Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68
Offentligt
1602103_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Landbrug og Miljø
Ref. idaba
Den 22. februar 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 100 til L 68, forslag til folketingsbeslutning
om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (justering af reglerne om
kvælstofnormer) stillet den 19. februar 2016 af Ida Auken (RV).
Spørgsmål nr. 100 til L 68
” Vil ministeren oplyse, hvordan effekten af den målrettede regulering er opgjort?”
Svar
Den forrige regering nedsatte et tværministerielt ’Kvælstofudvalg’ med henblik på at konsolidere det
faglige grundlag bag kvælstofindsatsen. Udvalget har fortsat sit arbejde under den nuværende
regering. Resultatet af Kvælstofudvalgets konsolidering, inklusiv ændringerne af kvælstofreguleringen
i Fødevare- og landbrugspakken, har vist et samlet indsatsbehov på ca. 13.800 tons kvælstof.
Det er - på linje med de tidligere udkast til vandområdeplaner - besluttet at udskyde stillingtagen til
en indsats svarende til ca. 6.200 tons kvælstof. Der er planlagt iværksættelse af kollektive indsatser for
i alt ca. 3.800 tons kvælstof. Der udestår således et indsatsbehov på ligeledes 3.800 tons kvælstof.
Inden udgangen af 2021 skal den målrettede regulering derfor bidrage med en reduktion af
kvælstofudledningen på i alt ca. 3.800 tons kvælstof. Fra dyrkningssæsonen 2018/19 indfases den
målrettede regulering med en tredjedel om året frem mod fuld indfasning efter dyrkningssæsonen
2020/21.
Eva Kjer Hansen
/
Sarah Børner
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk