L 187 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen fra Retspolitisk Forening, jf. L 187

Retsudvalget 2015-16
L 187
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. maj 2016

Strafferetskontoret

Ketilbjørn Hertz

2016-0037-0153

1954130

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven og om ophævelse af Lov, hvorved det forbydes fra

dansk Territorium at understøtte krigsførende Magter (Væbnede konflikter

i udlandet m.v.) (L 187), som Folketingets Retsudvalg har stillet til

justitsministeren den 6. maj 2016.

Søren Pind

Ketilbjørn Hertz

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 187 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen fra Retspolitisk Forening, jf. L 187 - bilag 2, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven og om ophævelse af Lov, hvorved det for-

bydes fra dansk Territorium at understøtte krigsførende Magter

(Væbnede konflikter i udlandet m.v.) (L 187):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1/5-16 fra

Retspolitisk Forening, jf. L 187 – bilag 2.”

Svar:

Retspolitisk Forenings henvendelse af 1. maj 2016 er formuleret som et

høringssvar over det udkast til lovforslag, som Justitsministeriet sendte i

høring den 8. april 2016. Det bemærkes for en ordens skyld, at Justitsmini-

steriet ikke ses at have modtaget dette høringssvar direkte fra Retspolitisk

Forening.

Retspolitisk Forening anfører, at det næppe er videre sandsynligt, at per-

soner, der har til hensigt at lade sig hverve til at begå terrorhandlinger eller

i øvrigt fremme virksomheden for en terrororganisation, lader sig afskræk-

ke af strafskærpelser som foreslået ved lovforslagets § 1, nr. 1 og 2. For-

eningen bemærker i øvrigt, at det forekommer problematisk, at personer,

der lader sig hverve til at udføre religiøs eller humanitær virksomhed for

en væbnet styrke, er omfattet af lovforslaget. Foreningen bemærker endvi-

dere, at navnlig de foreslåede strafskærpelser om deltagelse i kamphand-

linger vil give bevisproblemer, medmindre der opstilles en formodning

om, at personer, der har ladet sig hverve, også deltager i krigshandlinger,

og at foreningen tager afstand fra en sådan formodning.

Justitsministeriet skal hertil bemærke, at de foreslåede strafskærpelser i

straffelovens § 114 c, stk. 3, og § 114 e som anført i pkt. 1 i lovforslagets

almindelige bemærkninger er begrundet i, at udviklingen siden revisionen

af straffelovens terrorbestemmelser i 2006 har vist, at terrororganisationer,

der med væbnede styrker deltager i en væbnet konflikt, generelt udgør en

større trussel mod det omgivende samfund end andre terrororganisationer.

Når en terrororganisation organiserer sig som en væbnet styrke, har den en

kapacitet til at begå terrorhandlinger, som går ud over, hvad der ellers ken-

des. En terrororganisation kan med en væbnet styrke tiltvinge sig kontrol

over et område i en periode og kan i den forbindelse terrorisere befolknin-

gen i området vedvarende i kortere eller længere tid. Rekrutterings- og

træningsmulighederne er også større i sådanne tilfælde. Strafferammerne

for at lade sig hverve til terrorisme eller i øvrigt at fremme virksomheden

for en terrororganisation bør afspejle disse forhold.

L 187 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen fra Retspolitisk Forening, jf. L 187 - bilag 2, til justitsministeren

De foreslåede strafforhøjelsesregler ændrer ikke på, hvilke handlinger der

er strafbare, og der er ikke tale om en ny kriminalisering af tilslutning til

væbnede styrker. Der er derimod tale om, at strafmaksimum for visse ter-

rorrelaterede handlinger (at lade sig hverve til terrorisme og i øvrigt af

fremme virksomheden for en terrororganisation) forhøjes i tilfælde, hvor

disse terrorrelaterede handlinger står i forbindelse med, at den pågældende

er tilsluttet en væbnet styrke. Det er anklagemyndigheden, der har bevis-

byrden for, at dette er tilfældet.

Retspolitisk Forening anfører, at antagelsen om, at donationer fra terror-

organisationer skulle medføre sympati, legitimitet og indflydelse eller på-

virkningsmulighed forekommer at være en ren spekulativ konstruktion

uden anden begrundelse end en næsten manisk søgen efter selv den ringe-

ste risiko for sympati for terrorister. Det område af lovlige formål, donati-

onerne tænkes at omfatte, udgør næppe nogen alvorlig trussel som gro-

bund for radikaliserede holdninger. Retspolitisk Forening finder, at forsla-

get til straffelovens § 114 i bør udgå af lovforslaget. Hvis det gennemføres,

bør den helt uproportionale strafferamme på op til 6 års fængsel begrænses

til bøde eller under skærpende omstændigheder fængsel i op til 6 måneder.

Justitsministeriet skal hertil bemærke, at formålet med forslaget om at

kriminalisere modtagelse af donationer fra terrororganisationer – der er i

overensstemmelse med Straffelovrådets forslag i betænkning nr.

1559/2016, som lovforslaget tager afsæt i – som anført i pkt. 1 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger er at modvirke, at terrororganisationer

gennem donationer til civilsamfundet kan opnå sympati, legitimitet og ind-

flydelse eller påvirkningsmulighed. Bestemmelsen vil f.eks. finde anven-

delse på den, der modtager økonomisk støtte fra en terrororganisation til

brug for oprettelse eller drift af en moske eller en skole her i landet. Be-

stemmelsen vil alene omfatte forsætlige forhold, og for at kunne straffes,

skal modtageren således have forsæt med hensyn til, at den økonomiske

støtte stammer fra en terrororganisation. På denne baggrund finder

Justitsministeriet ligesom Straffelovrådet, at en strafferamme på fængsel

indtil 6 år er passende.

Retspolitisk Forening anfører, at Straffelovrådet i betænkning nr.

1559/2016 har kritiseret de af rådet opstillede modeller for et indrejse- og

opholdsforbud på en sådan måde, at det er rimeligt at forstå kritikken som

en anbefaling om at afstå fra en retlig regulering ud over, hvad de gælden-

de regler i pasloven giver mulighed for. Foreningen citerer en række pas-

L 187 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen fra Retspolitisk Forening, jf. L 187 - bilag 2, til justitsministeren

sager fra betænkningen og anfører, at foreningen kan tilslutte sig den cite-

rede kritik og Justitsministeriets bemærkning om, at det fortsat vil kunne

være vanskeligt at gennemføre en straffesag mod formodede fremmedkri-

gere, idet disse må forventes typisk at ville prøve at skjule deres aktiviteter

og rejserute.

Justitsministeriet skal hertil bemærke, at som det fremgår af pkt. 4.3 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger, er det Justitsministeriets vurdering,

at et indrejse- og opholdsforbud i visse sager vil kunne gøre det lettere at

straffe personer, der rejser til et konfliktområde i udlandet for at deltage i

den væbnede konflikt for eksempelvis en terrororganisation. Det fremgår

også af pkt. 4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at Justitsmini-

steriet er opmærksom på, at det fortsat vil kunne være vanskeligt at gen-

nemføre en straffesag mod formodede fremmedkrigere, idet disse må for-

ventes typisk at ville prøve at skjule deres aktiviteter og rejserute. Efter en

samlet vurdering foreslår Justitsministeriet imidlertid at indsætte en ny be-

stemmelse i straffelovens kapitel 13 om indrejse- og opholdsforbud i visse

konfliktområder. Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af betænkningen

side 174, at det efter Straffelovrådets opfattelse navnlig vil bero på en poli-

tisk vurdering, om og i givet fald i hvilket omfang kriminalisering af del-

tagelse i væbnede konflikter bør suppleres med regler om indrejse- og op-

holdsforbud i områder, hvor der pågår en væbnet konflikt.

Retspolitisk Forening anfører, at det forekommer i strid med enhver

proportionalitetsgrundsætning at forbyde alle herboende danske som ud-

lændinge uden forhåndstilladelse at rejse til nærmere udpegede konflikt-

områder, uden at der på forhånd kan indlægges noget terroristisk formål

med rejsen.

Justitsministeriet skal hertil bemærke, at den foreslåede ordning efter

Justitsministeriets opfattelse ikke går videre end nødvendigt for at opnå det

tilsigtede formål. Der henvises herom til pkt. 6 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.