Europaudvalget 2015-16
L 29
Offentligt
1557858_0001.png
Projektgruppen vedr. retsforbeholdet
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
20. oktober 2015
Projektgruppen vedr. rets-
forbeholdet
Sagsbeh: Tina Chris Mogensen
Sagsnr.: 2015-0037-0134
Dok.:
1758970
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 15 vedrørende forslag til lov
om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning (L 29), som Euro-
paudvalget har stillet til justitsministeren den 9. oktober 2015. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Europaudvalget.
Søren Pind
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 29 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om Danmarks muligheder for at indgå en parallelaftale vedrørende Europol, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Spørgsmål nr. 15 forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til
en tilvalgsordning. (L 29) fra Folketingets Europaudvalg.
”Vil ministeren vurdere Danmarks muligheder for at indgå en
parallelaftale vedrørende Europol, herunder eventuelle kom-
plikationer ved at indgå parallelaftaler med et agentur, finan-
siering, medarbejdersammensætning, politisk udvikling af
agenturet osv.? Spørgsmålet har tidligere været stillet i folke-
tingsåret 2014-15 (2. samling) på REU alm. del – spørgsmål
215.”
Svar:
Siden Lissabon-Traktaten er trådt i kraft, har Danmark ikke indgået en
parallelaftale. Der er således ingen fortilfælde for, hvordan Lissabon-
Traktatens regler om indgåelse af internationale aftaler konkret vil finde
anvendelse i forhold til en eventuel parallelaftale. Derudover vedrører
ingen af de eksisterende parallelaftaler deltagelse i et EU-agentur.
Indholdet af en parallelaftale vil i givet fald afhænge af, hvad man måtte
kunne forhandle sig frem til. Det er derfor uvist, hvilke elementer i det
fremtidige Europol-samarbejde der vil kunne indgå i en parallelaftale. Der
er således som nævnt ikke tidligere indgået en parallelaftale med henblik
på deltagelse i et EU-agentur, og der foreligger derfor ingen fortilfælde.
Der henvises for så vidt angår proceduren for indgåelse af en parallelaftale
til Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 14 vedrørende
lovforslaget.
Det bemærkes, at svaret er enslydende med Justitsministeriets samtidige
besvarelse af spørgsmål nr. 215 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
2