L 29 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om kriterierne for udstedelse af en ransagningskendelse i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2015-16
L 29
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. oktober 2015

Straffuldbyrdelseskontoret

Mia Schumacher

2015-0037-0134

1759291

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 22 vedrørende forslag til lov

om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning (L 29), som Euro-

paudvalget har stillet til justitsministeren den 12. oktober 2015. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pernille Skip-

per (EL).

Søren Pind

Ane Røddik Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 29 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om kriterierne for udstedelse af en ransagningskendelse i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Spørgsmål nr. 22 fra Folketingets Europaudvalg vedrørende forslag

til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning (L 29):

”Ministeren bedes redegøre for kriterierne for udstedelse af en

ransagningskendelse i samtlige øvrige 27 EU-lande sammen-

lignet med de danske regler. Spørgsmålet er tidligere stillet

som REU alm. del – spørgsmål 122 (folketingsåret 2014-15, 2.

samling).”

Svar:

Reglerne om ransagning findes i retsplejelovens kapitel 73 (§§ 793-

800).

De almindelige betingelser for ransagning hos en mistænkt er fastsat i

retsplejelovens § 794, stk. 1, hvorefter ransagning af husrum, andre lokali-

teter eller genstande, som en mistænkt har rådighed over, kun må foreta-

ges, såfremt (1) den pågældende med rimelig grund er mistænkt (mistan-

kekravet)

for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale (krimi-

nalitetskravet),

og (2) ransagningen må antages at være af væsentlig be-

tydning (indikationskravet) for efterforskningen. For så vidt angår ransag-

ning af boliger og husrum, dokumenter, papirer og lignende samt indholdet

af aflåste genstande er det endvidere en betingelse, (1) at sagen angår en

lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængselsstraf (kriminalitets-

kravet), eller (2) at der er bestemte grunde til at antage (indikationskravet),

at bevis i sagen eller genstande, der kan beslaglægges, kan findes ved ran-

sagningen.

Ransagning må ikke foretages af skriftlige meddelelser eller lignende, som

findes hos en mistænkt, og som hidrører fra en person, der efter reglerne i

§ 170 er udelukket fra at afgive forklaring som vidne i sagen. Det samme

gælder materiale, som hidrører fra en person omfattet af § 172, når materi-

alet indeholder oplysninger, som den pågældende efter § 172 er fritaget for

at afgive forklaring om som vidne i sagen.

Retsplejelovens § 795 regulerer politiets mulighed for ransagning af hus-

rum, andre lokaliteter eller genstande, som en ikke-mistænkt har rådighed

over. Efter bestemmelsen kan ransagning kun ske, såfremt efterforsknin-

gen vedrører en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængselsstraf

(kriminalitetskravet), og der er bestemte grunde til at antage, at bevis i sa-

gen eller genstande, der kan beslaglægges, kan findes ved ransagningen

(indikationskravet).

Kompetence til at træffe afgørelse om ransagning er reguleret i retsplejelo-

vens § 796, og det afhænger af indgrebets intensitet, hvem der kan træffe

afgørelse om ransagning. Afgørelse om ransagning af boliger og andre

husrum, dokumenter, papirer og lignende samt indholdet af aflåste gen-

stande efter retsplejelovens § 793, stk. 1, nr. 1, træffes ved rettens kendel-

se. Såfremt øjemedet ville forspildes, dersom retskendelse skulle afventes,

kan politiet træffe afgørelse om ransagning. I sådanne tilfælde skal politiet

snarest muligt og inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse forelægge

sagen for retten med henblik på rettens godkendelse af indgrebet. Afgørel-

se om ransagning af andre genstande samt lokaliteter uden for husrum kan

træffes af politiet.

Retsplejelovens § 798 indeholder en præcisering af proportionalitetsgrund-

sætningen, hvorefter ransagning skal foretages så skånsomt, som omstæn-

dighederne tillader, herunder så vidt muligt uden at forårsage ødelæggelse

eller beskadigelse, og uden at indgrebet på grund af tidspunktet for foreta-

gelsen eller den måde, hvorunder det foretages, giver anledning til unødig

opsigt.

Herudover opstiller retsplejelovens § 799 en række skærpede betingelser

for, hvornår der kan foretages ransagning, uden at den mistænkte eller an-

dre gøres bekendt hermed (såkaldt hemmelig ransagning). Sådanne ran-

sagninger kan kun foretages, hvis det er af afgørende betydning for efter-

forskningen (indikationskravet), og hvis efterforskningen vedrører en for-

sætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller en overtrædel-

se af straffelovens § 125 a, § 180, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a, § 186, stk. 1,

§ 187, stk. 1, § 191, § 192 a, § 192 b, stk. 1-3, § 237, § 262 a, § 286, stk. 1,

jf. § 276, § 288 eller § 289 (kriminalitetskravet). Hemmelig ransagning

kan dog ikke foretages af husrum, andre lokaliteter eller genstande, som

nogen, der efter reglerne i § 170 er udelukket fra eller efter reglerne i § 172

er fritaget for at afgive forklaring om som vidne i sagen, har rådighed over.

For så vidt angår reglerne for ransagning i de øvrige 27 EU-

medlemslande har Justitsministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmål

nr. 122 (Alm. del) af 25. august 2015 fra Folketingets Retsudvalg anmodet

Udenrigsministeriet om via de danske ambassader at indhente en udtalelse

fra de relevante myndigheder i de øvrige 27 EU-medlemsstater.

Justitsministeriet har modtaget svar vedrørende reglerne for ransagning i

24 medlemslande i EU. Justitsministeriet har ikke modtaget oplysninger

fra de relevante myndigheder i Bulgarien, Slovenien og Storbritannien.

Ministeriet har fra en række landes relevante myndigheder alene modtaget

uddrag af de relevante bestemmelser for ransagning i den nationale lov-

givning. Fra visse lande har ministeriet modtaget den relevante lovgivning

som supplerende bilag til besvarelsen. Modtagne uddrag fra den nationale

lovgivning er indsat i skemaform i

bilag 1

til besvarelsen.

For så vidt angår Finland og Rumænien vedlægges lovgivning fra disse

lande grundet deres omfang som selvstændige bilag (henholdsvis

bilag 3

4).

Ministeriet har i øvrigt modtaget nedenstående oplysninger til brug for be-

svarelsen.

For så vidt angår Belgien har den danske ambassade i Bruxelles oplyst

følgende:

”Belgisk Justitsministerium henviser til art. 15 i den belgiske

grundlov, hvori der står følgende:

”Le domicile est inviolable : aucune visite domiciliaire ne peut

avoir lieu que dans les cas prévus par la loi et dans la forme

qu'elle prescrit” (“Hjemmet er ukrænkeligt: husbesøg må ude-

lukkende finde sted i tilfælde forudset ved lov, og under for-

hold beskrevet i loven”).

Man refererer til art. 8 i den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention for definition af ordet ”hjem”. Visse steder betrag-

tes desuden som ”fredhellige” og i andre tilfælde kræves spe-

ciel procedure (diplomater, parlamentsmedlemmer, personer

underlagt tavshedspligt).

Derudover refereres til den belgiske strafferetsplejelov (”Code

d’instruction criminelle”). Det belgiske Justitsministerium op-

lyser, at en ransagelse i princippet kun kan gennemføres ved

dommerkendelse. Loven beskriver dog to undtagelser: lov-

overtrædelse taget på ”fersk gerning” og ransagelse efter for-

gående samtykke. Lov af 6. juni 1969 fastsætter desuden speci-

fikke regler for, hvornår på dagen en ransagelse ikke kan gen-

nemføres, det være sig før kl. 05.00 og efter kl. 21.00. Undta-

get er dog følgende situationer: hvis en specifik lovbestemmel-

se tillader det, lovovertrædelse taget på ”fersk gerning”, ransa-

gelse efter forgående samtykke, nødopkald, oversvømmelse el-

ler brand.

Bevismateriale indsamlet under en ulovlig ransagelse vil nor-

malt ikke kunne bruges i en retssag, da det vil blive betragtes

som ulovligt indhentet bevismateriale.”

For så vidt angår Frankrig har den danske ambassade i Paris oplyst følgen-

de:

”Ifølge artiklerne 56-59, 76 samt 96 i fransk retsplejelov kan

ransagning finde sted ikke blot i en bolig, men ligeledes på et

kontor, på et hotelværelse eller i en campingvogn. Ransag-

ning kan rettes mod mistænkte og vidner. Politiet eller gen-

darmeriet kan bryde ind i et lokale for at arrestere den efterly-

ste person, men reglerne ved en ransagning skal overholdes,

hvis der finder en decideret gennemsøgning sted. Ransagning

hos en person, der er fanget på fersk gerning sker under den of-

fentlige anklagemyndigheds kontrol. Samme myndighed

har kompetence ved indledende efterforskning af enhver anden

overtrædelse. I rammerne af en bevisførelse skal ransagning

derimod ske under den uafhængige undersøgelsesdommers

kontrol og kræver en skriftlig tilladelse. Man taler her om en

retsanmodning.

En ransagning kan finde sted mellem kl. 6.00 og kl. 21.00. En

ransagning, der starter før kl. 21.00, kan afsluttes efter dette

tidspunkt. I tilfælde af organiseret kriminalitet eller terrorisme

kan en ransagning begynde uden for denne tidsramme.

Tilstedeværelse af en advokat

Under en ransagning kan de tilstedeværende personer tilbage-

holdes i den tid, gennemsøgningen varer, hvis der foreligger

mulighed for, at disse sidder inde med oplysninger om de be-

slaglagte beviser. De har ikke ret til advokatbistand. Selv hvis

en person er under varetægt, kan en ransagning foregå uden til-

stedeværelse af en advokat.

Beskyttede erhverv

I nedenstående tilfælde skal en ransagning foretages direkte af

en undersøgelsesdommer og ikke af politiet i overensstemmel-

se med artikel 56-1 og artikel 56-2 i den franske retsplejelov:

På et advokatkontor eller i en advokats privatbolig. Advokat-

formanden skal være til stede. Konfiskeringen skal have relati-

on til den igangværende efterforskning.

I en lægepraksis, hos en notar eller en foged. Formanden for

den relevante fagsammenslutning skal være til stede.

På en avis eller i en journalists privatbolig. Journalisters firma-

biler drager fordel af samme beskyttelse. En ransagning må ik-

ke have til formål at identificere en kilde, som beskrevet i lo-

ven af den 29. juli 1881, der omhandler pressefrihed.”

For så vidt angår de franske regler for ransagning med og uden beboerens

samtykke henvises i øvrigt til

bilag 2.

For så vidt angår Grækenland har den danske ambassade i Athen oplyst

følgende:

”Udgangspunktet er den græske forfatnings bestemmelse (art. 9)

om boligens ukrænkelighed.

Enhver undtagelse fra denne regel forudsætter som altovervejen-

de hovedregel en forudgående retskendelse.

For at opnå en retskendelse skal politiet kunne godtgøre, at føl-

gende kriterier er opfyldt:

1) Der skal være tale om efterforskning vedr. overtrædelse af

straffelov (eller visse tilsvarende alvorlige overtrædelser af sær-

lovgivning),

2) Der skal være rimelig grund til at antage (”when it can rea-

sonably be assumed”), at den mistænkte eller væsentligt bevis-

materiale befinder sig i boligen, og ikke kan komme i politiets

varetægt på anden vis end gennem ransagning.”

For så vidt angår Irland har den danske ambassade i Dublin oplyst følgen-

de:

”Irsk lovgivning vedr. ransagningskendelser er omfattende og

kompleks, og der eksisterer p.t. ikke en samlet enkeltstående

juridisk ramme for anmodning om og gennemførelse af ran-

sagninger i Irland.

På nuværende tidspunkt eksisterer over 100 love og 200 mini-

sterielle bekendtgørelser, som regulerer forholdene omkring en

ransagning, herunder kriterierne for en udstedelse af en ran-

sagningskendelse. Disse har forskellige beskrivelser for, hvem

der kan ansøge om ransagningskendelse – herunder rangering i

politiet og i nogle tilfælde andre myndigheder end politiet. An-

søgeren skal argumentere for en objektiv mistanke eller over-

bevisning om, at man via ransagningen vil finde forhold, der er

i strid med den lovgivning, hvorigennem ransagningskendelsen

er ansøgt. Man skelner herunder mellem mistanke (suspicion)

og overbevisning (belief) inden for den enkelte lov, hvor over-

bevisning kræver stærkere objektive argumenter.

Den irske ”Law Reform Commission” er i færd med at gen-

nemgå den irske lovgivning med henblik på at strømline og

forenkle den juridiske ramme for ransagninger, således at der

etableres en enkelt generel anvendelig lovramme vedrørende

ransagningskendelser. Der er indsat et link til Kommissionens

høringspapir,

hvori

flere

detaljer

fremgår:

http://www.lawreform.ie/2009/consultation-paper-on-search-

warrants-and-bench-warrants.291.html.”

For så vidt angår Kroatien har den danske ambassade i Zagreb oplyst føl-

gende:

Ransagning kan rette sig mod person, bolig/anden ejendom,

bevægelige objekter og bankbokse, og reguleres af en retsple-

jelov, ”Law on Criminal Procedings” (ZKP).” Formålet med

ransagningen er at søge efter gerningsmænd samt spor og ting

af betydning for efterforskningen, når der er rimelig grund til

at tro, at det eftersøgte befinder sig på stedet. Ransagningen

sker normalt på begæring af anklagemyndigheden og efter

retskendelse.

Undtagelsesvist kan ransagning under bestemte betingelser ske

uden anmodning om kendelse og iagttagelse af formaliteter:

Ved mistanke om brug af våben

Når mistænkte tilhører en gruppe eller en kriminel or-

ganisation, evt. med tilknytning til udlandet, og som

gør det nødvendigt at gennemføre ransagningen uventet

Når ransagningen retter sig mod offentligt område

Ved mistanke om at et forvarsel kan medføre, at de

ting/spor, der søges efter, skjules, ødelægges eller ska-

des

Ved mistanke om at et forvarsel kan udsætte de ransa-

gende personer for fare

Når ejeren af ejendommen ikke er tilgængelig.

Undtagelsesvist og såfremt ransagningen skal ske øjeblikke-

ligt, idet øjemedet ellers vil forspildes, kan anklagemyndighe-

den ved en bestemt række mere alvorlige forbrydelser selv be-

ordre ransagning. Det sker ved fuldmagt/kendelse bilagt for-

klaring og med efterfølgende underretning til dommeren:

Forbrydelse mod menneskeheden og mod menneskelig

værdighed

Ved forbrydelser med mindst fem år i strafferammen

Mord

Mord under skærpende omstændigheder

Kidnapning

Ulovlig indespærring

Ulovlig produktion og salg af narkotika

Ulovlig produktion og salg af forbudte substanser i for-

bindelse med sport

Pengehvidvask

Ydelse og modtagelse af bestikkelse under forskellige

former

Etablering af en kriminel organisation

Involvering i organiseret kriminalitet

Læk af fortrolig information

Spionage

Mord eller kidnapning af en person, der står under in-

ternational beskyttelse

Forbrydelse begået af en kriminel organisation indenfor

dens aktivitetsområde.

Endelig kan den efterforskende myndighed/politiet under visse

betingelser selv beslutte at ransage og med efterfølgende un-

derretning af anklagemyndigheden:

Hvis det er nødvendigt for at forhindre fare for liv og

helbred eller skade på ejendom i større skala

For at sikre spor og bevis der er tæt relateret til en for-

brydelse, der efterforskes

Hvis der er mistanke om at den pågældende person har

våben eller andre angrebsremedier på sig

Det er uomgængeligt nødvendigt at trænge ind i lokali-

teter for at anholde en lovbryder i en sag med mindst

tre års fængsel i strafferammen

Politiet har den nødvendige bemyndigelse til at trænge

ind, jfr. en særlov.

For så vidt angår Letland har den danske ambassade i Riga oplyst følgen-

de:

“According to the Criminal Procedure Law of Latvia a search

is one of investigation actions with the aim to search by force

of premises, terrain, vehicles, and individual persons for the

purpose of finding and removing the object being sought, if

there are reasonable grounds to believe that the object being

sought is located in the site of the search.

A search shall be conducted for the purpose of finding objects,

documents, corpses, or persons being sought that are signifi-

cant in criminal proceedings. A search shall be performed with

a decision of an investigating judge or court.

A decision by an investigating judge can be made on the basis

of a proposal of a person directing the criminal proceedings (an

investigator or a prosecutor) with materials attached there-

to. The decision must indicate what kind or type evidence will

be searched for. In urgent cases when there is reasonable

doubts that possible evidence can be destroyed, hidden, or

damaged, a search can be performed with a decision of the per-

son directing the proceedings.

If a decision is taken by an investigator then a search shall be

performed with the consent of a public prosecutor. In these

cases a person directing the proceedings shall inform an inves-

tigating judge regarding the search not later than the next

working day after conducting thereof, presenting the materials

that justified the necessity and emergency of the investigative

action, as well as the minutes of the investigative action. The

judge shall examine the legality and validity of the search. If

the investigative action was conducted illegally, the investigat-

ing judge shall recognise the acquired evidence as inadmissible

in criminal proceedings, and shall decide on the actions with

the seized objects.

A decision on a search is not necessary in conducting a search

of a person who is being detained, as well as in the case if a

search of premises or a geographical territory which also in-

cludes a search of the vehicles and persons located therein.”

For så vidt angår Luxembourg har den danske ambassade i Bruxelles op-

lyst følgende:

”I strafferetsplejelovens (Code d’instruction criminelle) artikel

65 er principperne for en ransagelse fastsat. En ransagelse kan

gennemføres på alle steder, hvor det formodes at finde nyttigt

materiale til belysning af en sag, og det kan kun ske imod ind-

hentning af en forudgående dommerkendelse. Ifølge loven er

der dog to undtagelser for, hvornår en ransagelse kan finde

sted uden dommerkendelse: 1) I tilfælde af åbenlys lovover-

trædelse; eller 2) efter forudgående samtykke.

En ransagelse må ikke gennemføres før kl. 6.30 og efter kl.

20.00.

Ved åbenlyse kriminelle lovovertrædelser (Flagrant crime et

délit) (artikel 30) gør en særlig procedure sig gældende, fastsat

i artikel 33 (1) i strafferetsplejeloven. Offentlige myndigheder

har i sådanne tilfælde øgede beføjelser: Uden forudgående

dommerkendelse kan myndighederne foretage en ransagelse på

alle tider af døgnet med henblik på sikring af relevant bevisma-

teriale. For at en ransagning uden kendelse kan finde sted,

kræver det enten 1) at personen – hvis hjem ransages – er til-

stede under ransagelsen; 2) at myndighederne har en uaf-

hængig repræsentant med under undersøgelsen; eller 3) at to

vilkårlige personer er tilstede for at bevidne ransagningen. Be-

slaglagt materiale kan først fjernes fra ’hjemmet’, når politi-

rapporten for forløbet er underskrevet af tilstedeværende vid-

ne/vidner.”

For så vidt angår Nederlandene har den danske ambassade i Haag oplyst

følgende:

”De detaljerede bestemmelser om ransagning er beskrevet i

kapitel 3 i loven om strafferetspleje.

Tilgangen til ransagning er grundlæggende baseret på en opde-

ling i to kategorier:

1. Private hjem og kontorer for særligt beskyttede erhverv

(såsom advokater, notarer, læger og præster). I denne

kategori nyder de beskyttede erhverv en særligt privile-

geret beskyttelse, hvor der stilles krav om ekstra garan-

ti.

2. Andre steder.

Ad 1) For den første kategori vil det som udgangspunkt altid

være en ”undersøgelsesdommer” (examinating magistrate)

som tager stilling til og foretager ransagningen, jfr. art 110.

Dette sker i sagens natur efter anmodning fra anklagemyndig-

heden. Denne dommer tager stilling til procedureskridt i for-

bindelse med efterforskningen (retskendelse, telefonaflytning,

varetægtsfængsling mm.), men deltager ikke som dommer i de

egentlige retssager, jfr. ovenfor. I det efterfølgende vil udtryk-

ket ”undersøgelsesdommer” blive anvendt. Der er krav om, at

dommeren er fysisk tilstede under ransagningen og denne fo-

regår i vedkommendes navn. I praksis vil dommeren være til

stede ved, men den faktiske ransagning foretages af politiet.

Der er ikke formuleret egentlige kriterier for ransagningsken-

delse. Vurderingen af, om det er nødvendigt i en efterforsk-

ning, foretages af dommeren ud fra et skøn om, om det er nød-

vendigt.

Undersøgelsesdommeren kan i undtagelsestilfælde delegere

ransagningen til anklageren, som i givet fald skal være til stede

under ransagningen. Delegation kan ske, hvis dommeren er

forhindret grundet andre pligter. Delegation kan ikke finde

sted, når der er tale om ransagning i kontorer for de særligt be-

skyttede erhverv (såsom advokater, notarer, læger og præster).

Der er tale om samme gruppe af personer, som kan afvise at

give vidneforklaring med henvisning til klientprivilegiet. De-

legationsmuligheden fortolkes strengt. Her skal dommeren væ-

re til stede.

Ad 2) For den anden kategori af steder (som omfatter restgrup-

pen) vil det som udgangspunkt være anklagemyndigheden,

som tager stilling til spørgsmålet om ransagning (artikel 96c).

En ransagning er tilladt, hvis den strafbare handling tages på

fersk gerning eller hvis der er formodning om en forbrydelse

som beskrevet i artikel 67, stk. 1. Anklageren vil typisk være

til stede under ransagningen. Men denne kan også delegeres til

en politiofficer.

Efter artikel 67, stk. 1, skal der være tale om efterforskning af

en af følgende overtrædelser:

1. At der er tale om en forbrydelse, hvor straframmen er

over 4 år,

eller

2. Overtrædelse af en række specifikke paragraffer i straf-

feloven, som ikke har en strafferamme på over fire år.

Der er ikke nogen systematisk inddeling. Artiklen op-

remser bestemmelserne en for en. Eksempelvis er over-

trædelse af visse bestemmelser om vold og narkotika

nævnt.

3. Endelig henvises til en række grove overtrædelser af

bestemmelser i særlovgivningen om: dyresundhed og

dyrevelfærd, trafik, militærnægtelse, spillemyndighed,

narkotika, våben, revision og tilhold.

Hvis der er tale om situationer uden for de ovenfor beskrevne

vil en ”undersøgelsesdommer” kunne tillade ransagningen.

Sammenfattende gælder med andre ord at undersøgelsesdom-

mere kan foretage ransagninger i alle kategorier (boliger, de

privilegerede erhverv samt restgruppen) og i alle situationer.

Det er op til dommeren. For anklagemyndighedens vedkom-

mende er adgangen som udgangspunkt begrænset i forhold til

kategori 2 (restgruppen) og forhold til de strafferetlige forhold,

som er på tale (begrænsningen i art. 67 (1)).”

For så vidt angår Polen har den danske ambassade i Warszawa oplyst føl-

gende:

“Criteria for a search warrant are regulated by the Code of Criminal

Procedure of Poland (CCP), issued 6th June 1997, Chapter 25.

In accordance with CCP art. 220, §1

a search warrant can be issued by the court or the Prosecutor’s

Office and executed by the prosecutor or the Police (if in-

structed by the court or the prosecutor). In certain cases, speci-

fied by the act of law, the search warrant can be executed by

other authorities (e.g. the Internal Security Agency Officers,

Polish Border Guard, the Forest Guard).

In accordance with CCP art. 220, §2

The court's or the prosecutor’s order must be passed to the per-

son, whose property is to be searched.

In accordance to §78, point 1 of the Regulations of the Prose-

cutor's Office, in the search warrant there must be specified a

purpose of the search and indication of a suspected person,

who should be detected, detained or frog-marched (doprow-

adzony);

or things to be detected or withheld, as well as the

name and address of the person (or the name and address of the

institution), at whose premises these activities are to be carried

out, and the body performing the task. In support provisions

the evidence or circumstances, which give reason to believe

that the suspected person or objects are in the place indicated

in the search warrant, should be stated.

In accordance with CCP art. 217, §3

In case of urgency, if the decision of the court or the Prosecu-

tor’s Office could not be issued, the authority carrying out the

search may present a warrant issued by a head of their unit or

an identity card/licence card and carry out the search. Immedi-

ately after the search the authority, which has carried out the

search must apply to the court or the Prosecutor’s Office for

approval of the search. The approval of the search issued by

the court or the Prosecutor’s Office must be, on demand of the

searched person, presented to the searched person within 7

days from the search. The searched person must be instructed

that he or she has the right to demand a search approval.”

For så vidt angår Portugal har den danske ambassade i Lissabon oplyst

følgende:

”Principperne for ransagningskendelse er fastsat i portugisisk

straffelov (Código

de Processo Penal)

DL n.º 78/87 af 17. fe-

bruar 1987, artikel 174.

Der kan udstedes ransagningskendelse, når der foreligger indi-

kationer på, at materiale relateret til en lovovertrædelse eller

som kan indgå i bevisførelse, eller den sagsøgte selv eller an-

den person, der bør tilbageholdes, befinder sig et sted, der ikke

er frit tilgængeligt eller offentligt. Ransagningskendelsen skal

som udgangspunkt udstedes af en dommer og er gyldig i højst

30 dage. Ransagning af boliger må kun foretages i tidsrummet

kl. 07-21.

Der kan tages forbehold overfor ovenstående i følgende tilfæl-

de:

ved terrorisme, voldelig eller meget organiseret kriminali-

tet, og når der er begrundet mistanke om en umiddelbart

forestående kriminel handling og overhængende personfa-

re,

når den tilsigtede person indgiver dokumenteret samtykke,

når det er åbenlyst, at den tilsigtede person har begået en

handling, der udløser fængselsstraf.

I disse tilfælde kan ransagningskendelsen også udstedes af an-

klagemyndigheden eller kriminalpolitiet.

For så vidt angår Sverige, har den danske ambassade i Stockholm oplyst

følgende:

”Ifølge svensk lovgivning kan der udstedes en ransagnings-

kendelse, hvis der er grund til at tro, at der er blevet begået en

forbrydelse, der kan medføre fængselsstraf. Ransagning af hus,

lokale eller aflukket opbevaringssted skal ske med det formål

at lede efter genstande, der kan blive beslaglagt eller tilbage-

holdt, eller på anden måde bestemme forhold der kan være re-

levant for den strafferetlige efterforskning eller konfiskation af

udbytte fra kriminel aktivitet. En ransagningskendelse kan li-

geledes udstedes, hvis der er særlig grund til at tro, at en efter-

søgt opholder sig på det pågældende sted.

Det oplyses, at politiet kan foretage en ransagning uden dom-

merkendelse, hvis der er fare forbundet med at udsætte ransag-

ningen.”

Det fremgår i øvrigt, at den svenske lovgivning for ransagning (28 kapitel,

1-15 § i Rättegångsbalk (1942:740) kan tilgås via følgende link:

https://lagen.nu/1942:740.

For så vidt angår Tjekkiet har den danske ambassade i Prag oplyst følgen-

de:

”Kriterierne for udstedelse af ransagningskendelser i Tjekkiet

findes i den tjekkiske straffelovs paragraf 82-85. En ransag-

ningskendelse kan udstedes, hvis der er grund til at mistænke,

at personer eller genstande, som er vigtige for en efterforsk-

ning, findes i den bygning eller område, der ønskes ransaget.

Den præcise procedure vedrørende udstedelsen af en ransag-

ningskendelse afhænger af, hvilket slags område der er tale

om. Hvis der er tale om personer eller bygninger til beboelse

skal ransagningskendelsen udstedes af en dommer, mens der i

tilfælde af andre former for bebyggelse samt for jordområder

eller lignende også kan gives tilladelse fra statsanklageren for-

ud for retssagen. Ransagningskendelsen skal gives til personen

når ransagningen udføres; og hvis det ikke er muligt, senest 24

timer efter.”

For så vidt angår Ungarn, har den danske ambassade i Budapest oplyst

følgende:

”Ransagning defineres ifølge Ungarns kriminalret som dels en

gennemsøgning af hus, lejlighed, områder tilknyttet hertil, og

køretøj, og dels en undersøgelse af informationssystemer

(computere m.v.) installeret i førnævnte lokaliteter.

En ransagningskendelse kan udstedes, når det med rimelighed

kan antages, at det vil resultere i:

II.

III.

Pågribelse af en person, der har begået en kriminel

handling

Afdækning/optrævling af spor i forbindelse med en

kriminel handling

Lokalisering af bevismateriale eller objekt med henblik

på konfiskering

En ransagningskendelse kan kun udstedes af en domstol eller

en anklagemyndighed, og så vidt muligt skal kendelsen (fsva.

punkt II og III) anføre hvad eller hvem, der forventes lokalise-

ret. Som en generel regel skal ransagningen udføres i nærvæ-

relse af vedkommende person (eller repræsentant herfor), som

underrettes om ransagningen før den foretages. Ransagningen

vil stoppe, når vedkommende person efter påbud afgiver det

pågældende objekt (eller overgiver sig, hvis der er tale om en

person). Ransagningen vil kunne fortsætte såfremt der er for-

modning om, at andre objekter jf. pkt. I, II og III, vil kunne lo-

kaliseres.

Anklagemyndigheden kan anvise en ransagning af notarkonto-

rer, advokatkontorer, sundhedsinstitutioner mv. uden en dom-

merkendelse, hvis en ellers forsinket udførelse af ransagningen

ventes at kunne sætte fremskaffelsen af objekterne, jf. pkt. I, II

og III, på spil. Dommerkendelsen kan udstedes efterfølgende.”

For så vidt angår Østrig har den danske ambassade i Wien oplyst følgende:

”For hele efterforskningsprocessen, specielt tvangsforanstalt-

ninger, gælder retningslinjerne om forholdsmæssighed ifølge §

5 StPO. Ifølge disse skal enhver indskrænkning af rettigheder

stå i passende forhold til lovovertrædelsen, mistanken og for-

ventede udgang. Under flere foranstaltninger er den at vælge,

som indskrænker den berørtes rettigheder mindst muligt.

En ransagning er ifølge § 119 StPO tilladt, hvis det grundet be-

stemte kendsgerninger kan antages, at der på stedet befinder

sig en person, som mistænkes for en strafbar handling, eller

genstande eller spor, som skal beslaglægges og undersøges.

Ransagning kan i en enhver efterforskning med mistanke om

strafbar handling gennemføres mod såvel skyldige som mod

tredje part.

Retligt gennemføres en ransagning af kriminalpolitiet efter

kendelse fra statsadvokaturen, som ex ante bevilges af retten. I

hastende sager er det også muligt at indhente en foreløbig

mundtlig kendelse og bevilling; kan dette ikke arrangeres, er

det muligt ved truende fare at foretage ransagning uden bevil-

ling. Ved sidste mulighed skal en afgørelse fra retten om tilla-

delse til ransagning indhentes efterfølgende.

Før en ransagning skal den berørte opfordres til at godkende

samme eller frivilligt at udlevere det søgte. Den berørte har ret

til at være til stede ved ransagning.

Er indehaver af boligen ikke tilstede, kan en voksen medbebo-

er gøre brug af sine rettigheder. Er dette heller ikke muligt,

skal to udenforstående og troværdige personer træde til, dog

ikke nærmere defineret af hvem disse udpeges. Kun ved truen-

de fare må der ses bort fra dette. Ved ransagning af lokaler kun

til erhvervsmæssigt brug tilhørende en af de i § 157, omtalte

persongrupper, er medvirkning af en repræsentant fra den en-

kelte interesseorganisation (f.eks. ved advokater en repræsen-

tant fra advokatforbundet) henholdsvis medieindehaveren eller

en af ham navngiven repræsentant påbudt.

En bekræftelse på ransagning og dennes resultat samt i givet

fald statsadvokaturens kendelse og rettens afgørelse skal udle-

veres eller sendes til den berørte med det samme og senest in-

den for 24 timer.”

Det bemærkes, at spørgsmålet tidligere er stillet til justitsministeren som

spørgsmål nr. 122 (Alm. del) af 25. august 2015 fra Folketingets Retsud-

valg.