Kulturudvalget 2015-16
L 77
Offentligt
1605507_0001.png
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om kollektiv forvaltning af ophavsret
Til § 1
1)
Stk. 5
affattes således:
”Denne bestemmelse finder tilsvarende anvendelse på alle kollektive
forvaltningsorganisationer og uafhængige forvaltningsorganisationer, der er etableret
uden for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, men som er aktive i
Danmark.”
[Udvidelse af lovens anvendelsesområde]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringen omfattes kollektive forvaltningsorganisationer og uafhængige
forvaltningsorganisationer, der er etableret uden for det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde (EØS), men som er aktive i Danmark, af lovens bestemmelser på
samme måde som de kollektive forvaltningsorganisationer og uafhængige
forvaltningsorganisationer, der er etableret i Danmark.
Ændringen betyder, at kollektive forvaltningsorganisationer, der er etableret uden for
EØS, vil være omfattet af alle lovforslagets regler med undtagelse af kapitel 7. Såfremt
en sådan forvaltningsorganisation forvalter rettigheder til musikværker med henblik på
onlineanvendelse på et multiterritorialt grundlag, vil kapitel 7 ligeledes finde
anvendelse. Der er tale om samme struktur, som gælder for kollektive
forvaltningsorganisationer, der er etableret i Danmark.
Lovforslagets regler om datterselskaber m.v. i stk. 3 og medlemsorganisationer i stk. 6-
7 finder ligeledes tilsvarende for kollektive forvaltningsorganisationer, der er etableret
uden for EØS.
Ændringen medfører endvidere, at uafhængige forvaltningsorganisationer, der etableret
uden for EØS, men som er aktive i Danmark, vil være omfattet af lovforslagets §§ 19 og
21, § 22, nr. 1-3 og 5-7, og §§ 38-39.
Kollektive forvaltningsorganisationer, der er etableret i andre EU-medlemsstater, men
som er aktive i Danmark, vil fortsat ikke være omfattet af lovforslaget. Disse kollektive
forvaltningsorganisationer vil dog være omfattet af direktivets regler, da det land, de er
etableret i, ligeledes skal have implementeret direktivets regler.
Dok nr. 16/00236-54
L 77 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag, til kulturministeren
Side 2
Såfremt Kulturministeriet vurderer, at en kollektiv forvaltningsorganisation, der er
aktiv i Danmark, men som er etableret i en anden EU-medlemsstat ikke overholder
direktivets krav, har Kulturministeriet mulighed for at henvende sig til den
kompetente myndighed i det pågældende land i medfør af direktivets artikel 37 med en
anmodning om at træffe passende foranstaltninger. Den anmodede kompetente
myndighed skal afgive et begrundet svar inden for tre måneder. Kulturministeriet kan
ligeledes bringe spørgsmålet op i den ekspertgruppe, der beskrives i artikel 41 i
direktivet.