Kulturudvalget 2015-16
L 77
Offentligt
1605499_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
1. marts 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 12. februar 2016 stillet mig følgende spørgsmål, nr.
17 (L nr. 77), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre nærmere for Kulturministeriets tilsynsfunktion med de
kollektive forvaltningsorganisationer, især med henblik på afklaring af hvad denne
funktion omfatter og ikke omfatter.
Svar:
Kulturministeriet fører i dag tilsyn med de kollektive forvaltningsorganisationer i
forbindelse med godkendelser af organisationerne i medfør af ophavsretsloven,
herunder aftalelicensgodkendelser, og et vist tilsyn i forbindelse med klager over
organisationerne. Kulturministeriet har på nuværende tidspunkt ikke nogen generel
tilsynsforpligtelse i forhold til forvaltningsorganisationerne.
I medfør af lovforslaget bliver dette tilsyn udvidet, hvorefter Kulturministeriet fører
tilsyn med forvaltningsorganisationerne på de områder, hvor Ophavsretslicensnævnet
ikke har kompetence.
Ophavsretslicensnævnet har i dag kompetence til at tage stilling til en række tvister
vedrørende bl.a. størrelsen på de kollektive forvaltningsorganisationers tariffer og vil
med lovforslaget yderligere kunne tage stilling til spørgsmål om bl.a. brugernes
rapporteringspligt i forhold til de kollektive forvaltningsorganisationer samt de
kollektive forvaltningsorganisationers overholdelse af reglerne om multiterritoriale
licenser.
Kulturministeriets tilsyn vil være begrænset til lovens formelle og proceduremæssige
forpligtelser, fx om der er offentliggjort en gennemsigtighedsrapport i medfør af
lovforslagets § 23. Materielle spørgsmål, såsom om indholdet af en
gennemsigtighedsrapport er i overensstemmelse med lovens krav, eller om et medlem af
Dok. nr. 16/00236-32
L 77 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvor de kollektive forvaltningsorganisationer kan klage eller anke over forvaltningen af de inkasserede midler, til kulturministeren
Side 2
en kollektiv forvaltningsorganisation har modtaget korrekt afregning, vil ikke være
omfattet af tilsynet. Sådanne spørgsmål kan dog indbringes for de almindelige
domstole.
Bertel Haarder