PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3366 - økofin Bilag 1
Offentligt

Enhed

International Øko-

nomi

Sagsbehandler

DEPTLK

Koordineret med

Samlenotat til ECOFIN 27. januar 2015

Investeringsplan for Europa: Kommissionens forslag til en euro-

pæisk fond for strategiske investeringer

Udveksling af synspunkter

KOM(2014)903, KOM(2015)10

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Er-

hvervs- og Vækstministeriet og Finansministeriet

Præsentation af det lettiske formandskabs arbejdsprogram

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Præsentation af Kommissionens arbejdsprogram

Udveksling af synspunkter

KOM(2014)910

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Økonomisk styring

Udveksling af synspunkter

KOM(2014)905, KOM(2015)12

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Forberedelse af G20-møde den 8.-10. februar 2015

- Godkendelse af fælles EU holdning

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Forordning om benchmark-indeks på det finansielle område

- Tidlig forelæggelse

KOM(2013)641

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Følger

Sagsnr.

2015 - 75

Doknr.

197845

Dato

16-01-2014

Side 2

Side 14

Side 16

Side 24

Side 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Præsentation af det lettiske formandskabs arbejdsprogram

Resumé

Letland varetager EU-formandskabet i 1. halvår af 2015. Det lettiske formandskab vil

præsentere sit arbejdsprogram på ECOFIN d. 27. januar.

Baggrund

Letland har EU-formandskabet i 1. halvår af 2015. Det lettiske formandskab skal præ-

sentere sit arbejdsprogram på ECOFIN d. 27. januar 2015. Præsentationen ventes

efterfulgt af en drøftelse af formandskabets arbejdsprogram og prioriteter.

De overordnede prioriteter for det lettiske formandskab er i) et konkurrencedygtigt

Europa ii) et digitalt Europa iii) og EU’s eksterne politik.

De centrale prioriteter for det lettiske formandskab på ECOFIN’s område er at styrke

investeringerne, væksten og beskæftigelsen. Centralt herfor er implementeringen af

Kommissionens investeringsplan, øget fokus på strukturreformer og en stabilitetsori-

enteret finanspolitik.

Der henvises i øvrigt til bilag 1 for en oversigt over verserende sager i ECOFIN.

Indhold

Økonomisk-politisk samarbejde

Implementeringen af Kommissionens investeringsplan bliver en vigtig prioritet for det

lettiske formandskab, som vil arbejde for at opnå enighed om den relevante lovgivning

i juni 2015.

Formandskabet vil også prioritere arbejdet med det økonomisk-politiske samarbejde i

EU, herunder implementeringen af det europæiske semester i 2015, og fokusere på

vækst- og jobskabende strukturreformer. Der vil blive gennemført en evaluering af de

styrkede finanspolitiske og økonomiske regler vedtaget i lyset af krisen (six-pack og

two-pack) og fulgt op på overvejelserne om videreudvikling af den Økonomiske og

Monetære Union (ØMU).

Formandskabet ventes endvidere at prioritere det løbende arbejde i relation til Stabili-

tets- og Vækstpagten, herunder vurdering af tiltagene i de lande, der har henstillinger

inden for rammerne af EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud (EDP-

proceduren).

Det styrkede banksamarbejde og regulering af den finansielle sektor

Implementeringen af den allerede vedtagne lovgivning vedr. det styrkede banksamar-

bejde (”bankunionen”) forventes at blive en vigtig prioritet for det lettiske formandskab.

Efter vedtagelsen af det fælles tilsyn (SSM) i oktober 2013 nåede Rådet og Europa-

Parlamentet frem til en aftale om den fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter

(SRM) i marts 2014. SSM blev iværksat i november 2014. Den fælles afviklingsmeka-

nisme er blevet etableret og vil gå i gang med afviklingsplanlægning fra januar 2015.

Afviklingsværktøjerne i SRM, herunder den fælles afviklingsfond, kan anvendes fra 1.

januar 2016. Der blev opnået enighed om rammerne for kreditinstitutternes bidrag til

afviklingsfonde i december 2014.

Mht. den finansielle regulering ventes formandskabet bl.a at prioritere arbejdet med

Kommissionens forslag vedr. strukturreform af banksektoren (opfølgning på Liikanen-

rapporten). Derudover vil direktivet om revision af betalingstjenestedirektivet (PSD II)

blive behandlet mhp. enighed, mens formandskabet vil forsøge at afslutte forhandlin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gerne med Europa-Parlamentet vedr. forordning om indeks brugt som benchmarks til

at fastsætte referencerenter og vedr. revision af direktivet om hvidvaskning af penge

(AMLD/AMLR).

Skatte- og afgiftssager

På skatteområdet vil det lettiske formandskab arbejde for at sikre fair beskatning og

bekæmpe skattesnyd og -unddragelse. Vigtige elementer heri ventes at blive EU-tiltag

på basis af OECD’s BEPS-initiativ på selskabsområdet (Base Erosion and Profit Shif-

ting) og behandlingen af Kommissionens kommende direktivforslag om automatisk

udveksling af information til andre landes skattemyndigheder vedr. grænseoverskri-

dende skatteaftaler med virksomheder. Kommissionen forventes at fremsætte forsla-

get i løbet af 1. halvår af 2015. Formandskabet vil også fortsætte arbejdet med direkti-

vet om et fælles konsolideret skattegrundlag for selskaber (CCCTB).

Formandskabet forventes at sætte forslaget om et forstærket samarbejde vedrørende

en afgift på finansielle transaktioner (FTT) på ECOFIN’s dagsorden afhængigt af drøf-

telsen om det forstærkede samarbejde.

Andre sager

ECOFIN vil under lettisk formandskab skulle forberede og følge op på møder i DER,

forberede fælles EU-input og holdninger til IMF og G20-møder for finansministre og

centralbankchefer under Tyrkiets G20-formandskab og evt. drøfte videre reformer af

IMF.

Mht. til EU’s budget ventes formandskabet at prioritere decharge-proceduren for 2013-

budgettet, revision af den flerårige finansielle ramme (MFF) som følge af MFF-

forordningens artikel 19 (overførsel af ikke-forpligtede strukturfonds- og landdistrikts-

midler)samt tilpasninger af 2015-budgettet i lyset af investeringsplanen. Desuden

skalRådet i løbet af februar fastlægge retningslinjer for EU's 2016-budget. Endelig

skal Rådet nå til enighed om en rådsholdning til EU’s 2016-budget i 1. halvår af 2015.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets holdning er ikke kendt.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæssige

konsekvenser for Danmark.

Statsfinansielle konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. De

konkrete sager på ECOFIN’s dagsorden i 1. halvår af 2015 vil imidlertid kunne have

statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekven-

ser. De konkrete sager på ECOFIN’s dagsorden i 1. halvår af 2015 vil imidlertid kunne

have samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen ventes at kunne støtte det lettiske formandskabs arbejdsprogram og prio-

riteter. Holdninger til de konkrete sager fastlægges efter de normale procedurer, efter-

hånden som sagerne måtte blive aktuelle.

Andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte det lettiske formandskabs arbejdsprogram

for ECOFIN i 1. halvår af 2015.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1: Oversigt over igangværende ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ/hjemmel

En investeringsplan for Eu-

ropa

Forløb/status

Kommissionen fremlagde d. 26. november 2014 en meddelelse

med et forslag til investeringsplan for Europa, herunder et forslag

om at oprette en europæisk strategisk investeringsfond (Euro-

pean Fund for Strategic Investments – EFSI). Kommissionens

plan indebærer særligt følgende:



Oprettelsen af EFSI, som forudses potentielt at kunne

mobilisere op til 315 mia. euro i yderligere investeringer

over de kommende tre år (2015-17). Dette svarer til ca.

0,8 pct. af BNP for hvert af de tre år.

EU-midler og midler fra Den Europæiske Investerings-

bank (EIB) på 21 mia. euro (garantier på 16 mia. euro fra

EU-budgettet og 5 mia. euro fra EIB) skal understøtte

(geare) 15 gange så meget privat kapital (21 mia. euro x

15 = 315 mia. euro).

Der skal etableres en troværdig portefølje af projekter til

udvikling og gennemførelse (project pipeline), som

sammen med et program for teknisk assistance fra

Kommissionen og EIB skal føre investeringer til de om-

råder, hvor der er størst behov for dem.

En handlingsplan for at fjerne regulatoriske barrierer for

investeringer, bl.a. på det finansielle område.



Formålet med investeringsplanen, herunder EFSI, er ifølge

Kommissionen at fremme investeringerne i EU og virksomheders

adgang til finansiering. EFSI skal således målrettes projekter,

som kan fremme jobskabelse, langsigtet vækst og konkurrence.

Arbejdet med udmøntning af Kommissionens investeringsplan

ventes at pågå under det lettiske formandskab samt under efter-

følgende formandskaber. Kommissionen har d. 13. januar 2015 i

opfølgning på sin meddelelse om investeringsplanen fremsat et

forslag til forordning om etablering af EFSI. Et arbejde på politisk

og teknisk niveau om EFSI-forslaget ventes indledt i januar 2015.

Det er hensigten, at EFSI kan være operationel medio 2015.

Evaluering af six-pack/two-

pack og fleksibilitet i Stabili-

tets- og Vækstpagten

Siden starten af krisen har EU gennemført betydelige reformer af

det økonomiske samarbejde, herunder gennem six-pack’en og

two-pack’en, som bl.a. styrkede Stabilitets- og Vækstpagten og

indførte en ny procedure for forebyggelse og korrektion af

makroøkonomiske ubalancer.

I november 2014 offentliggjorde Kommissionen en rapport om

six-pack’en og two-pack’en, som udgjorde første skridt i en eva-

lueringsproces mht. de foreløbige erfaringer med pakkerne. Pro-

cessen ventes at forsætte i 2015.

Der ventes endvidere drøftelser om anvendelse af den indbyg-

gede fleksibilitet i Stabilitets- og Vækstpagten indenfor de nuvæ-

rende finanspolitiske rammer.

Styrkelse af det økonomiske Der har på Det Europæiske Råd (DER) løbende siden krisen

samarbejde i EU (ØMU)

været drøftelser af yderligere styrkelser af ØMU’en, herunder

senest muligheden for at styrke koordinering og gennemførelse

af reformer, men uden at det hidtil har udmøntet sig i konkrete

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

initiativer, som der har været enighed om.

Arbejdet med udvikling af ØMU’en vil fortsætte i første halvår

2015 (på uformelt DER i februar og DER i juni) med udgangs-

punkt i kommende overvejelser fra Kommissionen i samarbejde

med formændene for hhv. eurogruppen, DER/euro-topmødet og

ECB. Der foreligger endnu ikke nye udspil.

Det Europæiske Semester

og Europa 2020 strategien

Formålet med det Europæiske Semester er at styrke ”ex ante

koordination” af den økonomiske politik, dvs. drøftelser af EU-

landenes økonomiske politik forud for vedtagelsen af national

politik.

Det Europæiske Semester 2015 indledtes med Kommissionens

årlige vækstundersøgelse 2015 i november 2014. Vækstunder-

søgelsen vil danne udgangspunktet for horisontale drøftelser af

de økonomiske udfordringer i EU frem til det årlige økonomiske

topmøde på DER i foråret 2015, hvis formål det er at udstikke

politiske anbefalinger til EU-landene som helhed mht. makro-

økonomisk politik, herunder finanspolitik, strukturpolitik mv. EU-

landene afleverer herefter i april deres stabilitets- og konver-

gensprogrammer samt nationale reformprogrammer, som tager

højde for retningslinjerne fra DER.

Kommissionen offentliggjorde ligeledes i november 2014 som led

i makroubalanceproceduren den såkaldte varslingsrapport (’Alert

Mechanism Report’), som skal vurdere udviklingen i en række

makroøkonomiske og finansielle indikatorer i landene og identifi-

cere lande, som har ubalancer eller er i fare for at opbygge uba-

lancer. Kommissionen gennemfører i foråret 2015, under hen-

syntagen til Rådets vurdering af varslingsrapporten, en dybde-

gående analyse af lande, som ifølge Kommissionens vurdering

har eller er i fare for at blive påvirket af ubalancer. De dybdegå-

ende analyser vil kunne give anledning til forslag til Rådet om

anbefalinger eller henstillinger om at korrigere ubalancerne (ma-

kroubalanceprocedurens korrigerende del), afhængig af de iden-

tificerede ubalancers karakter.

Kommissionen ventes i marts 2015 at offentliggøre én samlet

økonomisk analyse for hvert EU-land. Analysen vil omfatte dels

Kommissionens vurdering af landenes opfølgning på sidste års

landespecifikke anbefalinger, dels de dybdegående analyser

under makroubalanceproceduren, jf. ovenfor. Kommissionen

ventes i maj 2015 at fremlægge udkast til rådsudtalelser om lan-

denes programmer og landespecifikke anbefalinger. På den

baggrund vedtager ECOFIN i juni rådsudtalelser om stabilitets-

og konvergensprogrammerne og vedtager landespecifikke anbe-

falinger under Traktatens artikel 121 (og artikel 136 for eurolan-

dene). Senere i juni endosserer DER de landespecifikke anbefa-

linger.

Det lettiske formandskab ventes at prioritere gennemførelsen af

det Europæiske Semester for 2015.

Kommissionen offentliggjorde i marts 2014 en meddelelse om

status for Europa 2020-strategien og har i oktober 2014 afsluttet

en offentlig høring om den videre udvikling af strategien. Europa

2020 blev ligeledes drøftet i flere rådsformationer, herunder

ECOFIN, i løbet af efteråret. Rådets drøftelser blev sammenfattet

en synteserapport fra formandskabet til DER i december 2014.

Høringen og synteserapporten skal ses som input til den planlag-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

te midtvejsevaluering af strategien i 2015. Kommissionen ventes

at komme med konkrete anbefalinger til forbedring af strategien i

starten af 2015. Midtvejsevalueringen af Europa 2020-strategien

ventes drøftet i flere rådsformationer, herunder ECOFIN, og på

DER under det lettiske formandskab.

Implementering af Stabili-

tets- og Vækstpagten

ECOFIN foretager løbende vurderinger af landenes efterlevelse

af Stabilitets- og Vækstpagten, herunder landenes henstillinger.

11 EU-lande har fortsat henstillinger under EU’s procedure for

uforholdsmæssigt store underskud med frister i 2014, 2015 og

2016. ECOFIN ventes i marts 2015, efter offentliggørelsen af

EU-Kommissionens vinterprognose med skøn for den budget-

mæssige udvikling i EU-landene i 2014-2016, at vurdere lande-

nes foreløbige implementering af eksisterende henstillinger og

pålæg. Det kan give anledning til rådsbeslutninger om fristfor-

længelser, hvis betingelserne er til stede, eller om optrapning af

proceduren, hvis landenes indsats vurderes mangelfuld.

Forordning om EU’s beta-

lingsbalancefacilitet

Kommissionen har i juni 2012 fremsat forslag til ny forordning

vedr. EU’s betalingsbalancefacilitet for mellemfristet finansiel

assistance til ikke-eurolande. Forslaget har bl.a. til hensigt opda-

tere og ajourføre forordningen i lyset af, at EU- og eurolandene i

lyset af krisen har etableret forskellige finansieringsmekanismer,

herunder den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) og

den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) for eurolandene,

samt EU27’s finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM).

Rådet behandlede forordningsforslaget under det litauiske for-

mandskab, idet der dog ikke kunne opnås enighed. Der er såle-

des aktuelt ikke enighed om forordningsforslaget. Forslaget er

ikke blevet behandlet under det græske eller det italienske for-

mandskab. Forhandlingerne vil kun muligvis blive videreført un-

der det lettiske formandskab.

EU’s budget

Rådet skal i løbet af februar fastlægge retningslinjerne for EU's

2016-budget. Det forventes, at retningslinjerne bliver tiltrådt på

ECOFIN d. 17. februar.

Kommissionen ventes herefter at fremlægge sit foreløbige for-

slag til EU's budget for 2016 i løbet af juni. Der stiles mod en

aftale med EP om EU's budget for 2016 på Budget-ECOFIN i

november.

Decharge

Revisionsrettens årsrapport om implementeringen af EU budget-

tet i 2013, blev præsenteret på ECOFIN den 9. december 2014.

Rapporten danner grundlag for dechargeproceduren, hvor Euro-

pa-Parlamentet, efter henstilling fra Rådet, meddeler Kommissi-

onen decharge for budgetgennemførelsen.

Detaljerede drøftelser om årsrapporten pågår i januar og februar

og Rådets henstilling til Europa-Parlamentet forventes behandlet

på ECOFIN den 17. februar, hvor formandskabet vil søge at op-

nå enighed herom.

Finansielle sager

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønbog om kapitalmar-

kedsunionen

Arbejdet med etablering af en såkaldt ”kapitalmarkedsunion” har

særlig strategisk relevans og vil være en af hovedprioriteterne

for den nye kommissær for finansiel stabilitet. Kapitalmarkeds-

unionen skal ses som led i en dagsorden om at skabe vækst og

beskæftigelse, herunder adgang til kapital uden om det traditio-

nelle banksystem. En grønbog om kapitalmarkedsunionen for-

ventes fremlagt af Kommissionen i slutningen af februar 2015

under det lettiske formandskab. Grønbogen forventes at være

inddelt i to dele. I den ene del vil der indgå forslag om revision af

nogle eksisterende regler, som allerede er besluttet, som for

eksempel revision af Prospektdirektivet med det formål at sikre

mindre byrdefulde regler for små og mellemstore virksomheder.

Den anden del vil mere overordnet beskrive en række idéer

langsigtede forslag, herunder formentlig udviklingen af et sekuri-

tiseringsmarked. Efter høringsprocessen i relation til grønbogen,

forventes Kommissionen at fremsætte en række initiativer og

lovforslag som led i at skabe en kapitalmarkedsunion.

Forslaget er fremsat i juli 2010, men har ikke været under be-

handling de seneste år efter, at Rådet nåede en enighed ultimo

2011. Den nye kommissær Hill har imidlertid forslaget med på

listen over forslag, som han vil trække tilbage med den begrun-

delse, at forhandlingerne er gået i stå både i Rådet og i Europa-

Parlamentet. Forslagets formål var at øge effektiviteten og sikre

ensartede konkurrencevilkår i EU mht. investorgarantiordninger

(i Danmark hører investorgarantiordningen sammen med ind-

skydergarantiordningen under Garantifonden for Indskydere og

Investorer), herunder dækningsniveau, finansiering og formue,

udbetalingsfrister, information til investorerne mv. Investorgaran-

tidirektivet beskytter investorer ifm. værdipapirinvesteringer mod

risikoen for svig, administrative forsømmelser eller driftsfejl, som

gør et investeringsselskab, fx et fondsmæglerselskab eller et

pengeinstitut (værdipapirhandlere), som på vegne af kunder

foretager handel med værdipapirer, ude af stand til at tilbagele-

vere kunders værdipapirer.

Forslaget er fremsat i juli 2012 og har til formål at øge harmoni-

seringen på området i EU og højne forbrugerbeskyttelsen.

Kommissionen anfører som begrundelse for forslaget, at det er

nødvendigt med klare og fælles regler for forsikringsmæglere,

hvis der skal garanteres fri udveksling på tværs af grænserne af

forsikringsydelser, og forsikringstagerne skal sikres en beskyt-

telse på et højt niveau.

Trilogforhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og Rådet

påbegyndes under det lettiske formandskab, og det forventes, at

der vil kunne opnås enighed under det lettiske formandskab.

Revision af direktiv om inve-

storgarantiordninger (Inve-

stor Compensation Schemes

– ICS)

Forsikringsmæglerdirektivet

(Insurance Mediation Direc-

tive – IMD)

Revision af betalingstjene-

stedirektivet (PSD II) samt

forordning om interbankge-

byrer for kortbaserede beta-

lingstransaktioner (MIF)

Forslagene er fremsat i juli 2013. Betalingstjenestedirektivet

(PSD II) regulerer betalingstjenester (fx tjenester vedr. kort-,

internet- og mobilbetalinger) mhp. at skabe et mere effektivt og

konkurrencedygtigt betalingsmarked for forbrugere både hvad

angår indenlandske og udenlandske betalinger. Forslaget har til

formål at fremme den videre udvikling af et EU-marked for elek-

troniske betalinger. Forslaget skal opdatere og udbygge de nu-

værende rammer for betalingstjenester, fastsætte regler, der

forbedrer gennemsigtighed, innovation og sikkerhed for detailbe-

talinger og forbedre overensstemmelsen mellem de nationale

bestemmelser på området. Med MIF indføres der grænser

(maksimum) for interbankgebyrer ved transaktioner baseret på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbrugernes debet- og kreditkort, og tillægsgebyrer på disse

typer kort forbydes. Et interbankgebyr er et gebyr, der betales af

kortindløser (den virksomhed som sikrer, at betalingsmodtager

får sine penge ved en kortbetaling, fx i Danmark Nets) til kortud-

steder (fx et pengeinstitut), hver gang forbrugeren benytter sit

betalingskort, for at kortudsteder kan få dækket sine omkostnin-

ger ved kortet. Forslaget søger at fremme det digitale indre mar-

ked ved at gøre kortbetalinger sikrere og billigere for både hand-

lende og forbrugere.

Der blev indgået en aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet

om MIF under det italienske formandskab, som nu afventer en-

delig godkendelse. Trilogforhandlingerne om PSD II er påbe-

gyndt og forventes afsluttet under lettisk formandskab.

Regulering af pengemar-

kedsfonde (Money Market

Funds – MMF)

Forslaget er fremsat i september 2013. Forslaget er fremsat i

forlængelse af Kommissionens arbejde med at vurdere det så-

kaldte skyggebanksystem (dvs. den kreditformidling, der omfat-

ter enheder og aktiviteter udenfor det almindelige banksystem).

Forslaget vedrører specifikt regulering af de såkaldte penge-

markedsfonde for at adressere de systemiske finansielle risici,

som sådanne fonde kan give anledning til. Forslaget har til for-

mål at skærpe produkt- og likviditetsreguleringen af pengemar-

kedsfonde. Pengemarkedsfonde tager mod investeringer af

indskudslignende karakter mhp. investering i ofte meget sikre,

likvide og korte gældsinstrumenter, men indskud er modsat

indestående i almindelige banker normalt ikke omfattet af nogen

form for garanti. Regelsættet i forslaget supplerer direktivet ved-

rørende investeringsinstitutter (UCITS V) og direktivet om forval-

tere af alternative investeringsfonde (AIFMD).

Rådet påbegyndte forhandlingerne under italiensk formandskab

og det lettiske formandskab vil arbejde videre på forslaget, men

forventer ikke at nå en generel indstilling i Rådet.

Forslag vedr. strukturreform

af banksektoren (Banking

Structural Reform – BSR)

Forslaget blev fremsat i januar 2014. Forslaget til strukturreform

af banksektoren i EU er en opfølgning på Liikanen-

ekspertgruppens rapport fra november 2012. Målet med forsla-

get er at reducere de systemiske risici, der følger af de stadig

større og mere komplekse forbundne enheder i den finansielle

sektor. Forslaget omfatter de største kreditinstitutter i EU og

indeholder forbud mod handel for egenbeholdning uden sam-

menhæng til kundeaktivitet (såkaldt ”proprietary trading”) samt

regler om adskillelse af nogle handelsaktiviteter (fx investerings-

bankaktiviteter) fra kernebankforretningen (indlån og kreditgiv-

ning til husholdninger og små og mellemstore virksomheder).

Forhandlingerne blev påbegyndt under græsk formandskab,

fortsat under det italienske formandskab. Det lettiske formand-

skab vil arbejde på at opnå en generel indstilling på forslaget.

Forslag vedr. regulering af

benchmarks

Forslaget er fremsat i september 2013. Forslaget regulerer in-

deks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og

finansielle kontrakter (fx referencerenterne LIBOR og CIBOR,

valutaindeks og råvarebenchmarks). Formålet med forslaget er

at regulere og skabe øget tilsyn med benchmarks samt forbedre

kvaliteten af data og metoder for at sikre øget pålidelighed heraf

og forebygge manipulation.

Forhandlingerne i Rådet blev indledt under græsk formandskab

og er fortsat under det italienske formandskab. Det lettiske for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mandskab forventer at kunne nå en generel indstilling i Rådet.

Forslag vedr. revision af

pensionskassedirektivet

(Institutions for Occupational

Retirement Provision –

IORP)

Forslaget er fremsat i marts 2014. Hensigten med revisionen er

blandt andet at sikre bedre ledelse og mere gennemsigtighed

samt sikre de nødvendige tilsynsmæssige redskaber samt øge

aktiviteten på tværs af grænserne med henblik på at styrke det

indre marked vedr. arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser.

Trilogforhandlingerne forventes at starte under det lettiske for-

mandskab.

Forslag vedr. rapportering og

gennemsigtighed for værdi-

papirfinansieringstrans-

aktioner (Securities Finan-

cing Transactions – SFT)

Forslaget er fremsat i januar 2014. Forslaget har til hensigt at

gøre nogle værdipapirtransaktioner, der blandt andet omfatter

såkaldte genkøbstransaktioner og værdipapirlån, mere gennem-

sigtige i lyset af risikoen for, at disse aktiviteter migrerer over i

den såkaldte skyggebanksektor (dvs. den kreditformidling, der

omfatter enheder og aktiviteter uden for det almindelige banksy-

stem). Det sker ved at parter, der deltager i disse transaktioner

skal indberette oplysninger om disse aktiviteter til transaktions-

registre, der indsamler og vedligeholder data om

transaktionerne.

Trilogforhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og Rådet om

SFT forventes at blive igangsat under det lettiske formandskab.

Det lettiske formandskab forventer at kunne opnå en politisk

enighed om sagen.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

Adfærdskodeks for erhvervs- Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre

beskatning.

skadelig skattekonkurrence inden for selskabsbeskatningen,

varetages af EU’s adfærdskodeksgruppe, der løbende påser, at

Mellemstatslig aftale af 1.

medlemsstaterne ophæver eller ændrer deres ordninger, som

december 1997.

er i strid med kodeksen (rollback), og at medlemsstaterne ikke

indfører nye ordninger i strid med kodeksen (standstill). Grup-

pen arbejder også med anti-misbrug, gennemsigtighed og in-

formationsudveksling i sager om interne transaktioner mellem

koncernforbundne selskaber (transfer pricing), administrativ

praksis og forholdet til tredjelande.

ECOFIN skal behandle adfærdskodeksgruppens rapport om

gruppens arbejde under det lettiske formandskab, dvs. vedr. 1.

halvår 2015.

Selskabsbeskatning

Kommissionen fremsatte den 16. marts 2011 forslag om den

fælles konsoliderede selskabsskattebase (Common Consolida-

ted Corporate Tax Base (CCCTB)).

Forslaget omfatter selskaber, som har aktivitet i flere EU-lande.

I dag kan et selskab med aktivitet i flere EU-lande blive beskat-

tet i alle disse lande efter deres forskellige skatteregler og under

hensyn til de bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Forslaget medfører, at selskabet kan vælge at opgøre en sam-

let skattepligtig indkomst efter ét sæt fælles EU-regler. Indkom-

sten fordeles mellem de berørte lande efter en fordelingsnøgle.

Hvert land beskatter den del af selskabets indkomst, som hen-

føres til det pågældende land. Det er kun metoden til beregning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af skattepligtig indkomst, der er fælles. Hvert EU-land bestem-

mer selv sin skattesats. Formålet med forslaget er at reducere

de administrative byrder for selskaber med grænseoverskriden-

de aktivitet, gøre det lettere at gennemføre grænseoverskriden-

de omstruktureringer og hindre dobbeltbeskatning inden for EU.

Forslaget har været drøftet på teknisk niveau på en række ar-

bejdsgruppemøder, og drøftelserne forventes fortsat under det

lettiske formandskab i 1. halvår 2015.

Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2015.

Revision af ren-

te/royaltydirektivet

Kommissionen fremsatte 11. november 2011 et forslag til æn-

dring af direktivet fra 2003. Forslaget omhandler regler for, at et

EU-land ikke må beskatte renter og royalties, der betales af et

selskab i dette land til et associeret selskab i et andet EU-land.

Kommissionen foreslår, at et EU-lands pligt til at undlade kilde-

beskatning af renter og royalties bliver betinget af, at det sel-

skab, der modtager betalingen i et andet EU-land, er omfattet af

en effektiv beskatning i dette land. Kommissionen foreslår des-

uden at ændre definitionen af, hvornår et betalende selskab og

et modtagende selskab er associeret, så den nuværende betin-

gelse om direkte ejerskab på mindst 25 pct. ændres til direkte

eller indirekte ejerskab på mindst 10 pct.

Nogle EU-lande mener, at den foreslåede betingelse om effek-

tiv beskatning skal udformes, så et EU-land fortsat skal skatte-

fritage royaltybetalinger fra dette land til et selskab i et andet

EU-land, som er omfattet af en særlig lav beskatning af royal-

ties. Andre EU-lande er imod dette. Nogle EU-lande mener, at

betingelsen om effektiv beskatning skal suppleres med en be-

tingelse om en minimumsskat.

Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1. halvår 2015.

Revision af energibeskat-

ningsdirektivet

Kommissionen fremsatte i april 2011 forslag til revision af ener-

giafgiftsdirektivet, hvor målet er at sikre en mere rationel og

målrettet energibeskatning, som kan være et centralt instrument

til opfyldelse af EU’s klima- og energimål. Med forslaget bliver

CO2-udledninger udenfor CO2-kvotesystemet beskattet med en

afgift på niveau med CO2-kvoteprisen samtidig med, at der

undgås overlapninger af de to systemer. Det foreslås at indføre

en opdeling af den nuværende minimumsenergiafgift i en CO2-

komponent baseret på CO2-emissionsindholdet i energiproduk-

terne og en energikomponent baseret på energiindholdet (GJ) i

energiprodukterne. Sagen er teknisk behandlet på en række

arbejdsgruppemøder. Rådet havde en første orienteringsdebat

om forslaget den 22. juni 2012 og havde senest en debat i ok-

tober 2014, hvor der ikke kunne opnås enighed. Det er usikkert

om forhandlingerne om forslaget vil fortsætte under det lettiske

formandskab, idet forslaget indgår på Kommissionens liste over

forslag, der foreslås trukket tilbage. Sagen forventes ikke be-

handlet i ECOFIN i 1. halvår af 2015.

På ECOFIN i juni 2012 blev det konstateret, at der ikke kunne

opnås enstemmig tilslutning til Kommissions forslag fra 2011

om en afgift på finansielle transaktioner, FTT. Kommissionen

fremsatte den 14. februar 2013 forslag til forstærket samarbejde

om en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner.

Forslaget skal indføre en harmoniseret afgift på finansielle

transaktioner i (aktuelt) en gruppe af EU-lande.

Afgift på finansielle transakti-

oner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Politiske og tekniske drøftelser om det forstærkede samarbejde

pågår. De ikke-deltagende lande, herunder Danmark, deltager i

de tekniske og politiske drøftelser af forslaget til FTT som led i

det forstærkede samarbejde sammen med de deltagende lan-

de, men ikke-deltagende lande har ikke stemmeret.

Sagen er behandlet på ECOFIN i 2. halvår 2014 og ventes be-

handlet igen i 1. halvår 2015. Det er fortsat uklart, hvilken form

for FTT der evt. vil kunne opnås enighed om.

Standardiserede momsangi-

velser

Kommissionen fremsatte den 23. oktober 2013 et forslag om

ændring af momsdirektivet for et mere enkelt momssystem. Det

angår indførelse af en standardiseret momsangivelse, som

medlemsstaterne skal være forpligtet til at anvende for alle ty-

per af virksomheder.

Forslaget er blevet drøftet på teknisk niveau på en række ar-

bejdsgruppemøder. Der er i juni 2014 udarbejdet en frem-

skridtsrapport. Drøftelserne ventes fortsat under det lettiske

formandskab i 1. halvår 2015.

Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1 halvår 2015.

Fælles momsbestemmelser

for rabatkuponer (vouchere)

Kommissionen fremsatte i 2012 et forslag om ændring af

momsdirektivet, for så vidt angår den momsmæssige behand-

ling af transaktioner, som involverer rabatkuponer (vouchere).

På nuværende tidspunkt findes der ikke fælles EU-regler på

området, og EU-landene har derfor i tidens løb udviklet forskel-

lige nationale løsninger. Formålet med Kommissionens forslag

er at skabe klarhed over, hvordan sådanne transaktioner skal

behandles.

Forslaget bliver drøftet på teknisk niveau. Drøftelserne ventes

at fortsætte under det lettiske formandskab i 1. halvår 2015.

Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1. halvår 2015.

Emner inden for Base Erosi- Det lettiske formandskab forventes, at igangsætte arbejdet med

on and Profit Shifting (BEPS) de emner inden for BEPS-projektet, som har en særlig EU-

med en EU-dimension

dimension.

Kommissionen forventes i denne sammenhæng, at fremsætte

et forslag til direktiv om automatisk udveksling af oplysninger,

som pålægger skattemyndigheder, der laver en grænseover-

skridende skatteaftale med en virksomhed, at foretage automa-

tisk udveksling af information til andre landes skattemyndighe-

der.

Sagen forventes behandlet på ECOFIN i 1. halvår 2015.

Struktureret dialog om skat-

tepolitikken under Konkur-

renceevnepagten (Europlus-

pagten)

Det lettiske formandskab vil fortsætte den strukturerede dialog

om skattepolitik inden for rammerne af Konkurrenceevnepagten

(”Europluspagten”), særligt med henblik på at udveksle bedste

praksis, undgå skadelig praksis og fremme forslag til at be-

kæmpe svig og skatteunddragelse.

ECOFIN vedtog senest en rapport herom til Det Europæiske

Råd i december 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre sager

Sag/initiativ/hjemmel

IMF/G20-møder

Forløb/status

ECOFIN ventes løbende at drøfte og følge op på IMF- og G20-

møder, særligt IMF’s forårsmøde og G20-møderne for økonomi-

og finansministre samt centralbankchefer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Præsentation af Kommissionens arbejdsprogram

KOM(2014)910

Resumé

Kommissionen har præsenteret sit arbejdsprogram for 2015. De primære udfordringer

for medlemslandene og EU er af økonomisk natur, hvilket arbejdsprogrammets fokus

på forskellige vækstfremmende initiativer afspejler. Arbejdsprogrammet drøftes i flere

rådsformationer.

Baggrund

Kommissionen vedtog d. 16. december 2014 sit arbejdsprogram for 2015. Arbejds-

programmet konkretiserer de politiske retningslinjer, som kommissionsformanden blev

valgt på baggrund af i 2014.

Indhold

På det økonomiske og finansielle område vil Kommissionen blandt andet fokusere på

investeringer, vækst og beskæftigelse, strukturreformer og finanspolitisk ansvarlighed,

et styrket fælles marked, samt udvikling af ØMU’en. Disse prioriteter skal ses i lyset af

de vigtigste økonomiske udfordringer, herunder høj arbejdsløshed, lav vækst og høj

offentlig gæld.

En af de vigtigste initiativer er Kommissionens investeringsplan. Det forventes, at den

Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) kan være klar i midten af 2015,

og vil kunne mobilisere 315 mia. euro, som kan målrettes langsigtede investeringer

indenfor transport, energi og digital infrastruktur, uddannelse, forskning, samt miljø.

Kommissionen vil endvidere fremme investeringer ved at forbedre erhvervsklimaet,

bl.a. ved at fjerne lovgivningsmæssige og andre barrierer for investeringer, og ved at

styrke det fælles marked. Kommissionen vil således præsentere en ny indre markeds-

strategi for at realisere potentialet for styrket konkurrenceevne og jobskabelse.

Kommissionen vil støtte strukturelle reformer i medlemslandene mhp. at øge beskæf-

tigelsen og reducere arbejdsløsheden, særligt for unge og langtidsarbejdsløse, og

præsentere en pakke af tiltag rettet mod øget jobskabelse og styrkede kvalifikationer.

En central del af Kommissionens arbejde bliver fuldendelsen og implementeringen af

den finansielle regulering i lyset af den økonomiske og finansielle krise, herunder vedr.

banktilsyn og –afvikling. Kommissionen vil derudover fremsætte et forslag om krise-

håndtering og afvikling af systemiske virksomheder i den finansielle sektor, som ikke

er banker. Endelig vil Kommissionen fremsætte en plan for opbygningen af en kapi-

talmarkedsunion. Denne skal bl.a. diversificere finansieringsmulighederne og styrke

adgangen til kredit for små og mellemstore virksomheder (SMV) samt styrke kapital-

strømme på tværs af det indre marked. Der vil blandt andet blive lagt op til en ramme

for sekuritiseringer af høj kvalitet og forbedret standardiseret kreditinformation for

SMV’er.

Kommissionen vil endvidere overveje forslag til styrkelse af den økonomiske og mone-

tære union (ØMU).

Kommissionen vil prioritere at sikre fair beskatning og bekæmpe skattesnyd og -

unddragelse og overvejer en handlingsplan på selskabsskatteområdet med initiativer,

der tager højde for OECD-arbejdet (Base Erosion and Profit Shifting) og som skal

sikre at beskatning finder sted der hvor indtægterne bliver skabt. Kommissionen vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremsætte et direktivforslag, der pålægger skattemyndigheder, der laver en grænse-

overskridende skatteaftale med en virksomhed, at foretage automatisk udveksling af

information til andre landes skattemyndigheder.

Kommissionen vil også arbejde videre med bl.a. forslagene om en skat på finansielle

transaktioner og direktivet om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet holdning kendes ikke.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen kan overordnet støtte Kommissionens arbejdsprogram fsva. ECOFIN-

sagerne. Holdninger til de forskellige sager fastlægges efter de normale procedurer,

efterhånden som sagerne måtte blive aktuelle.

Andre landes holdning

Det forventes, at de øvrige lande fsva. ECOFIN-sagerne overordnet vil støtte Kom-

missionens arbejdsprogram.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Økonomisk styring

KOM(2014)905, KOM(2015)12

Resumé

Evaluering af six-pack og two-pack

I lyset af den globale finansielle og økonomiske krise blev de økonomiske og finans-

politiske regler styrket igennem to lovpakker, six-pack’en og two-pack’en.

Kommissionen offentliggjorde sit foreløbige udspil til en evaluering af regelændringer-

ne d. 28. november 2014 og fremlagde efterfølgende rapporten på ECOFIN d. 9. de-

cember 2014. Der er tale om en overordnet vurdering uden forslag til ændringer af

EU’s økonomiske regler. Den skal ses som et diskussionsoplæg mhp. drøftelser i

Rådet og Parlamentet i løbet af 2015, hvorefter der kan komme konkrete forslag fra

Kommissionen til justeringer af reglerne eller den praktiske gennemførelse af reglerne.

Baggrund

I lyset af den globale finansielle og økonomiske krise og indvirkningerne heraf på de

offentlige finanser i EU-landene blev den økonomiske styring i EU styrket igennem to

lovpakker. Den ene, six-pack’en fra 2011, hvor størstedelen vedrører alle EU-lande,

omfatter bl.a. en styrkelse af det finanspolitiske regelsæt under Stabilitets- og Vækst-

pagten (SGP) samt en mekanisme til forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske

ubalancer. Den anden, two-pack’en fra 2013, vedrører kun eurolandene og omfatter

bl.a. en fælles tidslinje for budgetplaner og finanslove m.v., styrkede tiltag til at sikre

eurolandenes korrektion af uforholdsmæssigt store underskud og styrket overvågning

af lande i finansielle vanskeligheder.

Det blev i forbindelse med lovgivningsprocessen aftalt, at Kommissionen skal gen-

nemføre en evaluering af six-pack’en og two-pack’en i 2014 og herefter hvert femte år.

Indhold

Evaluering af six-pack og two-pack

Kommissionen offentliggjorde sit foreløbige udspil til evalueringen d. 28. november

2014 og fremlagde efterfølgende rapporten på ECOFIN d. 9. december 2014. Rappor-

ten vedrører effektiviteten af six-pack’en og two-pack’en. Der er tale om en overordnet

vurdering uden forslag til ændringer af EU’s økonomiske regler.

Generelt er Kommissionens rapport positiv overfor de nuværende regler, men det

påpeges, at der endnu er begrænset erfaring med reglernes funktion i praksis. Det

nævnes kort, at reglerne er blevet meget komplekse, og at der er plads til forbedring

mht. transparens og nationalt ejerskab.

Six-pack’ens styrkelse af Stabilitets- og Vækstpagtens præventive regler har skærpet

landenes fokus på efterlevelse af deres mellemfristede mål, selvom man endnu ikke

har haft mulighed for at observere, om reglerne fremmer konsolidering under en høj-

konjunktur.

Styrkelsen af Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende regler har vist gode resultater,

idet underskuddene er nedbragt markant og mange lande er kommet ud af deres hen-

stillinger om at korrigere uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Fokus på vig-

tigheden af holdbar gæld er desuden styrket med gældsreduktionsreglen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Six-pack’ens proces om makroøkonomiske ubalancer er en klar styrkelse af samar-

bejdet om at forebygge og korrigere centrale økonomiske ubalancer, udover de offent-

lige finanser, men der er brug for at forbedre implementeringen af anbefalingerne.

Two-pack’en har sikret en højere kvalitet af eurolandenes finanslovsprocesser og

budgetter, særligt ved at eurolandene fremlægger budgetplaner, som vurderes af

Kommissionen og drøftes i eurogruppen mhp. at overvåge og sikre landenes efterle-

velse af Stabilitets- og Vækstpagtens regler.

Rapporten skal ses som et diskussionsoplæg mhp. drøftelser i Rådet og Parlamentet i

løbet af 2015, hvorefter der kan komme konkrete forslag fra Kommissionen til justerin-

ger af reglerne.

Fleksibilitet i Stabilitets- og Vækstpagten

Dagsordenspunktet ventes også at omfatte en drøftelse af fleksibiliteten i de eksiste-

rende finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten, men det konkrete indhold

kendes endnu ikke. Kommissionen ventes snarest at fremlægge en rapport om emnet.

Hjemmelsgrundlag

Direktivet og de fem forordninger i six-pack’en har hjemmel i Traktaten om den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 121(6), 126(14) og artikel 136 for tiltag,

som alene vedrører eurosamarbejdet.

De to forordninger der udgør two-pack’en er hjemlet i artikel 136 i TEUF, i sammen-

hæng med TEUF artikel 121(6). Artikel 136 indebærer, at eurolandene kan vedtage

foranstaltninger bl.a. med henblik på at styrke samordningen og overvågningen af

eurolandenes budgetdisciplin.

Nærhedsprincippet

En evaluering af de fælles regler for økonomisk politik må nødvendigvis gennemføres

på fællesskabsplan.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke fremlagt en udtalelse.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Evalueringen af de styrkede økonomiske regler har ikke i sig selv konsekvenser for

dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Evalueringen af six-pack’en og two-pack’en vurderes ikke i sig selv at have statsfinan-

sielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Evalueringen af six-pack’en og two-pack’en kan have positive samfundsøkonomiske

effekter, i det omfang evalueringen understøtter de fælles finanspolitiske reglers mu-

lighed for at bidrage til holdbare offentlige finanser, makroøkonomisk stabilitet og bæ-

redygtig vækst i landene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Evalueringen af six-pack’en og two-pack’en er tidligere blevet forelagt Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN d. 9. december 2014. Six-pack’en blev senest fore-

lagt udvalget forud for ECOFIN d. 4. oktober 2011. Two-pack’en blev senest forelagt

udvalget forud for ECOFIN d. 5. marts 2013.

Holdning

Regeringen støtter EU’s eksisterende finanspolitiske regler. Grundlæggende er de

nuværende regler gode og understøtter sunde og holdbare offentlige finanser samt

økonomisk og finansiel stabilitet som grundlag for vækst og jobskabelse.

Regeringen støtter, at der holdes fokus på implementeringen af reglerne, dvs. gen-

nemførelse på nationalt plan og håndhævelse på EU-plan, samtidig med at der gøres

brug af reglernes fleksibilitet på linje med gældende praksis.

Regeringen lægger stor vægt på, at eventuelle justeringer af reglerne er balancerede,

således at man samlet set ikke slækker på reglernes ambitionsniveau og krav til lan-

denes finanspolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Supplerende notat om fleksibilitet i Stabilitets- og Vækstpagten

Resumé

Kommissionen har udsendt en meddelelse om anvendelsen af den indbyggede fleksi-

bilitet i Stabilitets- og Vækstpagten, der uddyber, hvordan Kommissionen tolker og

implementerer reglerne i praksis, særligt reglerne vedrørende investeringer (herunder

indskud i den nye europæiske investeringsfond, EFSI), strukturelle reformer og kon-

junkturmæssige forhold. Kommissionen kommer ikke med forslag til ændringer af

reglerne.

Kommissionen oplyser, at EFSI-indskud ikke tæller med, når de strukturelle budget-

forbedringer opgøres i forbindelse med både den forebyggende og korrigerende del af

Stabilitets- og Vækstpagten. Kommissionen vil desuden se bort fra EFSI-indskud i

forbindelse med beslutninger om, hvorvidt der skal gives en henstilling, hvis overskri-

delsen alene skyldes EFSI-indskuddet. Hvis både gælds- og underskudsgrænsen er

overtrådt, kræves det desuden, at overskridelsen er både midlertidig og begrænset for

at se bort fra indskuddet. Hvorvidt indskud vil tælle med i EU’s opgørelse af den of-

fentlige saldo (EDP-saldoen) er endnu ikke afgjort. Det vil blive afgjort af Eurostat i

lyset af den præcise udformning af fonden.

Indskud i enkeltprojekter, der medfinansieres af EFSI, behandles under investerings-

klausulen. Hvis alle krav er opfyldt, kan der gives dispensation til at afvige fra det mel-

lefristede budgetmål (MTO) eller tilpasningen mod MTO.

Kommissionen peger i meddelelsen også på, at der under visse betingelser kan gives

dispensation, både mht. den præventive og korrigerende del af Pagten, som følge af

udgifter til strukturreformer, der forbedrer de offentlige finanser på langt sigt.

Desuden gennemgår Kommissionen reglernes fleksibilitet mht. konjunkturmæssige

forhold. Det påpeges, at der er mulighed for at justere stramningskravene i den fore-

byggende del af Pagten afhængig af den økonomiske situation, på linje med hidtidig

praksis. Mht. vurderingen af indsatsen for at leve op til kravene i henstillinger under

den korrigerende del af Pagten, er den bl.a. baseret på strukturelle budgetforbedrin-

ger, som per definition er upåvirket af konjunkturerne.

Baggrund

Kommissionen har udsendt en meddelelse om anvendelsen af den indbyggede fleksi-

bilitet i Stabilitets- og Vækstpagten, der uddyber, hvordan Kommissionen tolker og

implementerer reglerne i praksis, særligt reglerne vedrørende investeringer (herunder

indskud i den nye europæiske investeringsfond, EFSI), strukturelle reformer og kon-

junkturmæssige forhold. Kommissionen kommer ikke med forslag til ændringer af

reglerne.

Indhold

EFSI: Medlemslandenes frivillige indskud på fondsniveau

Kommissionens offentliggjorde i slutningen af 2014 en plan for en fælles investerings-

fond (EFSI), hvor der er mulighed for, at de enkelte medlemslande frivilligt indskyder

kapital. Kommissionen har tidligere meddelt, at sådanne indskud vil blive behandlet

”favorabelt” mht. til kravene i Stabilitets- og Vækstpagten. Meddelelsen uddyber dette.

Statistisk behandling af nationale indskud i EFSI på fondsniveau

Det står klart, at et lands indskud i fonden vil tælle med i den offentlige gæld, hvis

landet finansierer indskuddet ved at optage gæld. Hvorvidt indskuddet vil tælle med i

EU’s opgørelse af den offentlige saldo (EDP-saldoen) er endnu ikke afgjort. Det vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

blive afgjort af Eurostat i lyset af den præcise udformning af fonden. Eventuelle garan-

tier tælles først med i EDP-saldoen og gælden, hvis de aktiveres.

Behandling ifbm. implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Kommissionen oplyser, at indskud i fonden ikke vil påvirke Kommissionens opgørelse

af den strukturelle saldo, da indskud kategoriseres som en engangsudgift (one-off),

som pr. definition ikke indregnes i struktursaldoen. For et land, som er underlagt den

præventive del af Vækst- og Stabilitetspagten (dvs. et land som ikke har en EDP-

henstilling, men som skal efterleve eller sikre fremskridt mod sit mellemfristede mål,

MTO) betyder det, at et EFSI-indskud ikke vil påvirke vurderingen af landets tilpasning

mod landets mellemfristede budgetmål. For et land som har en EDP-henstilling bety-

der det, at et indskud ikke påvirker størrelsen på de opgjorte finanspolitiske stramnin-

ger, som indgår i vurderingen af, om landet har efterlevet sin henstilling.

I overensstemmelse med forordning 1467/97 artikel 2(3)

og reglerne om hensyntagen

til alle ”relevante faktorer” vil Kommissionen anlægge den praksis, at der ikke vil blive

givet en EDP-henstilling, hvis et land overskrider Pagtens 3 pct.-grænse mht. det of-

fentlige underskud

alene

pga. et EFSI-indskud

overskridelsen samtidig er begræn-

set og midlertidig (i praksis tillades en overskridelse af de 3 pct. af BNP, som indebæ-

rer et underskud på mindre end 3,5 pct. af BNP og som varer i højst ét år). En over-

skridelse af Pagtens 60 pct.-grænse mht. den offentlige bruttogæld, som

alene

skyl-

des et fondsindskud, vil ikke føre til at der gives en henstilling.

EFSI: Medlemslandenes frivillige indskud på projektniveau

Udover muligheden for at skyde penge i den samlede fond, er der også mulighed for,

at landene kan skyde penge direkte i enkeltprojekter, som fonden delfinansierer.

Statistisk behandling af nationale indskud på projektniveau

Den statiske behandling af disse indskud afhænger af typen af indskud:



Garanti: Tælles først med i EDP-saldoen og gælden, hvis garantien aktiveres.



Egenkapitalindskud: Hvis der forventes et afkast, der svarer til markedsvilkår,

tæller et egenkapitalindskud ikke med i EDP-saldoen. Hvis indskuddet finan-

sieres ved optagelse af gæld påvirkes bruttogælden.



Lån: Et udlån fra et land til et investeringsprojekt tæller ikke med i EDP-

saldoen, hvis det forventes tilbagebetalt. Hvis der optages gæld for at udstede

lånet, vil det påvirke bruttogælden.



Tilskud: Tilskud, der gives uden forventet markedsafkast, vil blive indregnet i

EDP-saldoen. Hvis der optages gæld for at finansiere tilskuddet, vil det påvir-

ke bruttogælden.

Behandling ifbm. implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Frivillige indskud på projektniveau behandles i henhold til investeringsklausulen (se

nedenfor).

Investeringsklausulen

Kommissionen vil anvende en såkaldt investeringsklausul i overensstemmelse med

mulighederne under forordning 1466/97 artikel 5 og 9, som siger, at Kommissionen og

Rådet skal tage højde for implementeringen af større strukturelle reformer, som har

langsigtede positive finanspolitiske virkninger, herunder reformer der hæver den po-

tentielle vækst, når man vurderer landenes efterlevelse af deres mellemfristede mål

eller tilpasningen mod dette mål. Investeringsklausulen skal således give mulighed for

at afvige midlertidigt fra MTO-reglerne for at fremme investeringer. Kommissionen

fastslår, at følgende betingelser skal være opfyldt for at benytte klausulen:

Forordningen foreskriver, at Kommissionen inddrager alle ”relevante faktorer”. Kommissionen definerer

indskud i fonden som en relevant faktor. Hvis landet overskrider underskudsreglen og gældsreglen på

samme tid, er der kun mulighed for at inddrage relevante faktorer, hvis underskuddet er begrænset og

midlertidigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(i) Landets BNP-vækst er negativ, eller landets BNP ligger mere end 1�½ pct. un-

der det potentielle niveau.

(ii) Der er en sikkerhedsmargin til 3 pct.-grænsen mht. det offentlige underskud.

(iii) Afvigelsen kan henføres til national delfinansiering af projekter, som er delfi-

nansieret af EU, enten gennem Struktur- og Samhørighedsfondene, Transeu-

ropæiske Net og Connecting Europe-programmerne eller EFSI. Samtidig skal

projektet have en beviselig positiv effekt på det offentlige budget på lang sigt.

(iv) Projektet må ikke erstatte nationalt finansierede investeringer.

(v) Landet skal efterfølgende kompensere for den midlertidige afvigelse og opnå

sit MTO indenfor fire år.

Strukturreformer

Den præventive del af Pagten

Kommissionen vil også anvende en såkaldt strukturreformklausul i overensstemmelse

med forordning 1466/97 artikel 5 og 9. Strukturreformklausulen skal således give mu-

lighed for at afvige midlertidigt fra MTO-reglerne for at fremme strukturreformer, som

indebærer nogle omkostninger på kort sigt. For at kunne bruge klausulen kræves føl-

gende:

(a) Der skal være tale om

større

reformer.

(b) Reformerne skal

styrke de offentlige finanser på lang sigt.

Styrkelsen kan bå-

de være i form af direkte budgetmæssige forbedringer og indirekte budget-

mæssige forbedringer som følge af højere potentielt BNP.

implementeres fuldstændigt.

Dvs. at reformerne skal være

vedtaget og der skal foreligge detaljerede oplysninger og en realistisk tids-

plan. Implementeringen vil blive fulgt af Rådet og Kommissionen.

(d) Den midlertidige afvigelse fra MTO eller tilpasningen mod MTO, må ikke over-

stige �½ pct. af BNP målt ved struktursaldoen. Desuden skal MTO opnås inden

for fire år af afvigelsen.

(e) Der er en sikkerhedsmargin til 3 pct.-grænsen mht. det offentlige underskud.

Hvis et land ansøger om at bruge klausulen, og opfylder kravene, gives dispensatio-

nen for det/de kommende år på forhånd. Viser Kommissionen efterfølgende overvåg-

ning, at landet ikke har implementeret reformerne, vil dispensationen blive trukket

tilbage og Kommissionen tager de nødvendige skridt, hvis landet ikke overholder de

den præventive del af Pagten.

Den korrigerende del af Pagten

I forbindelse med åbningen af en procedure for uforholdsmæssigt store underskud

(EDP), fx en et konstateret underskud over 3 pct. af BNP, udarbejder Kommissionen

en rapport om situationen, som inddrager ”relevante faktorer”, herunder strukturelle

reformer, i henhold til forordning 1467/97 artikel 2. Hvis Kommissionen på baggrund af

rapporten vurderer, at landet skal tildeles en henstilling, vil der desuden blive taget

højde for planlagte strukturreformer i forbindelse med fastsættelse af henstillingens

frist. Der tages også højde for strukturreformer i forbindelse med fastlæggelse af

længden af en forlængelse af tidsfristen.

I alle tilfælde kræves at reformerne er klart specificeret, og at der foreligger en trovær-

dig tidsplan. Kommissionen overvåger efterfølgende fremskridtene og tager de nød-

vendige skridt, hvis reformerne ikke implementeres. Kommissionen gør det yderligere

klart, at man fortsat tager højde for pensionsreformer i forbindelse med ophævelsen af

en EDP. Således er det muligt at lukke en EDP, selvom underskuddet ikke er bragt

under 3 pct. af BNP, hvis overskridelsen er begrænset og

alene

skyldes omkostninger

til implementering af pensionsreformer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konjunkturmæssige forhold

Den præventive del af Pagten

Ifølge forordning 1466/97 artikel 5 og 9 skal lande, som ikke har opnået MTO, som

udgangspunkt foretage strukturelle budgetforbedringer på �½ pct. af BNP årligt. I ”go-

de” tider bør stramningen være støre og i ”dårlige” tider kan den være mindre. Kom-

missionen vil fortsat tage hensyn til konjunkturerne ud fra principper, der definerer

tilpasningskrav på baggrund af den økonomiske situation.

Den korrigerende del af pagten

Vurderingen af efterlevelse af henstillinger under den korrigerende del af Pagten byg-

ger (i henhold til forordning 1467/97 artikel 3) bl.a. på de strukturelle budgetforbedrin-

ger, som er upåvirkede af konjunkturerne. Således kan et land få forlænget sin frist,

selvom de nominelle stramningskrav ikke er opfyldt, hvis landet har gennemført struk-

turelle budgetforbedringer på linje med henstillingens stramningskrav, og hvis væk-

sten har været lavere end ventet på tidspunktet for henstillingen. Kommissionen vil

forsat gøre brug af denne fleksibilitet i forlængelse af hidtidig praksis.

Fleksibilitet mht. et alvorligt økonomisk tilbageslag i euroområdet eller hele EU

Både den præventive (forordning 1466/97 artikel 5 og 9) og korrigerende del (forord-

ning 1467/97 artikel 3) af pagten har siden 2011 indeholdt mulighed for at tilpasse alle

euro- eller EU-landes stramningskrav i tilfælde af et alvorligt økonomisk tilbageslag i

hhv. euroområdet eller hele EU. Bestemmelsen er endnu ikke blevet benyttet, men

Kommissionen oplyser, at den vil blive taget i brug, hvis situationen kræver det.

Hjemmelsgrundlag

Stabilitets- og Vækstpagten har hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF) artikel 121, 126 og artikel 136 for tiltag, som alene vedrører

eurosamarbejdet.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke fremlagt en udtalelse.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Investeringsklausulen, er tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN d. 9. juli 2013.

Holdning

Regeringen kan tage Kommissionens meddelelse om implementering af fleksibilitet i

Stabilitets- og Vækstpagten til efterretning og konstaterer, at Kommissionens udlæg-

ning af fleksibiliteten ligger inden for rammerne af eksisterende regler og praksis. Man

vil fra dansk side arbejde for, at det på linje med Kommissionens meddelelse fasthol-

des, at en eventuelt særlig behandling af EFSI-kapitalindskud bliver begrænset til

netop sådanne indskud og ikke dækker andre udgifter og bliver afgrænset i overens-

stemmelse med reglerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Forberedelse af G20-møde den 8.-10. februar 2015

Resumé

ECOFIN ventes at forberede den fælles EU-holdning til G20-mødet for økonomi- og

finansministre samt centralbankchefer i Istanbul den 8.-10. februar 2015. Drøftelserne

på G20-mødet ventes at fokusere på implementering af G20-landenes vækststrategi-

er, fremme af investering i infrastruktur, finansiel regulering og tilsyn, IMF-reformer

samt internationalt skattesamarbejde.

Baggrund og indhold

ECOFIN ventes på mødet den 27. januar at forberede den fælles EU-holdning (Terms

of Reference) til G20-mødet for økonomi- og finansministre samt centralbankchefer

den 8.-10. februar 2015 i Istanbul, Tyrkiet. EU vil på G20-mødet være repræsenteret

ved det lettiske formandskab og Kommissionen i fællesskab.

Fra EU’s side ventes man på G20-møderne blandt andet at lægge vægt på følgende:

Implementering af G20-landenes vækststrategier

G20 nåede på topmødet den 15.-16. november 2014 til enighed om en handlingsplan

(Brisbane Action Plan), som via individuelle og kollektive forpligtelser til reformer og

aktivitetsfremmende tiltag, skal søge at løfte G20-landenes samlede BNP-niveau i

2018 med mindst 2 pct. i forhold til det niveau, som landenes reformplaner fra efter-

året 2013 allerede forventedes at sikre. Handlingsplanen omfattede ambitiøse og rea-

listiske planer for landespecifikke tiltag og reformer til fremme af investeringer, øget

beskæftigelse samt styrket handel og international konkurrence.

Fra EU’s side støttes det tyrkiske G20-formandskabs fokus i 2015 på implementering

af landenes vækststrategier. G20 bør på mødet i februar fastlægge eventuelle yderli-

gere behov og fastlægge prioriteringen af reformindsatsen i 2015. EU støtter, at G20

fremhæver de tiltag, som vurderes at have størst væksteffekt, så overvågningen i G20

kan fokuseres på implementeringen af disse tiltag. Fra EU’s side finder man endvide-

re, at G20 hurtigst muligt bør nå til enighed om en ramme for fælles evaluering af lan-

denes tiltag og reformer, herunder i forhold til tidsfrister.

Investeringer og infrastruktur

På G20-topmødet i november 2014 opnåedes enighed om et globalt infrastrukturinitia-

tiv – et flerårigt arbejdsprogram – som skal fremme øgede offentlige og private inve-

steringer i infrastruktur, og dermed løfte den globale produktivitet og vækst. Til under-

støttelse af initiativet var der ligeledes enighed om at oprette et globalt infrastruktur-

center, der i første omgang i fire år skal fungere som fælles platform for informations-

deling mellem G20-myndigheder, den private sektor, udviklingsbanker og andre inter-

nationale institutioner.

Fra EU’ side lægges vægt på, at Det Europæiske Råd i december 2014 endosserede

investeringsplanen for Europa med henblik på at styrke jobs, vækst og konkurrence-

evne. Planen ventes at kunne mobilisere 315 mia. euro i offentlige og private investe-

ringer i 2015-17. Den nye europæiske fond for strategiske investeringer vil understøtte

langsigtede investeringsprojekter i infrastruktur og investeringer i bl.a. små og mel-

lemstore virksomheder. Samtidig vil yderligere initiativer til fjernelse af barrierer for

investeringer og styrkelse af den reguleringsmæssige forudsigelighed bidrage til at

gøre Europa mere attraktivt som investeringsområde, og dermed øge effekten af inve-

steringsplanen.

Finansiel regulering og tilsyn

Fra EU’s side finder man det vigtigt, at reformer af den finansielle regulering og tilsyn

forbliver en central del af G20’s arbejdsprogram for at opretholde det nødvendige poli-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tiske momentum til at bygge et globalt system baseret på et tæt samarbejde. Forsla-

get fra Financial Stability Board (FSB) om fælles rammer for landenes krav til globalt

systemisk vigtige bankers kapacitet til absorbering af tab i tilfælde af konkurs eller

afvikling, som endosseredes på G20-topmødet i november, og som nu er i offentlig

høring, vil være afgørende for at fjerne de systemiske udfordringer relateret til globalt

systemisk vigtige banker.

EU støtter arbejdet i FSB med genopretnings- og afviklingsrammer for andre dele af

den finansielle sektor end banker, herunder central finansiel infrastruktur, og man ser

frem til fastlæggelse af metodologien for udpegelse af globalt systemisk vigtige insti-

tutter og rammerne for politiktiltag over for disse. EU lægger vægt på, at der bør gøres

fremskridt i G20 og FSB i forhold til globale koordinationsmekanismer for grænseover-

skridende afvikling af banker og andre finansielle enheder. Endelig lægger EU vægt

på det videre arbejde i 2015 i forhold til regulering af afledte finansielle produkter

(OTC-derivater) og skyggebanksektorer.

Internationalt skattesamarbejde

Fra EU’s side lægges vægt på, at skattegennemsigtighed bør være et særlig prioritet

for G20 i 2015. G20 bør arbejde videre med alle de tiltag relateret til OECD-projektet

rettet mod skatteunddragelse inden for selskabsbeskatningen, BEPS (”Base Erotion

and Profit Shifting”), for at kunne færdiggøre disse i 2015. Samtidig er der behov for

stærkt politisk lederskab for at sikre fremskridt i forhold til skadelig skattekonkurrence

og den digitale økonomi. EU lægger stor vægt på implementeringen af G20 stats- og

regeringschefernes godkendelse på topmødet i november 2014 af den fælles globale

standard for automatisk gensidig udveksling af skatteoplysninger og aftalen om at

påbegynde den automatiske udveksling af skatteoplysninger fra 2017 eller 2018. EU-

landene har allerede vedtaget den nødvendige i EU-lovgivning med henblik på at kun-

ne anvende standarden i EU fra 2017.

IMF reformer

IMF vedtog i efteråret 2010 – efter forudgående enighed i G20 – en pakke af reformer,

som dels tilførte de hurtigt voksende emerging markets og udviklingslande betydeligt

større kvote- og stemmevægt i IMF, dels at de avancerede europæiske lande forplig-

tede sig til at reducere sin repræsentation i IMF’s bestyrelse med samlet 2 stole til

fordel for netop emerging markets og udviklingslandene. Udestående amerikansk

ratificering af reformerne betyder imidlertid, at reformerne ikke kan implementeres.

Reformerne er efterfølgende blevet ratificeret i langt de fleste IMF-medlemslande,

herunder alle 28 EU-lande, men endnu ikke i USA.

På den baggrund forpligtede IMF og G20-landene sig i april 2014 til at sikre et stærkt

og tilstrækkeligt finansielt udrustet IMF. Samtidig opfordredes IMF til, såfremt USA

ikke havde ratificeret inden udgangen af 2014, at bygge videre på sit eksisterende

arbejde og stå klar med optioner for mulige næste skridt.

Fra EU’s side bekræftes det, at vigtigste prioritet fortsat er at sikre hurtigst mulig im-

plementering af 2010-reformerne. EU-landene er klar til at diskutere mulige optioner til

nye skridt, og man forpligter sig til at søge at nå en aftale om en pakke af midlertidige

tiltag, forudsat, at der er bred enighed herom bandt IMF’s medlemmer. Således er EU-

landene parat til at overveje midlertidige tilførsler af IMF-kvoter til udvalgte lande. Ved-

tagelse af midlertidige tiltag, som er i overensstemmelse med ånden i reformerne fra

2010, bør alene betragtes som midlertidige løsninger indtil 2010-reformen træder i

kraft. Tiltagene skal ikke betragtes som substitut for hurtig reformimplementering.

EU finder det hensigtsmæssigt, at drøftelser om midlertidige tiltag på det forestående

G20-møde inkluderer en fælles session med de øvrige medlemmer af IMF’s minister-

komité, IMFC. Dette er nødvendigt for at sikre legitimiteten af disse drøftelser for hele

IMF’s medlemskreds.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-landene bekræfter nødvendigheden af at sikre et stærkt og tilstrækkeligt finansie-

ret IMF. IMF bør forblive en kvotebaseret institution. EU-landene er åbne for at tage

stilling til forslag, der yderligere sikrer, at IMF forbliver tilstrækkeligt finansieret i tilfæl-

de af potentielle behov.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Overord-

net ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser i det omfang, at det understøtter global økonomisk vækst og beskæftigelse

samt finansiel stabilitet.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side venter man at kunne støtte den fælles EU-holdning til G20-mødet.

Andre landes holdning

Landene ventes generelt at kunne støtte den fælles EU-holdning til G20-mødet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Forordning om benchmark-indeks på det finansielle områ-

KOM(2013)641

Resumé

Kommissionen fremsatte 18. september 2013 forslag til forordning vedrørende indeks

brugt som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter.

Forordningens formål er at sikre investorbeskyttelsen og styrke den finansielle stabili-

tet, samt modvirke manipulation. Forslaget skal ses i lyset af sagerne om manipulation

med blandt andet LIBOR og EURIBOR.

Forslaget fastlægger krav til, hvorledes benchmarks fastsættes, og regler for aktører

(markedsdeltagere), der medvirker til at fastsætte benchmarks. Forslaget fastsætter

krav til for eksempel kvaliteten af data og metode ved fastsættelse af benchmarks,

samt administrators overvågning af benchmarks, herunder at der skal være tilsyn med

administrator. Der stilles skærpede krav til de benchmarks, som har den største be-

tydning for de europæiske finansielle markeder (”kritiske benchmarks”) og tilsynet med

dem øges.

Baggrund

Kommissionen fremsatte 18. september 2013 et forslag, der skal regulere indeks brugt

som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter. Forslaget fulgte

ovenpå en række sager om manipulation med forskellige typer af benchmarks.

Med indeks forstås i forordningen et tal, som offentliggøres regelmæssigt på basis af fx

en beregning ud fra forskellige priser eller værdier. Når et sådant indeks er brugt som

referencepris for et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt, er det et såkaldt

benchmark. Eksempler på internationale benchmarks er bl.a. referencerenterne London

Interbank Offered Rate (LIBOR)

og European Interbank Offered Rate (EURIBOR)

Eksempler på danske benchmarks er referencerenten CIBOR

. En referencerente defi-

neres som en offentliggjort rente, der beregnes ved anvendelsen af en formel på bag-

grund af en række uafhængige stilleres

individuelle indberetninger i henhold til aftale

eller regler herom, og som har til hensigt at danne grundlag for en aftalt rentefastsættelse

mellem kreditinstitutter eller mellem kreditinstitutter og disses kunder. De danske referen-

cerenter benyttes eksempelvis til at bestemme renten på mange kunders boliglån

Udover referencerenterne findes der mange andre typer af benchmarks, herunder på

områder som råvarer, hvor benchmarks benyttes til at fastsætte prisen på eksempelvis

olie, guld eller laks, på valutaområdet, hvor benchmarks danner grundlag for prissætnin-

gen i valutahandler og børsområdet, hvor benchmarks så som aktieindeks spiller en cen-

tral rolle i formueforvaltningen.

2 LIBOR er en referencerente, som en stillerbank vurderer, den selv kan låne pund sterling til på usikret

basis fra andre banker.

3 EURIBOR er en referencerente for angivelse af euro-likviditet på usikret basis på interbank-markedet i

euroområdet til pengeinstitutter med høj kreditværdighed.

4 CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate) udtrykker den rentesats, som en bank er villig til at udlåne

danske kroner til for en nærmere defineret periode. Andre danske eksempler er CITA (Copenhagen Inter-

bank Tomorrow/Next Average) og T/N (Tomorrow/Next).

5 Stillere bidrager med inputdata til en administrator. Typisk er stillere til finansielle benchmarks finansielle

institutioner.

6 Et eksempel er, at hvis Ciborrenten er 1,5 procent og kontrakten lyder på Cibor + 3 procentpoint skal låntage-

ren altså betale 4,5 procent i rente på sit lån. Stiger Ciborrenten til 1,6 procent skal låntageren betale 4,6 procent

for sit lån. Falder Ciborrenten til 1,3 procent skal låntageren betale 4,3 procent for sit lån.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Da prisfastsættelsen af finansielle instrumenter og afregningen af finansielle kontrakter,

herunder når forbrugere foretager huskøb, er det afgørende, at benchmarks nyder tillid

blandt forbrugere og virksomheder.

De individuelle stillere til et benchmark kan have en egeninteresse i et bestemt niveau

eller udvikling i benchmarket. Hvis der sker manipulation med et benchmark, vil det bety-

de, at investorer, der har købt finansielle instrumenter i tiltro til, at benchmarket afspejlede

reelle markedsforhold, kan miste penge. En konsekvens af en sådan manipulation og

tillidsbrud kan i yderste konsekvens være en underminering af den finansielle stabilitet,

hvorfor det også har en betydelig samfundsmæssig interesse, at benchmarks fastsættes

retvisende, og at der er tillid til disse.

En række større finansielle virksomheder er blevet pålagt betydelige bøder vedrørende

manipulation af LIBOR og EURIBOR. Ligeledes er der undersøgelser i gang vedrørende

manipulation af råvarepriser, herunder oliepriserne, og på valutaområdet.

Manipulationen af en række benchmarks har været mulig, fordi de indberetninger, der

ligger til grund for fastsættelsen af benchmarks, kan indeholde et skønselement, og fordi

benchmarks typisk er baseret på et begrænset antal indberetninger. Endvidere findes der

ikke retningslinjer og kontrolforanstaltninger for fastsættelsen af benchmarks. Det er der-

for ofte ikke muligt at teste validiteten af et benchmark.

I løbet af sommeren 2012 blev der ligeledes rejst spørgsmål om, hvorvidt danske refe-

rencerenter havde været fastsat for højt. Dette var baggrunden for, at Danmark som

det eneste land i EU ud over Storbritannien har indført regler på benchmark-området.

Finanstilsynet har siden 1. januar 2013 haft hjemmel i lov om finansiel virksomhed m.v. til

at føre tilsyn med fastsættelsen af referencerenter i Danmark.

Finanstilsynet har foretaget en undersøgelse af CIBOR-renten i perioden 2009-2012.

Finanstilsynet har i gennemgangen af internt materiale fra de institutter, som i perioden

var stillere for CIBOR, ikke fundet dokumentation for lovovertrædelser, herunder hverken

beviser for individuelle eller koordinerede aktiviteter af manipulerende karakter.

CIBOR er det væsentligste benchmark i Danmark. Finansrådet har skønnet, at der alene

i Danmark findes CIBOR-relaterede finansielle kontrakter for mellem 5.000 og 7.500 mia.

DKK.

Indhold

Formål

Forslaget fra Kommissionen skal bl.a. forbedre de principper, der følges, når benchmarks

fastsættes og sikre, at der etableres kontrolforanstaltninger, der muliggør en verificering

af benchmarks. I forlængelse heraf ønsker Kommissionen, at interessekonflikter i f.eks.

kreditinstitutter undgås eller håndteres hensigtsmæssigt.

Dernæst skal kvaliteten af data og metoder, der anvendes til at fastsætte benchmarks,

forbedres. Endvidere skal sikres, at aktører, der deltager i fastsættelsen af benchmarks,

kontrolleres, herunder at materialet, der leveres til fastsættelsen, er i orden.

Endeligt skal investorbeskyttelsen styrkes ved bl.a. at øge gennemsigtigheden ved fast-

sættelse af benchmarks.

Anvendelsesområde

7 Interessekonflikter kan bestå på flere niveauer f.eks. kan en person eller virksomheder, der foretager

indberetninger til et benchmark, have en interesse i at stille et højere eller lavere niveau, da det indebærer

en fordel for en position eller investering, hvis et samlet benchmark kan rykkes i opadgående retning eller

nedadgående retning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Alle administratorer

af benchmarks reguleres i udgangspunktet. Nationale tilsynsmyn-

digheder skal føre tilsyn med disse på en række områder, jf. nedenfor.

Da antallet af benchmarks er meget stort, og da der er stor forskel på benchmarks, her-

under deres betydning for økonomien og karakteren af de data, de er baseret på – fx

data som allerede er regulerede overfor data baseret på vurderinger og skøn - har der

blandt medlemslandene været bred enighed om at indføre en vis grad af proportionalitet.

I det seneste kompromisforslag fra formandskabet skal mindre og knapt så betydnings-

fulde benchmarks ikke underlægges samme krav som større og mere betydningsfulde

benchmarks.

I det oprindelige forslag skulle alle administratorer

autoriseres

af tilsynsmyndighederne. I

det seneste kompromisforslag er der visse administratorer, som ikke behøver at blive

autoriseret, men som udelukkende skal

registreres

og dermed slipper for at skulle gen-

nemgå samme omfattende procedure og tilsyn. Den nærmere opdeling mellem, hvem

der falder i den ene og den anden kategori udestår fortsat i forhandlingerne.

Integriteten og tilliden til benchmarks

Forordningen fastsætter regler, der retter sig mod at sikre integriteten af og tilliden til

benchmarks. Der stilles eksempelvis krav til kvaliteten af data og den metode, der an-

vendes i forbindelse med fastsættelsen af et benchmark, ligesom der stilles krav til admi-

nistrators overvågnings- og underretningsforpligtigelse ved overtrædelser af forordnin-

gen.

Adfærdskodeks og krav til stillerne

Der stilles en række krav til stillerne af benchmarks. Fx skal stillerne til et benchmark (fx

de banker, der melder data ind, som administrator benytter til at fastsætte det konkrete

benchmark) acceptere det adfærdskodeks, som udarbejdes af benchmarkets administra-

tor (dvs. den virksomhed eller organisation, som modtager data og kontrollerer data mhp.

udarbejdelsen af det færdige benchmark). I Kommissionens oprindelige forslag skulle

dette være juridisk bindende for alle parter. Dette er bortfaldet i det seneste kompromis-

forslag, hvor der dog fortsat er krav om, at dette kodeks godkendes af tilsynsmyndighe-

derne.

Stillere er ligeledes pålagt at sikre kvalitet, pålidelighed og nøjagtighed af de data, der

meldes ind til administrator, ligesom tilsynsbelagte stillere skal overholde visse krav til

ledelsen såvel som forskellige kontrolforanstaltninger.

Gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelse

For at sikre gennemsigtighed omkring benchmarks, herunder sikre investorbeskyttelsen,

er der i forordningen også krav til offentliggørelsen af benchmarks. Administrator skal

udover offentliggørelse af selve benchmarket også offentliggøre det bagvedliggende

materiale.

Administrator og tilsynsbelagte enheder skal have passende foranstaltninger for det til-

fælde, at et benchmark ophører. Det betyder blandt andet, at administrator sikrer, at der

er en procedure for de foranstaltninger, administrator skal træffe, hvis et benchmark æn-

dres eller ikke længere leveres. Tilsvarende skal de tilsynsbelagte enheder, der udsteder

eller ejer finansielle instrumenter eller er part i finansielle kontrakter, som benytter et

benchmark som reference, udarbejde planer for, hvorledes de vil forholde sig, hvis et

benchmark ændres eller ophører og forelægge disse planer for tilsynsmyndigheden. De

nærmere omstændigheder herfor skal præciseres i en efterfølgende teknisk standard fra

ESMA.

8 Administrator er den fysiske eller juridiske person, der har kontrol med leveringen af et benchmark. I

Danmark er det Finansrådet. F.eks. vil Finansrådet blive opfattet som administrator i relation til CIBOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrunden for bestemmelsen skal ses i lyset af, at der under finanskrisen til tider har

været tvivl om, hvorvidt allerede anvendte benchmarks ville ophøre, og hvad der ville ske

med de kontrakter, der var indgået med en reference til disse benchmarks og havde

lange løbetider, hvis disse benchmarks ophørte. Dette kan bidrage til at forstærke usik-

kerheden i en situation, hvor der i forvejen er markedsuro.

I Kommissionens oprindelige forslag var der desuden krav om, at finansielle virksomhe-

der, der ønsker at indgå finansielle kontrakter med forbrugere, der baserer sig på

benchmarks, var forpligtet til at sikre sig, at det givne benchmark var passende for for-

brugeren. Da dette blev vurderet at være særdeles omkostningsfuldt og vanskeligt at

dokumentere, er dette krav udgået i det seneste kompromisforslag. I stedet er der indsat

et oplysningskrav, der betyder, at kunden skal være tilstrækkelig oplyst om, hvad bench-

markkontrakten er baseret på, til selv at kunne vurdere, om det passer til kundens behov.

Typer af benchmarks

Forordningen fastsætter særlige regler for visse brancher, f.eks. den finansielle sektor, og

særlige krav til to typer af benchmarks: interbankrentebenchmarks (fx CIBOR og LIBOR )

og råvarebenchmarks.

For så vidt angår interbankrentebenchmarks stilles der krav til datakvaliteten, krav til

transparens i form af offentliggørelse af data, krav om et uafhængigt overvågningsudvalg

og krav om revision.

I forhold til råvarebenchmarks stilles der krav til metodologien, dvs. alle kriterier og proce-

durer, der er anvendt til at udvikle benchmarket. Det drejer sig for eksempel om, hvordan

administrator anvender inputdata, den specifikke volumen, gennemførte og rapporterede

transaktioner, bud og tilbud m.v. i det givne benchmark.

Kritiske benchmarks

I forlængelse heraf lægger forslaget op til, at der skal gælde skærpede krav og øget tilsyn

for benchmark som har en særlig stor betydning i Europa. I Kommissionens forslag defi-

neres disse kritiske benchmarks på baggrund af, hvorvidt de indgår som benchmarks for

finansielle kontrakter med en samlet nominel værdi på mindst 500 milliarder euro.

I det seneste kompromisforslag er dette kvantitative kriterie fastholdt, men suppleret med

en vurdering af en række kvalitative kriterier såsom et benchmarks betydning for blandt

andet markedsintegriteten, den finansielle stabilitet eller forbrugerbeskyttelsen.

Derudover er der indført mulighed for, at de kompetente myndigheder i et medlemsland –

i Danmark Finanstilsynet – under visse omstændigheder kan udpege et benchmark med

særlig stor betydning i det medlemsland til at være et kritisk benchmark på trods af at det

ikke lever op til krav om at være kritisk i en europæisk sammenhæng. Det gælder for et

benchmarks, hvor flertallet af stillerne er hjemmehørende i dette land, og hvor det ville

have en stor betydning for markedsintegriteten, den finansielle stabilitet eller finansierin-

gen af husholdninger eller virksomheder i det pågældende land, hvis det givne bench-

mark eksempelvis ophørte eller blev manipuleret.

For et kritisk benchmark er der mulighed for, at tilsynsmyndighederne kan stille krav om,

at visse tilsynsbelagte virksomheder, f.eks. banker, kan tvinges til at bidrage med data til

det givne benchmark. Denne mulighed skal sikre mod, at et benchmark, der har særlig

stor betydning, ophører med at eksistere fra den ene dag til den anden, eller mod at der

er så få stillere, at risikoen for manipulation eller misvisende data bliver for stor.

Derudover lægges der op til, at tilsynet med de kritiske benchmark skal foregå i tilsyns-

kollegier med deltagelse af tilsynsmyndigheder fra de lande, som det givne benchmark

anvendes, ledet af den fælleseuropæiske tilsynsmyndighed på værdipapirområdet, ES-

MA. Det gælder ikke for eventuelle ”nationale kritiske benchmark”, jf. ovenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Krav til ækvivalens

Forordningen opstiller regler for brug af benchmarks inden for såvel som uden for EU.

Det betyder, at tilsynsbelagte enheder alene må anvende benchmarks som en reference

til deres finansielle instrumenter og kontrakter, hvis de er leveret af en godkendt admini-

strator. Ønsker tilsynsbelagte enheder at anvende benchmarks fra administratorer i tred-

jelande, skal administratorer af benchmarks opfylde en række kriterier, der grundlæg-

gende sikrer, at kravene til disse i vid udstrækning svarer til kravene for administratorer

inden for EU. Det er op til ESMA at vurdere, hvorvidt administratorer fra tredjelande kan

betragtes som ækvivalente. Der er fortsat drøftelser i Rådet i forhold til, hvilke kriterier

der konkret skal være opfyldt.

For at sikre sig, at det også er muligt at benytte benchmarks fra administratorer uden for

EU, indtil disse har gennemgået en fuld ækvivalensvurdering – og at finansielle kontrak-

ter bundet op på disse ikke frafalder den dag reguleringen træder i kraft – introducerer

det seneste kompromisforslag en række overgangsbestemmelser. Disse overgangsbe-

stemmelser drøftes ligeledes fortsat i Rådet.

Sanktioner

Endelig indeholder forslaget bestemmelse om den kompetente myndigheds rolle og be-

føjelser, herunder hvilke sanktioner der skal gælde ved overtrædelsen af forordningen

samt samarbejde med andre kompetente myndigheder. I Kommissionens oprindelige

forslag er der lagt op til, at, at der skal anvendes administrative sanktioner samt mini-

mumsbøder.

I det seneste kompromisforslag er der på blandt andet dansk foranledning lagt op til, at

medlemslandene har valgfrihed mellem at benytte administrative og strafferetlige sankti-

oner i lighed med en række andre finansielle retsakter.

Hjemmelsgrundlag

Hjemmelsgrundlag for forslaget er artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF) og skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet, jf. den almin-

delige beslutningsprocedure. Denne indebærer, at vedtagelse i Rådet sker med kvalifice-

ret flertal.

Nærhedsprincippet

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet, hvilket særligt skal ses i lyset af, at benchmarks anvendes bredt af en lang række

aktører på det finansielle marked, og at det finansielle marked er karakteriseret ved at

være grænseoverskridende.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets økonomiudvalg har endnu ikke udtalt sig om forslaget. Ordføreren

Cora van Nieuwenhuizen (NL, ALDE) har udsendt sit første udkast, der udpeger en ræk-

ke fokusområder.

Ordføreren ønsker et bredt anvendelsesområde, men med en større grad af proportiona-

litet.

Ordføreren foreslår, at definitionen af kritiske benchmarks udvides til at også at omfatte

en række kvalitative kriterier, ligesom ordføreren forslår at introducere muligheden for

national udpegning af kritiske benchmarks (hvilket som nævnt også indgår i formandska-

bets kompromis) samt at det skal være muligt for medlemsstater at foreslå et givent

benchmark i et andet medlemsland bliver anset som kritiske, selvom de ikke er kritiske i

europæisk forstand. Hensynet skulle være, at sådanne benchmark kan have betydning

for aktører i andre lande, uagtet at der ikke er tale om kritiske benchmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ordføreren foreslår derudover, at anvendelse af benchmarks fra tredjelande gøres mere

fleksibel, således at der blot stilles krav om, at benchmark fra et tredjeland skal overholde

internationale regler på området (gældende IOSCO-principper

), før de kan anerkendes

inden for EU.

Ordføreren foreslår desuden at lempe kravene i forhold til gennemsigtighed, således at

der ikke stilles krav om offentliggørelse af metoden, der ligger bag udregning af et givent

benchmark, i de tilfælde, hvor metoden fx ikke alene bygger på rå data og der derfor kan

være et beskyttelseshensyn i forhold til selve beregningsmetoden og de aktører, der har

udviklet denne.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Finanstilsynet har fået hjemmel i lov om finansiel virksomhed m.v. til at føre tilsyn med

referencerenter f.eks. CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate), CITA (Copenhagen

Interbank Tomorrow/Next Average) og T/N (Tomorrow/Next). En referencerente define-

res i dansk lovgivning som en offentliggjort rente, der beregnes ved anvendelsen af en

formel på baggrund af en række uafhængige stilleres individuelle indberetninger i hen-

hold til aftale eller regler herom. Den har til hensigt at danne grundlag for en aftalt rente-

fastsættelse mellem kreditinstitutter eller mellem kreditinstitutter og deres kunder.

De fremsatte regler fra Kommissionen har sammenfald med de allerede eksisterende

danske regler, dog er forordningens anvendelsesområde bredere, herunder er der i for-

slaget regler, som ikke genfindes i de nuværende danske regler. Det forventes, at de nye

danske regler om referenceregler skal ophæves, såfremt forslaget bliver vedtaget, idet

Kommissionen har valgt at fremsætte en forordning, der er direkte anvendelig og ikke

kræver implementering i dansk ret.

Særligt henledes opmærksomheden på, at Kommissionens forslag i forhold til de danske

regler som beskrevet ovenfor indeholder et helt nyt tilsyn med de aktører, der sætter

benchmarks (forordningen anvender begrebet administratorer). Fremadrettet er det hen-

sigten, at administratorer – i hvert fald i visse tilfælde, jf. ovenfor - skal have en tilladelse

og underlægges et egentligt tilsyn.

I dag har Finanstilsynet alene hjemmel til at føre tilsyn med stillerne i referencerenter,

dvs. de banker, der indberetter til en administrator f.eks. Finansrådet. Finanstilsynet har

ikke hjemmel til at føre tilsyn med administrator i dag. Derudover vil Kommissionens for-

slag til forordning medføre en række andre krav, som ikke er medtaget i de danske regler

på området, ligesom der vil gælde regler for andre typer af benchmarks end interbank-

rente-benchmarks, der som de eneste er reguleret i Danmark.

I medfør af lov om finansiel virksomhed m.v. § 343t og § 343u har Finanstilsynet hjemmel

til at føre et procestilsyn med referencerenter.

Overordnet fremgår det af lov om finansiel virksomhed, at stillerne ved fastsættelsen

af interbankrenter skal sikre, at rammerne for fastsættelsen er betryggende for kredit-

institutter og disses kunder. Finanstilsynet skal fremadrettet føre tilsyn med, at ram-

merne for fastsættelsen af referencerenter er betryggende.

Udover bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed m.v. har Finanstilsynet fået be-

myndigelse til at udstede en bekendtgørelse, der nærmere fastsætter krav til kreditinsti-

tutters organisation og ansvarsfordeling på dette område, krav til hvorledes referenceren-

ten fastsættes, herunder krav til indberetningsprocessen, samt kontrolforanstaltninger,

herunder tilsyn.

9 International Organisation of Securities Commission (IOSCO).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar 2014, mens en række bestemmelser, der

krævede omstilling af branchens IT-systemer, først trådte i kraft fra 1. juli 2014.

Statsfinansielle konsekvenser

Da forslaget fremsættes som en forordning har det direkte retskraft.

Forslaget har et bredere anvendelsesområde end de eksisterende danske regler og vur-

deres derfor ikke at kunne håndhæves inden for Finanstilsynets eksisterende ressourcer,

men vil kræve 1-2 årsværk ekstra. Forordningen forhandles dog fortsat, og anvendelses-

området er endnu ikke afklaret, hvorfor der ikke kan foretages en endelig ressourcevur-

dering på nuværende tidspunkt.

Finanstilsynet finansieres ved gebyrer på de finansielle virksomheder.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at bidrage til et mere gennemsigtigt marked for benchmarks til gavn

for investorerne, den finansielle stabilitet og samfundsøkonomien, idet tilliden til bench-

marks styrkes.

I Danmark er der allerede regler på området, og elementer i forslaget fra Kommissio-

nen er allerede gældende ret i dag. Forslagets anvendelsesområde er dog bredere

end i den nuværende danske lovgivning på området, der betyder, at nye virksomheder

kan blive omfattet af reglerne, ligesom nye virksomheder/organisationer vil blive un-

derlagt tilsyn. Det vil primært rette sig mod den finansielle sektor. Der er dog endnu

stor usikkerhed om anvendelsesområdet for forordningen pga. den meget brede definiti-

on af benchmarks.

Kravene til administratorer af benchmarks vil medføre løbende administrative omkost-

ninger og omstillingsomkostninger for disse administratorer, som ikke nødvendigvis i

dag har den nødvendige organisatoriske, tekniske og ressourcemæssige struktur til at

blive underlagt et sådant tilsyn.

Stillere af benchmarks vil også opleve løbende administrative omkostninger og omstil-

lingsomkostninger, herunder som følge af kravene til gennemsigtighed, forbrugerbe-

skyttelse, adfærdskodeks mv.

Antallet af berørte virksomheder er svært at vurdere, men det skønnes, at mindst 6 større

finansielle virksomheder, 1 administrator og dertil flere virksomheder og administratorer

uden for det finansielle område berøres af forslaget afhængig af anvendelsesområdet.

Udover i den finansielle sektor anvendes benchmarks inden for bl.a. olie- og fødevare-

branchen, hvorfor flere virksomheder og eventuelle administratorer også vil blive berørt af

forslaget.

Beregninger i forordningens konsekvensanalyse viser, at den gennemsnitlige administra-

tor vil opleve omstillingsomkostninger for ca. 700-800.000 DKK og herefter løbende ad-

ministrative byrder for ca. 250.000 DKK årligt. Derudover vurderes stillere at opleve om-

stillingsomkostninger for ca. 200.000 DKK og herefter løbende administrative omkostnin-

ger for ca. 50.000 DKK årligt.

Høring

Forslaget har været i høring i EU Specialudvalget for den finansielle sektor frem til den 9.

oktober 2013. For en gennemgang af høringssvarene henvises til grund- og nærhedsno-

tat fra den 19. marts 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forordningsforslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalget.

Grund- og nærhedsnotat om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg 19. marts

2014.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter det seneste kompromisforslag fra formandsskabet, der kan være med

til at genskabe og øge tilliden til de finansielle markeder samt styrke investorbeskyttelsen.

Da flere elementer i forslaget allerede er gældende ret i Danmark, er der fra dansk

side interesse i at fremme forslaget med henblik på at skabe ensartede konkurrence-

forhold i EU.

Der bør være proportionalitet mellem et benchmarks samfundsmæssige betydning og

de byrder, der pålægges de virksomheder, som administrerer eller er stiller til dette

benchmark. Da der er stor variation i typerne af benchmarks, bør der ligeledes være

proportionalitet mellem, hvor stor en risiko, der er for manipulation af et givent bench-

mark, og de krav, der stilles til administratorerne af disse benchmarks. Regeringen

arbejder derfor for at sikre denne proportionalitet ved blandt andet at indføre differen-

tierede krav til forskellige benchmark, der betyder at ikke alle benchmarks eksempel-

vis skal godkendes af myndighederne, men kun registreres... Ligeledes arbejdes der

fra dansk side for, at fx Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks ikke omfattes af an-

vendelsesområdet i forslaget, fordi der er tale om en offentlig myndighed, der allerede

er underlagt kvalitetssikring. Dette vurderes at være opfyldt i det seneste kompromis-

forslag.

Regeringen lægger vægt på, at benchmarks, som har en særlig stor betydning for den

finansielle stabilitet eller hvis udsving kan have stor betydning for finansieringen af

husholdninger og virksomheders forbrug og investeringer, underlægges skærpede

krav og øget tilsyn. Det gælder også benchmarks, som har særligt stor betydning i et

enkelt medlemsland, hvorfor regeringen lægger vægt på, at det bør være muligt for

medlemslandene at kunne udpege sådanne nationale kritiske benchmarks. Dette er

imødekommet i det foreliggende kompromisforslag.

Regeringen ser positivt på, at ESMA indgår i tilsynet med kritiske benchmarks via tilsyns-

kollegier. Regeringen arbejder for, at dette fastholdes.

Danmark har under forhandlingerne lagt afgørende vægt på at sikre, at det ikke er speci-

ficeret, at der skal være tale om administrative sanktioner, men at medlemsstaterne frit –

som i andre retsakter på det finansielle område – kan vælge mellem administrative og

strafferetlige sanktioner. Det er efterlevet i kompromisforslaget, hvorved Danmark kan

fortsætte sin nuværende praksis.

Andre landes holdning

Der er generel bred opbakning blandt de øvrige medlemslande i forhold til at regulere

benchmarks. Der er dog fortsat visse udeståender, som skal håndteres før kompromis-

forslaget kan opnå den fornødne støtte. Det drejer sig blandt andet om udpegning og

regulering af de kritiske benchmark samt ESMA’s mulighed for at foretage bindende me-

diering i tilfælde af uenighed mellem nationale tilsynsmyndigheder.