PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3375 - økofin Bilag 2
Offentligt

Enhed

International Øko-

nomi

Sagsbehandler

DEPTLK

Koordineret med

Samlenotat til ECOFIN 10. marts 2015

Investeringsplan for Europa: Kommissionens forslag til en euro-

pæisk fond for strategiske investeringer

Generel indstilling

KOM(2014)903, KOM(2015)10

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Er-

hvervs- og Vækstministeriet og Finansministeriet

Implementeringen af det styrkede banksamarbejde

- Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Bidrag til Det Europæiske Råd 19.-20. marts 2015: landespecifik-

ke økonomiske analyser

- Udveksling af synspunkter

KOM (2015) 85

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

- Udveksling af synspunkter

KOM(2015)112, KOM(2015)113, KOM(2015)114 og

KOM(2015)115

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Proceduren for makroøkonomiske ubalancer

- Udveksling af synspunkter

KOM(2014)904

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Portugals førtidsindfrielse af IMF-lån

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10.

marts 2015, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt

rådsmøde med henblik på vedtagelse.

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Side 2

Sagsnr.

2015 - 1583

Doknr.

211998

Dato

04-03-2014

Side 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Supplerende notat om de landespecifikke økonomiske analyser

Dagsordenspunkt 3: Bidrag til Det Europæiske Råd 19.-20. marts 2015: lande-

specifikke økonomiske analyser og de overordnede økonomisk-politiske ret-

ningslinjer (BEPG)

KOM (2015) 85

Resumé

På ECOFIN den 10. marts 2015 ventes en præsentation af Kommissionens nye sam-

lede landespecifikke analyser under det europæiske semester. Der ventes ligeledes

en præsentation af Kommissionens kommende forslag vedr. de overordnede økono-

misk-politiske retningslinjer (BEPG). ECOFIN’s drøftelser er sammen med rådskon-

klusionerne om vækstundersøgelsen vedtaget på rådsmødet den 17. februar en del af

forberedelsen af DER den 19.-20. marts.

Baggrund

Det Europæiske Råd (DER) skal på topmødet 19.-20. marts 2015 vedtage konklusio-

ner med generelle økonomisk-politiske retningslinjer til EU-landene på baggrund af

Kommissionens årlige vækstundersøgelse (Annual Growth Survey) og rådskonklusio-

ner fra bl.a. ECOFIN. ECOFIN’s rådskonklusioner vedr. vækstundersøgelsen blev

vedtaget på rådsmødet den 17. februar 2015.

Som led i strømliningen af det europæiske semester vil Kommissionen i år som noget

nyt offentligøre én samlet økonomisk analyse og vurdering af hvert EU-land, som vil

indeholde vurderinger af landenes opfølgning på sidste års landespecifikke anbefalin-

ger og de dybdegående analyser for de 16 lande, der blev udpeget i den seneste

varslingsrapport under makroubalanceproceduren. Danmark er i år ikke blevet udpe-

get til en dybdegående analyse. Den økonomiske analyse for Danmark vil derfor pri-

mært fokusere på opfølgningen på de landespecifikke anbefalinger til Danmark.

EU-landene kan herefter tage højde for Kommissionens landespecifikke økonomiske

analyser, når de fremlægger deres stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale

reformprogrammer inden udgangen af april.

Kommissionen ventes ligeledes at fremlægge forslag vedr. de overordnede økono-

misk-politiske retningslinjer (BEPG). De nuværende BEPG, vedtaget 13. juli 2010,

udstikker følgende retningslinjer for EU’s og EU-landenes økonomiske politikker: 1)

Sikre de offentlige finansers kvalitet og holdbarhed, 2) Rette op på makroøkonomiske

ubalancer, 3) Reducere ubalancerne i euroområdet, 4) Optimere støtten til forskning,

udvikling og innovation, styrke videntrekanten (sammenhængen mellem uddannelse,

forskning og innovation) og udnytte den digitale økonomis potentiale, 5) Forbedre

ressourceeffektiviteten, 6) Forbedre erhvervsklimaet og forbrugernes situation og mo-

dernisere grundlaget for at drive industri mhp. at sikre et fuldt fungerende inde mar-

ked.

Indhold

ECOFIN ventes på rådsmødet d. 10 marts at tage Kommissionens præsentation af de

landespecifikke økonomiske analyser til efterretning og drøfte Kommissionens kom-

mende udspil vedr. BEPG.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ECOFIN’s drøftelser vedr. de landespecifikke økonomiske analyser og BEPG er

sammen med rådskonklusionerne om vækstundersøgelsen vedtaget på rådsmødet

den 17. februar en del af forberedelsen af DER den 19.-20. marts.

De landespecifikke økonomiske analyser vil sammen med EU-landenes stabilitets- og

konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer, fremlagt inden udgangen af

april, danne grundlaget for Kommissionens forslag til landespecifikke anbefalinger,

som ventes vedtaget på ECOFIN den 19. juni.

Kommissionen offentliggjorde den 26. februar 2015 en semesterpakke med økonomi-

ske landerapporter for EU-landene

og euroområdet som helhed samt en horisontal

meddelelse om landenes opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra 2014 og

udfordringer ift. at fremme investeringer, gennemføre strukturreformer og føre ansvar-

lig vækstvenlig finanspolitik. Meddelelsen inkluderer ligeledes en oversigt over resulta-

terne af de dybdegående analyser under makroubalanceproceduren.

Kommissionens horisontale analyse 2015

Kommissionen konkluderer på baggrund af landerapporterne, at de landespecifikke

anbefalinger generelt har stor opmærksomhed i de enkelte landes politiske dagsor-

den, og at der i de fleste tilfælde er fremskridt med gennemførelsen af anbefalingerne

fra 2014,

jf. figur 1.

Der er dog forskelle på, i hvilket omfang EU-landene er i gang med

at adressere de udfordringer, der er afspejlet i de landespecifikke anbefalinger.

Figur 1

Status for implementering af de landespecifikke anbefalinger 2014

12%

35%

41%

Fuld

Betydelig

Nogen

Begrænset

Ingen

Anm.: Inkluderer ikke vurderingen af medlemslandenes opfølgning under Stabilitets- og Vækstpagten.

Kilde: Kommissionens meddelelse vedr. det europæiske semester 2015. KOM (2015) 86.

Kommissionen understreger, at den kvantitative vurdering har visse metodiske be-

grænsninger, men at den giver et første indtryk af medlemslandenes villighed og evne

til at gennemføre de reformer, Rådet har anbefalet. Det bemærkes, at nogle lande-

specifikke anbefalinger er sværere at følge op på end andre, herunder at der vil være

en nødvendig periode imellem forberedelsen af et initiativ, nationale høringer og be-

slutningsprocesser, implementering og evaluering.

Ifølge Kommissionen spiller det nye styrkede økonomiske samarbejde i EU, ved effek-

tiv implementering på alle niveauer, en vigtig rolle ift. at identificere prioritetsområder

på nationalt niveau. Kommissionens analyser peger på, at der er klare tegn på forbed-

ringer i de lande, der har gennemført reformer, samt at utilstrækkelige reformer på

Med undtagelse af Grækenland, der som programland ikke er underlagt processerne under det europæi-

ske semester.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nationalt niveau reducerer konkurrenceevne og finanspolitisk holdbarhed og har nega-

tive effekter på andre medlemslande.

Nedenfor følger eksempler på opfølgningen på anbefalingerne i forskellige lande, ba-

seret på Kommissionens meddelelse og de bagvedliggende landerapporter:



Flere anbefalinger er fuldt ud gennemført. Det drejer sig bl.a. om arbejdsmar-

kedsreformer (Kroatien), yderligere styrkelse af banksektoren (Irland), styrke-

de finanspolitisk rammer (Malta) og en forhøjelse af den lovbundne pensions-

alder (Nederlandene).

Der har været betydelige fremskridt på en lang række vigtige politikområder,

herunder ift. at sikre bedre adgang til finansiering for små- og mellemstore

virksomheder (Storbritannien, Spanien, Irland), fremme bankrestruktureringer

(Slovenien), reducere skattetrykket for lavindkomstgrupper (Rumænien), re-

formere rammerne for konkurslovgivning (Letland), øge indsatsen overfor

ungdomsarbejdsløshed (Kroatien) og styrke de nationale konkurrencemyn-

digheder (Østrig).

I de fleste tilfælde, har der været nogle eller begrænsede fremskridt. Det dre-

jer sig bl.a. om initiativer vedr. aktiv arbejdsmarkedspolitik (Sverige, Slovakiet,

Slovenien), konkurrence i servicesektoren (Frankrig, Finland, Spanien), be-

kæmpelse af skyggeøkonomi (Spanien, Italien), forberedelse af pensionsre-

former (Østrig), udbredelse af bredbåndsdækning (Polen), sundhedsreformer

(Slovenien, Rumænien, Tyskland, Østrig) og initiativer mhp. at sikre bedre

overholdelse af skattereglerne (Ungarn).

Der er meget få tilfælde, hvor der ingen opfølgning har været på anbefalinger-

ne. Det vedrører bl.a. udfordringer relateret til institutionelle aspekter af de na-

tionale budgetmæssige rammer (Ungarn, Estland, Polen, Irland), energimar-

kederne (Rumænien, Slovakiet), lønfastsættelsessystemer (Luxembourg,

Rumænien) og pension (Tyskland, Rumænien).



For yderligere landespecifikke eksempler henvises til bilag 1.

For så vidt angår euroområdet, udpeger Kommissionen i sin analyse følgende hoved-

udfordringer for euroområdet som helhed: 1) Implementeringsniveauet af ambitiøse

strukturelle reformer er for lavt. Særligt reformer, der fremmer konkurrenceevne og

potentiel vækst, bør styrkes. 2) Koordineringen af finanspolitikkerne skal forbedres,

således at lande med finanspolitisk råderum under Stabilitets- og Vækstpagten under-

støtter væksten i euroområdet som helhed og 3) Lånemulighederne for den private

sektor bør forbedres, ligesom der bør sikres bedre integrerede og mere effektive kapi-

talmarkeder.

Resultatet af de dybdegående analyser 2015

Kommissionen konkluderer overordnet på baggrund af de dybdegående analyser, at

makroøkonomiske ubalancer gradvis korrigeres, men at der i nogle EU-lande fortsat

er høje risici, bl.a. relateret til høj gæld overfor udlandet, høje private og offentlige

gældsniveauer, svag produktivitet og konkurrenceevne og ubalancer på betalingsba-

lancerne. Kommissionen peger desuden på, den fortsat høje ledighed kombineret

med øget fattigdom har ført til en negativ social udvikling i flere lande.

Kommissionen konkluderer følgende om de 16 lande, for hvilke der har været gen-

nemført dybdegående analyser:



Der er alvorlige (uforholdsmæssigt store) ubalancer i Kroatien, Bulgarien,

Frankrig, Italien og Portugal, der kræver beslutsomme politiktiltag og særlig

overvågning.

Der er ubalancer i Irland, Spanien og Slovenien, der kræver beslutsomme po-

litiktiltag og særlig overvågning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Der er ubalancer i Tyskland og Ungarn, der kræver beslutsomme politiktiltag

og overvågning

Der er ubalancer i Belgien, Nederlandene, Rumænien, Finland, Sverige og

Storbritannien, der kræver politiktiltag og overvågning.

I forhold til 2014, har Kommissionen således lagt op til en skærpelse af proceduren for

Frankrig, Bulgarien og Tyskland, åbning af proceduren for Portugal og Rumænien

samt nedtrapning af proceduren for Slovenien.

Se endvidere bilag 2 for en oversigt over Kommissionens konklusioner vedr. procedu-

ren for makroøkonomiske ubalancer.

Kommissionens landerapport for Danmark 2015

Kommissionen konkluderer i sin økonomiske analyse af Danmark, at dansk økonomi

er i bedring, efter langsom fremgang de seneste fem år. Finanspolitikken vurderes

holdbar på mellemlang sigt. Situationen på arbejdsmarkedet har udviklet sig positivt

det seneste år. Der er fortsat overskud på betalingsbalancens løbende poster. Bolig-

priserne har været stigende over de sidste to år, men der er store regionale forskelle.

Kommissionen vurderer, at den danske fastkurspolitik har været succesfuld, også i

økonomiske krisetider. Kommissionen bemærker, at produktivitetsudviklingen har

været svag over de seneste to årtier, bl.a. som følge af manglende konkurrence i den

indenlandske servicesektor. Kommissionen peger på, at fremme af investeringer ville

kunne bidrage til at styrke Danmarks vækst, øge produktiviteten og forbedre konkur-

renceevnen.

For så vidt angår opfølgningen på de landespecifikke anbefalinger for Danmark for

2014, jf. bilag 3, konkluderer Kommissionen, at Danmark har 1) gjort betydelige frem-

skridt i håndteringen af anbefalingen vedr. gennemførelse af sund og vækstfremmen-

de finanspolitik, 2) gjort nogle fremskridt i håndteringen af anbefalingen vedr. beskæf-

tigelse og uddannelse og 3) gjort begrænsede fremskridt i håndteringen af anbefalin-

gen vedr. konkurrence.

Hovedbudskaberne i Kommissionens analyse af Danmark, herunder vurderingen af

udfordringerne for dansk økonomi, er som følger:

Skat og de finanspolitiske rammer: Danmark ventes ikke at opleve gældsudfordringer

på kort, mellemlang eller lang sigt. Skatteomlægninger fra arbejdsbeskatning til min-

dre vækstskadende skatter, herunder skat på land og ejendom, vil kunne bidrage til

vækst og beskæftigelse. Kommissionen noterer sig, at fastfrysningen af den nominelle

ejendomsværdiskat har reduceret den effektive ejendomsværdibeskatning, hvilket har

reduceret de offentlige indtægter, og bidraget til boligboblen i midten af 00’erne.

Arbejdsmarkedet og socialpolitik: Kommissionen noterer, at den samlede arbejdsløs-

hed såvel som ungdomsarbejdsløsheden er lav sammenlignet med de respektive EU-

gennemsnit. Udfordringer mht. langsigtet arbejdsudbud som følge af en aldrende be-

folkning er mindsket betydeligt gennem de seneste års reformprogrammer. Kommissi-

onen pointerer, at reformerne vedr. førtidspension synes at virke, mens resultaterne af

kontanthjælpsreformen endnu ikke er observerbare. Kommissionen bemærker, at

reformer af den aktive arbejdsmarkedspolitik, som opfølgning på den landespecifikke

anbefaling i 2014, ventes gennemført i 2015. Kommissionen vurderer, at Danmark

fortsat har en udfordring ift. fremme beskæftigelsesegnetheden for personer på kanten

af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige og lavtuddannede personer. Desuden

eksisterer der til stadighed et betydeligt gab mellem etniske danskere og indvandrere

fra ikke-EU-lande, ligesom arbejdsløsheden er høj for personer med handicap og re-

ducerede arbejdsevner. Kommissionen vurderer, at der ikke er gjort nok for at inddra-

ge disse grupper på arbejdsmarkedet. Det danske pensionssystem vurderes at være

velfungerende og holdbart og med til at sikre en lav risiko for fattigdom blandt perso-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ner over 65 år. Kommissionen forventer dog stigende indkomstulighed mellem pensi-

onister i fremtiden.

Uddannelse: Danmark har de højeste udgifter til uddannelse i EU, men står stadig

overfor en række betydelige udfordringer i uddannelsessektoren. Trods de høje ud-

dannelsesudgifter ligger de danske elevers resultater i PISA tests omkring EU-

gennemsnittet. Desuden er der i Danmark en af de største forskelle mellem danskere

og indvandreres resultater. Kommissionen konkluderer, at Danmark har gjort nogle

fremskridt ift. at følge op på anbefalingen om at forbedre uddannelsesresultaterne,

navnlig hos de unge med indvandrerbaggrund. Folkeskolereformen fremhæves som

et skridt i den rigtige retning, men yderligere tiltag for at forbedre indvandrebørns fær-

digheder er nødvendige. Danmark har et veletableret og generelt effektivt erhvervsud-

dannelsessystem, men dets kvalitet skal på visse områder forbedres, for at tiltrække

en større andel af de unge. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er højt, hvilket bl.a.

kan tilskrives manglen på praktikpladser. Kommissionen konkluderer, at Danmark har

gjort nogle fremskridt ift. at effektivisere erhvervsuddannelserne og lette overgangen

fra uddannelse til arbejdsliv, herunder med den vedtagne erhvervsuddannelsesreform,

ligesom der er taget initiativer vedr. problemet med manglende praktikpladser. En stor

andel af befolkningen tager en videregående uddannelse i Danmark, men den gen-

nemsnitlige studietid er en af de længste i EU. Desuden pointeres det, at der er be-

grænset adgang til kandidatuddannelserne fra de erhvervsorienterede bachelorud-

dannelser. Kommissionen vurderer, at den vedtagne SU-reform kan fremskynde gen-

nemførelsen af uddannelser, forbedre de offentlige finanser og hæve arbejdsudbud-

det.

Produktivitet og konkurrence: Kommissionen påpeger, at forbedring af konkurrence-

evnen gennem produktivitetsforbedringer er afgørende for at styrke det økonomiske

opsving i Danmark. Kommissionen bemærker, at

Vækstpakke 2014

tager hånd om

nogle af udfordringerne. Kommissionen anfører, at bygge- anlægssektoren står over-

for lovgivningsmæssige og strukturelle konkurrencebarrierer og kun har oplevet svage

produktivitetsstigninger de seneste år. Kommissionen bemærker, at Danmark i 2014

lancerede en strategi mhp. at øge konkurrencen i sektoren. Kommissionen fremhæver

også, Danmark ikke har gjort tilstrækkeligt for at forbedre den svage konkurrence i

detailsektoren. Produktiviteten i den danske detailsektor er lavere end EU-

gennemsnittet og detailpriser renset for moms og andre nationale faktorer ligger i

Danmark 4-6 pct. højere end gennemsnittet i syv sammenlignelige EU-lande. Regule-

ringen af etablering af store indkøbscentre er en af de mest restriktive i EU. Kommis-

sionen bemærker i den sammenhæng, at Danmark ikke har fulgt op på Produktivitets-

kommissionens anbefaling om at liberalisere planloven. Desuden fremhæves det, at

dansk konkurrencelovgivning ikke i tilstrækkelig grad er i overensstemmelse med in-

ternationale standarder. Kommissionen fremhæver endvidere, at omsætningen af

forskningsresultater fra universiteterne til innovation er svag, og at de omfattende of-

fentlige investeringer i forskning ikke i tilstrækkelig grad udmønter sig i produktivitet,

vækst og jobskabelse. Offentlig forskning finansieret af virksomheder ligger under EU-

gennemsnittet. Kommissionen anerkender, at disse udfordringer er identificeret af

regeringen, men at der mangler initiativer på området.

Regeringen vil følge op på Kommissionens landerapport i Danmarks nationale re-

formprogram for 2015, der offentliggøres senest i april 2015.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig i sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det europæiske semester og landenes efterfølgende implementering af national øko-

nomisk politik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af medlemslandenes stabili-

tets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer vil kunne bidrage til

sikring af sunde og holdbare offentlige finanser samt velfungerende økonomier i lan-

dene og generelt understøtte vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Sager relateret til

det europæiske semester, særligt Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2015 og

varslingsrapporten under makroubalanceproceduren for 2015, blev senest forelagt

Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 17. februar 2015.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen ventes at tage præsentationen af de samlede økonomiske vurderinger af

EU-landene og drøftelsen af udspillet vedr. de overordnede økonomisk-politiske ret-

ningslinjer til efterretning.

Regeringen byder Kommissionens analyse af Danmark velkommen og noterer sig, at

de udfordringer Kommissionen peger på, allerede er fokusområder for regeringen.

Regeringen er tilfreds med, at analysen konkluderer, at dansk økonomi er i bedring,

og at de seneste års reformindsats er med til at understøtte en holdbar finanspolitik på

mellemlang sigt.

Regeringen er tilfreds med, at det i analysen vurderes, at Danmark har gjort fremskridt

med at følge op på de landespecifikke anbefalinger fra 2014, herunder bl.a. gennem

beskæftigelsesreformen, reformen af erhvervsuddannelserne og opfølgning på pro-

duktivitetskommissionens anbefalinger.

Regeringen tager Kommissionens analyser af de øvrige EU-lande til efterretning og

deler generelt vurderingerne, herunder at de europæiske lande generelt har brug for

at styrke deres gennemførelse af strukturreformer, om end der i varierende grad er

sket fremskridt i de senere år.

Andre landes holdning

De øvrige EU-landes holdning til de landespecifikke økonomiske analyser og BEPG

kendes endnu ikke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1 – EU-Kommissionens vurdering af opfølgningen på de landespecifikke

anbefalinger for 2014 – udvalgte landeeksempler

Land

Konklusion

Eksempler på vurderingen af den nationale reformindsats

Nogle fremskridt ift. at øge de offentlige investeringer samt ift. at forbedre

omkostningseffektiviteten af de offentlige udgifter. Fremskridt ift. at øge

tilgængeligheden af fultidsbørnepasning og heldagsskoler

Ingen fremskridt mhp. at forbedre effektiviteten i skattesystemet eller

reducere høje skatter og socialbidrag samt ift. at fjerne hindringer for

sekundære forsørgere og sikre et holdbart pensionssystem. Ingen væ-

sentlig indsats mhp. at stimulere konkurrence i servicesektoren og jernba-

neindustrien

Betydelige fremskridt fsva. operationalisering af nyt uafhængigt budgetråd,

reform af den offentlige administration og lettere adgang til etablering af

store indkøbscentre. Nogle fremskridt med skattereform og ift. at forbedre

omkostningseffektiviteten i sundhedssektoren, gennemføre budgetanaly-

ser, færdiggøre bankreformer, forbedre små- og mellemstore virksomhe-

ders adgang til finansiering, forbedre konkurslovgivningen, øge effektivite-

ten af den aktive arbejdsmarkedspolitik, gennemføre ungegarantien, der

skal sikre unge job eller uddannelse, gennemføre loven om et indre

marked i Spanien og reformere elektricitetssektoren.

Begrænset fremskridt fsva. det sociale område (social inklusion mv.) samt

ift. at begrænse segmentering på arbejdsmarkedet, modernisere arbejds-

formidlingen, implementere en ny strategi for videnskab, teknologi og

innovation, forbedre samarbejdet mellem universiteter og virksomheder

samt reformere retssystemet.

Ingen fremskridt fsva. vedtagelse af reformen af de regulerede erhverv og

ift. at styrke de administrative kontrolmekanismer på regionalt og lokalt

niveau.

Gennemført reformer mhp. at reducere lønomkostninger og virksomhe-

ders sociale bidrag. Fremsat forslag om reform af de lokale myndigheder.

Taget flere initiativer mhp. at øge konkurrencen i servicesektoren og

forbedre erhvervslivets rammevilkår, Nogle fremskridt ift. aktiv arbejds-

markedspolitik og uddannelse

Utilstrækkelig indsats ift. at fremme pensionssystemets holdbarhed,

begrænset fremskridt ift. at sikre øget effektivitet i offentlige udgifter,

utilstrækkelig indsats ift. at fremme effektiviteten i skattesystemet, be-

grænset fremskridt ift. at forbedre beskæftigelsesmulighederne for ældre

Betydelige fremskridt ift. at fremme virksomheders adgang til kapital.

Gennemført væsentlig skatteomlægninger væk fra arbejdsbeskatning.

Nogle fremskridt med arbejdsmarkedsreformer mhp. at reducere segmen-

teringen, øge fleksibiliteten og fremme erhvervsdeltagelsen. Nogle frem-

skridt ift. at forbedre uddannelsessystemet, sikre en mere robust og bedre

styret banksektor, forbedre det civile retssystems funktionalitet og fremme

konkurrence.

Begrænset og forsinket fremskridt ift. forbedre effektiviteten af den offent-

lige administration, bekæmpe korruption, gennemføre planlagte privatise-

ringer og adressere infrastrukturmangler. Ingen fremskridt ift .at reformere

de lokale offentlige opgaver

Nogle fremskridt med at friholde vækstvenlige udgifter. Nogle eller betyde-

lige fremskridt fsva. reform af pensionssystemet, ældreplejen og arbejds-

markedet

Begrænsede fremskridt med reform af boligmarkedet

Nogle fremskridt ift. at øge effektiviteten af boligmarkedet og håndtere

husholdningernes gæld. Nogle fremskridt ift. at adressere arbejdsmar-

kedsrelaterede udfordringer, herunder gennem mere udbredt arbejds-

pladslæring, flere praktikpladser og fuld implementering af ungegarantien

Ingen fremskridt ift. at reducere rentefradraget for boliglån og reformere

lejeboligmarkedet

Nogle fremskridt ift. at øge den effektive tilbagetrækningsalder, herunder

en aftale med sociale parter om implementering af pensionsreform. Nogle

fremskridt med gennemførelsen af administrative reformer, herunder vedr.

social- og sundhedsydelser samt ift. at sikre et mere vækstvenligt skatte-

system, øge erhvervsdeltagelsen for ældre, fremme beskæftigelsesmulig-

hederne for unge og langtidsledige, fremme af innovationskapaciteten og

investeringer i digitalisering, bioteknologi mv.

Begrænset fremskridt ift. at styrke konkurrencen i produkt- og servicemar-

kederne, herunder fortsat behov for forbedrede muligheder for etablering

af større indkøbscentre

Betydelige fremskridt med at sikre finansiering til små- og mellemstore

virksomheder. Nogle fremskridt ift. at gennemføre den nationale plan for

infrastruktur samt på boligområdet (makroprudentiel regulering og tiltag

mhp. at øge boligudbuddet). Nogle fremskridt ift. at håndtere ungdomsle-

dighed, forbedre de grundlæggende og faglige uddannelsesmæssige

kvalifikationer og investere i infrastruktur.

Begrænset fremskridt ift. at udbrede skattebasen, reducere børnefattig-

dom og forbedre adgangen til børnepasning

Tyskland

Begrænset fremskridt

Spanien

Nogle fremskridt

Frankrig

Begrænset fremskridt

Italien

Nogle fremskridt

Nederlandene

Nogle fremskridt

Sverige

Begrænset fremskridt

Finland

Nogle fremskridt

Storbritannien

Nogle fremskridt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2 – EU-kommissionens konklusion i dybdegående analyser, 2015

Land

Konklusion

Karakter af ubalancer

Opfølgning

Anbefalinger som led i europæ-

isk semester (ES), herunder

relateret til makroubalancepro-

ceduren (MIP)

Belgien

Ubalancer

Forværret ekstern konkurrenceevne ift. varer

Bulgarien

Alvorlige ubalancer,

Kræver beslutsomme

politiktiltag

Ubalancer,

kræver beslutsom-

me politiktiltag

Ubalancer,

kræver beslutsom-

me politiktiltag

Svagt arbejdsmarked med træg tilpasningsevne,

Anbefalinger som led i ES,

bekymrende bankpraksis i indenlandskejede

herunder MIP, særlig overvåg-

banker, negativ betalingsbalance, overgearede

ning

virksomheder

Vedvarende højt betalingsbalanceoverskud,

som kræver fortsat overvågning, utilstrækkelig

offentlig og privat investeringsniveau

Fortsatte risici vedr. udvikling i den finansielle

sektor, private og offentlige gældsniveauer,

herunder gæld overfor udlandet, samt udfor-

dringer for arbejdsmarkedet vedr. høj ungdoms-

arbejdsløshed

Tilpasning fortsætter og lavere risici, men fort-

satte risici vedr. størrelsen og den gensidige

forbundenhed af ubalancer, særligt høje ni-

veauer af hjemlig gæld og overfor udlandet

Anbefalinger som led i ES,

herunder MIP

Tyskland

Irland

Anbefalinger som led i ES,

herunder MIP, særlig overvåg-

ning

Spanien

Ubalancer,

kræver beslutsom-

me politiktiltag

Anbefalinger som led i ES,

herunder MIP, særlig overvåg-

ning

Anbefalinger som led i ES,

herunder MIP, særlig overvåg-

ning, evt. henstilling (åbning af

makroubalanceprocedurens

korrigerende del), efter vurde-

ring af det nationale reformpro-

gram og stabilitetsprogram

Anbefalinger som led i ES,

herunder MIP, særlig overvåg-

ning, evt. henstilling (åbning af

makroubalanceprocedurens

korrigerende del), efter vurde-

ring af det nationale reformpro-

gram og stabilitetsprogram

Anbefalinger som led i ES,

herunder MIP, særlig overvåg-

ning

Anbefalinger som led i ES,

herunder MIP

Frankrig

Alvorlige ubalancer,

kræver beslutsom-

me politiktiltag

Forværret konkurrenceevne og handelsbalance,

og risici vedr. høj offentlig gæld

Kroatien

Alvorlige ubalancer,

kræver beslutsom-

me politiktiltag

Sårbarheder som følge af høje forpligtigelser

overfor udlandet, svag udvikling i eksporten, højt

forgældede virksomheder og hurtigt stigende

offentlig gæld, generel svag tilpasningsevne i

økonomien

Italien

Alvorlige ubalancer,

kræver beslutsom-

me politiktiltag

Ubalancer,

kræver beslutsom-

me politiktiltag

Meget høj offentlig gæld og svag konkurrence-

evne relateret til svag udvikling i produktiviteten

Risici vedr. igangværende tilpasning i højt ni-

veau af nettoforpligtigelser overfor udlandet, høj

privat og offentlig gæld, samt skrøbelig finansiel

sektor

Udfordringer vedr. udvikling i privat gæld og

igangværende gældsnedbringelse, højt beta-

lingsbalanceoverskud er i mindre grad en udfor-

dring men behov for at følge udvikling

Ungarn

Nederlan-

dene

Ubalancer

Anbefalinger som led i ES,

herunder MIP

Portugal

Alvorlige ubalancer,

kræver beslutsom-

me politiktiltag

Risici vedr. høj gældssætning på tværs af sekto-

Anbefalinger som led i ES,

rer, både eksternt og internt. Lav vækst og

herunder MIP, særlig overvåg-

inflation, kombineret med høj arbejdsløshed, er

ning

en yderligere udfordring

Tilpasning i gang, men fortsatte risici vedr. svag

selskabsledelse og høje gældsniveauer i virk-

somheder, høj grad af statslig involvering i

økonomien, samt risici vedr. stigende offentlig

gæld. Sloveniens ubalancer er ikke længere

alvorlige

Risici vedr. husholdningers høje gældsniveauer,

samt ineffektivitet på boligmarkedet

Reduktion i eksterne og interne ubalancer, men

høje niveauer af hjemlig gæld og overfor udlan-

det er fortsat en udfordring

Svag udvikling i eksporten og lavt investerings-

niveau

Risici vedr. udvikling i husholdningers gæld,

særligt boliggæld, og strukturelle forhold på

boligmarkedet

Slovenien

Ubalancer,

kræver beslutsom-

me politiktiltag

Anbefalinger som led i ES,

herunder MIP, særlig overvåg-

ning

Sverige

Ubalancer

Anbefalinger som led i ES,

herunder MIP

Anbefalinger som led i ES,

herunder MIP

Anbefalinger som led i ES,

herunder MIP

Anbefalinger som led i ES,

herunder MIP

Rumænien

Ubalancer

Finland

Storbritan-

nien

Ubalancer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 3 – EU-kommissionens landespecifikke anbefalinger til Danmark, 2014

Danmark modtog den 8. juli 2014, som led i det europæiske semester, Rådets udta-

lelse om Danmarks økonomiske politik på baggrund af konvergensprogrammet og det

nationale reformprogram 2014. Danmark modtog i alt tre anbefalinger,

jf. boks 1.

Boks1

De landespecifikke anbefalinger for Danmark

Rådet anbefaler, at Danmark i perioden 2014-15 træffer foranstaltninger med henblik på at:

Efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud fortsætte med at føre en vækstfrem-

mende finanspolitik og bevare en sund budgetstilling samt sikre fortsat opfyldelse af den mellemfri-

stede budgetmålsætning i hele konvergensprogrammets løbetid.

Træffe yderligere foranstaltninger for at fremme beskæftigelsesegnetheden for de personer, der be-

finder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Forbedre uddannelsesresultaterne, navnlig hos de unge

med indvandrerbaggrund, og effektivisere erhvervsuddannelserne. Lette overgangen fra uddannelse

til arbejdsliv, herunder gennem mere udbredt arbejdspladslæring og flere praktikpladser.

Øge indsatsen for at fjerne adgangsbarriererne og reducere de lovgivningsmæssige krav med hen-

blik på at øge konkurrencen i den indenlandske servicesektor, navnlig inden for detailhandel og

bygge- og anlæg, som anbefalet af Produktivitetskommissionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Supplerende notat om Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Dagsordenspunkt 4: Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

KOM(2015)112, KOM(2015)113, KOM(2015)114 og KOM(2015)115.

Resumé

Kommissionen har d. 27. februar 2015 offentliggjort et udspil vedrørende implemente-

ring af den korrigerende del af Stabilitets- og Vækstpagten, dvs. opfølgning på eksi-

sterende henstillinger og evt. tildeling af nye henstillinger. Udspillet vedrører Frankrig,

som allerede har en henstilling, samt Belgien, Finland og Italien, som i lyset af deres

budgetplaner fra oktober 2014 vurderedes at være i fare for at overtræde gældsreg-

len.

Frankrig

vurderes at have gennemført budgetforbedrende tiltag, der i tilstrækkelig grad

ligger på linje med stramningskravene i den nuværende henstilling fra 2013, samtidig

med at den økonomiske udvikling har været svagere end ventet på tidspunktet for

henstillingen. Dermed er betingelserne for en forlængelse af henstillingen opfyldt.

Kommissionen fremsætter på den baggrund forslag om, at Rådet tildeler Frankrig en

revideret henstilling med nye stramningskrav og frist for at bringe det offentlige under-

skud under 3 pct. af BNP i 2017.

Kommissionen finder i sin rapport, at

Belgien, Finland

Italien

ud fra en samlet vur-

dering efterlever Stabilitets- og Vækstpagtens krav (herunder gældsreglen), og Kom-

missionen vil derfor ikke tildele en henstilling.

Kommissionens udspil behandler ikke de ti andre lande med henstillinger (Cypern,

Grækenland, Irland, Kroatien, Malta, Polen, Portugal, Slovenien, Spanien og Storbri-

tannien).

Baggrund

Kommissionen har d. 27. februar 2015 offentliggjort et udspil vedrørende implemente-

ring af den korrigerende del af Stabilitets- og Vækstpagten, dvs. opfølgning på eksi-

sterende henstillinger og evt. tildeling af nye henstillinger. Udspillet vedrører Frankrig,

som allerede har en henstilling, samt Belgien, Finland og Italien, som i lyset af deres

budgetplaner fra oktober 2014 vurderedes at være i fare for at overtræde gældsreg-

len.

Frankrig – Håndtering af eksisterende henstilling

Frankrig fik i 2009 en henstilling fra Rådet om at bringe sit offentlige underskud under

Stabilitets- og Vækstpagtens grænse på 3 pct. af BNP senest i 2012. Henstillingen er

siden revideret to gange, og fristen er blevet udskudt med i alt tre år. Den nuværende

henstilling fra 2013 har frist i 2015.

I oktober 2014 fremlagde Frankrig sin budgetplan for 2015, som viste, at underskud-

det ikke ville blive bragt under 3 pct. af BNP før 2017, dvs. to år efter den nuværende

henstillings frist. Indledningsvis vurderede Kommissionen, at planen var mangelfuld og

bad, i et brev til den franske finansminister, landet om at specificere yderligere finans-

politiske stramninger for 2015. Den franske regering offentliggjorde derefter budget-

forbedringer for 2015 svarende til ca. 0,2 pct. af BNP. Det blev dog gjort klart af Kom-

missionen, at Frankrig stadig var i fare for ikke at efterleve Pagtens regler, og at

Kommissionen ville foretage en ny vurdering i foråret 2015.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

D. 5. februar 2015 udkom Kommissionens vinterprognose, hvor Frankrigs underskud

skønnes at udgøre 4,1 pct. af BNP i 2015, og Frankrig ser dermed stadig ikke ud til at

få nedbragt underskuddet tilstrækkeligt til fristen. Kommissionen har derfor udarbejdet

en rapport om Frankrigs efterlevelse af Stabilitets- og Vækstpagten. Det skal vurde-

res, hvorvidt betingelserne er opfyldt for at tildele en revideret henstilling med en for-

længet frist og nye stramningskrav – dvs. hvorvidt Frankrig har gennemført finanspoli-

tiske stramninger på linje med stramningskravene i henstillingen, samtidig med at den

økonomiske udvikling har været svagere end ventet på tidspunktet for henstillingen –

eller om proceduren modsat skal optrappes med et pålæg (skærpet henstilling) og evt.

en bøde.

Belgien, Finland og Italien – Evt. tildeling af henstilling

På baggrund af landenes budgetplaner vurderede Kommissionen i november 2014, at

Belgien, Finland og Italien var i fare for at overtræde Stabilitets- og Vækstpagtens

gældsregel.

Gældsreglen betyder, at et lands bruttogæld højst må udgøre 60 pct. af BNP. Hvis

gælden udgør en større andel, skal den mindskes tilstrækkeligt og nærme sig referen-

ceværdien med en tilfredsstillende hastighed (det vil som udgangspunkt sige, at over-

skridelsen skal mindskes med 1/20 årligt). For lande, som har fået ophævet en henstil-

ling fra før november 2011, gælder en overgangsordning i de første tre år efter ophæ-

velsen, som indebærer at landet skal gennemføre strukturelle stramninger af en vis

størrelse, som sikrer overholdelse af gældsreglen i slutningen af treårsperioden.

Belgiens

gæld skønnes ifølge Kommissionens vinterprognose at udgøre 106,4 pct. af

BNP ved udgangen af 2014 - langt over grænsen på 60 pct. - og Belgien skal dermed

sikre nedbringelse af gælden i overensstemmelse med gældsreglen. Da Belgien fik

ophævet en EDP-henstilling i 2014, skal landet leve op til gældsreglens overgangs-

ordning i 2014-16. Ordningens krav er baseret på landets gæld og økonomiske situa-

tion, og medfører, at Belgien skal nedbringe sit strukturelle underskud med 0,7 pct. af

BNP årligt i perioden. Udover at der er risiko for, at Belgien overtræder gældsreglen,

er der ifølge Kommissionens vinterprognose også risiko for, at Belgien har overtrådt

Stabilitets- og Vækstpagtens regel om et underskud på maksimalt 3 pct. af BNP i

2014.

Italiens

gæld skønnes ifølge Kommissionens vinterprognose at udgøre 131,9 pct. af

BNP ved udgangen af 2014 - langt over grænsen på 60 pct. - og Italien skal dermed

sikre nedbringelse af gælden i overensstemmelse med gældsreglen. Da Italien fik

ophævet en EDP-henstilling i 2013, skal landet leve op til gældsreglens overgangs-

ordning i 2013-15. Ordningen indebærer et krav om at Italien skal sikre årlige forbed-

ringer af den strukturelle saldo af en vis størrelse. Da Italien ikke har gennemført de

krævede stramninger i 2013-14 lægges forskellen mellem stramningskravene og de

faktiske stramninger i disse to år oveni det oprindelige stramningskrav for 2015. Dette

medfører et krav om strukturelle stramninger svarende til 2,7 pct. af BNP i 2015.

Finland

har hidtil haft en gæld under, men tæt på, 60 pct. af BNP. I Kommissionens

vinterprognose skønnes gælden at vokse til 61,2 pct. af BNP i 2015 og dermed over-

skride grænsen på 60 pct. af BNP.

Kommissionen har udarbejdet en rapport om hvert af de tre landes efterlevelse af

Stabilitets- og Vækstpagtens krav, hvor det vurderes, om der er grundlag for at tildele

en henstilling.

Indhold

Frankrig

Kommissionens vurdering af Frankrigs efterlevelse af henstillingens stramningskrav er

baseret på en helhedsvurdering, som inddrager tre forskellige opgørelsesmetoder:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Struktursaldoen

, den korrigerede struktursaldo

og den såkaldte ”bottom-up

” meto-

de, dvs. summen af de direkte effekter af de enkelte finanspolitiske tiltag.

Kommissionens analyse viser, at Frankrig har gennemført strukturelle stramninger på i

alt 1,4 pct. af BNP i 2013-14, målt ved den almindelige struktursaldo, og 1,9 pct. af

BNP i 2013-14 målt ved den korrigerede struktursaldo. Det er henholdsvis 0,7 og 0,2

pct.-point lavere end henstillingens krav om strukturelle stramninger på i alt 2,1 pct. af

BNP.

De finanspolitiske stramninger målt ”bottom-up” skønnes i alt at udgøre lige godt 1 pct.

af BNP i 2013-2014, hvilket præcis opfylder henstillingens krav om en stramning på

”over 1 pct. af BNP”.

Samlet set skønner Kommissionen, at Frankrig i tilstrækkelig grad opfylder Stabilitets-

og Vækstpagtens betingelser for en forlængelse af fristen for at korrigere det ufor-

holdsmæssigt store underskud, da Frankrig har gennemført finanspolitiske stramnin-

ger på linje med henstillingens anbefalinger, baseret på bottom-up analysen, og da

konjunkturudviklingen samtidig er uventet svag i forhold til de skøn, der ligger til grund

for henstillingen.

Kommissionen har derfor fremsat forslag til Rådet om en revideret henstilling, der

forlænger Frankrigs frist for at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP med 2 år fra

2015 til 2017. Ved tildeling af reviderede henstillinger forlænges fristen ifølge reglerne

som udgangspunkt med et enkelt år, men fristen kan forlænges med flere år, af-

hængigt af sagens omstændigheder. Kommissionen vurderer i denne sag, at en toårig

forlængelse er passende. Dette skal ses i lyset af den svage økonomiske vækst og

Frankrigs planer om strukturelle reformer. Kommissionen henviser til sin meddelelse

om fleksibilitet i Stabilitets- og Vækstpagten fra d. 13. januar 2015, der klargjorde, at

henstillingers frister eller længden på fristforlængelser på linje med gældende regler

og praksis kan tage højde for aftaler om gennemførelse af strukturreformer.

Den reviderede henstilling indebærer krav om at gennemføre årlige strukturelle stram-

ninger af en vis størrelse i de enkelte år i perioden 2015-2017. De anbefalede stram-

ninger udgør i alt 2,2 pct. af BNP, og Frankrig skal sikre yderligere stramninger på 0,2

pct. af BNP allerede i 2015. Desuden skal de planlagte strukturelle reformer specifice-

res mere konkret i det Nationale Reformprogram, og implementeringen vil løbende

blive overvåget af Kommissionen. Hvis Frankrig ikke gennemfører de aftalte reformer,

vil det være en skærpende omstændighed ifm. Kommissionens opfølgninger på hen-

stillingen. Frankrig skal gennemføre tilstrækkelige tiltag og rapportere om indsatsen

for at efterleve henstillingen d. 10. juni 2015 og herefter hver sjette måned.

Tabel 1 – Nuværende skøn for Frankrigs offentlige finanser og den reviderede henstillings stramningskrav

2014

Skønnet underskud

Skønnet strukturelt underskud

Skønnet strukturel stramning

Revideret henstilling:

Anbefalet underskud

Anbefalet strukturel stramning

Kilde: Kommissionens arbejdspapir om Frankrig, SWD(2015)19

-4,0

0,5

-3,4

0,8

-2,8

0,9

-4,3

-2,9

2015

-4,1

-2,6

0,3

2016

-4,1

-3,0

-0,4

2017

-4,1

-3,3

-0,3

Struktursaldo: Den offentlige saldo renset for konjunkturernes påvirkning og effekten af engangstiltag.

Korrigeret struktursaldo: Struktursaldoen korrigeret struktursaldoen renset for effekten af dels uventet

udvikling i den potentielle økonomiske vækst og dels ændringer i vækstsammensætningen.

Bottom-up: I princippet en sammentælling af de enkelte finanspolitiske tiltags direkte effekter på udgifts- og

indtægtsposter, der svarer til Finansministeriets opgørelse af direkte provenuvirkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Belgien

Kommissionen skønner i sin analyse, at Belgien

øgede

det strukturelle underskud

med 0,1 pct. af BNP i 2014, og i 2015 ventes stramningen at blive på 0,6 pct. af BNP.

Belgien har dermed ikke gennemført de krævede stramninger på 0,7 pct. af BNP år-

ligt. Kommissionens analyse tager udgangspunkt i en helhedsvurdering, som også

inddrager relevante faktorer i overensstemmelse med reglerne. Kommissionen peger

bl.a. på den ugunstige økonomiske situation, udsigten til at Belgien vil overholde

MTO-reglerne og Belgiens ambitiøse reformprogram som formildende omstændighe-

der. Den samlede vurdering er på den baggrund, at

Belgien overholder gældsreglen

og ikke skal tildeles en henstilling.

Ifølge vinterprognosen ventes Belgiens underskud at vokse til 3,2 pct. af BNP i 2015,

og Belgien ser dermed ud til at overskride grænsen på 3 pct. af BNP. Kommissionen

vurderer dog, at der er tale om en overskridelse, der er midlertidig (da underskuddet

ventes bragt tilbage under grænsen i 2016) og begrænset (da underskuddet er mindre

end 3,5 pct. af BNP). Samtidig er der tale om exceptionelle omstændigheder, da over-

skridelsen kan forklares med metodiske ændringer i relation til overgangen til den nye

europæiske statistiske standard, ESA2010, som isoleret set øger underskuddet med

0,3 pct. af BNP.

Kommissionen vurderer på den baggrund, at Belgien overholder un-

derskudsreglen, og at der ikke er grundlag for at tildele en henstilling.

Tabel 2 - Kommissionens skøn for Belgiens offentlige finanser og MLSA-stramningskrav

2013

Underskud (Pct. af BNP)

Gæld (Pct. af BNP)

Skønnet strukturel stramning

Stramningskrav (inkl. akkumuleret underefterlevelse)

Kilde: Kommissionens rapport om Belgien, COM(2015)112

2,9

104,5

0,4

2014

3,2

106,4

-0,1

0,7

2015

2,6

106,8

0,6

1,1

Italien

Italien ventes både ifølge Kommissionens forårsprognose blot at gennemføre struktu-

relle stramninger svarende til 0,3 pct. af BNP i 2015, og landet er dermed langt fra at

leve op til stramningskravet på 2,7 pct. af BNP. Kommissionen påpeger dog, med

henvisning til reglerne om relevante faktorer, en række formildende omstændigheder,

som bl.a. omfatter den ugunstige økonomiske situation, udsigten til, at Italien vil over-

holde MTO-reglerne og Italiens ambitiøse reformplaner.

Kommissionen vurderer på

den baggrund, at Italien overholder gældsreglen, og at der ikke er grundlag for at tilde-

le en henstilling.

Italiens underskud har ikke overskredet 3 pct. af BNP siden Italien fik ophævet sin

henstilling til fristen i 2012, om end det kom op på 3,0 pct. af BNP i 2014, og under-

skuddet ventes at udgøre 2,6 pct. af BNP i 2015.

Tabel 3 - Kommissionens skøn for Italiens offentlige finanser og MLSA-stramningskrav

2013

Underskud (Pct. af BNP)

Gæld (Pct. af BNP)

Skønnet strukturel stramning

Stramningskrav (inkl. akkumuleret underefterlevelse)

Kilde: Kommissionens rapport om Italien, COM(2015)113

2,8

127,9

0,7

1,1

2014

3,0

131,9

-0,2

1,2

2015

2,6

133,0

0,3

2,7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finland

Finlands bruttogæld ventes at overskride 60 pct. af BNP i 2015. Kommissionen peger

på en række relevante faktorer som udgør formildende omstændigheder, herunder

konjunkturernes effekt på gældskvoten, at en del af gælden er blevet optaget for at

yde finansiel assistance til andre eurolande, og at Finland har opbygget betydelige

aktiver i takt med den stigende gæld.

Kommissionen vurderer på den baggrund, at

Finland overholder gældsreglen, og at der ikke er grundlag for at tildele en henstilling.

Tabel 4 - Kommissionens skøn for Finlands offentlige finanser

2013

Underskud (Pct. af BNP)

Gæld (Pct. af BNP)

Gæld – Konjunkturkorrigeret (Pct. af BNP)

Kilde: Kommissionens rapport om Finland, COM(2015)114

2,4

56,0

2014

2,7

58,9

2015

2,5

61,2

55,8

Hjemmelsgrundlag

EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud har hjemmel i Traktatens artikel

126. Kommissionens forslag er begrundet i Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende

del, dvs. i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97, som senest revideret ved forordning

1177/2011.

For så vidt angår beslutninger vedr. eurolande vedtages disse af Rådet med kvalifice-

ret flertal blandt eurolandene, jf. Traktatens artikel 136. Finanspagten indførte desu-

den, at beslutninger omhandlende eurolande, som overtræder

underskudsreglen

(herunder Frankrig), vedtages med

omvendt

kvalificeret flertal (dvs. at Kommissionens

forslag vedtages, medmindre et kvalificeret flertal blandt eurolandene stemmer imod).

Det land, som beslutningen vedrører, har aldrig selv stemmeret. Dvs. at forslaget om

at tildele en revideret henstilling til Frankrig skal vedtages i Rådet med

omvendt

kvali-

ficeret flertal blandt eurolandene ekskl. Frankrig.

Beslutninger vedr. ikke-eurolande vedtages med kvalificeret flertal blandt alle EU-

lande, undtagen det land, som beslutningen vedrører.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder efter-

levelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter, vil un-

derstøtte vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

Andre EU-landes konsolidering af de offentlige finanser har positive effekter på den

langsigtede samlede økonomiske udvikling i Europa, herunder tilliden til finanspolitik-

ken.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sager under dagsordenspunktet

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

løbende forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-møderne. De aktuelle

sager er alle indledt og behandlet i perioden 2008-14.

Holdning

Regeringen lægger generelt vægt på, at EU-landene lever op til EU’s fælles regler om

finanspolitik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, således at

der sikres en sund økonomisk udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed, og der

forhindres en ny eskalering af gældskrisen.

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag vedr. de pågældende landes un-

derskudsprocedurer (om end Danmark kun har stemmeret vedr. beslutninger for ikke-

eurolande).

Regeringen noterer kritisk, at Frankrig med Kommissionens forslag vil have fået ud-

skudt fristen for at nedbringe sit underskud 3 gange med i alt 5 år og i givet fald har

haft underskud over 3 pct. af BNP i 9 år i perioden 2008-2017, og at Kommissionens

vurdering indebærer, at Frankrigs efterlevelse af henstillingen er på grænsen af det

tilstrækkelige. Regeringen kan dog principielt acceptere Kommissionens forslag om, at

Frankrig tildeles en revideret henstilling, hvis der er generel enighed om forslaget, idet

man lægger vægt på, at Frankrig som foreslået bør have to år ekstra og ikke mere, og

nu leverer de relevante strukturelle reformer og anbefalede strukturelle budgetforbed-

ringer, herunder allerede i år.

Regeringen kan principielt acceptere at Belgien og Italien, i lyset af relevante faktorer,

ikke tildeles en henstilling på nuværende tidspunkt, men finder det samtidig afgøren-

de, at de krævede stramninger gennemføres mhp. at sikre en holdbar gældsudvikling,

når den økonomiske situation i højere grad tilsiger det.

Regeringen støtter, at Finland ikke tildeles en henstilling.