Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
L 91
Offentligt
1593973_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
1. februar 2016
J nr. 2015-1619
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 21. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 5 til L91 til energi-, forsynings- og klimaministeren som hermed be-
svares.
Spørgsmål 5
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 21. januar 2016 (dateret den
20/1-16) fra Dansk Industri, jf. L 91 - bilag 7.”
Svar
Dansk Industri (DI) mener, at finansielle omkostninger skal indgå i de økonomiske
rammer og peger desuden på spørgsmålet om ’likviditetsklemmen’ – altså forskel-
len på den maksimale låneperiode og et anlægsaktivs levetid. Der henvises til sva-
ret på spørgsmål 1 til L91.
DI anfører, at reguleringen bør give incitament til at indkøbe udstyr og løsninger ud
fra den samlede omkostning til indkøb og drift, herunder den forventede levetid,
men mener ikke, at det er klart belyst, hvordan den nye totaløkonomiske bench-
markingmodel og fastsættelsen af de nye økonomiske rammer vil tage højde for
dette hensyn.
Det er en forretningsmæssig beslutning, som bedst træffes i det enkelte selskab,
når der skal investeres. I den forbindelse vil jeg igen gerne opfordre til, at selska-
berne ikke kun kigger på prisen, men også altid kigger nøje på investeringens leve-
tid, energieffektivitet og holdbarhed. For at understøtte selskaberne i deres investe-
ringsovervejelser udarbejdes en vejledning. Hertil kommer, at Forsyningssekreta-
riatet vil inddrage vandbranchen i spørgsmål om tilføjelser til levetidskataloget, som
anvendes i benchmarkingmodellen, der anvendes til at fastsætte de økonomiske
rammer for de største vandselskaber. Levetider og hensyn til effektivitet vil dermed
kunne opdateres i forhold til den teknologiske udvikling.
DI finder det desuden vigtigt, at det klart fremgår af lovens bemærkninger, at vand-
selskaberne kan forestå og gennemføre teknologiudvikling og innovations-
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
L 91 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelse af 21/1-16 fra Dansk Industri, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1593973_0002.png
aktiviteter som en integreret del af sin hovedvirksomhed. Det fremgår imidlertid af
lovforslagets § 1, at lovens formål er at medvirke til, at vand- og spildevandsforsy-
ningen drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne, giver lavest
mulige stabile priser for forbrugerne og samtidig understøtter innovativ udvikling,
demonstration og eksport af vandteknologiløsninger. Det understøttes blandt andet
ved, at vandselskabernes ressourceudnyttelse fremover skal være en del af ho-
vedvirksomheden.
Jeg er enig med DI i, at en måde at fremme innovation i vandsektoren på, er ved
private virksomheders indgåelse af længerevarende omfattende driftskontrakter
med vandselskaber. Derfor er det i indledningen til lovforslagets almindelige be-
mærkninger netop præciseret, at virksomheder kan indgå i sådanne samarbejder
uden det nødvendigvis medfører, at virksomheden bliver omfattet af vandsektorlo-
vens økonomiske regulering, herunder af hvile-i-sig-selv-princippet. I en konkret
vurdering heraf er det dog blandt andet afgørende, at vandselskabet fortsat har det
overordnede ansvar for forsyningssikkerheden og øvrige krav fra myndighederne.
DI ønsker en dispensationsadgang vedrørende vandselskabers tilknyttede virk-
somhed, som skal kunne give mindre vandselskaber bedre muligheder for enga-
gement i eksportunderstøttelse af teknologi.
De mindre vandselskaber har hele tiden haft forholdsvist gode rammer for tilknyttet
virksomhed i forhold til de store vandselskaber. Rammerne har været forholdsvist
snævre for de største vandselskaber. De faste beløbsgrænser ændres nu til en
omsætningsgrænse på tre procent, og herudover flyttes en række aktiviteter ind i
selskaberne som hovedvirksomhed, hvilket alt andet lige giver bedre rammer for
den resterende tilknyttede virksomhed. Det er ikke hensigten, at vandselskaber
skal være teknologileverandører eller teknologiproducenter, men alene at give dem
mulighed for at sælge deres særlige ekspertise til den private sektor. Jeg ønsker
ikke, at den administrative byrde for selskaberne eller staten skal forøges, men det
kan blive konsekvensen, hvis der skal forskelsbehandles i forhold til, om den priva-
te samarbejdspartner opnår at eksportere teknologien, idet det kan være svært at
vurdere på det tidspunkt, hvor vandselskabet stiller sin ekspertise til rådighed for
virksomheden. Derfor mener jeg, at det er mest hensigtsmæssigt at fastholde en
ensartet regulering for store og små vandselskaber og uanset, om teknologiudvik-
lingen fører til eksport.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2