Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 87
Offentligt
1589034_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 14. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 48 til L 87 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 48 til L 87:
Hvilke initiativer vil ministeren iværksætte for, at flygtninge kan opnå sprog, viden og
deltagelse i det danske samfund, herunder opnå en vellykket integration på arbejdsmar-
kedet på linje med andre udlændinge? Desuden bedes ministeren redegøre for, om der er
afsat midler til den øgede indsats, når der modtages ekstraordinært mange asylansøgere i
Danmark?
Svar:
Nyankomne flygtninge er omfattet af integrationsprogrammet og tilbydes herigennem
danskundervisning, herunder introduktion til det danske samfund, og aktivering, der gen-
nem opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud skal føre frem til deltagelse på ar-
bejdsmarkedet. Regeringen har bebudet, at den vil styrke integrationsprogrammet bl.a.
med det formål at øge arbejdsmarkedstilknytningen for flygtninge og vil i den kommende
tid optage drøftelser med arbejdsmarkedets parter og KL herom.
For så vidt angår den anden del af spørgsmålet lægges det til grund, at der sigtes til flygt-
ninge. Det kan hertil oplyses, at finansieringen af integrationsområdet er indrettet således,
at der tilføres kommunerne flere penge til integrationsindsatsen, når de skal modtage
flere flygtninge.
Dato: 17. januar 2016
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015-1986
Inger Støjberg
/
Henrik Thomassen
Side
1/1