Europaudvalget 2015-16
L 29
Offentligt
1560308_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. oktober 2015
Straffuldbyrdelseskontoret
Mia Schumacher
2015-0037-0134
1768287
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 67 vedrørende forslag til lov
om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning (L 29), som Euro-
paudvalget har stillet til justitsministeren den 20. oktober 2015. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL)
Søren Pind
/
Ane Røddik Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 29 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Spørgsmål nr. 67 fra Folketingets Europaudvalg vedrørende forslag
til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning (L 29):
”I forlængelse af Advokatrådets høringssvar (L 29 – bilag 3)
bedes ministeren kommentere Advokatrådets betænkelighed
vedrørende den europæiske efterforskningskendelse i straffe-
sager, herunder i forhold til at visse bestemmelser "ses at være
mere vidtgående end de gældende danske regler" samt om det
er muligt at ændre dette grundlæggende "i forbindelse med im-
plementeringen i Danmark".”
Svar:
1.
Det fremgår af Advokatrådets høringssvar over udkast til lovforslag om
omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning afgivet den 29. sep-
tember 2015, at Advokatrådet overordnet set ud fra en retssikkerhedsmæs-
sig synsvinkel bifalder omdannelsen af det nuværende retsforbehold til en
tilvalgsordning. Advokatrådet finder det desuden hensigtsmæssigt, at
Danmark med tilvalgsordningen vil kunne deltage i samarbejdet om EU-
lovgivningen, som forbedrer retssikkerheden for borgere og virksomheder
i Danmark, og Advokatrådet støtter derfor lovforslaget.
Det fremgår endvidere, at Advokatrådet har visse betænkeligheder i relati-
on til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) nr. 2014/41 af 3. april
2014 om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager, idet visse
af direktivets bestemmelser, herunder særligt bestemmelserne om diskrete
undersøgelser, der skal foretages af embedsmænd, der arbejder under
dække eller falsk identitet, ses at være mere vidtgående end de gældende
danske regler, hvilket man bør være yderst opmærksom på i forbindelse
med implementeringen i Danmark, da sådanne undersøgelser skal foreta-
ges efter regler, der gælder i dansk ret.
2.
Direktivet indfører et samlet system for indsamling af bevismateriale i
straffesager baseret på princippet om gensidig anerkendelse. Der indføres
som udgangspunkt en pligt for medlemsstaterne til at anerkende og fuld-
byrde en europæisk efterforskningskendelse, medmindre staten kan påbe-
råbe sig en af de afslagsgrunde, der er indeholdt i forslaget.
Direktivet medfører som udgangspunkt ikke nye efterforskningsredskaber
til politi og anklagemyndighed, ligesom det som udgangspunkt ikke inde-
bærer nye rettigheder for mistænkte, tiltalte eller vidner. Direktivet vedrø-
rer derimod samarbejdet mellem de deltagende medlemsstaters myndighe-
der. Direktivet afgrænser, hvilke efterforskningsskridt der er omfattet, på
2
L 29 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
hvilken baggrund anmodninger om retshjælp medlemsstaterne imellem
kan afslås, og der indføres en række processuelle regler for, hvordan sam-
arbejdet mellem myndighederne skal foregå, herunder ved fastsættelse af
tidsfrister for behandlingen af sagerne.
3.
Direktivets artikel 29 fastsætter regler om såkaldte diskrete undersøgel-
ser, hvor embedsmænd arbejder under dække eller falsk identitet. Det
fremgår bl.a. af bestemmelsen, at sådanne undersøgelser gennemføres i
overensstemmelse med national ret og de nationale procedurer i den med-
lemsstat, hvor undersøgelsen foregår. En europæisk efterforskningskendel-
se, der vedrører sådanne diskrete undersøgelser, kan bl.a. afslås, hvis fuld-
byrdelsen af den diskrete undersøgelse ikke ville være tilladt i en tilsva-
rende national sag, jf. stk. 3, litra a, eller når det ikke har været muligt for
staterne at nå til enighed om, hvilke nærmere vilkår, der skal gælde for den
diskrete undersøgelse mv., jf. stk. 3, litra b.
Danmark har i forbindelse med ratifikation af EU-retshjælpskonventionen
og 2001-tillægsprotokollen til retshjælpskonventionen fra 1959, som i
denne sammenhæng erstattes af direktivet, erklæret ikke at være bundet af
bestemmelserne om diskrete undersøgelser.
Danmark vil som følge af direktivet blive forpligtet til at behandle anmod-
ninger om at yde bistand i forbindelse med diskrete undersøgelser og imø-
dekomme disse, medmindre der foreligger en afslagsgrund. Bestemmelsen
pålægger imidlertid ikke medlemsstaterne nogen pligt til at tillade eller ud-
føre diskrete undersøgelser i videre omfang end efter national ret. Gen-
nemførelse af såkaldte diskrete undersøgelser i Danmark på foranledning
af en efterforskningskendelse udstedt i en anden EU-medlemsstat efter di-
rektivet vil således skulle foretages i overensstemmelse med retsplejelo-
vens regler herom.
3