Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 14. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 36 til L 87 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 36 til L 87:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 13. januar 2015 fra Circe Upton, jf. L 87 -
bilag 9.
Svar:
Circe Upton har i den e-mail af 13. januar 2016, der er henvist til i spørgsmålet, fremsat en
række bemærkninger til forslaget om at give politiet adgang til at beslaglægge aktiver fra
asylansøgere mv., herunder at forslaget er moralsk forkert.
Det skal hertil generelt anføres, at den foreslåede bestemmelse hviler på det grundlæg-
gende princip, at staten skal forsørge dem, der ikke kan klare sig selv, men ikke betale for
dem, der kan klare sig selv. Dette gælder også, når det drejer sig om asylansøgere.
På linje hermed får en asylansøger, der kommer her til landet, kost og logi mv. dækket af
Udlændingestyrelsen. Medbringer en asylansøger imidlertid tilstrækkelige midler, må
asylansøgeren selv dække udgifterne til sit underhold mv., jf. nærmere udlændingelovens
§ 42 a, stk. 4.
På den baggrund ønsker regeringen med den foreslåede bestemmelse at give udlændin-
gemyndighederne mulighed for at tage asylansøgeres midler i bevaring med henblik på at
sikre, at de, der kan betale for deres eget underhold mv., også kommer til at betale.
Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke, at alle aktiver kan tages i bevaring.
Ved afgørelsen af, om der kan ske beslaglæggelse efter den foreslåede regel, skal der
således tages udgangspunkt i reglerne i retsplejeloven om udlæg i enkeltpersoners formue
ved inddrivelse af offentlig eller privat gæld, herunder bl.a. retsplejelovens § 509, stk. 1,
hvorefter der ikke kan ske beslaglæggelse af aktiver, der er nødvendige til opretholdelse af
en beskeden levefod.
Herudover vil regeringen fremsætte et ændringsforslag, der indebærer, at værdigrænsen
for såvel kontanter som fysiske genstande forhøjes fra ca. 3.000 kr. til 10.000 kr., ligesom
17. januar 2016
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 1986
Side
1/2