PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3373 - miljø Bilag 1
Offentligt

S AM L E NO T AT

Klima-. Energi- og Bygningsministeriet

17. februar 2015

Rådsmøde (miljø) den 6. marts 2015

Dagsorden

Vejen mod UNFCCC-partskonferencen i Paris

Udveksling af synspunkter

Vedtagelse af partsindlæg om EU’s bidrag

Side

Energiunionen

Præsentation fra Kommissionen

Udveksling af synspunkter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Vejen mod UNFCCC-partskonferencen (COP21) i Paris

KOM-nummer foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Der forventes på miljørådsmødet den 6. marts 2015 en udveksling af synspunkter om Kommissionens

meddelelse (”Vejen til Paris”) om processen frem mod den 21. partskonference (COP21) under FN’s

klimakonvention (UNFCCC), der afholdes i Paris i december 2015, og hvor der ventes vedtaget en

global klimaaftale. Endvidere forventes vedtagelse af partsindlæg til UNFCCC indeholdende EU’s bi-

drag til den kommende klimaaftale (såkaldt ”Intended Nationally Determined Contribution”, INDC).

Partsindlægget vil blive kommunikeret til FN’s klimasekretariat i første kvartal af 2015 i overensstem-

melse med beslutningerne på COP19 og COP20.

2. Baggrund

På COP19 i Warszawa blev det besluttet, at de parter, der er klar hertil, skal fremlægge deres bidrag

til den globale klimaaftale, som ventes vedtaget på COP21 i Paris i december, i første kvartal af 2015.

På COP20 i Lima den 1.-14. december 2014 blev der opnået enighed om et første udkast til elementer

i en ny global klimaaftale. Der blev desuden præciseret, at parternes bidrag til den nye aftale skal om-

fatte reduktionsbidrag og kan omfatte bidrag til klimatilpasning. Beslutningen opfordrer samtidig par-

terne til at fremlægge detaljeret information om deres bidrag, så der kan skabes klarhed om det sam-

lede ambitionsniveau i forhold til målsætningen om at holde den globale temperaturstigning under 2

grader i forhold til førindustrielt niveau. I Lima drøftedes derudover bl.a. klimafinansiering, differentie-

ring mellem i- og ulande, og hvordan tilpasning skal reflekteres i den nye globale klimaaftale. Der blev

ikke i Lima eller på den netop overståede forhandlingssession i Geneve den 8.-13. februar 2015 op-

nået enighed om disse udeståender, som forventes at blive centrale, men svære emner i de videre

forhandlinger frem mod COP21.

Den 23. januar 2015 afholdtes forespørgselsdebat i Folketinget om opfølgning på FN’s klimapanels

(IPCC) femte hovedrapport. På baggrund heraf vedtog Folketinget den 27. januar 2015 V16, som har

følgende ordlyd:

”Folketinget anerkender alvoren i IPCC’s femte rapport. Regeringen opfordres til at fortsætte bestræ-

belserne for på COP21 at opnå en retfærdig og ambitiøs global klimaaftale med tidlige og ambitiøse

reduktionsindsatser fra særligt de store udledere, herunder fortsat tilskyndelse og teknisk assistance til

omstilling af energisystemerne i disse lande, og sikre, at Danmark lever op til sin andel af den eksiste-

rende kollektive målsætning om, at de udviklede lande mobiliserer 100 mia. USD årligt fra 2020 og ar-

bejde for et globalt langsigtet reduktionsmål.

Regeringen opfordres til i 2015 at styrke allianceopbygningen med progressive ulande gennem klima-

diplomati og fremme en global aftale, hvor

- alle lande er omfattet og især ilandene og de mest udviklede ulande påtager sig ambitiøse og for-

pligtende reduktionsmål,

- klimatilpasning indgår,

- der sker en løbende revision af ambitionsniveauet i takt med ny viden og teknologi,

- luftfart og skibsfart inddrages og

- indsatsen for at fjerne subsidier på fossile energikilder forstærkes.”

3. Formål og indhold

Sagen er sat på miljørådsmødet den 6. marts 2015, dels til

udveksling af synspunkter om

Kommissio-

nens meddelelse ”Vejen mod Paris”, dels til

vedtagelse

af partsindlæg om EU´s bidrag til den globale

klimaaftale. Kommissionens meddelelse vil blive offentliggjort i slutningen af februar.

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vejen til Paris

For så vidt angår meddelelsen om Vejen til Paris forventes drøftelsen at sigte mod at opnå en fælles

forståelse af EU’s forhandlingsstrategi vedrørende centrale udeståender i forhandlingerne frem mod

COP21 i Paris. Det gælder især spørgsmål som, hvordan differentiering mellem i- og ulande skal af-

spejles i aftalen, spørgsmålet om klimafinansiering til ulandene samt spørgsmålet om, hvordan den

globale aftale gøres fleksibel, så reduktionsindsatsen kan øges efter 2020, hvor aftalen forventes at

træde i kraft. EU arbejder for en juridisk bindende ambitiøs global aftale med reduktionsforpligtelser for

alle parter samt, at en aftale skal være tilstrækkelig fleksibel til, at reduktionsindsatsen kan øges lø-

bende efter 2020.

EU´s bidrag til en ny global klimaaftale

Hvad angår EU’s INDC forventes Kommissionens meddelelse at indeholde EU’s forventede bidrag til

den nye globale klimaaftale, og at dette bidrag vil afspejle beslutningen fra Det Europæiske Råd

(DER) i oktober 2014 om en politikramme for EU’s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030, her-

under et EU-internt drivhusgasreduktionsmål på mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990.

Kommunikation af parternes – herunder EU’s – forventede bidrag til den globale klimaaftale vil have

stor betydning for forhandlingsdynamikken i klimaforhandlingerne i 2015. EU har i overensstemmelse

med beslutningen fra COP19 og COP20 udmeldt, at man vil fremlægge sit bidrag til den globale kli-

maaftale i første kvartal af 2015, hvilket dermed kan lægge pres på andre centrale aktører i forhand-

lingerne. EU har samtidig opfordret andre parter til at gøre det samme. På COP20 i Lima var det såle-

des også en væsentlig EU-prioritet at fastholde processen og tidspunktet for fremlæggelse af parter-

nes bidrag til den kommende aftale.

EU’s bidrag til den globale klimaaftale skal formelt kommunikeres til FN’s klimasekretariat og de øvrige

parter i et partsindlæg (’submission’) i første kvartal 2015.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv konsekvenser for dansk lovgivning.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekven-

ser. Når der senere i EU bliver vedtaget konkret lovgivning for EU's klima- og energipolitikker for peri-

oden 2020-2030, ventes det at få væsentlige statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv konsekvenser for erhvervslivet.

Beskyttelsesniveauet

Kommissionens meddelelse skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlenotatet er sendt i høring forud for møde i Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg den

2. februar 2015. Følgende bemærkninger fremkom på mødet:

Dansk Industri betonede nødvendigheden af at styrke den klimadiplomatiske indsats og mobilisere

ulandene, herunder de store vækstøkonomier.

Greenpeace spurgte til, hvorvidt EU vil adressere tilpasning og finansiering i sit bidrag til den globale

klimaaftale. Greenpeace anførte, at det fsva. mobilisering af klimafinansiering er vigtigt, at der ikke

udelukkende er tale om privat finansiering, idet privat finansiering ikke ville være tilstrækkeligt, hvorfor

det også er nødvendigt at mobilisere offentlig finansiering. Dertil fremhævede Greenpeace behovet

for, at man fra dansk side rækker ud til og søger at skabe alliancer med de progressive ulande.

Greenpeace opfordrede til, at man fra dansk side internt i EU arbejder for, at den globale klimaaftale

skal have en kort forpligtigelsesperiode. Greenpeace så gerne en periode på fem år, da man derved

kunne undgå at fastlåse ambitionsniveauet i en længere årerække.

Greenpeace opfordrede endvidere

til, at Danmark og EU udviser åbenhed i forhold til et kompromisforslag fra Brasilien om differentiering

af parternes forpligtelser i den globale klimaaftale.

Landbrug og Fødevarer fremhævede ligeledes betydningen af at styrke den klimadiplomatiske ind-

sats, da det var vigtigt, at EU ikke stod alene og som den eneste part påtog sig ambitiøse forpligtelser

i en global klimaaftale. Landbrug og Fødevarer henviste i den forbindelse til EU’s konkurrenceevne.

Noah anførte, at Danmark og EU i forhandlingerne i højere grad burde fokusere på klimafinansiering,

som ville være afgørende for at finde et kompromis på COP21.

92-gruppen betonede vigtigheden af opbygning af alliancer mellem EU og ulandene, idet man så det

som afgørende for at skabe en god dynamik i forhandlingerne frem mod COP21. En sådan alliance

ville dog kræve, at EU var villig til at flytte sig, herunder i forhold til tilpasning og mobilisering af klima-

finansiering. Man opfordrede på den baggrund til, at Danmark gik forrest. Herudover betonede 92-

gruppen, at Danmark burde arbejde for, at EU anerkendte ilandenes historiske ansvar for klimaforan-

dringerne, hvilket var vigtigt for ulandene. Endvidere understregede 92-gruppen, at COP21 ikke ude-

lukkende handlede om at indgå en global klimaaftale, men også om at øge ambitionsniveauet for re-

duktionsindsatsen før 2020. Ligesom Greenpeace så 92-gruppen gerne, at Danmark arbejdede for, at

den globale klimaaftale skal have en 5-årig forpligtigelsesperiode.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

For så vidt angår

Vejen til Paris

forventes bred enighed om, at EU fortsat skal arbejde for en juridisk

bindende ambitiøs global klimaaftale med reduktionsforpligtelser for alle parter. Ligeledes forventes

bred enighed om, at EU skal arbejde for en aftale, der er tilstrækkelig fleksibel til, at reduktionsindsat-

sen kan øges løbende efter 2020, hvor aftalen ventes at træde i kraft.

Hvad angår

kommunikationen af EU’s INDC

forventes der enighed om Kommissionens kommunikati-

on af EU’s forventede bidrag til den nye globale klimaaftale.

10. Regeringens generelle holdning

Der er en række centrale og svære udeståender i FN´s klimaforhandlinger frem mod COP21 i Paris.

Det drejer sig især om parternes villighed til at indmelde ambitiøse reduktionsindsatser i 1. kvartal af

2015, klimafinansiering, hvordan tilpasning skal afspejles i den nye globale aftale samt spørgsmålet

om differentiering af parternes forpligtelser og aftalens juridiske form.

Der er derfor brug for en koordineret tilgang og fælles forståelse af EU´s prioriteter frem mod Paris.

Det er centralt, at EU sikres størst mulig indflydelse i forhandlingerne. Regeringen hilser derfor mulig-

heden for at drøfte EU’s prioriteter frem mod Paris med udgangspunkt i Kommissionens kommende

meddelelse velkommen og forventer, at den vil være central i forhold til fastlæggelse af EU’s forhand-

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lingsstrategi frem mod COP21. Kommissionens meddelelse vil indgå i regeringens videre arbejde i

forhold til EU’s forhandlingsstrategi frem mod COP21.

Regeringen arbejder for, at EU i FN´s klimaforhandlinger prioriterer fokuseret og målrettet allianceop-

bygning med særligt de progressive ulande, herunder de afrikanske lande og de små østater, samt

øget klimadiplomati for at sikre indgåelse af en ambitiøs, juridisk bindende global klimaaftale på

COP21 med tidlige og ambitiøse reduktionsindsatser fra særligt de store udledere. I den forbindelse

kan fremhæves EU’s ambitiøse reduktionsbidrag til den globale klimaaftale i første kvartal af 2015 og

mangeårige klimabistand til udviklingslandene.

En global aftale i Paris vil være et stort skridt, men den vil formentligt ikke i sig selv være tilstrækkelig

til at holde den globale temperaturstigning under to grader. Derfor arbejder regeringen for at sikre en

fleksibel aftale, så parterne løbende kan øge reduktionsindsatsen samt for et globalt og langsigtet re-

duktionsmål. Dette er også prioriteter for de afrikanske og mindst udviklede lande samt de små østa-

ter, og Danmark arbejder derfor for at styrke alliancen med disse grupper ved at fremme de fælles pri-

oriteter med henblik på at lægge pres på nogle af de større og mindre progressive parter.

Regeringen arbejder ligeledes for, at EU har fokus på at adressere klimatilpasning i den nye aftale og

mobilisere klimafinansiering til ulandene, herunder særligt privat klimafinansiering, da dette er centralt

for ulandenes omstilling til lavemission samt for at øge den globale reduktionsindsats før 2020. Det er

dog fortsat ganske usikkert, hvordan det endelige kompromis på klimafinansiering vil se ud.

Regeringen arbejder også gennem EU for, at den nye globale aftale omfatter alle sektorer. Danmark

har bl.a. sikret, at det er blandt EU’s prioriteter, at udledninger fra skibs- og luftfart skal omfattes af den

globale aftale. Derudover har Danmark bidraget til EU’s fokus på at øge reduktionsindsatsen før 2020.

På COP20 i Lima var den danske indsats bl.a. med til at sikre, at det lykkedes at fortsætte og intensi-

vere indsatsen for at reducere de globale udledninger før 2020. Endelig har Danmark gennem flere år

arbejdet for udfasning af subsider til forbrug af fossile brændstoffer og har medvirket til, at dette nu er

blandt EU’s prioriteter.

For så vidt angår

Vejen til Paris

støtter regeringen således, at EU arbejder for en juridisk bindende

ambitiøs global klimaaftale med reduktionsmål for alle parter. Ligeledes støtter regeringen, at EU ar-

bejder for en aftale, der er tilstrækkelig fleksibel til, at reduktionsindsatsen kan øges løbende efter

2020, hvor den nye aftale ventes at træde i kraft.

Hvad angår

kommunikationen af EU’s INDC

støtter regeringen, at EU’s bidrag er i overensstemmelse

med beslutningen fra DER i oktober 2014 om en politikramme for klima- og energipolitikken i perioden

2020-2030, og at EU’s bidrag kommunikeres til FN’s klimasekretariat i første kvartal af 2015 i over-

ensstemmelse med beslutningerne fra COP19 og COP20.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energiunionen

KOM-nummer foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

På energirådsmødet den 5. marts forventes en præsentation fra Kommissionen og udveksling af

synspunkter om den strategi og handlingsplan for etablering af en Energiunion, som Kommissionen

forventes at fremlægge den 25. februar 2015. Det forventes, at Det Europæiske Råd skal tiltræde stra-

tegien på mødet den 19.-20. marts 2015.

2. Baggrund

På mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2014 blev det aftalt at etablere en ”modstandsdygtig

Energiunion med en fremadskuende klimapolitik”, som en af fem strategiske prioriteter for EU i de næ-

ste 5 år.

Ideen med en Energiunion opstod oprindeligt med Jacques Delors forslag om et europæisk energifæl-

lesskab (2010) og udspringer af et ønske om at styrke EU's interne og eksterne energipolitik. Behovet

for at skabe en mere sammenhængende europæisk energipolitik er sidenhen aktualiseret af den geo-

politiske situation, den nyligt indgåede aftale blandt EU's stats- og regeringschefer om 2030-rammen

for energi- og klimapolitikken og Juncker-kommissionens tiltrædelse.

Da kommissionsformanden omtalte Energiunionen i sin præsentation af de politiske retningslinjer for

den nye Kommission den 15. juli 2014, lagde Juncker bl.a. vægt på behovet for at samle EU’s res-

sourcer, kombinere infrastruktur, forene EU’s forhandlingsstyrke over for tredjelande, diversificere

energikilder og mindske energiafhængigheden. Derudover fremhævede Juncker ambitionen om, at

EU forbliver førende inden for vedvarende energi, øger energieffektiviteten og fører an i kampen mod

den globale opvarmning.

Næstformanden for Kommissionen med ansvar for Energiunionen Maros Šefčovič har fået i opdrag at

etablere de strategiske rammer for Energiunionen, og han skal koordinere indsatser og samarbejdet

mellem de 12 kommissærer, der vil blive involveret i arbejdet med Energiunionen.

I sin tiltrædelsestale præsenterede Šefčovič en Energiunion baseret på følgende fem elementer; 1)

forsyningssikkerhed, 2) konkurrenceevne og gennemførelse af det indre energimarked, 3) begræns-

ning af energiforbruget via energibesparelser og energieffektivitet, 4) reduktion af CO2 og 5) forskning

og innovation.

3. Formål og indhold

Der forventes på energirådsmødet en præsentation fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

om den strategi og handlingsplan for Energiunionen, som Kommissionen forventes at fremlægge den

25. februar 2015.

Det forventes, at strategien både vil indeholde videreførelse af kendte politikker og initiativer samt nye

initiativer. Det forventes endvidere, at de fem elementer, som Šefčovič redegjorde for i sin tiltrædelses-

tale den 20. oktober 2014, vil udgøre strukturen i den kommende strategi.

Strategiens initiativer inden for elementet

forsyningssikkerhed

kan bl.a. forventes at have fokus på

implementering af EU’s Forsyningssikkerhedsstrategi (KOM (2014) 330), diversificering af energifor-

syningen, styrket koordinering af den eksterne energipolitik, tættere samarbejde med EU’s nabolande

bl.a. gennem styrkelse af Energifællesskabet samt styrkelse af EU’s forhandlingsevne i forhold til leve-

randører fra tredjelande f.eks. gennem frivillig gasindkøb.

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Inden for elementet om

konkurrenceevne og det indre marked

kan strategien forventes at have fo-

kus på bl.a. fuld implementering af 3. liberaliseringspakke, vedtagelse af netregler, dvs. fælleseuropæ-

iske regler for drift, planlægning og brug af de europæiske el- og gassystemer, tilvejebringelse af den

nødvendige grænseoverskridende infrastruktur f.eks. ved implementering af infrastrukturprojekter af

fælleseuropæisk interesse (PCI-projekter), øget regionalt samarbejde om bl.a. landenes tilgang til ka-

pacitetsmekanismer, herunder ved krav til de lande, der måtte overveje indarbejdelse af et kapaci-

tetsmarked, om ikke at gribe forstyrrende ind i det indre energimarked. Desuden forventes der et styr-

ket fokus på detailmarkedet i forhold til smart grids og udrulning af intelligente elmålere.

Energiunionens tredje element,

begrænsning af energiforbruget via energibesparelser og energi-

effektivitet

forventes også at blive en vigtig del af det fremtidige samarbejde. Det forventes, at strate-

gien inden for dette element især vil tage udgangspunkt i revisioner og mulige stramninger af allerede

iværksatte initiativer som energieffektivitetsdirektivet, ecodesigndirektivet, energimærkningsdirektivet

og bygningsdirektivet.

Strategiens initiativer inden for det fjerde element i Energiunionen,

reduktion af CO2,

forventes at fo-

kusere på de globale klimaforhandlinger, reform af EU’s kvotehandelssystem, fortsat udbygning af VE,

Carbon Capture and Storage-direktivet, politik for bæredygtige biobrændstoffer og bæredygtig bio-

masse og EU’s fremtidige forvaltningssystem for 2030-målene.

Endelig er der Energiunionens femte element,

forskning og innovation,

hvor strategien især forven-

tes at have fokus på implementering af EU’s nuværende forskningsindsatser (Horizon 2020 og SET-

planen).

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Udveksling af synspunkter om strategi og handlingsplan for Energiunionen har ikke umiddelbart kon-

sekvenser for dansk lovgivning.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Udveksling af synspunkter om strategi og handlingsplan for Energiunionen har ikke umiddelbart stats-

finansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Udveksling af synspunkter om strategi og handlingsplan for Energiunionen har ikke umiddelbart kon-

sekvenser for erhvervslivet.

Beskyttelsesniveauet

Udveksling af synspunkter om strategi og handlingsplan for Energiunionen skønnes ikke at berøre be-

skyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlenotatet er sendt i høring forud for møde i Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg den

2. februar 2015. Følgende bemærkninger fremkom på mødet i specialudvalget:

Dansk Energi støttede regeringens arbejde for, at Energiunionen bør fokusere på de langsigtede mål

for en lavemissionsøkonomi samt på et effektivt og integreret indre energimarked. Dansk Energi be-

mærkede endvidere, at strategien for Energiunionen bør udarbejdes i tæt samspil med Kommissio-

nens arbejde med 2030-forvaltningssystem, og at denne forvaltningsramme så vidt muligt bør indret-

tes til effektivt at fremme de fælles 2030-målsætninger. Endelig fremhævede Dansk Energi en ambiti-

øs strukturel reform af ETS, en snarlig indfasning af den foreslåede Markeds-Stabilitets Reserve

(MSR) og fokusering på udbygningen af VE og EE som væsentlige elementer i Energiunionen.

Greenpeace beklagede, at Danmarks målsætning om 100 pct. vedvarende energi ikke var afspejlet i

teksten og mente, at ”vedvarende energi” burde være indeholdt i en af titlerne på Energiunionens fem

elementer. Vedvarende energi var heller ikke direkte nævnt i beskrivelsen af forventningerne til Ener-

giunionens fjerde element, ”reduktion af CO

”. I teksten henvistes til lavemissionsøkonomi og lavemis-

sionsteknologier, som også understøtter CCS og atomkraft. Greenpeace mente, at Danmark skulle

arbejde for en målsætning om 100 pct. vedvarende energi også på EU-plan.

NOAH fremførte, at markedet kun kan løse problemer, hvis der er en decideret politik. Det indre ener-

gimarked bør således ikke optræde som et mål i sig selv, men som et middel til at nå nogle mål. Kli-

maet bør i den sammenhæng være det vigtigste mål for Energiunionen.

Vedvarende Energi bemærkede, at der er stor sammenhæng mellem de fem elementer i Energiunio-

nen, og at Danmark bør arbejde for, at de fem elementer ikke behandles isoleret, men bliver tænkt

sammen.

Vindmølleindustrien bemærker, at regeringen bør fremhæve bidraget fra vedvarende energiressourcer

til elementerne i Energiunionen, særligt i forhold til forsyningssikkerhed, dekarbonisering og forskning

og udvikling. Vindmølleindustrien opfordrer til, at et tættere regionalt samarbejde om anvendelse af

havvind fremhæves som et konkret deliverable i indsatsen mod en energiunion, ligesom fastlæggel-

sen af et effektivt og ubureaukratisk forvaltningssystem for 2030-målene skal stå centralt i udviklingen

af energiunionen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Da strategien fortsat er under udarbejdelse, er der endnu ikke kendskab til medlemslandenes holdnin-

ger hertil. Det er dog vurderingen, at medlemslandene overvejende er positivt stemt overfor etablerin-

gen af Energiunionen baseret på de fem nævnte elementer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter etableringen af en ”modstandsdygtig Energiunion med en fremadskuende klimapo-

litik”.

Regeringen lægger vægt på, at strategien for Energiunionen fokuserer på at realisere det langsigtede

mål om en lavemissionsøkonomi i 2050 og adresserer eventuelle barrierer, der kan stå i vejen for rea-

liseringen af dette mål. Regeringen lægger også vægt på, at Energiunionen fokuserer på at skabe et

effektivt energimarked, der både kan styrke EU’s energiforsyningssikkerhed, konkurrenceevne og bæ-

redygtighed. EU’s 2030-mål for CO2-reduktioner, vedvarende energi og energieffektivitet tjener som

vigtige skridt på vejen til at realisere dette mål.

Regeringen støtter Kommissionens sigte mod en mere integreret klima- og energipolitik, der tilstræber

større sammenhæng og synergi mellem de forskellige elementer i energi- og klimapolitikken, herunder

bedre koordinering med relevante politikområder (eksempelvis handels-, udenrigs-, transport- og

landbrugspolitikken).

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med det langsigtede perspektiv for at nå klima- og energimålsætningerne for 2030 og 2050 in mente,

mener regeringen, at Energiunionen skal:



Sikre at det indre energimarked, som bør være kernen i Energiunionen, fuldt ud implementeres og

styrkes yderligere for at fremme forsyningssikkerheden og sikre konkurrencedygtige energipriser.

Styrket regionalt samarbejde, fremme af markedssignaler i el- og gasreguleringen og udbygning af

energiinfrastrukturen med pligt til at holde forbindelserne åbne er væsentlige redskaber i den

sammenhæng. Udviklingen af øget fleksibilitet på både udbuds- og efterspørgselssiden i navnlig

elmarkedet er afgørende elementer i bestræbelserne på at absorbere betydelige mængder fluktu-

erende VE på omkostningseffektiv vis.

Fortsat fokusere på reduktion af energiforbruget via energieffektiviseringer og udbygning af vedva-

rende energi som væsentligste midler til at nå EU’s langsigtede energi- og klimamål. Et effektivt

og ubureaukratisk forvaltningssystem til at sikre opfyldelse af 2030-målene vil i den forbindelse

være helt afgørende, og det kan samtidig fremme fuld implementering af det indre energimarked.

Gennemføre en strukturel reform af EU’s kvotehandelssystem med henblik på at sikre et tilstræk-

keligt prissignal som incitament til investeringer i vedvarende energi. Et væsentligt styrket kvote-

handelssystem er centralt for EU’s indsats for at opfylde de langsigtede klimamålsætninger.

Styrke europæisk energidiplomati i lyset af de senere års geopolitiske begivenheder og den globa-

le konkurrence om energiressourcer. En styrkelse af EU’s eksterne energipolitik og partnerskaber

og bedre koordinering af EU’s eksterne energipolitik kan medvirke til at diversificere den eksterne

energiforsyning, forbedre infrastruktur og afhjælpe afbrydelser i markedet.



11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 9