Retsudvalget 2015-16, Retsudvalget 2015-16, Retsudvalget 2015-16
L 98 , L 98 A , L 98 B
Offentligt
1595980_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh.:
Sagsnr.:
Dok.:
4. februar 2016
Strafferetskontoret
Malene Dalgaard
2016-0037-0147
1861294
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (skærpelse af straffen for voldtægt, for samleje
med et barn under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegen-
hed og for falsk anklage) (L 98), som Folketingets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 29. januar 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Lasse Boje
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 98 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag om deling af lovforslaget, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (skærpelse af straffen for voldtægt, for
samleje med et barn under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk
overlegenhed og for falsk anklage) (L 98):
”Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et æn-
dringsforslag om deling af lovforslaget, således at den del der
vedrører skærpelse af straffen for falsk anklage udskilles i et
selvstændigt lovforslag, og vil ministeren redegøre for sin
holdning til et sådant ændringsforslag”
Svar:
Formålet med lovforslaget er som bekendt navnlig at skærpe strafniveauet
for voldtægt og for at skaffe sig samleje med et barn under 15 år ved ud-
nyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed. Sammen udgør disse
overgreb de groveste seksualforbrydelser. Når jeg med lovforslaget samti-
dig foreslår, at straffen for falsk anklage for voldtægt og for seksualforbry-
delser mod børn skærpes, skal det ses i sammenhæng med, at hensynene
bag kriminalisering af falsk anklage ikke mindst gør sig gældende i for-
hold til disse forbrydelser, som det er særligt krænkende at blive falsk an-
klaget for at have begået.
Lovforslaget har således – sammen med pakken ”Respekt for voldtægtsof-
re”, som jeg fremlagde den 27. januar 2016 – til formål at bidrage til den
samlede indsats på området, og det er baggrunden for, at de foreslåede reg-
ler er samlet i ét lovforslag.
Ønsker Folketingets Retsudvalg, at lovforslaget opdeles i to selvstændige
lovforslag, vil et ændringsforslag herom kunne affattes på følgende måde:
”1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:
A:
”Forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for
voldtægt og for samleje med et barn under 15 år ved udnyttelse af fysisk
eller psykisk overlegenhed)” omfattende § 1, indledningen, nr. 2-5 og § 2.
B:
”Forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for
falsk anklage)” omfattende § 1, indledningen, nr. 1 og § 2.
[Forslag om deling af lovforslaget]”
2