Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 50
Offentligt
1582864_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
18. december 2015
Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 50 stillet af udvalget den 2. december
2015 efter ønske fra Rasmus Nordqvist (ALT)
Spørgsmål:
Vil ministeren stille ændringsforslag, der medfører, a) at der stilles krav
om, at EKF skal udøve nødvendig omhu på miljø-, klima-, menneskeret-
tigheds-, skatte- og korruptionsområderne for at sikre, at de projekter,
som EKF indgår i, ikke forårsager eller bidrager til menneskerettigheds-
krænkelser, klima- og miljøskader eller skatte- og korruptionsskandaler.
b) at EKF skal kræve, at de virksomheder, som EKF støtter, skal udøve
nødvendig omhu for at sikre, at deres aktiviteter og produkter ikke forår-
sager eller bidrager til menneskerettighedskrænkelser, klima- og miljø-
skader, eller skatte- og korruptionsskandaler? I benægtende fald bedes
ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et sådant ændringsfor-
slag.
Svar:
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 3 ad L 50, har EKF haft
selvstændige CSR- og miljøpolitikker siden år 2000, hvor EKF som et af
de første eksportkreditinstitutter i verden vedtog en miljøpolitik. EKF har
i dag en bredt favnende CSR-politik, der omfatter både miljø, klima,
menneskerettigheder, korruption og økonomiske forhold, herunder skat.
EKF følger i den forbindelse internationale anbefalinger og standarder for
CSR fra blandt andet FN, Verdensbanken og OECD samt love og prin-
cipper vedtaget af den danske regering.
I EKF’s vurdering af et projekt indgår krav til CSR på lige fod med krav
til projekternes kreditværdighed og økonomiske værdi for Danmark.
EKF’s vurdering af projekterne omfatter en analyse af, hvilke krav og
vilkår projektet skal overholde for at leve op til de internationale konven-
tioner og standarder, og dermed hvad der skal til, for at det kan få en ga-
ranti fra EKF. Kravene og vilkårene bliver herefter indarbejdet i de afta-
ler, som EKF indgår med projektet. EKF følger løbende op på, at aftaler-
ne og de internationale standarder og konventioner bliver overholdt.
Det fremgår af lovforslaget, at EKF ledes af en bestyrelse, der i samarbej-
de med direktøren til hver en tid skal sikre den nødvendige kvalitet i be-
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
L 50 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om ministeren vil stille ændringsforslag om der stilles krav om, at EKF skal udøve nødvendig omhu på miljø-, klima-, menneskerettigheds-, skatte- og korruptionsområderne m.v., til erhvervs- og vækstministeren
2/2
slutningerne med henblik på en forsvarlig drift af virksomheden og in-
formere erhvervs- og vækstministeren om forhold, som vil kunne have
væsentlig betydning for EKF. Dette skal ske i overensstemmelse med de
fastsatte politikker og mål for EKF, herunder for CSR.
Der er således allerede krav om, at EKF udøver den nødvendig omhu for
hele sin virksomhed også i forhold til CSR, og jeg finder på den baggrund
ikke grundlag for at stille det ønskede ændringsforslag. Ændringsforslaget
risikerer desuden at kunne virke normerende og dermed mindske det lø-
bende fokus på, hvilke eventuelle nye områder som er relevante at ind-
drage under EKF’s CSR-politikker.
Nedenfor er ønsket om at yde teknisk bistand til at udarbejde et ændrings-
forslag imødekommet, idet jeg dog skal understrege, at jeg af de nævnte
grunde ikke kan støtte et sådant ændringsforslag.
Et ændringsforslag som det ønskede kunne indsættes som nye stykker i
lovforslagets
§ 1
og have følgende ordlyd:
”Til § 1
x) Efter stk. 3 indsættes som nye stykker:
>>
Stk. 4.
EKF Danmarks Eksportkredit skal udøve den nødvendige omhu
på miljø-, klima-, menneskerettigheds-, skatte- og korruptionsområdet for
at sikre, at de projekter, som EKF Danmarks Eksportkredit indgår i, ikke
forårsager eller bidrager til menneskerettighedskrænkelser, klima- og mil-
jøskader eller skatte- og korruptionsskandaler.
Stk. 5.
EKF Danmarks Eksportkredit skal kræve, at de virksomheder, som
EKF Danmarks Eksportkredit støtter, skal udøve den nødvendige omhu
for at sikre, at deres aktiviteter og produkter ikke forårsager eller bidrager
til menneskerettighedskrænkelser, klima- og miljøskader, eller skatte- og
korruptionsskandaler.
<<
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen