Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 67
Offentligt
1579912_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Finansudvalget har i brev af 21. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 25 til
L1, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen
(EL).
2. november 2015
J.nr. 15/13932
Spørgsmål nr. 25
”Vil ministeren redegøre for konsekvenserne for rådighedsbeløbet for de forskelli-
ge familietyper, der modtager boligydelse?”
Endeligt svar:
Det forudsættes i besvarelsen af spørgsmål 25, at spørgsmålet henviser til regerin-
gens forslag om en boligydelsespakke, jf. FIU spørgsmål 24, og konsekvenserne
heraf.
Regeringens forslag om en boligydelsespakke skal ses i lyset af, at de samlede ud-
gifter til boligydelse er steget med ca. 13 pct. siden 2001 og udgør i dag ca. 10 mia.
kr. Det svarer til en udgiftsstigning på ca. 1,1 mia. kr. I samme periode er den gen-
nemsnitlige udbetalte boligydelse vokset med ca. 28 pct. og udgør i dag omtrent
34.000 kr. skattefrit per år. Stigningen skyldes blandt andet, at satser for boligydel-
se reguleres med en højere stigningstakt end øvrige indkomstoverførsler.
Regeringen foreslår derfor at ændre en række særregler, som har været med til at
øge udgifterne til boligydelse, men som ikke er særligt målrettede i forhold til mod-
tagernes indkomstniveau. Både kommuner og boligydelsesmodtagere skal have tid
til at indrette sig efter de nye regler. Derfor lægger regeringen op til, at forslagene
indføres gradvist over årene frem til 2020.
Hovedparten af boligydelsesmodtagerne er enlige folkepensionister. I maj 2015
modtog godt 282.000 personer boligydelse heraf knap 240.000 enlige pensionister.
Af disse enlige er knap 200.000 folkepensionister og 40.000 førtidspensionister på
den gamle ordning. De resterende godt 42.000 modtagere er par/samlevende, over-
vejende folkepensionister.
Da hovedparten af modtagerne er enlige folkepensionister, og da boligydelsesmod-
tagere samlet under ét har en gennemsnitlig boligudgift på knap 60.000 kr., vil de
fleste berøres af forslaget på en måde, hvor de vil opleve en reduktion i boligydel-
sen i størrelsesordenen 2.376 kr. eller mindre om året – eller knap 200 kr. om må-
neden, når første del af boligydelsespakken er fuldt indfaset i 2020,
jf. tabel 1.
 L 67 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm., om beregninger af husleje, hvis lejligheden opvarmes med fjernvarme, til beskæftigelsesministeren
1579912_0002.png
Rådighedsbeløbet efter skat og boligudgifter ændres præcist med samme beløb,
som ændringen i boligydelsen, da boligydelsen er skattefri og ikke indgår ved ud-
måling af andre offentlige ydelser eller tilskud til pensionister.
Tabel 1: Ændringer i boligydelsen i 2020. Kr.pr. år (2016-pl)
Familietype
Indkomst
Enlig folkepensionist,
kun social pension
Enlig folkepensionist med
indkomst ved siden af de
sociale pensioner
149.544
Ændret boligstøtte ved husleje på:
kr. 60.000
0
kr. 75.000
-1.632
kr. 90.000
-1.632
180.000
-2.376
-1.632
-1.632
Folkepensionist (par)
med indkomst ved siden af
de sociale pensioner
350.000
-5.616
-6.036
-8.364
Anmærkninger:
1)
Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i de mest udbredte modtagere/familietyper ifølge de seneste da-
taudtræk fra Udbetaling Danmark. Det bemærkes, at der er mange forhold, der har betydning for opgørelsen af
rådighedsbeløb - herunder husstandens størrelse og samlede indkomst, husleje mv. Beregningerne omfatter
ændringen i udbetalingen af boligydelse, der isoleret set vil være en konsekvens af gennemførelsen af forslage-
ne om ændret regulering af beregningssatserne og afskaffelse af det beregningstekniske tillæg i 2020. Forslaget
om indførelse af et loft over den støtteberettigede husleje i ældreboliger efter 2020 vedrører alene nyanviste per-
soner og vil således ikke medføre ændringer af rådighedsbeløbet for nuværende modtagere af boligydelse. Den-
ne del af forslaget indgår derfor ikke i de viste eksempler.
2)
Der ses bort fra supplerende pensionsydelse (’ældrecheck’), der ikke indgår i indtægtsgrundlaget for boligydelse
3)
Ændringen er beregnet, som forskellen på, hvad boligydelsen ville være i 2016 uden det fremsatte forslag og den
boligydelse, der vil blive udbetalt med 2020-reglerne i 2016-pl. I den forbindelse nedsættes satserne i 2020-
beregningen med cirka 3,6 pct. svarende til den forventede mindre regulering frem til 2020. Endvidere fjernes det
beregningsmæssige tillæg til boligudgiften helt, da dette vil være afskaffet fra og med 2020. 3) Indkomster ud-
over sociale pensioner, jf. Lov om sociale pensioner, omfatter alle andre skattepligtige indkomster eller eventuel-
le formuetillæg efter boligstøttelovens regler. For den enlige pensionist udgør disse indkomster i eksemplet med
180.000 kr. i alt 30.456 kr. (180.000 kr. – 149.544 kr.) og for parfamilien med 350.000 kr. i alt 129.224 kr.
(350.000 kr. – 220.776 kr.). Alle boliger overholder arealnormens maksimum for boligstørrelse.
4)
Det bemærkes, at førtidspensionister med samme indkomster berøres på samme måde ift. boligydelsen.
Kilde: Egne beregninger
For de tre familietyper vil den udbetalte boligydelse i 2020 (i 2016-pl) med de for-
udsatte indkomster og huslejer maksimalt kunne opleve en reduktion af deres rå-
dighedsbeløb på op til 8.364 kr. i forhold til gældende regler. Det svarer til 697 kr.
mindre udbetalt om måneden. Såfremt modtagere af boligydelse har en indkomst
på omkring 150.000 kr. eller lavere og en husleje omkring 60.000 kr. eller lavere
påvirkes rådighedsbeløbet ikke i 2020.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2