Retsudvalget 2015-16
L 187
Offentligt
1634604_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. maj 2016
Strafferetskontoret
Ketilbjørn Hertz
2016-0037-0153
1958936
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven og om ophævelse af Lov, hvorved det forbydes fra
dansk Territorium at understøtte krigsførende Magter (Væbnede konflikter
i udlandet m.v.) (L 187), som Folketingets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 13. maj 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Zenia Stampe (RV).
Søren Pind
/
Ketilbjørn Hertz
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 187 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvornår der kan blive tale om at meddele indrejseforbud til et konfliktområde, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven og om ophævelse af Lov, hvorved det for-
bydes fra dansk Territorium at understøtte krigsførende Magter
(Væbnede konflikter i udlandet m.v.) (L 187):
”Vil ministeren nærmere at afgrænse og præcisere, hvornår der
kan blive tale om at meddele indrejseforbud til et konfliktom-
råde, herunder om der kan opstilles nogle konkrete kriterier
som fx trafik af fremmedkrigere til området?”
Svar:
Som anført i den kommenterede høringsoversigt (L 187 – bilag 1) er be-
myndigelsen til at fastsætte et indrejse- og udrejseforbud begrænset til om-
råder, hvor en gruppe eller sammenslutning som nævnt i straffelovens
§ 114 e er part i en væbnet konflikt. Efter Justitsministeriets opfattelse er
dette både en hensigtsmæssig og tilstrækkelig afgrænsning af bemyndigel-
sen. Da regeringen inden for denne ramme bør have en bred skønsmæssig
beføjelse til at beslutte, om der for et område skal fastsættes et indrejse- og
udrejseforbud – hvor der som anført i bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 3, kan lægges vægt på f.eks. sikkerhedsmæssige hensyn og statens
forhold til fremmede magter og internationale organisationer – vil det ikke
være hensigtsmæssigt at indlægge mere detaljerede bindende forudsætnin-
ger for regeringens udnyttelse af bemyndigelsen.
På baggrund af de synspunkter, der fremkom under 1. behandlingen af lov-
forslaget, vil jeg vil imidlertid fremsætte et ændringsforslag, som giver
Folketinget mulighed for ved en folketingsbeslutning at ophæve de regler,
regeringen har fastsat om udpegning af et område for et indrejse- og op-
holdsforbud.
2