PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3375 - økofin Bilag 1
Offentligt

Enhed

International Øko-

nomi

Sagsbehandler

DEPTLK

Koordineret med

Samlenotat til ECOFIN 10. marts 2015

Investeringsplan for Europa: Kommissionens forslag til en euro-

pæisk fond for strategiske investeringer

Generel indstilling

KOM(2014)903, KOM(2015)10

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Er-

hvervs- og Vækstministeriet og Finansministeriet

Implementeringen af det styrkede banksamarbejde

- Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Bidrag til Det Europæiske Råd 19.-20. marts 2015: landespecifik-

ke økonomiske analyser og de overordnede økonomisk-politiske

retningslinjer (BEPG)

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Proceduren for makroøkonomiske ubalancer

- Udveksling af synspunkter

KOM(2014)904

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Portugals førtidsindfrielse af IMF-lån

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10.

marts 2015, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt

rådsmøde med henblik på vedtagelse.

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Side 2

Sagsnr.

2015 - 1583

Doknr.

211998

Dato

27-02-2014

Side 9

Side 11

Side 14

Side 16

Side 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Investeringsplan for Europa: Kommissionens forslag til en

europæisk fond for strategiske investeringer

KOM(2014) 903, KOM(2015)10

Resumé

Formandskabet ventes på ECOFIN d. 10. marts 2015 at søge at nå en generel indstil-

ling om forslaget til forordning om en ny europæisk strategisk investeringsfond (EFSI).

Herefter vil forhandlingerne med Europa-Parlamentet kunne indledes. Regeringen

støtter generelt kompromisforslaget, som imødekommer en række væsentlige danske

prioriteter.

Sagen er beskrevet i et prioriteret uddrag. Der henvises også til samlenotat forelagt

Folketingets Europaudvalg, senest ifm. ECOFIN d. 27. januar og 17. februar 2015.

Baggrund

Kommissionen fremlagde d. 13. januar 2015 et forslag om oprettelsen af en ny euro-

pæisk strategisk investeringsfond (European Fund for Strategic Investments – EFSI).

Udover EFSI indebærer Kommissionens forslag også etableringen af et investerings-

rådgivningsorgan (EIAH) samt etablering af en portefølje af investeringsprojekter på

EU-niveau til generel information for investorer om projekter (’project pipeline’).

EFSI skal ifølge forslaget fremme investeringerne i EU og virksomheders adgang til

finansiering. EFSI skal målrettes projekter, som kan levere stor merværdi i form af

jobskabelse og vækst i EU. Rådet og Europa-Parlamentet sigter på at nå til enighed

om EFSI i juni i år, så EFSI kan få effekt i midten af i år.

Sigtet med EFSI er at mobilisere op til 315 mia. euro i nye investeringer i 2015-17 via

garantier på 21 mia. euro, heraf 16 mia. euro fra EU-budgettet og 5 mia. euro fra EIB.

EFSI skal på denne måde være en risikobærende kapacitet for EIB, så private inve-

storer kan tiltrækkes og det samlede investeringsomfang på 315 mia. euro kan nås.

ECOFIN d. 10. marts 2015

Siden forslagets fremsættelse er der pågået politiske og tekniske drøftelser. Formand-

skabet fremlagde umiddelbart efter drøftelsen på ECOFIN d. 17. februar 2015 et kom-

promisforslag på baggrund af Kommissionens forslag. Formandskabet lægger op til,

at ECOFIN d. 10. marts 2015 når til enighed om en generel indstilling. Herefter vil

forhandlinger med Europa-Parlamentet kunne indledes.

Indhold

Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag til for-

ordning. Nedenfor er beskrevet de centrale elementer i Kommissionens forslag og

kompromisforslaget fsva. disse elementer. De centrale elementer i forslaget vedrører:



Etablering af EFSI



En EFSI-aftale til indgåelse mellem Kommissionen og EIB



Ledelse (governance) af EFSI



Kriterier for udvælgelse af projekter under EFSI



EU-garantien til EIB til finansiering af EFSI



Oprettelsen af en EU-garantifond



Anvendelse af EU’s budget til finansiering af EFSI



EFSI’ levetid og genopfyldning af EU-garantien



Etablering af et nyt investeringsrådgivningsorgan (EIAH)



Etablering af en portefølje af investeringsprojekter på EU-niveau til generel in-

formation for investorer (EU ’project pipeline’)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Politisk kontrol og rapportering

Etablering af EFSI

Kommissionens forslag indebærer, at EFSI etableres som en integreret men klart

adskilt del i EIB. Dette er fastholdt i kompromisforslaget.

EFSI-aftalen til indgåelse mellem Kommissionen og EIB

Specifikke, ikke-essentielle og afgrænsede bestemmelser vedr. EFSI foreslås udmøn-

tet i en særskilt EFSI-aftale mellem Kommissionen og EIB. Sammenlignet med Kom-

missionens forslag præciserer og afgrænser kompromisforslaget i højere grad de be-

stemmelser, som skal indeholdes i EFSI-aftalen.

Ifølge kompromisforslaget vil EFSI-aftalen skulle præcisere følgende:



Bestemmelser vedr. etableringen af EFSI i regi af EIB såvel som størrelsen

og betingelserne for det finansielle bidrag ydet af EIB til EFSI, jf. ovenfor.

Prisfastsættelsen (fastsættelse af rentevilkår mv.) ifm. EU-garantien til EIB vil

skulle være i overensstemmelse med EIB’s generelle prispolitikker.



Governance-mekanismer vedr. EFSI, som vil skulle være i overensstemmel-

se med statutten for EIB som fastlagt i EU-traktaten. Projekter hvor EFSI’s in-

vesteringskomité har godkendt brug af EU-garantien vil også skulle godken-

des af EIB’s styrende organer.



De nærmere bestemmelser vedr. EU-garantien til EIB, som skal være en

ubetinget, uigenkaldelig, førsteprioritets garanti til EIB. Disse bestemmelser

skal bl.a. indebære, at afkast skal fordeles blandt bidragsydere til EFSI ift.

størrelsen af den risiko, som de hver især påtager sig. Bestemmelserne skal

desuden vedrøre dækningsniveau, aktivering af garantien mv.



Bestemmelser vedr. EFSI’s investeringskomités godkendelse af brug af EU-

garantien for projekter eller til investeringsplatforme og nationale vækstfonde.



Procedurerne for forelæggelse af investeringsforslag for investeringskomité-

en til overvejelse og for godkendelse af brug EU-garantien til projekter.



Bestemmelser vedr. rapportering, overvågning og evaluering af EFSI.



Procedurerne for en ændring af aftalen, som kan finde sted på initiativ af

Kommissionen og EIB og med orientering af Rådet og Europa-Parlamentet.

Det er forventningen, at Kommissionen og EIB vil nå enighed om EFSI-aftalen umid-

delbart efter, at Rådet og Europa-Parlamentet er nået til enighed om EFSI-

forordningen. Kompromisforslaget ventes at lægge op til, at EFSI-aftalen besluttes af

Kommissionen som en delegeret retsakt.

Ledelse (governance) af EFSI

Kommissionens forslag indebærer, at der oprettes en bestyrelse i EFSI (”Steering

Board”), som skal fastlægge retningslinjer for EFSI, bl.a. fondens risikoprofil og de

nærmere kriterier for, hvilke projekter EFSI skal støtte.

Kommissionen foreslår, at direkte bidragsydere tildeles en plads i bestyrelsen, og at

deres stemmeandele afhænger af deres bidrag til EFSI. EU-landene deltager i EFSI

via det fælles EU-bidrag. Kommissionen foreslår, at den får en plads i bestyrelsen

som repræsentant for de fælles EU-institutioner, og at den skal sidde i bestyrelsen

sammen med EIB. Ifølge Kommissionens forslag kan medlemslandene yde direkte

bidrag til EFSI i form af kapitalindskud eller garantier. Andre tredjeparter end med-

lemslandene, fx private investorer og nationale vækstfonde, kan også bidrage direkte

til EFSI.

Kompromisforslaget indebærer, at medlemslandene og andre tredjeparter vil kunne

yde direkte bidrag til EFSI. Kompromisforslaget indebærer imidlertid, at medlemslan-

dene og andre tredjeparter ikke vil kunne opnå plads og stemmer i EFSI’s bestyrelse.

Det vil alene være forbeholdt Kommissionen og EIB. Kommissionen og EIB vil opnå

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stemmeandele svarende til hhv. bidraget fra EU-budgettet og EIB, jf. ovenfor. Besty-

relsen vil skulle søge at træffe beslutninger med konsensus.

Udover direkte bidrag kan tredjeparter stille finansiering til rådighed via såkaldte inve-

steringsplatforme. Disse kan fx oprettes på nationalt niveau og fremme investeringer

på fx energiområdet. Landene og andre tredjeparter kan også deltage med finansie-

ring i specifikke investeringsprojekter.

Der nedsættes en investeringskomité, som sammensættes af eksperter på området.

Komitéen udpeges af bestyrelsen og skal bl.a. godkende brug af EU-garantien for

projekter, som opfylder kriterierne for finansiering via EFSI. Der skal desuden udpeges

en direktør, som vil varetage den daglige ledelse af EFSI. Kommissionen foreslår, at

investeringskomitéen består af seks eksperter samt direktøren. Kompromisforslaget

lægger op til, at komitéen skal bestå af otte eksperter i stedet for seks. Det understre-

ges desuden, at komitéens medlemmer skal udføre deres opgaver upartisk, i EFSI’s

interesser og uden påvirkning fra EIB, EU-institutionerne eller medlemslandene.

Kriterier for udvælgelse af projekter under EFSI

Kommissionens forslag lægger op til, at EFSI skal målrettes projekter, som kan give

høj økonomisk og social merværdi. EFSI skal ifølge Kommissionen særligt målrettes

projekter, som kan fremme jobskabelse, langsigtet vækst og konkurrence. EFSI skal

understøtte finansiering af projekter, som er kommercielt og teknisk holdbare. Kom-

missionens forslag lægger op til, at projekter til finansiering vha. EFSI skal udvælges

uafhængigt af deres geografiske placering, og alene på deres kvaliteter.

I fastlæggelsen af sin investeringspolitik vil EFSI’s bestyrelse skulle tage højde for

behovet for at undgå en uforholdsmæssig stor eksponering mod en given sektor eller

geografisk område.

Kommissionens forslag til kriterier for udvælgelse af projekter under EFSI er generelt

fastholdt i kompromisforslaget. Kompromisforslaget præciserer, at EFSI skal under-

støtte projekter, som er konsistente med EU’s politikker, er økonomisk og teknisk

holdbare, leverer merværdi ift. eksisterende institutioner og instrumenter, samt i videst

mulige omfang søger at mobilisere privat kapital.

Kompromisforslaget fastholder og præciserer Kommissionens forslag om, at EFSI skal

fremme investeringer indenfor områderne:



Infrastruktur,



Forskning, udvikling og innovation,



Uddannelse, sundhed og informations- og kommunikationsteknologi (IKT),



Energisektoren, herunder vedvarende energi og energieffektivitet,



Finansiering til virksomheder, herunder SMV’er.

EU-garantien til EIB til finansiering af EFSI

Kommissionens forslag lægger op til, at EU-garantien til EIB ikke på noget tidspunkt

skal udgøre mere end 16 mia. euro. EU-garantien skal dække EIB’s eventuelle tab på

finansierings- og investeringsaktiviteter som led i EFSI. De samlede betalinger fra EU-

budgettet til EIB kan ikke overstige de 16 mia. euro, dvs. EU-budgettets samlede ek-

sponering ift. EFSI/EIB vil være begrænset til 16 mia. euro. Heraf kan højst 2,5 mia.

euro ifølge Kommissionens forslag gå til EIB’s finansiering af Den Europæiske Inve-

steringsfond (EIF) som led i EIB’s finansierings- og investeringsaktiviteter under EFSI.

Disse bestemmelser er fastholdt og gjort klarere i kompromisforslaget.

Kompromisforslaget præciserer, at EU-garantien også vil være til rådighed for EIB til

støtte af investeringsplatforme, som målrettes specifikke sektorer, og nationale vækst-

fonde, som investerer i projekter i overensstemmelse med EFSI-forordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag om, at EIB kan aktivere EU-

garantien svarende til højst 1 pct. af EU’s samlede udestående garantiforpligtigelse til

EIB mhp. at få dækket betalinger, som er søgt opkrævet fra fx de virksomheder, som

opnår gavn af EIB’s finansiering- og investeringsaktiviteter under EFSI, men som ikke

modtages af EIB.

Kommissionens forslag lægger op til, at projekter besluttet af EIB fra 1. januar 2015

frem til EFSI-aftalen er underskrevet og EFSI’s nye organisation er på plads, kan blive

omfattet af EU-garantien til EIB under EFSI – efter en konkret vurdering, såfremt de

relevante kriterier herfor er opfyldte. Denne mulighed er fastholdt i kompromisforsla-

get.

Oprettelsen af en EU-garantifond

Kommissionen lægger op til, at EU-garantien til EIB på 16 mia. euro understøttes af

en hensættelse på 8 mia. euro fra EU-budgettet til en EU-garantifond, hvorfra EIB kan

betales i tilfælde af, at EU-garantien til EIB aktiveres. Dvs. garantifondens målniveau

skal ifølge forslaget udgøre 50 pct. af EU-garantiforpligtigelse til EIB.

Kommissionens forslag lægger op til, at Kommissionen – via en delegeret retsakt –

årligt kan op- eller nedjustere garantifondens målniveau på de 8 mia. euro med 10 pct.

af garantifondens målniveau.

I kompromisforslaget er muligheden for Kommissionen for vedtagelse af en delegeret

mhp. ændring af garantifondens målniveau udgået. Kompromisforslaget ventes i ste-

det at lægge op til, at ændringer af garantifondens målniveau på 50 pct. skal besluttes

af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige beslutningsprocedure. Derud-

over fastholdes generelt Kommissionens forslag ift. garantifonden.

Anvendelse af EU’s budget til finansiering af EFSI

Kommissionen foreslår, at de 8 mia. euro til garantifonden finansieres via midler fra

EU-budgetprogrammerne Horizon 2020 (2,7 mia. euro) og Connecting Europa-

faciliteten (3,3 mia. euro) (CEF) samt EU-budgettets margin (2 mia. euro).

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag til finansiering af EFSI.

EFSI’ levetid og genopfyldning af EU-garantien

Kommissionen lægger op til en løbende evaluering af EFSI, men foreslår ingen ud-

løbsdato for EFSI.

Kompromisforslaget lægger derimod op til, at Rådet og Europa-Parlamentet aktivt skal

træffe en ny beslutning efter en uafhængig evaluering samt på forslag fra Kommissio-

nen, om hvorvidt EFSI skal fortsætte efter juni 2020, dvs. en beslutning om hvorvidt

investeringskomitéen under EFSI skal kunne bruge EU-garantien og EIB skal kunne

foretage investerings- og finansieringsaktiviteter under EFSI efter juni 2020. Denne

evaluering skal finde sted tre år efter EFSI er etableret. Der er dermed som udgangs-

punkt ikke lagt op til, at EFSI skal være en permanent konstruktion.

Spørgsmålet om EFSI’s levetid skal ses i sammenhæng med et andet centralt tema,

som er, hvorvidt garantien fra EU-budgettet til EIB skal kunne ”genopfyldes” med lø-

bende afkast på garantien mv. til garantifonden, såfremt EIB påføres tab og garantien

aktiveres. Kompromisforslaget lægger op til, at EU-garantien vil kunne genopfyldes i

fire år efter EFSI-forordningens ikrafttrædelse, hvorefter denne mulighed bortfalder.

Muligheden for at genopfylde garantien ændrer formelt ikke på garantiforpligtigelsen

på 16 mia. euro for EU-budgettet, men indebærer, at den samlede garanti til EIB kan

overstige de 16 mia. euro, når der tages højde for mulige afkast mv. på garantien.

Etablering af et nyt investeringsrådgivningsorgan (EIAH)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge Kommissionens forslag skal der oprettes et investeringsrådgivningsorgan (Eu-

ropean Investment Advisory Hub – EIAH) i regi af EIB. EIAH skal kunne yde generel

rådgivning vedr. identifikation, forberedelse og udvikling af investeringsprojekter. EU-

budgettet foreslås i Kommissionens forslag – afhængig af behov – at skulle bidrage

med op til 20 mio. euro årligt til finansiering af EIAH.

Oprettelsen af EIAH fastholdes med kompromisforslaget. Kompromisforslaget præci-

serer, at Kommissionen og EIB skal nå til enighed om en aftale, som etablerer og

udmønter de nærmere bestemmelser vedr. EIAH. Det præciseres desuden, at bidra-

get fra EU-budgettet på årligt 20 mio. euro til EIAH er et maksimum. Kompromisfor-

slaget lægger op til, at EIB løbende skal evaluere EIAH.

Etablering af en portefølje af investeringsprojekter på EU-niveau til generel information

for investorer (EU ’project pipeline’)

Kommissionens forslag lægger op til, at Kommissionen, EIB og medlemslandene skal

etablere, opdatere og offentliggøre lister over investeringsprojekter af europæisk be-

tydning (project pipelines). Kompromisforslaget lægger op til, at Kommissionen og EIB

skal oprette en projekt pipeline på EU-niveau. Medlemslandene kan vælge at bidrage

hertil. Kompromisforslaget indebærer derimod ikke en forpligtigelse for medlemslan-

dene til at oprette nationale pipelines. Kompromisforslaget præciserer, at projekt pipe-

lines alene er mhp. at fremme projekters synlighed for investorer, og ikke vil have

sammenhæng med, hvilke projekter der opnår eller ikke opnår finansiering fra EFSI.

Politisk kontrol og rapportering vedr. EFSI

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag vedr. politisk kontrol

og rapportering vedr. EFSI.

Kompromisforslaget lægger op til, at Europa-Parlamentet og Rådet kan anmode den

administrerende direktør om at rapportere om EFSI’s virke til disse institutioner. På

anmodning fra Rådet og Europa-Parlamentet vil Kommissionen skulle rapportere om

EFSI-forordningens funktion. Kompromisforslaget fastlægger desuden bestemmelser

vedr. Kommissionens rapportering om situationen for EU-garantifonden.

EIB skal ifølge kompromisforslaget, i samarbejde med EIF hvor relevant, løbende

rapportere til Kommissionen om EIB’s finansierings- og investeringsaktiviteter under

EFSI. EIB skal ligeledes, i samarbejde med EIF hvor relevant, årligt rapportere til Rå-

det og Europa-Parlamentet om EIB’s aktiviteter under EFSI.

Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag til etablering af EFSI er fremsat med hjemmel artikel 172, 173,

175 stk. 3 og artikel 182, stk. 1 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmå-

de (TEUF). Forslaget skal vedtages af både Europa-Parlamentet og Rådet, jf. den

almindelige EU beslutningsprocedure.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget om etablering af EFSI er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet og at formålet med EFSI, herunder fremme af investeringerne

i EU og virksomheders adgang til finansiering, ikke i tilstrækkelig grad kan nås af med-

lemslandene på egen hånd, men bedre kan nås på EU-niveau.

Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets støtter et styrket fokus i EU på at fremme investeringer. Parla-

mentet støtter generelt den af Kommissionen foreslåede investeringsplan. Parlamen-

tet har endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag til EFSI.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Initiativer på EU-niveau til at fremme investeringsaktiviteten i EU, som indebærer an-

vendelse af offentlige midler under EU-budgettet, har statsfinansielle konsekvenser

via det danske EU-bidrag. Danmark finansierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU's bud-

get. Ift. den foreslåede samlede EU-garantiforpligtigelse via EU-budgettet på 16 mia.

euro svarer det til en dansk garantistillelse via EU’s budget på ca. 2,4 mia. kr.

Kommissionens foreslåede investeringsplan, herunder etableringen af EFSI, vil kunne

have statsfinansielle konsekvenser. Potentielle statsfinansielle konsekvenser vil gene-

relt afhænge af finansieringen af EFSI og af de investeringsprojekter og udfaldet her-

af, som iværksættes under EFSI.

Omprioriteringen af midler fra Horizon 2020 og Connecting Europe-faciliteten kan føre

til færre EU-tilskud til danske forsknings- og infrastrukturprojekter, som typisk modta-

ger støtte fra disse to budgetprogrammer. Det er uvist, hvorvidt dette kan modsvares

af nye investeringsprojekter afledt af EFSI.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Initiativer til fremme af investeringerne i EU, herunder etablering af EFSI, vil kunne

have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang investeringerne bi-

drager til et højere og mere stabilt niveau af velstand og beskæftigelse. Dette vil for

Danmark imidlertid også afhænge af finansieringen af investeringerne, herunder en

eventuel omprioritering af allerede allokerede EU-midler og virkningerne heraf.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om tiltag til fremme af investeringer i EU er forelagt Folketingets Europaudvalg

forud for ECOFIN d. 14. oktober og d. 9. december 2014. Sagen om Kommissionens

EFSI-forslag blev forelagt forud for ECOFIN d. 27. januar og d. 17. februar 2015.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen støtter investeringsplanen for Europa, herunder etableringen af en euro-

pæisk fond for strategiske investeringer (EFSI), mhp. at fremme investeringer, vækst,

beskæftigelse og konkurrenceevne i EU.

Regeringen kan generelt støtte kompromisforslaget vedr. EFSI og kan støtte den

enighed i Rådet om formandskabets kompromisforslag, som der er lagt op til.

Regeringen støtter, at EFSI har et klart fokus på at understøtte private investeringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen støtter de kriterier for udvælgelse af projekter under EFSI, som kompro-

misforslaget lægger op til, herunder at disse projekter skal være konsistente med EU’s

politikker, er økonomisk og teknisk holdbare, leverer merværdi ift. eksisterende institu-

tioner og instrumenter, samt i videst mulige omfang søger at mobilisere privat kapital.

Regeringen støtter kompromisforslaget om, at Rådet og Europa-Parlamentet efter en

evaluering og et evt. forslag fra Kommissionen, aktivt skal beslutte, om EFSI skal fort-

sætte efter juni 2020. Regeringen kan i den forbindelse også støtte, at EU-garantien til

EIB kan genopfyldes i fire år fra EFSI-forordningens ikrafttrædelse.

Regeringen støtter kompromisforslaget om, at medlemslandene og andre tredjeparter

har mulighed for at yde direkte bidrag til EFSI, men ikke har mulighed for at opnå

plads og stemmer i EFSI’s bestyrelse. Regeringen finder det mest hensigtsmæssigt,

at det alene er Kommissionen og EIB, som sidder i EFSI’s bestyrelse.

Regeringen støtter, at væsentlige elementer vedr. EFSI fastlægges i forordningen,

hvor alle medlemslande deltager i drøftelserne, og præciseres i EFSI-aftalen. Rege-

ringen støtter desuden, at medlemslandene endosserer udkastet til EFSI-aftale, evt.

via en delegeret retsakt.

Regeringen kan støtte kompromisforslaget om, at Horizon 2020 og Connecting Euro-

pa-faciliteten bidrager til finansieringen af EFSI. Dog bemærkes, at finansieringen af

EFSI, herunder via Connecting Europe-faciliteten og Horizon 2020 kan have en række

uhensigtsmæssige konsekvenser. Erfaringer viser, at programmerne er forbundet med

stor EU-merværdi. Regeringen lægger vægt på, at de projekter som finansieres af

EFSI, også er projekter med de formål, som oprindeligt var tiltænkt midlerne. Regerin-

gen er fortsat opmærksom på konsekvenserne af forslaget for de samlede midler i

Connecting Europe-faciliteten og Horizon 2020.

Regeringen støtter etableringen af investeringsrådgivningsorganet (EIAH). Der læg-

ges vægt på, at bidraget til finansiering af EIAH fra EU-budgettet på årligt 20 mio. euro

netop er et maksimum og at udnyttelse af dette loft vil afhænge af behovet. Det støt-

tes, at EIB løbende evaluerer EIAH.

Regeringen støtter, at Kommissionen og EIB opretter og vedligeholder en EU projekt

pipeline mhp. generel information til investorer om projekter. Det støttes, at medlems-

landene kan vælge at bidrage hertil.

Andre landes holdning

Medlemslandene ventes at kunne støtte kompromisforslaget om EFSI. Landene vur-

deres bredt at støtte et fokus på at genoprette investeringsniveauet i EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Implementering af det styrkede banksamarbejde

KOM-nr. foreligger ikke.

Resumé

Kommissionen og evt. ECB ventes på det kommende ECOFIN at orientere om status

for det styrkede banksamarbejde.

Orienteringen ventes især at dreje sig om status for etableringen af den fælles afvik-

lingsinstans, status for ratifikationen af den mellemstatslige aftale om den fælles afvik-

lingsfond samt status for national implementering af direktivet om genopretning og

afvikling af nødlidende kreditinstitutter (BRRD).

Der er ikke lagt op til substansdrøftelser eller nærmere beslutninger herom på ECO-

FIN.

Baggrund og indhold

Den fælles tilsynsmekanisme er aktiveret pr. 4. november 2014. Dette skete efter

gennemførelsen af en omfattende sundhedsvurdering af de største kreditinstitutter i

de deltagende lande.

Den fælles afviklingsmekanisme er aktuelt under opbygning. Rådet har udpeget de

fem faste medlemmer af bestyrelsen i den fælles afviklingsinstans, som ventes at

indtræde i deres position fra marts. Afviklingsinstansen vil først kunne anvende afvik-

lingsværktøjerne og den sektorfinansierede afviklingsfond fra 1. januar 2016. Indtil da

vil afviklingsinstansen påbegynde krisehåndteringsplanlægning for institutterne i de

deltagende lande (herunder udarbejdelse af afviklingsplaner).

Etableringen af den fælles afviklingsfond forudsætter national ratifikation af den mel-

lemstatslige aftale herom i de lande, der deltager i det styrkede banksamarbejde. Kun

få lande har imidlertid endnu ratificeret den mellemstatslige aftale.

Den fælles afviklingsmekanisme bygger på regelsættet fra direktiv om genopretning

og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (BRRD), herunder de nationale afviklings-

myndigheder, som hvert land skal etablere i medfør af direktivet, og som skal være

repræsenterede i afviklingsinstansen. Fristen for national implementering af BRRD var

1. januar 2015, men kun få lande har nået dette, herunder etableret deres nationale

afviklingsmyndigheder.

I Danmark blev to lovforslag om implementering af BRRD fremsat inden jul, og be-

handles aktuelt i Folketinget. BRRD forventes implementeret i Danmark medio 2015.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Orienteringen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring i Danmark.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side vil man tage statusorienteringen til efterretning.

Andre landes holdning

De øvrige lande ventes generelt at tage statusorienteringen til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Bidrag til Det Europæiske Råd 19.-20. marts 2015: lande-

specifikke økonomiske analyser og de overordnede økonomisk-politiske ret-

ningslinjer (BEPG)

KOM-nr. foreligger ikke.

Resumé

På ECOFIN den 10. marts 2015 ventes en præsentation af Kommissionens nye sam-

lede landespecifikke analyser under det europæiske semester. Der ventes ligeledes

en præsentation af Kommissionens kommende forslag vedr. de overordnede økono-

misk-politiske retningslinjer (BEPG). ECOFIN’s drøftelser er sammen med rådskon-

klusionerne om vækstundersøgelsen vedtaget på rådsmødet den 17. februar en del af

forberedelsen af DER den 19.-20. marts.

Der vil blive oversendt et supplerende samlenotat snarest muligt efter offentliggørel-

sen af Kommissionens samlede landespecifikke analyser.

Baggrund

Det Europæiske Råd (DER) skal på topmødet 19.-20. marts 2015 vedtage konklusio-

ner med generelle økonomisk-politiske retningslinjer til EU-landene på baggrund af

Kommissionens årlige vækstundersøgelse (Annual Growth Survey) og rådskonklusio-

ner fra bl.a. ECOFIN. ECOFIN’s rådskonklusioner vedr. vækstundersøgelsen blev

vedtaget på rådsmødet den 17. februar 2015.

Som led i strømliningen af det europæiske semester vil Kommissionen i år som noget

nyt offentligøre én samlet økonomisk analyse og vurdering af hvert EU-land, som vil

indeholde vurderinger af landenes opfølgning på sidste års landespecifikke anbefalin-

ger og de dybdegående analyser for de 16 lande, der blev udpeget i den seneste

varslingsrapport under makroubalanceproceduren. Danmark er i år ikke blevet udpe-

get til en dybdegående analyse. Den økonomiske analyse for Danmark vil derfor pri-

mært fokusere på opfølgningen på de landespecifikke anbefalinger til Danmark.

EU-landene kan herefter tage højde for Kommissionens landespecifikke økonomiske

analyser, når de fremlægger deres stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale

reformprogrammer inden udgangen af april.

Kommissionen ventes ligeledes at fremlægge forslag vedr. de overordnede økono-

misk-politiske retningslinjer (BEPG). De nuværende BEPG, vedtaget 13. juli 2010,

udstikker følgende retningslinjer for EU’s og EU-landenes økonomiske politikker: 1)

Sikre de offentlige finansers kvalitet og holdbarhed, 2) Rette op på makroøkonomiske

ubalancer, 3) Reducere ubalancerne i euroområdet, 4) Optimere støtten til forskning,

udvikling og innovation, styrke videntrekanten (sammenhængen mellem uddannelse,

forskning og innovation) og udnytte den digitale økonomis potentiale, 5) Forbedre

ressourceeffektiviteten, 6) Forbedre erhvervsklimaet og forbrugernes situation og mo-

dernisere industrigrundlaget for at sikre et fuldt fungerende inde marked.

Indhold

ECOFIN ventes på rådsmødet d. 10 marts at tage Kommissionens præsentation af de

landespecifikke økonomiske analyser til efterretning og drøfte Kommissionens kom-

mende udspil vedr. BEPG.

Der vil blive oversendt et supplerende samlenotat snarest muligt efter offentliggørel-

sen af Kommissionens samlede landespecifikke analyser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ECOFIN’s drøftelser vedr. de landespecifikke økonomiske analyser og BEPG er

sammen med rådskonklusionerne om vækstundersøgelsen vedtaget på rådsmødet

den 17. februar en del af forberedelsen af DER den 19.-20. marts.

De landespecifikke økonomiske analyser vil sammen med EU-landenes stabilitets- og

konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer, fremlagt inden udgangen af

april, danne grundlaget for Kommissionens forslag til landespecifikke anbefalinger,

som ventes vedtaget på ECOFIN den 19. juni.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig i sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det europæiske semester og landenes efterfølgende implementering af national øko-

nomisk politik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af medlemslandenes stabili-

tets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer vil kunne bidrage til

sikring af sunde og holdbare offentlige finanser samt velfungerende økonomier i lan-

dene og generelt understøtte vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Sager relateret til

det europæiske semester, særligt Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2015 og

varslingsrapporten under makroubalanceproceduren for 2015, blev senest forelagt

Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 17. februar 2015.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen ventes at tage præsentationen af de samlede økonomiske vurderinger af

EU-landene og drøftelsen af udspillet vedr. de overordnede økonomisk-politiske ret-

ningslinjer til efterretning.

Andre landes holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De øvrige EU-landes holdning til de landespecifikke økonomiske analyser og BEPG

kendes endnu ikke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

KOM-nr. foreligger ikke.

Resumé

Kommissionen har sent den 25. februar offentligt meddelt sine hovedkonklusioner om

håndteringen af centrale sager vedrørende Stabilitets- og Vækstpagten. Kommissio-

nen har således annonceret et forslag om, at Frankrig får en revideret henstilling, hvor

fristen for at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP forlænges med to år fra 2015 til

2017, og at Belgien, Italien og Finland ud fra en samlet vurdering ikke får henstillinger,

selv om deres offentlige finanser umiddelbart ikke er på linje med gældsreglerne.

Derudover er det muligt at Kommissionen samtidig vil følge op på situationen i de ti

andre lande med henstillinger (Cypern, Grækenland, Irland, Kroatien, Malta, Polen,

Portugal, Slovenien, Spanien og Storbritannien).

Der vil blive oversendt et supplerende samlenotat snarest muligt efter offentliggørel-

sen af Kommissionens konkrete udspil.

Baggrund

Eurolandene fremlage i oktober 2014 budgetplaner for 2015, som efterfølgende blev

vurderet af Kommissionen. Kommissionens vurdering pegede på, at der var en risiko

for at budgetplanerne fra Frankrig, Belgien og Italien ikke levede op til Pagtens krav,

og man ville derfor foretage en ny vurdering i foråret 2015 i lyset af landenes endelige

finanslove og nærmere specificerede strukturreformer.

Indhold

Kommissionens udspil angående implementering af Stabilitets- og Vækstpagten vil

vedrøre håndteringen af Frankrig, som allerede har en henstilling om at bringe det

offentlige underskud under 3 pct. af BNP senest i 2015. I Kommissionens forårsprog-

nose skønnes underskuddet at udgøre 4,1 pct. af BNP i 2015, og Frankrig ser dermed

ikke ud til at få nedbragt underskuddet tilstrækkeligt til fristen. Kommissionen skal

vurdere, om Frankrig har sikret strukturelle budgetforbedringer på linje med stram-

ningskravene i henstillingen, samtidig med at den økonomiske udvikling har været

svagere end ventet på tidspunktet for henstillingen, således at betingelserne er opfyldt

for at tildele en revideret henstilling med en forlænget frist og nye stramningskrav.

Udspillet vil også vedrøre Belgien og Italien, som ikke har henstillinger, men som i

lyset af deres budgetplaner begge er i fare for at overtræde gældsreglen, dvs. kravene

til gældsreduktion for lande med bruttogæld over 60 pct. af BNP, samt Finland, hvor

gælden ventes at overskride 60 pct. af BNP i 2015 og 2016.

Kommissionen har sent den 25. februar offentligt meddelt sine hovedkonklusioner om

håndteringen af disse sager vedrørende Stabilitets- og Vækstpagten. Kommissionen

har således annonceret et forslag om, at Frankrig får en revideret henstilling, hvor

fristen for at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP forlænges med to år fra 2015 til

2017, og at Belgien, Italien og Finland ud fra en samlet vurdering ikke får henstillinger,

selv om deres offentlige finanser umiddelbart ikke er på linje med gældsreglerne..

Derudover er det muligt at Kommissionen samtidig vil følge op på situationen i de ti

andre lande med henstillinger (Cypern, Grækenland, Irland, Kroatien, Malta, Polen,

Portugal, Slovenien, Spanien og Storbritannien).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der vil blive oversendt et supplerende samlenotat snarest muligt efter offentliggørel-

sen af Kommissionens konkrete udspil.

Hjemmelsgrundlag

EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud har hjemmel i Traktatens artikel

126. Kommissionens forslag er begrundet i Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende

del, dvs. i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97, som senest revideret ved forordning

1177/2011. For så vidt angår beslutninger vedr. eurolande vedtages disse af Rådet

med kvalificeret flertal blandt eurolandene, jf. Traktatens artikel 136. Det land, som

beslutningen vedrører, har ikke selv har stemmeret. Beslutninger vedr. ikke-eurolande

vedtages med kvalificeret flertal blandt alle EU-lande, undtagen det land, som beslut-

ningen vedrører.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder efter-

levelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter, vil un-

derstøtte vækst og beskæftigelse i Danmark.

Andre EU-landes konsolidering af de offentlige finanser har positive effekter på den

langsigtede samlede økonomiske udvikling i Europa, herunder tilliden til finanspolitik-

ken.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sager under dagsordenspunktet

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

løbende forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-møderne. De aktuelle

sager er alle indledt og behandlet i perioden 2008-14.

Holdning

Regeringen lægger vægt på, at EU-landene lever op til EU’s fælles regler om finans-

politik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, således at der sik-

res en sund økonomisk udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed, og der for-

hindres en ny eskalering af gældskrisen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 5: Proceduren for makroøkonomiske ubalancer

KOM(2014)904

Resumé

ECOFIN ventes d. 10. marts 2015 at drøfte Kommissionens dybdegående analyser af

potentielle makroøkonomiske ubalancer og evt. drøfte og nye skridt i proceduren for

økonomiske ubalancer. Kommissionen har sent den 25. februar offentligt meddelt sine

hovedkonklusioner om håndteringen af centrale sager vedrørende makroubalance-

proceduren.

Baggrund og indhold

Kommissionen offentliggør sine dybdegående analyser under proceduren for makro-

økonomiske ubalancer som led i det europæiske semester 2015. Der er lavet dybde-

gående analyser af 16 medlemslande: Kroatien, Italien, Slovenien, Irland, Spanien,

Frankrig, Ungarn, Belgien, Bulgarien, Tyskland, Nederlandene, Finland, Sverige, UK,

Portugal og Rumænien. Disse lande blev udpeget til dybdegående analyse i Kommis-

sionens varslingsrapport fra november 2014.

De dybdegående analyser af de 16 udpegede lande vil være en del af den samlede

økonomiske analyse og vurdering af hvert EU-land, og som også vil indeholde vurde-

ringer af landenes opfølgning på sidste års landespecifikke anbefalinger (jf. særskilt

dagsordenspunkt).

Danmark er i dette års gennemførelse af makroubalanceproceduren ikke blevet udpe-

get til en dybdegående analyse. Den økonomiske analyse for Danmark vil derfor pri-

mært fokusere på opfølgningen på de landespecifikke anbefalinger til Danmark.

Kommissionens dybdegående analyser kan give anledning til en konklusion om, at et

land ikke er påvirket af ubalancer, er påvirket af ubalancer, eller er påvirket af alvorlige

ubalancer (uforholdsmæssigt store ubalancer). I førstnævnte tilfælde vil der som ud-

gangspunkt ikke blive tale om yderligere skridt i proceduren. I sidstnævnte to tilfælde

kan Kommissionen fremsætte forslag om enten landespecifikke anbefalinger under

det europæiske semester vedr. ubalancer eller forslag om en henstilling om korrektion

af alvorlige ubalancer.

Kommissionen har sent den 25. februar offentligt meddelt sine hovedkonklusioner om

håndteringen af centrale sager vedrørende makroubalanceproceduren. Kommissionen

har således annonceret en skærpelse af proceduren for Frankrig og Bulgarien, der nu

vurderes at have alvorlige ubalancer, og for Tyskland, der har ubalancer, samt en

åbning af makroubalanceproceduren for Portugal og Rumænien og en aftrapning af

proceduren for Slovenien.

Kommissionen lægger op til, at der i maj 2015 skal tages stilling til henstillinger til

Frankrig og Kroatien (åbning af makroubalanceprocedurens korrigerende del), som

Kommissionen vurderer, er påvirket af alvorlige ubalancer, efter en vurdering af disse

landes nationale reformprogrammer og stabilitets- og konvergensprogrammer.

ECOFIN ventes d. 10. marts 2015 at drøfte Kommissionens udspil.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig i sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Makroubalanceproceduren vil kunne have positive samfundsøkonomiske konsekven-

ser, i det omfang proceduren gennem en konsistent gennemførelse af reglerne bidra-

ger til at understøtte makroøkonomisk stabilitet og dermed bæredygtig vækst og be-

skæftigelse i medlemslandene.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat vedr. Kommissionens varslingsrapport som led i det europæiske semester

2015 er forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 9. december 2014.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen forventer at kunne støtte Kommissionens dybdegående analyser og i

forlængelse heraf støtte forslag til opfølgning herpå. Regeringen støtter og lægger

vægt på en troværdig og konsistent gennemførelse af makroubalanceproceduren,

herunder at der tages videre skridt i proceduren i form af henstillinger til lande med

alvorlige ubalancer, når det måtte være velbegrundet.

Andre landes holdning

Medlemslandene forventes generelt at kunne støtte Kommissionens dybdegående

analyser og forslag til opfølgning herpå.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Portugals førtidsindfrielse af IMF-lån

KOM-nr. foreligger ikke.

Resumé

De portugisiske myndigheder har meddelt, at man ønsker at førtidsindfri en del af det

lån, som er ydet af IMF som led i det internationale låneprogram til Portugal i 2011-

2014.

En førtidig indfrielse af IMF-lånet alene forudsætter de øvrige långiveres accept, her-

under EU, som har ydet et lån på 26 mia. EUR til Portugal gennem EU28-

lånefaciliteten EFSM (hvoraf 24,3 mia. blev udbetalt).

ECOFIN ventes i nær fremtid at træffe beslutning om at imødekomme det portugisiske

ønske.

Baggrund og indhold

I foråret 2011 blev der vedtaget et samlet låne- og tilpasningsprogram til Portugal på i

alt 78 mia. EUR på baggrund af Portugals tab af adgang til markedsfinansiering under

gældskrisen. Lånene blev udbetalt over genopretningsprogrammets tidshorisont frem

til starten af 2014 betinget af Portugals løbende tilfredsstillende implementering af

genopretningsprogrammet.

Som en del af finansieringen af låneprogrammet har IMF ydet et lån på 23,7 mia. SDR

(ca. 26 mia. EUR), hvoraf 22,9 mia. SDR (ca. 25,1 mia. EUR) blev udbetalt. Hertil

kommer et lånebidrag fra EU28 via lånemekanismen EFSM på 26 mia. EUR, hvoraf

24,3 mia. EUR blev udbetalt, samt et lånebidrag fra eurolandenes midlertidige lånefa-

cilitet EFSF på 26 mia. EUR, som blev udbetalt i sin helhed.

Tabel 1

Sammensætning af låneprogrammet til Portugal

Mia. euro

Portugal (2011-14)

Eurolande (EFSF)

26,0 (26,0)

EU28

26,0 (24,3)

IMF

26,0 (25,1)

I alt

78,0 (75,4)

Anm.: Tallene angiver lånerammen. De udbetalte beløb fremgår i parentes.

EFSF=European Financial Stability Facility

Kilde: Kommissionen, IMF

Portugal planlægger at førtidsindfri op til 11,5 mia. SDR (ca. 14 mia. EUR) af de 23,7

mia. SDR, som er ydet i lån fra IMF. Det skyldes, at renten på lånet fra IMF er højere

end renterne på lånene fra de øvrige internationale långivere (EU og euro-landene) og

højere end de renter Portugal aktuelt kan opnå på almindelige markedsvilkår.

Det fremgår af låneaftalerne med de øvrige långivere, at enhver førtidig indfrielse af

lån i udgangspunktet skal ske pro rata mellem de pågældende långivere, således at

Portugal skal tilbagebetale alle långivere proportionalt. En førtidig indfrielse af IMF-

lånet alene forudsætter således de øvrige långiveres accept.

Portugals delvise førtidsindfrielse af det dyrere lånebidrag fra IMF kan medvirke til at

lette Portugals samlede tilbagebetalingsbyrde sammenholdt med en situation, hvor

Portugal ikke delvist førtidsindfrier IMF-lånet, fordi dyrere IMF-lån erstattes med billi-

gere markedsfinansiering. Det er forventningen, at den lånefinansiering, der erstatter

IMF-lånet vil have mindst samme løbetid som restløbetiden på IMF-lånene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En delvis førtidsindfrielse af IMF-lånebidraget alene vurderes at bidrage til genopret-

ningen af Portugals offentlige finanser og økonomi, som var formålet med lånepro-

grammet. Det er aktuelt fortsat forventningen, at Portugal vil være i stand til at tilbage-

betale de øvrige långivere som planlagt, og at en delvis førtidsindfrielse ikke i sig selv

øger risikoen for de øvrige lån. Det hænger også sammen med, at IMF-lånene er for-

anstillet de øvrige lånebidrag, og at den delvise førtidsindfrielse dermed fjerner en

betydelig fordring på Portugal, som er foranstillet de øvrige lån.

Idet lånebidraget fra IMF alene førtidsindfries delvist, forventes IMF’s involvering i

opfølgningen på låneprogrammet at fortsætte som hidtil, herunder gennem fortsatte

regelmæssig missioner til Portugal.

Hjemmelsgrundlag

EFSM’s lånebidrag til det internationale låneprogram til Portugal er hjemlet i Rådets

forordning 407/2010 af 11. maj 2010, der etablerer EFSM. Ifølge forordningen træffer

Rådet beslutning med kvalificeret flertal om ydelsen af lånet, de økonomisk-politisk

betingelser for lånet samt efterfølgende ændringer heri.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring i Danmark.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Portugals førtidsindfrielse af IMF-lån har ikke tidligere været forelagt for

Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støttes en imødekommelse af det portugisiske ønske, som vil bidrage

til at understøtte Portugals gældsholdbarhed og dermed den igangværende genopret-

ning af portugisisk økonomi yderligere. Der vurderes i det konkrete tilfælde ikke at

være risici for EU28-lånet forbundet med førtidsindfrielsen af IMF-lånet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der lægges i forlængelse heraf også vægt på, at IMF’s involvering i programopfølg-

ning forventes at fortsætte uændret, og at det forventes, at den lånefinansiering, der

erstatter IMF-lånet vil have mindst samme løbetid som restløbetiden på IMF-lånene,

således at førtidsindfrielsen ikke øger risikoen gennem en kortere gennemsnitlig løbe-

tid af Portugals gæld.

Det forventes og forudsættes, at også eurolandene vil acceptere Portugals ønske om

en delvis førtidsindfrielse af IMF-lånebidraget uden tilsvarende pro rata førtidsindfriel-

se for så vidt angår lånet til Portugal fra eurolandenes lånefacilitet EFSF.

Andre landes holdning

Der ventes støtte til at imødekomme Portugals ønske, dog med forbehold for evt. nati-

onale parlamentariske processer i nogle lande.