Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68
Offentligt
1602067_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Landbrug og miljø
Ref. IDABA
Den 22. februar 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 96 til L 68, om forslag til
folketingsbeslutning om forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække (justering af reglerne om kvælstofnormer) stillet den 19. februar 2016 af Christian Poll
(ALT).
Spørgsmål nr. 96 til L 68
"I forlængelse af svaret på MOF alm. del - spørgsmål 391, hvor det om klimaeffekten af
landbrugspakken fremgår, at den fuldt indfasede pakke i 2021 vil have en neutral effekt på den
samlede drivhusgasudledning bedes ministeren redegøre for,
a) hvordan man helt konkret vil sikre en reduktion på hhv. 527.000 t CO2e i
2019, 540.000 ton CO2e i 2020 og 549.000 ton CO2e i 2021 og om de tiltag,
der skal sikre denne reduktion er en del af lovpakken.
b) om parterne i lovpakken forpligter sig til konkrete virkemidler, der sikrer en
reduktion der gør, at den samlede drivhusgasreduktion fra landbruget ender i
nul.
c) hvad der menes med ”målrettet arealregulering”, jf. ministerens svar, og
hvorvidt dette er en del af landbrugspakken og at parterne i landbrugspakken
forpligter sig på målrettet arealregulering
d) hvordan udmøntningen af målrettet arealregulering konkret kan bidrage
med en reduktion, så den samlede klimaeffekt ender i nul, og hvorfor en målrettet
arealregulering, som ifølge de fremlagte beregninger har den største
kompensationseffekt, ikke indfases før 2019."
Svar
Ad a) Jævnfør svaret på spørgsmål nr. 391 er der i perioden 2019 til 2021 tre forskellige tiltag i
Fødevare- og landbrugspakken, der bidrager til at reducere drivhusgasudledningen i det anførte
omfang:
1.
2.
3.
Afskaffelse af muligheden for at anvende det samme areal til at opfylde kravet om efterafgrøder
og kravet om 5 pct. miljø fokusområder (MFO).
Etablering af yderligere kollektive virkemidler (vådområder, minivådområder og skovrejsning)
finansieret via omprioriteringer i landdistriktsprogrammet.
Målrettet regulering.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om klimaeffekten af landbrugspakken, til miljø- og fødevareministeren
Disse tre tiltag indgår ikke i lovforslaget, som blev fremsat inden aftalen om Fødevare- og
landbrugspakken var indgået.
Klimaaffekterne af den målrettede regulering er opgjort på baggrund af de modelberegninger fra
Københavns universitet, som også ligger til grund for opgørelsen af kvælstofeffekten af den målrettede
regulering. Modelberegningerne viser, hvilke virkemidler det driftsøkonomisk set vil være optimalt at
anvende til at sikre de nødvendige reduktioner i kvælstofudledningen i de enkelte vandoplande. Der
kan være ubekendte forhold, som betyder at bedrifterne vælger andre virkemidler end antaget. Dette
vil bl.a. afhænge af den konkrete implementering af den målrettede regulering og kan påvirke effekten
på klimagasudledningen i både op- og nedadgående retning.
Ad b)
Parterne i lovpakken er enige om de tiltag, der indgår i aftalen om Fødevare- og landbrugspakken.
Miljø- og fødevareministeriets faglige vurdering er, at disse vil have den effekt på udledningen af
klimagasser, som fremgår af svaret på spørgsmål nr. 391, dvs. at pakken vil have en neutral effekt på
klimaet.
Ad c)
Af aftalen af Fødevare- og landbrugspakken fremgår det, at aftaleparterne er enige om at erstatte de
nuværende generelle regler med målrettede indsatser og målrettet regulering.
Ad d)
Der er en række af de virkemidler, som forventes at ville indgå i den målrettede regulering, som
reducerer udledningen af drivhusgasser. Klimaeffekterne af virkemidlerne er bl.a. beskrevet i
DCA-rapporten ’Virkemidler til realisering af 2. genererations vandplaner og målrettet
arealregulering’. Opgørelsen af klimaeffekten af Fødevare- og landbrugspakken har taget afsæt i
denne.
Når den målrettede regulering først indfases fra dyrkningssæsonen 2018-19 skyldes det bl.a., at den
konkrete model for denne først skal udvikles og omsættes til lovgivning.
Eva Kjer Hansen
/
Thøger Lund-Sørensen
2