Skatteudvalget 2015-16
L 69
Offentligt
1581108_0001.png
16. december 2015
J.nr. 15-3097916
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 69 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven. (Nedsættelse af
registreringsafgiftens højeste sats for personbiler m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 12 af 15. december 2015.
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
L 69 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 15/12-15 fra KPMG Acor Tax, til skatteministeren
1581108_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 15. december 2015 fra KPMG Acor Tax,
jf. L 69 - bilag 11.
Svar
KPMG Acor Tax stiller spørgsmålstegn ved, om lovforslaget, samt præciseringen af æn-
dringsforslaget af den 14. december 2015, overholder EU-Traktatens regler for adgangen
til fri udveksling af tjenesteydelser for udenlandske leasingselskaber, der opererer i Dan-
mark.
KPMG Acor Tax henviser til EU-Domstolens afgørelse i C-451/99 - Cura Anlagen og
bemærker, at en medlemsstat i henhold til de traktatlige regler om fri udveksling af tjene-
steydelser ikke kan kræve fuld afgiftsbetaling for et køretøj, der tilhører et udenlandsk lea-
singselskab. Det udenlandske leasingselskab skal betale et beløb, der er proportionalt med
varigheden af køretøjets indregistrering i den pågældende medlemsstat.
KPMG Acor Tax anfører videre, at Skatteministeriet efter deres opfattelse over for Fol-
ketinget lægger op til, at afgiften for det udenlandske leasingselskab er indtrådt på regi-
streringstidspunktet og eventuel regulering heraf skal ske med udgangspunkt i den afgift,
der blev opgjort på indregistreringstidspunktet, som om dette i udgangspunktet er den
definitive afgift.
KPMG Acor Taxs anfører herefter, at for at regelsættet kan være i overensstemmelse
med EU-traktaten, skal afgiften indtræde løbende. Det betyder, at den månedsvise afgift
frem til og med den 19. november 2015 er 180 pct., mens den derefter er 150 pct. Lov-
forslaget belaster leasingselskaberne vedr. biler, der er indregistreret forud for den 20. no-
vember 2015, uændret med 180 pct. i den resterende del af leasingperioden, og de regule-
ringseksempler, som Skatteministeriet har givet i ændringsforslaget, afhjælper ikke det for-
hold. Værditabsreguleringen skal som minimum tage udgangspunkt i bilens vurderings-
pris dags dato, altså nu med 150 pct. Således skal der i sammenligningsprisen tages ud-
gangspunkt i de samme satser.
Jeg skal først og fremmest henvise til registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 2, hvoraf det
følger, at registreringspligten, og derved afgiftspligten, indtræder den dato, hvor køretøjet
tages i anvendelse her i landet af en herboende, samt at afgiften opkræves for hele den
kontraktfastsatte leasingperiodes varighed.
Ovenstående medfører således, at et leasingkøretøj, som er indregistreret under ordnin-
gen med forholdsmæssig betaling af registreringsafgift inden den 20. november 2015 er
blevet opkrævet registreringsafgift for hele kontraktens løbetid på baggrund af de hidtil
gældende regler, dvs. på baggrund af de 180 pct.
Ved kontraktens ophør har køretøjsejeren herefter en række muligheder.
Side 2 af 3
L 69 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 15/12-15 fra KPMG Acor Tax, til skatteministeren
1581108_0003.png
Ejeren kan vælge at betale restafgiften, jf. § 3 b, stk. 10. Der vil i denne situation skulle
betales afgift på baggrund af den oprindeligt beregnede afgift.
Ejeren kan endvidere vælge alene at afregne afgift for den periode, dvs. det antal måne-
der, som køretøjet har kørt under ordningen. Ved efterfølgende videresalg skal der heref-
ter ske afgiftsberigtigelse på ny, jf. § 3 b, stk. 10.
Endelig kan ejeren vælge at få værdisat køretøjet på ny (værditabsberegning), jf. § 3 b, stk.
7. Ved en værditabsberegning vurderes køretøjets aktuelle afgiftspligtige værdi, jf. registre-
ringsafgiftslovens § 10. Ud fra denne værdi beregnes registreringsafgiften på ny på bag-
grund af de 150 pct., hvis vurderingen sker den 20. november 2015 eller senere. Værdi-
tabsberegningen tager altså, som KPMG Acor Tax anfører, netop udgangspunkt i bilens
vurderingspris dags dato, og altså med 150 pct. fra og med den 20. november 2015.
Det er på baggrund af ovenstående således vurderingen, at den nuværende udformning af
registreringsafgiftslovens § 3 b i videst muligt omfang sikrer, at den betalte registreringsaf-
gift i sidste ende bliver proportionel med den tid, som køretøjet har kørt som leasingkøre-
tøj i Danmark.
Side 3 af 3