Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 87
Offentligt
1589346_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 14. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 53 til L 87 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 53 til L 87:
Vurderer ministeren, at det vil være i strid med Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention at begrænse adgangen til
familiesammenføring for flygtninge med ophold efter udlændingelovens §
7 stk. 1 og stk. 2, så der også for personer i disse grupper først kan opnås
familiesammenføring efter et eller flere års ophold i Danmark, ligesom det
er tilfældet for flygtninge med ophold efter § 7 stk. 3?
Svar:
Udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2 –
dvs. udlændinge med konventionsstatus eller beskyttelsesstatus på grund af individuelle
omstændigheder – er individuelt forfulgte, typisk på grund af en konkret konflikt med
myndighederne eller andre i deres hjemland.
Udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, er i mod-
sætning hertil på flugt fra generelle forhold – f.eks. krig – i deres hjemland. De pågælden-
de har således ikke en mere konkret konflikt med nogen i hjemlandet. Derfor har denne
gruppe – generelt set – et mere midlertidigt behov for beskyttelse end individuelt forfulg-
te, idet situationen i hjemlandet hurtigt kan ændre karakter i retning af mere fredelige
forhold i hjemlandet.
Denne midlertidighed gør sig ikke i samme grad gældende for udlændinge med konventi-
onsstatus eller beskyttelsesstatus på grund af individuelle omstændigheder. Disse grupper
vil derfor som udgangspunkt have krav på familiesammenføring i Danmark, hvis familien
ellers henvises til at leve i et land, hvor flygtningen ikke har mulighed for at indrejse og
tage ophold.
Det er derfor vurderingen, at det ikke vil være foreneligt med Danmarks internationale
forpligtelser at udskyde adgangen til familiesammenføring for konventionsflygtninge eller
udlændinge med beskyttelsesstatus på grund af individuelle omstændigheder.
Dato: 18. januar 2016
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 1986
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
1/1