Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184
Offentligt
1638382_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 26-05-2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPMAKI
Sagsnr.: 1605382
Dok. nr.: 101330
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. maj 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 25 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 25:
”Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af ændringsforslag, der bevarer
embedslægerne og de nugældende uddannelseskrav til embedslægerne, dvs.
at følgende elementer udgår af lovforslaget: § 1, nr. 6, 7, 8 og 12, § 2, nr. 7 –
9 og § 6, mens affattelsen af § 1, nr. 19 og § 5, nr. 1 ændres? Vil ministeren
desuden redegøre for ministerens holdning til at bevare embedslægerne og
de uddannelseskrav, der stilles til dem?”
Svar:
Jeg kan henholde mig til mit svar af 18. maj 2016 på spørgsmål 21 (SUU L 184).
Jeg mener derfor ikke, at betegnelsen embedslæger skal bevares.
Det ændringsforslag, der går ud på at bevare betegnelsen embedslæger, som er en
organisatorisk enhed i Styrelsen for Patientsikkerhed, vil få en negativ betydning for
styrelsens muligheder for at tilrettelægge udførelsen styrelsens myndighedsopgaver
mest hensigtsmæssigt.
Styrelsen for Patientsikkerheds løsning af dens myndighedsopgaver vil således med
ændringsforslaget fortsat være bundet af de gældende lovkrav om, at visse opgaver
skal varetages af embedslæger. Dette fremmer ikke muligheden for strategisk og
tværgående ledelse, ligesom arbejdsdelingen mellem tilsynsopgaver og andre af
styrelsens myndighedsopgaver ikke gøres klarere.
Endvidere vil ændringsforslaget medvirke til, at der fortsat ikke i lovgivningen er den
fornødne klarhed om, hvad Styrelsen for Patientsikkerheds myndighedsopgaver er.
Jeg skal endelig bemærke, at Styrelsen for Patientsikkerheds myndighedsopgaver,
herunder de opgaver, der i dag ifølge lovgivningen skal varetages af styrelsens em-
bedslæger, fortsat skal varetages af medarbejdere med den uddannelse, som giver de
faglige kvalifikationer, der konkret er behov for i forbindelse med de vidt forskellige
myndighedsopgaver, som styrelsen har ansvaret for. Dette har ledelsen i Styrelsen for
Patientsikkerhed ansvaret for at sikre.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Mads Kirkegaard