Kulturudvalget 2015-16
L 77
Offentligt
1599884_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
16. februar 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 14. januar 2016, efter ønske fra Mogens Jensen (S),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 1 (Lov nr. 77), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10. januar 2016 fra Birgitte
Rode, jf. L 77 - bilag 2.
Svar:
Kernen i ophavsretsloven er, at når der udvikles kreativt indhold så som musik,
litteratur, film mv. har ophavsmændene rettigheder til materialet, og der skal derfor
laves aftaler med rettighedshaverne, hvis man ønsker at anvende indholdet.
Vi har i Danmark en lang tradition for, at rettighedshaverne har organiseret sig i
kollektive forvaltningsorganisationer, der på vegne af rettighedshaverne står for at
håndtere rettighedsklareringen. Grundlæggende bidrager de kollektive
forvaltningsorganisationer til, at klareringen af rettigheder sker så enkelt som muligt
for både rettighedshavere og brugere, herunder at indtægterne når ud til de enkelte
rettighedshavere.
Det er vigtigt, at den kollektive forvaltning af ophavsrettigheder i Danmark sker på en
fornuftig og gennemsigtig måde, så den enkelte rettighedshaver kan føle sig tryg, når
en kollektiv forvaltningsorganisation repræsenterer vedkommendes rettigheder.
Lovforslaget fastsætter derfor en række minimumsregler til de kollektive
forvaltningsorganisationer i forhold til blandt andet gennemsigtighed.
Lovforslaget er samtidig baseret på et princip om, at de kollektive
forvaltningsorganisationer skal have fleksibilitet til at indrette sig på en måde, som de
finder mest hensigtsmæssig, herunder at administrationsomkostningerne så vidt
muligt kan holdes nede.
Dok. nr. 16/00236-14
L 77 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentarer til henvendelsen af 10/1 2016 fra Birgitte Rode CEO, Global Sound Branding Expert, til kulturministeren
Side 2
Jeg mener, at lovforslaget sikrer en god balance mellem disse hensyn, herunder ved at
sikre et højt niveau af gennemsigtighed i organisationerne og ved at fastlægge regler for
klagehåndtering og tilsyn. Jeg bemærker i øvrigt, at fremsættelse af forslag om at
opløse Koda og Copydan sandsynligvis vil være i strid med foreningsfriheden, da
foreningerne er private organisationer, der er ejet og kontrolleret af rettighedshaverne.
Jeg mener i øvrigt, at lovforslagets regler om transparens, forvaltning af
rettighedsvederlag m.v. allerede tager hånd om de bekymringer, som Birgitte Rode
fremfører i sin henvendelse.
Bertel Haarder