PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3371 - konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

30. januar 2015

15/00692-5

Rådsmøde (konkurrenceevne) den 2. marts 2015

Indholdsfortegnelse

1. EU’s indre marked ................................................................................. 2

a) Årlig vækstundersøgelse 2015 (KOM(2014) 902) ................................ 2

b) Tredje søjle i investeringsplanen for Europa: Et bedre

investerings-miljø (KOM(2014) 903) ........................................................ 5

c) Rådskonklusioner om det indre marked ................................................ 6

2. EU’s industrielle konkurrenceevne ...................................................... 15

a) Årlig vækstundersøgelse 2015 (KOM(2014) 902) .............................. 15

b) Industripolitik i regi af den kommende strategi for det digitale

indre marked ............................................................................................ 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/19

1. EU’s indre marked

a) Årlig vækstundersøgelse 2015 (KOM(2014) 902)

Nyt notat.

Resume

Det europæiske semester 2015 blev indledt med offentliggørelsen af

Kommissionens årlige vækstundersøgelse (Annual Growth Survey) den

28. november 2014. I de kommende måneder vil vækstundersøgelsen blive

drøftet i relevante rådsformationer og Det Europæiske Råd (DER). På

rådsmødet (konkurrenceevne) den 2. marts forventes Kommissionens

præsentation af den årlige vækstundersøgelse for 2015 at danne ramme

om politiske drøftelser om det indre marked samt om industripolitikkens

rolle i Kommissionens kommende udspil om det digitale indre marked.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 2. marts

2015 til præsentation af Kommissionen og politisk drøftelse.

Baggrund

Det europæiske semester udgør rammen om koordineringen af EU-

landenes økonomiske politik. Som led i semesteret gennemføres en sam-

let drøftelse af landenes økonomiske politik i foråret hvert år, som grund-

lag for landenes vedtagelse af national økonomisk politik, reformer m.v.,

herunder de nationale finanslove for det efterfølgende budgetår i efteråret.

Det fjerde europæiske semester blev afsluttet med vedtagelse af landespe-

cifikke anbefalinger på ECOFIN-rådsmødet den 8. juli 2014.

Formål og indhold

Kommissionens årlige vækstundersøgelse skitserer de overordnede øko-

nomisk-politiske udfordringer og prioriteter for EU. Vækstundersøgelsen

for 2015 består af en overordnet rapport og en delrapport om de beskæfti-

gelsesmæssige udfordringer. Dertil kommer Kommissionens varslings-

rapport om makroøkonomiske ubalancer. Kommissionens forslag til inve-

steringsplan, der blev offentliggjort den 26. november, skal også ses i

sammenhæng med dette års vækstundersøgelse. Vækstundersøgelsen ud-

gør sammen med investeringsplanen således den ”job-, vækst- og investe-

ringspakke”, der er omtalt som en hovedprioritet i den nye Kommissions

politiske retningslinjer.

Kommissionen foreslår en ny fælles, integreret tilgang til EU’s økonomi-

ske og sociale politik for 2015 baseret på tre søjler:

1) En koordineret indsats for fremme af investeringer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/19

2) En fornyet forpligtelse til gennemførelse af strukturreformer

3) Finanspolitisk ansvarlighed

For en detaljeret gennemgang af Kommissionens årlige vækstundersøgel-

se for 2015 henvises til notat til Folketingets Europaudvalg og Finansud-

valg om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2015,

der den 4. december 2014 blev oversendt af Økonomi- og Indenrigsmini-

steriet.

For så vidt angår konkurrenceevnerådets område fokuserer Kommissio-

nens årlige vækstundersøgelse på, at det er en prioritet at sikre gennemfø-

relsen af det indre marked for varer og tjenesteydelser, ligesom der er

behov for videreudvikling af det indre marked, at undgå administrative

byrder, særligt for små- og mellemstore virksomheder, at forbedre adgang

til finansiering samt sikre kvaliteten i investeringer i forskning og innova-

tion. Kommissionen fremhæver udviklingen af et digitalt indre marked

som særligt vigtigt i forhold til vækst, beskæftigelse og innovation samt

behovet for en ambitiøs indsats ift. arbejdet med at sikre målrettet og

smart regulering i EU (REFIT).

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig i sagen.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Initiativer som den årlige vækstundersøgelse, der styrker overvågningen

samt koordineringen af EU-landenes økonomiske politik og bidrager til

sundere økonomisk politik, herunder gennem strukturreformer samt tidlige-

re korrektion af ubalancer, har positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/19

Ikke relevant.

10.

Høring

Meddelelsen har ikke været sendt i høring.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige EU-lande ventes generelt at bakke op om Kommissionens for-

slag til en integreret tilgang til den økonomiske politik i EU, baseret på de

tre hovedprioritetsområder, der er fremlagt i vækstundersøgelsen for

2015.

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt enig i Kommissionens forslag til en integreret til-

gang til den økonomiske politik i EU, baseret på de tre hovedprioritets-

områder, der er fremlagt i vækstundersøgelsen for 2015. Regeringens

politik og reformdagsorden er generelt i overensstemmelse med Kommis-

sionens prioriteter.

Regeringen støtter generelt initiativer, som styrker det indre marked, her-

under Kommissionens ambitioner om at styrke det digitale indre marked

til gavn for forbrugere og virksomheder, og som har til hensigt at skabe

vækst og styrke EU’s konkurrenceevne.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Økonomi- og indenrigsministeren forelagde den 5. december 2014 sagen

for Folketingets Europaudvalg forud for drøftelse af Kommissionens årli-

ge vækstundersøgelse på ECOFIN-rådsmødet den 9. december 2014.

Vækstundersøgelsen har endvidere været forelagt Folketingets Europaud-

valg og Folketingets Finansudvalg i forbindelse med nationalt semester

samråd d. 5. december 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/19

b) Tredje søjle i investeringsplanen for Europa: Et bedre investe-

rings-miljø (KOM(2014) 903)

Samlenotat følger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/19

c) Rådskonklusioner om det indre marked

Nyt notat.

Resumé

Det lettiske EU-formandskab fremsatte 8. januar 2015 udkast til rådskon-

klusioner om EU’s indre marked. Rådskonklusionerne forventes vedtaget på

rådsmødet (konkurrenceevne) den 2.-3. marts 2015 som input til Kommissi-

onens arbejde med den kommende strategi for det indre marked.

Rådskonklusionerne bifalder generelt den nye Kommissions fokus i arbejds-

programmet 2015 på frigørelse af det fulde potentiale i det indre marked og

udvikling af det digitale indre marked. Der lægges i konklusionerne op til, at

der iværksættes fælles handling på en række prioriterede områder, bl.a.

gensidig anerkendelse, standardisering, håndhævelse, tjenesteydelser og det

digitale indre marked.

Blandt regeringens prioriteter er et øget fokus på at fremme reel implemen-

tering og håndhævelse af lovgivningen for varer og tjenesteydelser i det

indre marked. Derudover bifalder regeringen Kommissionens fortsatte fo-

kus på de potentialer, der er ved at have et mere velfungerende digitalt in-

dre marked.

Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.

Baggrund

Det lettiske EU-formandskab fremsatte 8. januar 2015 udkast til rådskon-

klusioner om EU’s indre marked. Rådskonklusionerne forventes vedtaget på

rådsmødet (konkurrenceevne) den 2.-3. marts 2015.

Rådskonklusionerne kommer i forlængelse af Kommissionens arbejdspro-

gram for 2015, hvoraf det fremgår, at Kommissionen i 2015 blandt andet vil

styrke det indre marked gennem en ny strategi samt fremsætte en pakke for

udviklingen af det digitale indre marked.

Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at give overordnet retning til det videre

arbejde med initiativer vedrørende det indre marked, herunder Kommissio-

nens kommende strategi for det indre marked.

I udkastet til rådskonklusioner konstateres det, at det indre marked udgør en

hjørnesten for EU’s konkurrenceevne og i forhold til vækst- og jobskabelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/19

i EU. Endvidere understreges behovet for at opdatere og fuldende det indre

marked. Medlemsstaterne samt EU-institutionerne opfordres til at træffe de

nødvendige foranstaltninger for at indfri dette mål.

Rådskonklusionerne er bygget op omkring 6 overordnede temaer:

Øget harmonisering og gensidig anerkendelse

Standardisering

Offentlige udbud

Governance af det indre marked

Et indre marked for tjenesteydelser

Det digitale indre marked

3.1 Øget harmonisering og gensidig anerkendelse

Rådskonklusionerne opfordrer til yderligere harmonisering af lovgivningen

på det indre marked og til en øget anvendelse af princippet om gensidig

anerkendelse indenfor både varer og tjenesteydelser i de retsakter, der ikke

lægger op til fuld harmonisering. Ved gensidig anerkendelse af varer kan et

produkt, som er lovligt markedsført i én medlemsstat, ikke forbydes mar-

kedsført i en anden medlemsstat. På området for tjenesteydelser findes der

EU-regler om gensidig anerkendelse af visse uddannelser, hvorefter fx en

sygeplejerske, hvis uddannelse er godkendt i én medlemsstat, også godken-

des i andre medlemsstater. Kommissionen opfordres til at fremsætte forslag

om fjernelse af barrierer for gensidig anerkendelse, ligesom både Kommis-

sionen og medlemsstaterne opfordres til at øge indsatsen for at sikre anven-

delsen og håndhævelse af reglerne om gensidig anerkendelse.

3.2 Standarder

Kommissionen opfordres til at agere på grundlag af den uafhængige analyse

af det europæiske standardiseringssystem, som har fokus på effektiviteten

og samspillet mellem de organisationer, som er involveret i at udarbejde

europæiske standarder. Derudover støttes Kommissionens arbejde med at

fremme anvendelsen af standarder på nye områder som det digitale indre

marked, erhvervsservice, nye teknologier samt e-politikker. Det kan fx gæl-

de udarbejdelse af en standard for elektronisk udbud, som understøtter med-

lemsstaternes gennemførelse af EU’s reviderede udbudsdirektiv, som angi-

ver, at alle udbud fra 2018 skal gennemføres elektronisk.

Endvidere understreges det fortsatte behov for standarder af høj kvalitet og

behovet for, at standarder, der omfatter intellektuelle ejendomsrettigheder,

fortsat er tilgængelige under retfærdige, rimelige og ikke-diskriminerende

vilkår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/19

3.3 Offentlige udbud

Medlemsstaterne opfordres til at anvende udbudsdirektiverne og til at gen-

nemføre reformer af de nationale systemer for offentlige indkøb, så det sik-

res, at de offentlige indkøb fuldt ud bidrager til den økonomiske genopret-

ning.

3.4 Governance af det indre marked

Det understreges, at en rettidig og korrekt gennemførelse og håndhævelse af

regler er afgørende for at realisere potentialet i det indre marked. Kommis-

sionen opfordres til at tage de nødvendige skridt og anvende alle tilgængeli-

ge værktøjer for at sikre, at det indre markeds regler gennemføres og hånd-

hæves, og at der er tilstrækkelig information tilgængelig om reglerne.

Kommissionen opfordres endvidere til at anlægge et stærkt fokus på hånd-

hævelse i sin nye strategi og til at vurdere, om der er behov for en opdate-

ring af eksisterende værktøjer eller helt nye værktøjer til at sikre et effektivt

indre marked.

Konklusionerne lægger endvidere op til, at Kommissionen i forbindelse med

sin kommende strategi for det indre marked indfører en ”standstill”-periode

for notifikation om ændringer af national regler for tjenesteydelser, og at

notifikationerne offentliggøres på samme måde som man i dag offentliggør

notifikationer på vareområdet.

3.5 Et indre marked for tjenesteydelser

Kommissionen opfordres til at bruge sin kommende strategi for det indre

marked til at fremlægge konkrete og ambitiøse forslag til gennemførelsen

af det indre marked for tjenesteydelser. Rådskonklusionerne fremhæver

bl.a. udviklingen henimod, at varer og tjenester sælges integreret. Bl.a.

indebærer salg af en vindmølle ofte servicering i forbindelse med vind-

møllens drift. Kommissionen opfordres derfor til at fremlægge handlings-

planer med henblik på at fjerne lovgivningsmæssige barrierer og andre

hindringer, herunder hindringer for markedsføring, vedligeholdelse og

efter salg af produkter.

Rådkonklusionerne understreger også behovet for en streng håndhævelse af

servicedirektivet og det fremhæves, at forbrugernes mulighed for at købe

tjenesteydelser i udlandet bør styrkes. Medlemsstaterne opfordres i den for-

bindelse til at intensivere indsatsen for at fjerne resterende uberettigede eller

uforholdsmæssige krav til tjenesteydere. Kommissionen opfordres til at ind-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/19

føre en entydig fortolkning af, hvordan medlemsstaterne skal anvende pro-

portionalitetstesten i forbindelse med servicedirektivet. Proportionalitets-

princippet bør gælde for både eksisterende og nye krav til det indre marked

for tjenester, og hvor restriktioner ikke opfylder Kommissionens proportio-

nalitetsvurdering, bør de være underlagt

peer review

af medlemsstaternes

eksperter, og underlægges effektive korrigerende foranstaltninger, hvis det

er nødvendigt.

3.6 Det digitale indre marked

Det fremhæves, at styrkelsen af et digitalt indre marked forudsætter en mere

sammenhængende regulering på området, der ansporer digitalisering, græn-

seoverskridende e-handel og innovation. Kommissionen opfordres derfor til

at vurdere, om de eksisterende rammer for det indre marked er tilpasset den

digitale tidsalder, og foreslå konkrete tiltag med henblik på at fjerne eventu-

elle barrierer.

Kommissionen opfordres endvidere til at implementere en ”digital konkur-

renceevnetest" i de konsekvensanalyser, der udarbejdes, når kommissionen

fremsætter forslag til ny regulering. Endelig understreges behovet for yder-

ligere udvikling af interoperabiliteten mellem forskellige digitale forvalt-

ningssystemer i medlemsstaterne, herunder bestræbelser på at anlægge en

EU-dækkende "once only"-tilgang med hensyn til indsendelse af oplysnin-

ger til myndighederne.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres, da der er tale om rådskonklusioner.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der er tale om rådskonklusi-

oner.

Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for gældende dansk ret, idet der er tale om rådskonklusi-

oner.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne medfører ingen lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/19

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Rådskonklusionerne kan imidlertid føre til nye initiativer til udbygning af

det indre marked, hvilket kan få samfundsøkonomiske konsekvenser for

Danmark.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Rådskonklusionerne har i sig selv ingen administrative konsekvenser for

erhvervslivet. Rådskonklusionerne kan imidlertid føre til nye initiativer til

udbygning af det indre marked, hvilket kan få administrative konsekvenser

for dansk erhvervsliv.

10.

Høring

Formandskabets udkast til rådskonklusioner har været i høring i EU-

specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med

frist den 26. januar 2015. Der er i den forbindelse modtaget høringssvar med

bemærkninger fra Dansk Erhverv, DI, Forbrugerrådet Tænk, Dansk Stan-

dard, Landbrug & Fødevarer, LO og FTF.

Dansk Erhverv finder rådskonklusionerne positive og mener, at de anviser

en fornuftig retning for det fremadrettede arbejde på de mange forskellige

dele, der tilsammen udgør et indre marked for varer og serviceydelser i

EU. Dansk Erhverv er især tilfreds med, at rådskonklusionerne understre-

ger vigtigheden af gensidig anderkendelse på de områder, hvor EU ikke

har fælles lovgivning. I samme omfang er Dansk Erhverv også enige i, at

Kommissionen skal fremme brugen af standardisering, især inden for nye

områder såsom det digitale indre marked. Herudover fremhæver Dansk

Erhverv betydningen af Kommissionens arbejde med at forenkle EU's

regler for det indre marked gennem det såkaldte REFIT-program.

Dansk Erhverv er herudover enig i, at direktivet om offentlige udbud kan

bidrage til at sætte den økonomiske vækst i gang, hvilket kræver, at

Kommissionen også gennem sine implementerende retsakter lever op til

sin generelle politik om en styrkelse af digitale løsninger og afbureaukra-

tisering. Et eksempel på, hvor dette ikke er sket, er i udkastet til en im-

plementerende retsakt for et fælleseuropæisk udbudsdokument – det så-

kaldte ESPD.

Dansk Erhverv er glad for forslaget om stand-still perioder. Det bemær-

kes, at stand-still perioder vil bidrage til en bedre funktion af notifikati-

onsproceduren. Dansk Erhverv finder endvidere, at det er af største be-

tydning for europæiske virksomheder, at Kommissionen styrker, strømli-

ner og samler de forskellige kvikskranker, således at hvert enkelt med-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/19

lemsland får ét indre marked center. Herudover mener Dansk Erhverv

ikke, at servicedirektivets artikel 20 kan tolkes på sådan en måde, at der

indføres salgspligt i EU. Endelig bemærkes det, at det er for tidligt at

konkludere på specifikke elementer af pakken for det digitale indre mar-

ked, idet Kommissionen skal have tid til at lave en grundig konsekvens-

analyse med høring af stakeholders, førend den kommer med forslag til

ny eller ændret lovgivning.

DI er helt overordnet meget positive over for, at det lettiske formandskab

sætter fokus på at få et fornyet ’blik’ på det indre marked. Der er efter

DI’s opfattelse klart brug for en sådan fornyet tilgang, ligesom det er væ-

sentligt, at medlemslandene anerkender, at de hver især har et ansvar for,

at det indre marked fungerer i praksis. DI fremhæver i forlængelse heraf,

at en stor del af udfordringerne ligger i måden, hvorpå den fælles lovgiv-

ning og de grundlæggende principper for den fri bevægelighed implemen-

teres og håndhæves nationalt. Det påpeges endvidere, at mange barrierer

naturligt opstår når der indføres minimumlovgivning, hvor medlemslan-

dene kan gå videre end det aftalte niveau.

DI finder, at afsnittet omkring standarder og standardisering er problema-

tisk, idet det ikke er klart, om det i teksten anbefales, at Kommissionen

skal fremme udvikling af nye standarder på de nævnte områder, eller om

allerede eksisterende standarder skal anvendes bedre i EU-lovgivning.

Herudover mener DI ikke, at man kan anbefale, at konklusionerne fra

’Independent Review’ implementeres på et tidspunkt, hvor disse konklu-

sioner ikke kendes. Endelig bemærkes det, at der allerede

udarbejdet en

række studier af standarders betydning for samfundsøkonomien, både på

nationalt og europæisk niveau, og DI mener derfor, at en sådan ny analyse

vil være helt overflødig og ikke bringe noget nyt.

DI anbefaler, at der oprettes en ’fast track’ klageprocedure på europæisk

niveau, hvor virksomheder kan henvende sig, hvis de oplever forskellige

beslutninger fra markedskontrolmyndigheder eller på anden vis oplever,

at nationale særregler gør det umuligt for dem at sælge på et konkret mar-

ked. Endelig mener DI, at opfordringen til Kommissionen om at sikre

effektiv anvendelse af artikel 20 i servicedirektivet og medlemslandene

bør udgå. Artikel 20 er problematisk, fordi man ikke kan pålægge en virk-

somhed at sælge til en kunde, hvis der f.eks. ikke er tilstrækkelige res-

sourcer i virksomheden til at levere, eller der ikke eksisterer et salgsappa-

rat på det pågældende marked.

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at man på ikke-harmoniserede områder

må afvente, at alle medlemsstater er interesserede i at nå det niveau, som

andre lande har. Det bemærkes endvidere, at anvendelse af gensidig aner-

kendelse i stedet for harmonisering er en genvej, som nøje bør overvejes i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/19

hvert enkelt tilfælde, fordi det betyder, at det ene land måske må affinde

sig med det niveau, som man ikke selv ville acceptere.

Forbrugerrådet Tænk bemærker herudover, at udtryk som ”smart regula-

tion” og ”unneccesary burdens” tidligere har været anvendt som forsøg på

at fjerne regler, der beskytter/oplyser forbrugere og arbejdstagere på en

lang række områder. Endelig er man enig i, at afrapportering og anven-

delse af single market scoreboard mv. er vigtige redskaber til at prioritere

nye opgaver, ligesom de nævnte emner: det digitale marked og ny tekno-

logi er vigtige indsatsområder.

Dansk Standard støtter ambitionen om at gennemføre en analyse af stan-

dardiserings betydning for medlemsstaternes økonomi. Herudover minder

Dansk Standard om, at standardiseringssystemets styrke (herunder også

som policy-værktøj) ligger i dets udstrakte uafhængighed, herunder også

uafhængighed af myndigheders kontrol. Derfor bør man fra EU's og med-

lemsstaternes side være meget varsomme med at forsøge at gennemtvinge

organisatoriske ændringer i standardiseringssystemet.

Landbrug & Fødevarer støtter op om rådskonklusionerne. Der bakkes

særligt op om, at Kommissionen – som traktatens vogter – sikrer reel og

korrekt implementering af indre markedsregler. Her bør Kommissionen

både fokusere på national overimplementering og national underimple-

mentering, da begge dele virker forvridende på konkurrencen i EU.

FTF og LO hilser det velkomment, at der lægges op til at styrke det indre

marked, der er hjørnestenen i økonomisk vækst og jobskabelse i EU, men

bemærker samtidig, at rådskonklusionerne indeholder flere forslag og

betragtninger, der giver anledning til bekymring.

FTF og LO ønsker tilføjet, at en fuld harmonisering og gensidig anerken-

delse af lovgivning ikke må ske på bekostning af et fortsat højt og ambiti-

øst beskyttelsesniveau. Endvidere bemærkes det med henvisning til prin-

cippet om smart regulering, at vurderingen af direktiver må ske med ud-

gangspunkt i formålet med lovgivningen. Formålet med nogle direktiver

er at beskytte arbejdstageres sikkerhed og sundhed, forbrugere eller det

ydre miljø og ikke at fremme konkurrenceevnen.

FTF og LO er uenige i holdningen om, at regulering er den sidste udvej.

Regulering, der gennemføres hensigtsmæssigt og håndhæves effektivt, er

den bedste måde at opnå konkrete fremskridt indenfor fx arbejdsmiljø

samt adgang til forsyningssikkerhed og høj kvalitet inden for fx energi,

vandudvinding osv. Det bemærkes endvidere, at hvis man bevæger sig

væk fra anvendelsen af minimumsharmonisering, vil det betyde en uac-

ceptabel svækkelse af arbejdsmiljøområdet og forbrugersikkerheden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/19

FTF og LO ønsker det herudover understreget, at et europæisk standardi-

seringssystem altid bør stræbe efter høje standarder og et højt sikkerheds-

og beskyttelsesniveau. Vedrørende offentlige indkøb bemærkes det, at der

bør være fokus på både ordnede arbejdsforhold, totalomkostninger og

innovationsfremme. Endelig støtter FTF og LO en realisering af det indre

marked for serviceydelser og implementering af servicedirektivet, men

understreger samtidig, at det bør gå hånd i hånd med en tilsvarende bedre

implementering af de regler, der skal sikre, at den fri bevægelighed af

tjenesteydelser og arbejdskraft sker på ordnede vilkår. Det gælder fx en

implementering af håndhævelsesdirektivet og en styrket indsats overfor

social dumping.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning i Rådet til den videre udvikling af det indre mar-

ked som beskrevet i rådskonklusionerne.

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv i forhold til rådskonklusionerne.

De overordnede linjer i rådskonklusionerne ligger i naturlig forlængelse

af den hidtidige danske indsats for at fremme den frie udveksling af varer

og tjenesteydelser i det indre marked og i forhold til tredjelande.

Fra dansk side er regeringen grundlæggende positivt indstillet over for

anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse. Regeringen lægger i

den forbindelse vægt på, at medlemsstaterne fortsat kan påberåbe sig hen-

synet til fx forbrugerbeskyttelse i forbindelse med anvendelsen af prin-

cippet.

Regeringen kan endvidere bakke op om et øget brug af europæiske stan-

darder, der kan understøtte et velfungerende indre marked, fx på det digi-

tale område.

Regeringen kan støtte en forbedring af det indre marked på en række om-

råder. Regeringen arbejder for, at de såkaldte ”indre markedsværktøjer”

forbedres væsentligt.

For at understøtte et velfungerende indre marked, hvor der i stigende grad

sker en sammensmeltning af varer og tjenester, støtter regeringen, at der

udarbejdes handlingsplaner for at fjerne hindringer for levering af tjene-

steydelser, der knytter sig til salg af produkter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/19

Regeringen støtter også, at EU’s medlemsstater fjerner resterende uberet-

tigede eller uforholdsmæssige krav til tjenesteydere, og at Kommissionen

fremsætter en entydig fortolkning af, hvordan medlemsstaterne skal afgø-

re om krav til tjenesteydere er uforholdsmæssige.

Regeringen lægger vægt på, at reguleringsmæssige byrder kun vil blive

reduceret i de tilfælde, hvor det ikke medfører forringelser af de grund-

læggende beskyttelsesniveauer i lovgivningen, herunder særligt på ar-

bejdsmiljøområdet.

Regeringen støtter endvidere Kommissionens ambitioner om at styrke det

digitale indre marked til gavn for forbrugere og virksomheder og lægger

vægt på, at der iværksættes initiativer med det formål at sikre, at europæ-

isk lovgivning er digitaliseringsklar, og at offentlige it-systemer udvikles

så de tager højde for, at systemerne kan tale sammen (interoperabilitet).

Regeringen støtter ligeledes, at der iværksættes balancerede initiativer på

området for ophavsret, der kan være med til at styrke væksten i digitale

virksomheder og i de kreative industrier, samtidig med at rettighedsha-

vernes og forbrugernes interesser tilgodeses.

Endelig støtter regeringen, at der gennemføres reformer af reglerne for

databeskyttelse, som forbedrer digitale virksomheders muligheder for at

udvikle nye innovative tjenester.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/19

2. EU’s industrielle konkurrenceevne

a) Årlig vækstundersøgelse 2015 (KOM(2014) 902)

Se notat s. 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/19

b) Industripolitik i regi af den kommende strategi for det digitale in-

dre marked

Nyt notat.

Resumé

Det lettiske formandskab har sat spørgsmålet om, hvordan industripolitik-

ken bør afspejles i den kommende strategi for det digitale indre marked på

dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) til politisk drøftelse.

Kommissionens strategi for det digitale indre marked er pt. ved at blive fast-

lagt og det ventes, at Kommissionen vil fremlægge strategien i maj 2015.

Det forventes, at tiltag vedrørende industriel digitalisering vil indgå i stra-

tegien for det digitale indre marked.

Regeringen støtter Kommissionens ambitioner om et stærkere digitalt indre

marked generelt. Mere specifikt arbejder regeringen for, at der i den kom-

mende strategi for det digitale indre marked indgår initiativer, som har til

formål at sikre, at europæisk lovgivning er digitaliseringsklar samt tiltag,

der fremmer industriel digitalisering i Europa.

Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.

Baggrund

Det digitale indre marked ligger meget højt på Kommissionens politiske

dagsorden. Den tidligere estiske statsminister Andrus Ansip er udpeget som

viceformand for Kommissionen med ansvar for området. Endvidere har

Kommissionen indikeret, at nye industripolitiske tiltag blandt andet vil blive

samtænkt med den digitale dagsorden, idet der ikke er præsenteret selvstæn-

dige industripolitiske tiltag i Kommissionens arbejdsprogram for 2015.

Kommissionen ventes i maj 2015 at fremsætte en strategi for det digitale

indre marked. Det nærmere indhold af strategien er endnu ukendt, men det

ventes, at strategien vil omfatte initiativer indenfor en lang række områder

såsom databeskyttelse, copyright, forbrugerbeskyttelse, frekvenser og tele-

regulering. Strategien forventes desuden at indeholde tiltag, der direkte eller

indirekte har betydning for industriel digitalisering.

Rådet (konkurrenceevne) vedtog i september og december 2014 rådskon-

klusioner vedrørende Europas industrielle konkurrenceevne. I rådskonklusi-

onerne fremhæves det blandt andet, at europæisk industri har kritiske udfor-

dringer omkring digitalisering og ’smart industri’, og medlemslandene invi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/19

terede derfor Kommissionen til at fremsætte initiativer til at adressere disse

udfordringer.

Formål og indhold

Formålet med dagsordenspunktet er, at formandskabet og Kommissionen

får klarlagt, hvad medlemslandene ser som de vigtigste prioriteter i forhold

til, hvordan industripolitikken kan afspejles i den kommende strategi for det

digitale indre marked. Det kan være relevant at tage en drøftelse af priorite-

terne nu, da Kommissionen er ved at lægge sidste hånd på strategien for det

digitale indre marked.

Kommissionen har løbende beskrevet behovet for at sammentænke digitali-

sering og industripolitikken, senest i Kommissionens meddelelse fra januar

2014 om ”En industriel renæssance i Europa” (KOM(2014) 14). I meddelel-

sen fremhæves de digitale teknologier som centrale for arbejdet med at øge

den europæiske industris produktivitet. Kommissionen fastslår, at digitalise-

ringen er undervejs i hele den globale økonomi, og at industripolitikken skal

sammentænkes med nye teknologiske muligheder, som f.eks. cloud compu-

ting, big data og dataværdikæder, nye industrielle anvendelser af internettet,

smart factories, robotteknologi, 3D-print og design.

Kommissionen lægger i forlængelse heraf op til initiativer, der skal

stimulere til investeringer i innovation og ny teknologi bl.a. gennem

investeringer i Horizon 2020-programmet, initiativer som skal lette

adgangen til industrielle input såsom finansiering samt tiltag til

opgradering af de nødvendige færdigheder hos medarbejdere.

Det er dog endnu uklart, hvordan Kommissionen vil adressere spørgsmålet

om industriel digitalisering i den kommende strategi for det digitale indre

marked. Kommissionen har i sit arbejdsprogram for 2015 meldt ud, at man

agter at opnå enighed om reformen af reglerne for databeskyttelse, og der

kan i forlængelse heraf muligvis fremsættes yderligere initiativer på dataom-

rådet, eksempelvis i forhold til at afklare spørgsmål om dataejerskab.

Endvidere har Kommissionen tidligere nævnt, at frekvensområdet vil indgå

i strategien. Et emne kunne i den forbindelse være allokering af frekvenser

til maskine-til-maskine kommunikation. Også tiltag til at styrke forsknings-

og udviklingsindsatsen på IKT-området kan komme på tale.

Derudover vil Kommissionen formentlig lægge vægt på, at tiltag på tele-

kommunikationsområdet vil forbedre grundlaget for industriel digitalisering

i Europa, og i den forbindelse kan de igangværende forhandlinger om tele-

kompakken (TSM) samt behovet for yderligere tiltag på området blive et

tema for drøftelserne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/19

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Et digi-

talt indre marked vil imidlertid kunne have samfundsøkonomiske konse-

kvenser for Danmark.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Drøftelserne har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet. Et digitalt indre marked vil imidlertid kunne have administrative kon-

sekvenser for dansk erhvervsliv.

10.

Høring

Sagen skal ikke sendes i høring.

11.

Forhandlingssituationen

Der forventes en drøftelse baseret på medlemsstaternes holdning til, hvad

prioriteterne skal være for det digitale indre marked og industripolitikken.

Formandskabet forventes op til mødet at udsende et diskussionsoplæg, der

kan omfatte digitalisering af produktionen, digitalt iværksætteri og samspil-

let mellem varer og (digitale) tjenester.

12.

Regeringens generelle holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/19

Regeringen er enig i, at europæisk industri spiller en central rolle i forhold

til at skabe vækst og jobs i Europa. Regeringen støtter, at der sikres gode

rammer for den europæiske industri til gavn for bl.a. produktionsarbejds-

pladser i Europa.

Regeringen støtter Kommissionens ambitioner om at styrke det digitale

indre marked til gavn for forbrugere og virksomheder og lægger vægt på,

at der iværksættes initiativer med det formål at sikre, at europæisk lov-

givning er digitaliseringsparat.

Regeringen arbejder for, at der i den kommende strategi for det digitale

indre marked indgår initiativer, som gør det lettere for europæiske indu-

strivirksomheder og særligt små og mellemstore virksomheder at tage

digitale teknologier og tjenester i anvendelse.

Regeringen ønsker, at der som led i Horizon 2020-programmet sættes

fokus på digitalisering af industrien gennem finansiering af forsknings- og

udviklingsprojekter, etablering af en EU-platform for åbne data samt ud-

viklingen af grønne IKT-løsninger, som kan højne energieffektiviteten og

genanvendelsen af ressourcer i industrien.

Regeringen arbejder for, at der fastsættes åbne og interoperable standar-

der for produkter og tjenester med betydning for digitalisering af industri-

en.

Regeringen arbejder for at fjerne barrierer for anvendelsen af cloud com-

puting, eksempelvis restriktioner på anvendelse af cloud-baserede regn-

skabssystemer på tværs af grænser.

Regeringen finder, at en stærk digital infrastruktur er en nødvendig forud-

sætning for digitalisering af industrien og for digital vækst i Europa og

arbejder for, at der fastsættes en europæisk målsætning for uploadha-

stigheder (sendehastigheden).

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.