Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184
Offentligt
1636126_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 21. maj 2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPMAKI
Sagsnr.: 1605382
Dok. nr.: 93441
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. maj 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 20 (L 184) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 20:
”Vil
ministeren kommentere de to konkrete forslag fra Dansk Psykoterapeut-
forening?”
Svar:
Som jeg forstår spørgsmålet efterspørges min kommentar til de to forslag, der frem-
går af Dansk Psykoterapeutforenings (DPFO) høringssvar af 3. marts 2016.
Som jeg forstår DPFOs høringssvar foreslår foreningen for det første, at grov forsøm-
melighed som led i udøvelsen af hvervet som psykoterapeut skal kunne medføre fra-
tagelse af autorisationen som sundhedsperson ved dom, jf. den foreslåede § 7 i auto-
risationsloven. Det anføres til støtte for forslaget, at visse medlemmer af DPFO har
opnået medlemskab bl.a. på grund af autorisation som sundhedsperson.
Som jeg forstår DPFOs høringssvar foreslår foreningen for det andet, at eksklusion af
de af foreningens medlemmer, der også har autorisation som sundhedsperson, skal
offentliggøres af Styrelsen for Patientsikkerhed på lige fod med de domme og afgø-
relser, der skal offentliggøres som led i offentliggørelsesordningen på tilsynsområdet.
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Styrelsen for Pati-
entsikkerhed, der har oplyst følgende:
”Styrelsen for Patientsikkerhed fører som omtalt i besvarelsen af spørgsmål 19 ikke til-
syn med udøvelsen af psykoterapeut-faglig virksomhed. Styrelsen for Patientsikkerhed
vil således ikke kunne fratage en sundhedsperson en autorisation under henvisning til,
at vedkommende har udvist forsømmelighed i sin psykoterapeut-faglige virksomhed.
Men i det omfang at en autoriseret sundhedsperson i sin patientbehandling (enhver
form for patientbehandling, også psykoterapeut-behandling) har tilsidesat pligter, der
følger af sundhedslovgivningen, vil Styrelsen for Patientsikkerhed kunne sanktionere
dette. Dette vil være tilfældet, hvis sundhedspersonen fx ikke fører journal. Det skal
bemærkes, at det er en konkret vurdering, om den omhandlede virksomhed er at be-
tragte som patientbehandling omfattet af sundhedslovgivningen eller ej.
Autoriserede sundhedspersoners faglige forhold så som påbud, skærpet tilsyn, autori-
sationsindskrænkninger m.m. offentliggøres på den pågældende sundhedspersons
blad i autorisationsregisteret, hvor vedkommendes autorisationsgivende uddannelses-
forhold er omtalt.
L 184 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om kommentar til de to konkrete forslag fra Dansk Psykoterapeutforening, til sundheds- og ældreministeren
Foreningen af Danske Fysioterapeuter er en privat forening, og Styrelsen for Patient-
sikkerhed er ikke bekendt med reglerne for eksklusion af medlemmer fra foreningen,
eller med foreningens regler i øvrigt. Det samme gør sig gældende for andre forenin-
ger, så som Lægeforeningen, og andre private foreninger til varetagelse af medlemsin-
teresser og samt de forskellige faglige selskaber.
Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at Autorisationsregisteret ikke er en egnet plat-
form til at offentliggøre private foreningers forhold. Styrelsen for Patientsikkerhed
modtager derimod gerne bekymringshenvendelser fra private foreninger, hvis der er
mistanke om, at en autoriseret sundhedsperson kan være til fare for patientsikkerhe-
den, så styrelsen kan iværksætte en undersøgelse af, om vedkommende har overtrådt
sundhedslovgivningen og fx skal underlægges sanktioner.”
Jeg kan henholde mig til det af Styrelsen for Patientsikkerhed oplyste.
For så vidt angår DPFOs første forslag kan jeg endvidere henholde mig til Sundheds-
og Ældreministeriets høringsnotat til L 184. Det følger heraf, at det er nødvendigt, at
Styrelsen for Patientsikkerheds vurderinger af, om der bør anlægges retssag om varig
autorisationsfratagelse, alene bør basere sig på styrelsens faglige vurderinger, samt
at vurderingen alene bør basere sig på, om de forpligtelser, der kan udledes af lovgiv-
ningen eller i henhold til lovgivningen, er tilsidesat.
Jeg kan supplerende oplyse, at det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der udsteder au-
torisation som sundhedsperson, og derfor skal det også være styrelsen, der foretager
den sundhedsfaglige vurdering af, om der er grundlag for at fratage autorisationen
ved dom. Fratagelse af autorisation efter autorisationslovens § 7 kræver fare for pa-
tientsikkerheden på grund af manglende egnethed eller grov forsømmelighed ved
udøvelsen af hvervet.
Grov forsømmelighed foreligger, når en sundhedsperson groft tilsidesætter sine fag-
lige forpligtelser. De faglige forpligtelser kan udledes af pligten for en sundhedsper-
son til under udøvelse af sin virksomhed at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, jf.
§ 17 i autorisationsloven. De faglige forpligtelser kan endvidere udledes af de pligter,
der gælder for en sundhedsperson til at føre patientjournaler, samt at påse reglerne
om information og samtykke og tavshedspligt m.v. i forbindelse med patientbehand-
ling er overholdt.
I overensstemmelse med det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip-
pet vil Styrelsen for Patientsikkerhed desuden skulle vurdere, om sundhedspersonens
manglende egnethed eller grove forsømmelighed i forbindelse med udøvelse af hver-
vet i tilstrækkelig grad under hensyntagen til patientsikkerheden kan imødegås ved
anvendelse af en mindre indgribende tilsynsforanstaltning, herunder for eksempel
virksomhedsindskrænkning.
Fratagelse af autorisation som sundhedsperson ved dom bør således ikke kunne ske
på grundlag af DPFOs vurdering af, om et givent medlem, der også har autorisation
som sundhedsperson, har tilsidesat DPFSs normer for virksomhed som medlem af
foreningen.
I denne sammenhæng skal jeg i forlængelse af Styrelsen for Patientsikkerheds svarbi-
drag bemærke, at det i visse situationer kan være relevant, at DPFOs orienterer Sty-
relsen for Patientsikkerhed om sager vedrører psykoterapeuter, der samtidig er auto-
riserede sundhedspersoner, som har tilsidesat deres faglige forpligtelser som psyko-
terapeuter. Styrelsen for Patientsikkerhed vil på baggrund af en sådan orientering
Side 2
L 184 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om kommentar til de to konkrete forslag fra Dansk Psykoterapeutforening, til sundheds- og ældreministeren
som led i individtilsynet foretage en vurdering af, om der er grudlag for at indlede en
tilsynssag mod den pågældende for at udgøre en fare for patientsikkerheden på
grund af manglende egnethed eller manglende omhu om samvittighedsfuldhed.
For så vidt angår DPFOs andet forslag kan jeg oplyse, at der med den foreslåede § 12
autorisationsloven er givet Styrelsen for Patientsikkerhed hjemmel til uden anonymi-
sering at offentliggøre visse domme, herunder om autorisationsfratagelse, og visse
afgørelser som led i tilsyn med sundhedspersoner. Der er endvidere foreslået hjem-
mel til at offentliggøre domme, hvor en sundhedsperson efter straffeloven frakendes
retten til at udøve sundhedsfaglig virksomhed. Den foreslåede ordning er i vid ud-
strækning en videreførelse af gældende ret.
Fælles for de domme og afgørelser, der offentliggøres, er, at der enten af en domstol
eller af en forvaltningsmyndighed er foretaget en vurdering af, om der på baggrund
af regler i straffeloven eller autorisationsloven er grundlag for f.eks. dom om ret-
tighedsfrakendelse eller afgørelse om tilsynsforanstaltning.
Jeg mener ikke, at der i denne sammenhæng skal ske en offentliggørelse af beslut-
ning om eksklusion, der sker på grundlag af DPFOs vurdering af, om et givent med-
lem, der også har autorisation som sundhedsperson, har tilsidesat DPFSs normer for
virksomhed som medlem af foreningen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Mads Kirkegaard
Side 3