Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
1. februar 2016
J nr. 2015-1619
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 21. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 4 til L91 til energi-, forsynings- og klimaministeren som hermed be-
svares.
Spørgsmål 4
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 21. januar 2016 fra DANVA, jf. L 91
- bilag 6.”
Svar
Lovforslaget indeholder mulighed for, at vandselskaberne kan indbetale til en ny
fond, som har til formål at vandteknologi fremmes, udvikles og demonstreres, og
som oprettes efter fondslovens almindelige bestemmelser. Det forventes, at den
nuværende Vandsektorlovens Teknologiudviklingsfond, som er oprettes efter vand-
sektorloven, afvikles. Det skal fortsat være frivilligt for vandselskaberne at indbetale
til fonden.
DANVA finder det uhensigtsmæssigt, at en fond efter fondsloven er omfattet af
almindelige revisionsforpligtelser. Men da vandselskabernes indbetalinger til en
fond stammer fra forbrugerne, og vandselskabernes forbrugere ifølge DANVA’s
henvendelse har indbetalt over 40 mio. kr. til den nuværende fond siden stiftelsen,
er revisionsforpligtelsen rimelig. Fondslovens krav om en fondskapital på 1 mio. kr.
vurderes derfor også at være mulig at opfylde og indbetale til.
DANVA nævner desuden ulemper ved en fond efter fondsloven såsom udarbejdel-
se af vedtægter, administration og regnskab samt etablering af netværk og faglig
videndatabase. Det er rimelige krav, som sammen med revisionsforpligtelsen er
med til at sikre, at vandselskabernes indbetalinger anvendes efter formålet. Samme
krav gælder for andre lignende fonde.
Mange vandselskaber er ikke organiseret af DANVA. Indbetaling og tilskud til tek-
nologiudviklingsprojekter bør derfor ikke være betinget af et medlemskab af DAN-
VA.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.efkm.dk