Europaudvalget 2015-16
L 29
Offentligt
1560337_0001.png
Retsforbehold
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. oktober 2015
Retsforbehold
Steffen Dysted Mattsson
2015-0037-0134
1767393
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 50 vedrørende forslag til lov
om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning (L 29), som Euro-
paudvalget har stillet til justitsministeren den 20. oktober 2015.
Søren Pind
/
Katrine Ledam Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 L 29 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at borgere i Danmark fremover sikres et klart kendskab til, hvad andre lande anser for kriminelt, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Spørgsmål nr. 50 fra Folketingets Europaudvalg vedrørende forslag
til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning (L 29):
”Hvordan vil ministeren sikre, at borgere i Danmark fremover
sikres et klart kendskab til, hvad andre lande anser for krimi-
nelt og derfor kan kræve danske borgere strafforfulgt for, hvis
de forbryder sig mod disse landes lovgivning? Vil der f.eks.
komme databaser med samtlige EU-landes straffebestemmel-
ser oversat til dansk?”
Svar:
En eventuel omdannelse af det nuværende danske retsforbehold til en til-
valgsordning og efterfølgende tilvalg af de retsakter, der fremgår af de po-
litiske aftaler, vil ikke have nogen betydning for, hvad der anses for straf-
bart i de andre EU-lande.
Uanset resultatet af folkeafstemningen den 3. december 2015 vil danske
borgere – ligesom i dag – kunne blive straffet i en anden medlemsstat, hvis
de overtræder lovgivningen i den pågældende medlemsstat.
Jeg finder derfor ikke anledning til at iværksætte et initiativ som det, der er
nævnt i spørgsmålet.
Det bemærkes i øvrigt, at en række af de direktiver, som vil blive tilvalgt i
tilfælde af et ja ved folkeafstemningen den 3. december 2015, indebærer,
at straffelovgivningen i EU-medlemslandene bliver mere ensartet. Det
gælder bl.a. cybercrimedirektivet og direktiverne om menneskehandel og
seksuel udnyttelse af børn, der indeholder minimumsregler for, hvilke
handlinger vedrørende de nævnte områder, der skal være strafbare og
straffene herfor.
2