Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3368 - almindelige anl. Bilag 2
Offentligt
28. januar 2015
Samlenotat for Kommissionens forslag til teknisk revision af MFF-
forordningen.
1. Resume
Kommissionen fremlagde d. 20. januar et forslag til en teknisk revision af EU’s flerårige finan-
sielle ramme (COM 2015, 15) for 2014-2020 samt et tilhørende ændringsforslag 2 til EU’s
2015-budget (COM 2015, 16).
Som følge af sen vedtagelse af retsakterne til en række EU-programmer under delt forvaltning,
lægger Kommissionen op til, at der overføres ca. 21 mia. euro fra forpligtigelsesloftet i 2014 til
efterfølgende år – primært 2015.
Forslaget til MFF-revision afspejles i et parallelt ændringsforslag 2 til EU’s 2015-budget
(COM 2015, 16). Dette er imidlertid ikke på dagsordenen for Rådet (generelle anliggender) den
10. februar.
Kommissionen lægger ikke op til, at der ændres i betalingsloftet, hvorfor forslaget ikke har stats-
finansielle konsekvenser for Danmark.
Regeringen kan støtte Kommissionens forslag til den tekniske revision af den flerårige finansielle
ramme (MFF) samt det tilhørende forslag til ændringsbudget 2, idet der er tale om en teknisk
justering, der følger af art. 19 i MFF-forordningen.
2. Baggrund
Som en konsekvens af den sene aftale om MFF’en for 2014 - 2020, blev en række
af de underliggende retsakter først vedtaget i december 2013 eller i maj 2014. Den
sene vedtagelse af retsakterne har ført til, at 300 programmer (svarende til 47 pct.)
under en række EU-fonde ikke nåede at blive vedtaget i løbet af 2014. Derfor
følger det af MFF-forordningen, at bevillingerne til disse programmer skal overfø-
res til efterfølgende år.
Det fremgår af MFF-forordningens (1311/2013) art. 19 stk. 1, at ”[h]vis der efter
den 1. januar 2014 vedtages nye regler eller programmer under delt forvaltning
vedrørende strukturfondene, samhørighedsfonden, landdistriktsmidlerne, fiskeri-
fonden, asyl- og migrationsfonden og fonden for intern sikkerhed, skal MFF’en
revideres med henblik på overførsel til efterfølgende år – udover de tilsvarende
udgiftslofter – af bevillinger, der ikke blev udnyttet i 2014.” Det fremgår endvide-
re af art. 19 stk. 2, at overførslen af uudnyttede bevillinger for 2014 skal vedtages
inden d. 1. maj 2015.
Kommissionens forslag til den tekniske revision af MFF’en samt dertilhørende
ændringsbudget 2 fremsættes derved med udgangspunkt i MFF-forordningens art.
19.