Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3378 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Enheden for EU og internationale forhold

Den 26. februar 2015

FVM 376

___________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015

____________________________________________________________________

(Evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU)

2015/104 for så vidt angår visse fiskerimuligheder for havbars og tobis

- Politisk enighed/vedtagelse

KOM(2015) 41

Side 2

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om økologisk produk-

tion og mærkning af økologiske produkter, om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXX/XXX [forordningen om

offentlig kontrol] og om ophævelse af forordning (EF) nr. 834/2007,

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæi-

ske Økonomisk og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Handlingsplan for

fremtidens økologiske produktion i Den Europæiske Union og

Henstilling til en Rådsafgørelse om at bemyndige Kommissionen til at ind-

lede forhandlinger om aftaler mellem den Europæiske Union og tredjelande

i forhold til handel med økologiske produkter

- Udveksling af synspunkter

KOM(2014) 180, KOM(2014) 179 og KOM(2014) 178

Side 6

Forenkling af den fælles landbrugspolitik

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 22

KOM

Status for gennemførelse af reformen af den fælles landbrugspolitik

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 26

KOM

Status for internationale forhandlinger på landbrugsområdet

- Udveksling af synspunkter

KOM KOM-dokument foreligger ikke

Side 32

Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 16. marts 2015

(Evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU) 2015/104

for så vidt angår visse fiskerimuligheder for havbars og tobis

KOM(2015) 41

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt et forslag til ændring af Rådets forordning om fastsættelse for

2015 af fiskerimuligheder for EU-fartøjer og for tredjelandsfartøjer i EU-farvande for så vidt

angår havbars. Formålet med forslaget er at fastsætte en fangstbegrænsning på tre havbars

pr. person pr. dag i det rekreative fiskeri. Bestemmelserne supplerer de hastebestemmelser,

som Kommissionen har vedtaget for visse erhvervsfiskerier i det nordøstlige Atlanterhav. For-

slaget er suppleret med et non-paper fra Kommissionen om TAC’er

for tobis for 2015 og for-

deling af EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet efter tobis, en kor-

rektion af kvoten for dybhavsrejer i EU-delen af Nordsøen, og kvote for atlantisk-skandinavisk

sild.

Baggrund

Kommissionen har den 29. januar 2015 fremlagt forslag til Rådets forordning om ændring af

Rådets forordning (EU) 2015/104 om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for havbars.

Forslaget er oversendt til Rådet den 30. januar 2015 i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3 og kan vedtages af Rådet med kva-

lificeret flertal.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. marts

2015 med henblik på politisk enighed/vedtagelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

Rådet (landbrug og fiskeri) opnåede i december 2014 politisk enighed om en forordning med

fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder i EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre far-

vande for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande, der er omfattet af internationale

forhandlinger eller aftaler. Forordningen blev endeligt vedtaget i januar 2015.

Havbars

I sit forslag til forordning (EU) 2015/104 om fiskerimuligheder for 2015 inkluderede Kommissi-

onen foranstaltninger, der tager sigte på at beskytte bestanden af havbars i det nordøstlige

Atlanterhav. I juni 2014 offentliggjorde Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) viden-

skabelig rådgivning om denne bestand, som har været i stærk tilbagegang siden 2012. Dertil

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15

kommer, at de gældende nationale foranstaltninger til beskyttelse af havbars ifølge Den Viden-

skabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) generelt har vist sig at være

ineffektive. Havbars er en langsomt voksende art, som bliver sent kønsmoden. Fiskeridødelig-

heden for denne bestand er i øjeblikket fire gange så høj, som det niveau, der skal til for at

sikre et maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY).

Kommissionens forslag omfattede en fangstbegrænsning for rekreative fiskere (én havbars pr.

person pr. dag) og en række foranstaltninger, der er rettet mod erhvervsfiskeriet efter denne

bestand. Disse foranstaltninger blev ikke vedtaget af Rådet og indgår derfor ikke i Rådets for-

ordning om fiskerimuligheder for 2015.

Kommissionen har nu på grundlag af artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik (grundforordningen) vedtaget hasteforanstalt-

ninger, der tager sigte på hurtigst muligt at reducere fiskeridødeligheden for havbars i det

nordøstlige Atlanterhav

. Disse foranstaltninger er rettet mod erhvervsfiskeriet efter havbars,

og indebærer et forbud mod fiskeri efter havbars med pelagiske trawlredskaber med en ma-

skestørrelse på 70 mm eller større i gydeperioden fra 1. januar – 30. april 2015.

I betragtning af det rekreative fiskeris bidrag til fiskeridødeligheden for denne bestand er det

opfattelsen, at der i forordningen om fiskerimuligheder for 2015 bør indføres en fangstbe-

grænsning for rekreative fiskere på 3 havbars pr. person pr. dag i flere havområder blandt

andet i Nordsøen syd for Hanstholm (område IVb).

Supplerende non-paper fra Kommissionen

Kommissionen har fremlagt et non-paper, hvori forslaget suppleres med yderligere elementer,

hvoraf de væsentligste er følgende:

Tobis

Forordningen om fiskerimuligheder for 2015 indeholdt, som ventet, ikke TAC’er for tobis for

fiskerisæsonen 2015, da den videnskabelige rådgivning ikke forelå.

I Kommissionens non-paper suppleres forslaget med TAC’er og kvoter for tobis i de 7 forvalt-

ningsområder for 2015, efter ICES (Det Internationale Havundersøgelsesråd) har offentlig-

gjort sin rådgivning den 23. februar 2015. Tobissæsonen forudsættes ifølge forordningen om

fiskerimuligheder nr. 2015/104 påbegyndt den 1. april 2015.

Ifølge ICES rådgivning kan TAC for tobis udgøre:



Højst 133.000 tons i Dogger Banke området (område 1)



Højst 29.000 tons i sydøstlig Nordsø (område 2)



Højst 370.000 tons i central-østlig Nordsø (område 3)



Højst 5.000 tons i form af en moniteringskvote i central-vestlig Nordsø (område 4)



0 tons i Viking og Bergen Bank områder (område 5)



Højst 219 tons i Kattegat (område 6)



0 tons i Shetlandsområdet (område 7).

Jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/111 af 26. januar 2015.

Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15

Dette giver en samlet ICES rådgivning på 537.219 tons. Heraf forventes det, at EU’s del af

TAC-rådgivningen kan blive ca.357.219 tons inklusiv moniteringskvoten i område 4, hvoraf

Danmarks andel udgør ca. 336.964 tons.

Område 3 er hovedsageligt beliggende i norsk farvand, men inkluderer også Skagerrak og an-

dre EU-farvande i Nordsøen.

Dybhavsrejer

Kommissionens non paper indeholder en korrektion af TAC for dybhavsrejer i Nordsøen (EU

farvande i IIa og IV), idet den ved en fejl var baseret på en TAC der var gældende for den nor-

ske del af Nordsøen. TAC nedjusteres således fra 3.270 tons til 2.446 tons. Dermed fastsættes

TAC uændret i forhold til 2014.

Atlantisk-skandinavisk sild

Ved Kommissionens non paper suppleres forslaget med en opdatering af TAC for atlantisk-

skandinavisk sild. Ved kyststatsforhandlingerne om atlantisk-skandinavisk sild for 2015 blev

man enige om en TAC på 283.013 tons, men forhandlingerne brød sammen for så vidt angår

kvotefordelingen. Kyststaterne vil herefter fastsætte unilaterale kvoter for atlantisk-

skandinavisk sild. Kommissionen forventes at foreslå en kvoteandel til EU i lighed med tidligere

år på 6,51 % af TAC’en, hvilket svarer til en kvote på 18.424 tons. Danmarks andel heraf ud-

gør 34 %, svarende til 6.314 tons.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Fastsættelse af TAC og kvoter for tobis har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Danske fiskeres samlede fiskerimuligheder for tobis var på ca. 195.500 tons i 2014. Der for-

ventes en stigning i fiskerimulighederne i 2015, som kan indebære en stigning i bruttoindtje-

ningen i tobisfiskeriet. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil imidlertid blandt andet af-

hænge af den samtidige udvikling i afsætningspriserne samt omkostninger, ikke mindst

brændstof, og fiskerimønstre.

Høring

Sagen har været i høring § 5-udvalget (fiskeri) og § 7-udvalget (rekreativt fiskeri).

Danmarks Fiskeriforenings Producentorganisation (DFPO) lægger stor vægt på , at

TAC/kvoterne for tobis kommer på plads, så fiskeriet har mulighed for at komme i gang fra

den 1. april 2015, så hele fiskesæsonen kan udnyttes.

Marine Ingredients Denmark støtter, at fiskerimulighederne for tobis fastsættes i overens-

stemmelse med den biologiske rådgivning fremlagt af ICES – Det Internationale Havundersø-

gelsesråd.

Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15

Marine Ingredients Denmark noterer sig med tilfredshed, at bestanden er sund og finder det

væsentligt, at der nu fastlægges en forvaltning for 2015, der giver mulighed for en fuld udnyt-

telse af den danske kvote.

Marine Ingredients Denmark opfordrer desuden til, at man fra dansk side arbejder for frem-

over at ændre den områdeopdelte forvaltning af denne bestand, som er af meget stor betyd-

ning for dansk fiskeri og forarbejdningsindustri.

Dansk Fritidsfiskerforbund er generelt uforstående overfor, at der skulle være et behov for at

regulere havbars, da denne fiskeart sjældent forekommer i rekreativt fiskeri. Foreningen har

imidlertid ikke bemærkninger til den forslåede begrænsning på tre havbars pr. dag pr. fisker,

da artens nuværende udbredelse bevirker, at det ikke er aktuelt at lande mere pr. dag i det

rekreative fiskeri.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen forholder sig generelt positiv til forslaget.

Regeringen støtter, at der indføres beskyttelsesforanstaltninger for havbars for at genoprette

bestanden.

Regeringen støtter, at TAC for tobis fastsættes i overensstemmelse med rådgivningen fra ICES

(Det Internationale Havundersøgelsesråd). Regeringen lægger stor vægt på, at TAC for tobis

fastsættes hurtigst muligt, så fiskeriet kan påbegyndes 1. april 2015.

Med hensyn til TAC for tunge i Skagerrak, Kattegat og Østersøen arbejder regeringen fortsat

for, at TAC’en revideres, således at den snarest muligt reduceres mindre end de 42 %, som

fastlagt i december 2014.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være bred støtte til forslaget, og det forventes således at blive vedta-

get med kvalificeret flertal.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om økologisk produktion og

mærkning af økologiske produkter, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. XXX/XXX [forordningen om offentlig kontrol] og om ophævelse

af forordning (EF) nr. 834/2007,

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Øko-

nomisk og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Handlingsplan for fremtidens økologi-

ske produktion i Den Europæiske Union og

Henstilling til en Rådsafgørelse om at bemyndige Kommissionen til at indlede for-

handlinger om aftaler mellem den Europæiske Union og tredjelande i forhold til han-

del med økologiske produkter

KOM(2014) 180, KOM(2014) 179 og KOM(2014) 178

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. december

2014. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til en ny økologiforordning. Forslaget lægger op til at fjerne

en stor del af de undtagelsesmuligheder, der er i dag, og til øget harmonisering. Der lægges

samtidig op til, at kontrollen skal være mere produktorienteret og risikobaseret end i dag bort-

set fra, at detailbutikker ikke længere skal kunne undtages fra økologikontrol. Der indføres

krav om indførelse af et miljøforvaltningssystem på større fødevare- og fodervirksomheder.

Muligheden for at kunne anvende nationale logoer og nationale storkøkkenregler opretholdes.

Som et led i tilpasningen til Lissabontraktaten får Kommissionen tillagt beføjelser til udmønt-

ning, dels ved gennemførelsesretsakter med komitéprocedurer, dels ved delegerede retsakter.

Forslaget strammer kravene til økologiske produkter, som er importeret fra tredjelande. Pro-

dukterne skal med forslaget fremover opfylde bestemmelser, som er identiske med nærvæ-

rende forslag om en ny økologiforordning. Dog kan der indgås egentlige handelsaftaler med

tredjelande, der er baseret på ækvivalente regler. Forordningsforslaget ledsages af en hand-

lingsplan og et oplæg til at give Kommissionen mandat til at forhandle økologi-handelsaftaler

med tredjelande. Forslaget forventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark eller re-

sten af EU. Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.

marts 2015 med henblik på udveksling af synspunkter.

Baggrund

Kommissionen har den 24. marts 2014 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, handlingsplan for øko-

logi samt henstilling om økologiaftaler med tredjelande. Forordningsforslaget er modtaget i en

dansk sprogudgave fra Rådssekretariatet den 25. marts 2014.

Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter

proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Henstillingen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 207, stk. 3, og 218, stk. 3 og 4.

Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. marts

2015 med henblik på udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Der er tale om en revision af allerede vedtaget EU-lovgivning, og det er derfor regeringens

opfattelse, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Formål og indhold

Forordningsforslaget

Forslaget fokuserer på øget brug af de økologiske principper. Dette udmøntes ved, at produk-

tionen i højere grad skal baseres på økologiske råstoffer og hjælpestoffer, og ved at mange af

de nuværende undtagelsesmuligheder fjernes. Det vil blandt andet berøre områder som bru-

gen af ikke-økologiske frø, indsættelse af ikke-økologiske dyr, anvendelsen af ikke-økologisk

foder og nationalt udstedte tilladelser til at bruge op til 5 % ikke-økologiske landbrugsingredi-

enser i fødevarer, og muligheden for at have samtidig drift og for at få nedsat omlægningsti-

den i særlige tilfælde. Forslaget giver endvidere adgang til at lade kvæg opstalde i bindestalde,

når der er tale om mikrovirksomheder

. Overgangsordninger forventes fastsat af Kommissio-

nen.

Forslaget indebærer, at der indføres grænseværdier for utilsigtede pesticidrester i økologiske

produkter. Overskrides disse grænseværdier, kan produktet ikke markedsføres som økologisk.

Dermed vil kontrollen bevæge sig fra at være procesorienteret (kontrol af forhold, der indgår i

den samlede produktionskæde) til at være mere produktorienteret (kemiske analyser).

Med forslaget udvides forordningens anvendelsesområde fra alene at omfatte varer på Trakta-

tens bilag I, herunder fødevarer, til yderligere at omfatte visse andre relaterede fødevare- og

landbrugsprodukter, som for eksempel havsalt og pollen. Desuden får Kommissionen beføjel-

ser til via delegerede retsakter at supplere og udvide forordningens anvendelsesområde.

Muligheden for at kunne anvende nationale logoer og nationale storkøkkenregler opretholdes.

Kontrolbestemmelserne bliver flyttet til kontrolforordningen (rådsforordning 882/2004), hvor-

efter Kommissionen bemyndiges til at fastlægge særlige kontrolfrekvenser, som differentieres

ud fra en risikovurdering. Forslaget giver ikke, som i den nuværende forordning, medlemssta-

terne mulighed for nationalt at fritage detailbutikker, der alene forhandler, men ikke tilbereder

økologiske fødevarer, fra kontrol. Kravet om kontrol af input/output-balance (dokumentationen

af, at der er balance mellem indgående og udgående mængder af økologiske varer på virk-

somhederne) fjernes. Det samme gælder muligheden for at foretage en stikprøvevis krydskon-

trol af overensstemmelse af mængderegistreringerne hos leverandører og aftagere.

Med forslaget indføres krav om udarbejdelse af et miljøforvaltningssystem på større fødevare-

og fodervirksomheder.

Forslaget strammer kravene til økologiske produkter, som er importeret fra tredjelande. Pro-

dukterne skal med forslaget fremover opfylde bestemmelser, som er identiske med nærvæ-

rende forslag om en ny økologiforordning. Størstedelen af importen baseres i dag på krav om

Omsætning årligt under 2 mio. € og færre end 10 ansatte.

Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15

ækvivalens med EU-reglerne. Fremadrettet forventes ækvivalensbetingelser på import kun

anvendt for de tredjelande, som EU indgår økologi-handelsaftaler med.

For små primærproducenter bliver der mulighed for at blive gruppeautoriseret.

Forslaget indebærer, at Kommissionen får tillagt beføjelser til udmøntning, dels ved gennemfø-

relsesretsakter med komitéprocedurer, dels ved delegerede retsakter.

Formandskabets ændringsforslag

Det italienske formandskab fremlagde i december 2014 et kompromisforslag for forslagets ar-

tikel 1-19, der trækker i retning af bestemmelserne i den eksisterende rådsforordning

834/2007, idet muligheden for samtidig drift tillades og mange af de nugældende undtagelses-

og fleksibilitetsregler opretholdes. Derved lægger kompromisforslaget op til, at det fortsat er

muligt at anvende ikke-økologiske frø og avlsdyr, at få nedsættelse af omlægningstiden, og

opretholde den nuværende mulighed for at anvende ikke-økologisk foder. Endvidere oprethol-

des de nuværende krav til selvforsyningsgrad for foder og omlægningsfoder. Herudover inde-

holder kompromisforslaget den nuværende mulighed for nationalt at udstede tilladelser til at

bruge op til 5 % ikke-økologiske landbrugsingredienser i fødevarer. Kompromisteksten lægger

op til en skærpelse, idet kun bedrifter med mindre end 50 kvæg kan anvende bindestalde.

Kompromisteksten viderefører ikke muligheden for, at ikke-økologiske dyr under visse forud

sætninger kan afgræsse økologiske arealer. Med kompromisteksten udgår kravet om udarbej-

delse af miljøforvaltningssystemer for større fødevare- og fodervirksomheder

Formandskabet har i februar 2015 fremlagt yderligere kompromisforslag.

Anvendelsesområdet foreslås fastholdt som nuværende produktkategorier i økologiforordnin-

gen, dog suppleret med enkelte produkter, som for eksempel gær, kork, vinblade, palmehjer-

ter, humleskud, uforarbejdede huder samt silke, rå uld og - bomuld. Havsalt fjernes samtidigt

fra listen. Desuden opretholdes delegation til Kommissionen til at supplere anvendelsesområ-

det, dog alene med produkter, der har en tæt forbindelse til landbrugsmæssige produkter.

I forhold til at afgrænse, hvilke primærproducenter, der vil kunne blive gruppeautoriseret. For-

slås at gruppeautorisering afgrænses til at være; samme produktkategori, fælles afsætning,

produktionen skal foregå i nærheden af hinanden samt at omsætningen, for den enkelte pro-

ducent, ikke overstiger 15.000 €. Som noget nyt dækker gruppecertificering ikke kun land-

brug, men også alge- og akvakulturbrug.

En specifik grænseværdi for utilsigtede pesticidrester i økologiske produkter erstattes af, at en

sådan tilstedeværelse skal undersøges i forhold til at fastslå kilden til tilstedeværelsen og for

at tage stilling til, om produktet fortsat kan mærkes som økologisk.. Samtidigt udvides det til

at dække forekomst af utilsigtede produkter/stoffer og ikke kun pesticidrester. Der lægges

desuden op til, at der skal udarbejdes fælles krav til både analysemetoden og vurderingen af

den konstaterede forekomst. Herunder de kriterier, der skal lægges til grund for, hvornår et

produkt med en utilsigtet forekomst skal nedklassificeres eller kan bevare den økologiske sta-

tus. Den oprindeligt foreslåede kompensationsordning udgår af forslaget.

Der lægges endvidere op til en opblødning i forhold til, at for eksempel uddannelsesinstitutio-

ner, forskningsvirksomheder, planteskoler og frøformeringsvirksomheder dels kan dyrke sam-

Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15

me plantesorter, og at der for fiskeyngel og avlscentre ikke er krav om forskellige dyrearter på

samme enhed (blandet produktion).

Det er foreslået præciseret, at det fortsat kan tillades, at der foretages operative indgreb på

dyr, når det konkret forbedrer deres sundhed, velfærd, hygiejne, eller personalets sikkerhed.

Halekupering, næbtrimning og afhorning anføres.

I forhold til importspørgsmålet ændres der ikke på, at importsystemet hovedsageligt skal ba-

seres på identisk regelefterlevelse (compliance).

Der lægges op til flere ændringer af kontrolbestemmelserne, heriblandt skal tilsynsfrekvensen,

via kontrolforordningen, fastlægges ud fra en risikobaseret tilgang. Den skal baseres på para-

metre som; virksomhedsstørrelse, virksomhedstype- og struktur, sammenblandingsfare og

tidligere overtrædelser. Der foreslås ligeledes retningslinjer for, hvornår økologiske produkter

skal nedklassificeres. Der introduceres en årlig verifikation af overholdelsen af økologireglerne,

som kan ske ved en fysisk kontrol eller ved en dokumentkontrol.

Kompromisteksten introducerer gennemførelsesbestemmelser på langt flere områder end det

oprindelige forslag fra Kommission, der i vidt omfang indeholdt beføjelser til Kommissionen i

form af delegerede retsakter.

Handlingsplanen

Kommissionen har samtidigt med forordningsforslaget fremlagt en handlingsplan for de områ-

der, der ikke skal laves regler for. Handlingsplanen indeholder tre hovedoverskrifter indenfor

økologiområdet: 1) Konkurrencedygtighed, 2) Forbrugertillid og 3) Tredjelande / eksport.

Det fremgår af handlingsplanen, at Kommissionen eventuelt vil overveje at lave en kampagne

om EU-logoet, hvis forbrugertilliden svækkes. Der forventes ikke at ske en politisk behandling

af handlingsplanen, som alene har form af en meddelelse.

Henstillingen til forhandling af aftaler med tredjelande

Kommissionen har yderligere samtidigt med forordningsforslaget fremlagt en henstilling til at

give Kommissionen mandat til at forhandle økologi-handelsaftaler med tredjelande.

Henstillingen blev vedtaget på rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. juni 2014

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret

Økologiloven, jf. LBK nr. 416 af 03/05/2011.

Bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion mv. jf. BEK nr. 716 af 27/06/2012.

Bekendtgørelse om økologiske fødevarer og økologisk akvakultur mv. jf. BEK nr. 49 af

22/01/2013.

Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15

Konsekvenser

Forslaget ventes at kunne få mindre statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivningsmæssige

og administrative konsekvenser.

For myndighederne forventes administrative forenklinger på enkelte punkter. Når undtagelses-

bestemmelserne først er udfaset, forventes der færre krævede ressourcer til udarbejdelse af

dispensationer. Der lægges ikke op til generelle forenklinger for producenterne. Opretholdes

den principdrevne linje i Kommissionens forslag vil det kunne indskrænke fleksibiliteten for de

økologiske producenter og begrænse udviklingsmulighederne for økologien.

Der indføres lettelser for små primærproducenter, der ventes at få mulighed for at blive grup-

peautoriseret, hvilket forventes at reducere byrder for meget små landbrug. Ordningen forven-

tes ikke at få nogen videre betydning i Danmark, idet de fleste økologiske landbrug er af en vis

størrelse.

Der indføres krav om udarbejdelse af et miljøforvaltningssystem for de større fødevare- og

fodervirksomheder. Det er op til Kommissionen senere at fastlægge krav til dette system.

Det præcise omfang af de administrative konsekvenser for virksomheder og myndigheder vil

generelt afhænge af de regler, som Kommissionen efterfølgende kan fastsætte via gennemfø-

relsesbestemmelser.

Kravet om, at alle detailbutikker skal omfattes af kontrollen samt indførelsen af en mere

risikobaseret kontrol, kan influere på udgifterne for myndigheder og erhverv. Såfremt alle de-

tailbutikker skal omfattes af økologikontrol vil det medføre øgede kontroludgifter samt admini-

stration for butikkerne, der vil begrænse villigheden til at forhandle økologiske produkter. De

økonomiske konsekvenser skal generelt analyseres nærmere.

En vedtagelse af forslaget forventes at kunne medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning

til den endelige forordning.

Forslaget forventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark eller resten af EU.

Høring

Sagen har været i høring i høring i § 2-udvalget (landbrug), § 5-udvalget (fiskeri), Det Rådgi-

vende Fødevareudvalgs EU-underudvalg, Det Økologiske Fødevareråd og på høringsportalen.

Landbrug & Fødevarer har givet udtryk for et klart ønske om at fastholde den årlige økologi-

kontrol for bedrifter med afsætning, og kan således ikke bakke op om forslaget om en risiko-

baseret tilgang til fastlæggelse af kontrolfrekvens for økologikontrollen.

Landbrug & Fødevarer mener, at den årlige kontrol er en meget stærk og tydelig salgsparame-

ter i forbindelse med økologi. Netop den årlige kontrolindsats er en af de stærkeste og letteste

kommunikerbare indsatser, og den kan dermed understøtte økologiens troværdighed og fast-

holde den høje forbrugertillid. Dette gælder på hjemmemarkedet såvel som på eksportmarke-

derne i både EU og tredjelande. Landbrug & Fødevarer vurderer således ikke, at overgangen til

risikobaseret kontrol vil understøtte erhvervets mulighed for at øge det økologiske salg.

Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15

Landbrug & Fødevarer bakker dog op om, at der i forbindelse med den årlige økologikontrol

arbejdes med en risikobaseret tilgang på det specifikke kontrolbesøg, således at kontrolindsat-

sen på den enkelte bedrift kan variere afhængigt af en vurderet risiko i forhold til eventuel

uoverensstemmelse med økologireglerne.

Landbrug & Fødevarer kan støtte, at der fokuseres på de økologiske principper, men er uenig i,

at det skyldes en manglende forbrugertillid til økologiske produkter, og at det skal være be-

grundelsen for at fjerne en række af de nuværende undtagelser. Landbrug & Fødevarer mener,

at Kommissionen i den forbindelse har lagt alt for stor vægt på resultatet af den offentlige

spørgeundersøgelse.

Landbrug & Fødevarer finder, at der fortsat skal sikres gode vilkår for at opretholde den økolo-

giske produktion og for at fremme omlægningen til økologisk produktion. Derfor skal mulighe-

den for at have samtidig drift af en økologisk enhed og en ikke-økologisk enhed opretholdes,

ligesom muligheden for at få nedsat omlægningstid skal bevares. Reglerne for brug af omlæg-

ningsfoder og krav til foder fra egen bedrift bør heller ikke skærpes. Stramningerne er unød-

vendige og vil være en barriere for udvidelse og vækst inden for det økologisk dyrkede areal.

Indførelsen af et miljøforvaltningssystem for økologisk erhvervsdrivende må ikke skabe uhen-

sigtsmæssige udfordringer og omkostninger for virksomhederne. Økologierhvervet skal desu-

den have indflydelse på de krav, der lægges ind i systemet.

Landbrug & Fødevarer er ikke enig i, at det er undtagelsesmulighederne, der generelt skaber

ulige konkurrencevilkår. Dog er håndteringen på plantematerialeområdet for uens, og at der

skal være en særlig indsats og strategi for gradvist at øge andelen af økologisk plantemateriale

på EU-niveau. Der ses især ulige konkurrencevilkår, hvor det er de enkelte medlemsstater, der

fastsætter kriterierne, for eksempel langsomvoksende fjerkræracer og krav til udearealer til

æglæggende høner.

Samme betragtning gælder i forhold til en overgang til brug af 100 % økologiske dyr til ind-

sættelse i økologiske besætninger. Mulighederne skal vurderes inden for de enkelte sektorer,

og der skal tages stilling til strategi og overgangsperiode. Kravet er særligt problematisk for

svin, hvor det vil være en udfordring at få adgang til en tilstrækkelig genetisk variation, hvis

ikke der kan suppleres med ikke-økologiske hundyr.

Landbrug & Fødevarer ønsker at bevare økologikontrollen som en procesorienteret kontrol.

Foreningen er skeptisk i forhold til at fjerne kravet om et årligt kontrolbesøg, og kan ikke støt-

te, at der indføres en særlig grænseværdi for utilsigtede pesticidrester. Foreningen mener des-

uden, at det fortsat skal være muligt for medlemsstaterne at fritage detailbutikker fra økologi-

kontrol, og at økologikontrollen med fødevarevirksomhederne fortsat kan gennemføres smidigt

som en integreret del af den offentlige fødevarekontrol.

I forhold til delegering af beføjelser til Kommissionen er Landbrug & Fødevarer særligt skeptisk

over for, at delegation i relation til produktions- og kontrolregler, da det kan få væsentlig be-

tydning for producenter og virksomheder – og derfor kan anses for at være centrale dele i den

lovgivningsmæssige retsakt. Det er i øvrigt uklart i hvor høj grad medlemsstater og interes-

senter vil blive inddraget, jf. forslagets artikel 36. Landbrug & Fødevarer peger særligt på, at

artikel 2, 7,10, 11, 12, 13, 16 og artikel 19 har dansk interesse.

Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15

Landbrug & Fødevarer finder desuden, at tryneringning af søer fortsat skal være muligt, og at

der ikke specifikt skal være krav om rodemateriale i løbegårde til svin. Specifikt i forhold til

den danske ægproduktion skal daggamle kyllinger fortsat kunne omlægges. Kravet om, at der

i økologisk rugeægsproduktion skal være adgang til udearealer, vil være vanskelig af hensyn til

den danske salmonellastatus. Kravet til udeareal og flokstørrelse bør ikke strammes i forhold

til de gældende danske regler for økologisk opdræt. Belægningsgraden i etagesystemer ønskes

opretholdt som nuværende dansk praksis.

Der bør ikke indføres et forbud mod afhorning af kvæg. Foreningen kan heller ikke støtte, at

muligheden for samgræsning med økologiske og ikke-økologiske dyr bliver tidsbegrænset og,

at de ikke-økologiske besætninger skal leve op til særlige miljøkrav.

I forhold til akvakultur ønskes den nuværende mulighed for at anvende farve fra naturlige kil-

der til indfarvning af fisk inden for grænserne af deres fysiologiske behov, opretholdt.

Under medicinreglerne bør der gives mulighed for at bruge særlige produkter og hjælpestoffer,

som for eksempel fysiske midler som Orbesealer til forebyggelse af yverbetændelse. Desuden

skal de biodynamiske præparater fortsat kunne anvendes.

Landbrug & Fødevarer savner målsætninger for den økologiske produktion i EU i Kommissio-

nens handlingsplan. En målsætning kunne være, at øge andelen af økologisk areal i EU fra de

nuværende ca. 6 % til 12 % til 2024. Handlingsplanen bør desuden have klare mål for at ud-

brede kendskab til EU- logoet, ligesom den skal forholde sig yderligere til udfordringerne med

overgang til brug af 100 % økologiske dyr og økologisk plantemateriale.

Import baseret på identisk regelopfyldelse støttes, idet der dog skal sikres gode muligheder for

samhandel med 3. lande, der understøtter høj troværdighed bag produkterne. Tilstrækkelige

overgangsperioder (4-5 år), skal sikre, at ændringerne ikke får negativ indflydelse på importen

fra disse lande (pt. ækvivalens). Det bør undgås, at eksporten ud af EU gøres besværlig, fordi

EU opbygger for stramme og administrativt besværlige regler ved import (identisk regelopfyl-

delse).

Landbrug & Fødevarer bakker derfor også op om, at der fremover sker en forbedring af spor-

barheden ved import af økologiske varer, da dette også er afgørende for økologiens troværdig-

hed. Udveksling af data og administrative procedurer kan være en måde at øge sporbarheden

på, men det må dog ikke blive så administrativt besværligt, at det kan få karakter af teknisk

handelshindring overfor tredjelandene.

Landbrug & Fødevarer savner klima og naturindsatser i Kommissionen forslag. Det ligger impli-

cit i økologiens principper, at natur og klima i særlig grad skal varetages i den økologiske pro-

duktionsform, men i de eksisterende reguleringer og i Kommissionens nye forslag, er indsatser

mod konkrete handlinger undladt. Landbrug & Fødevarer havde derfor gerne set, at der i den

kommende forordning blev taget de første bevægelser mod reguleringer der sikrer øget fokus

på klima- og naturindsatser i økologien.

Angående det italienske kompromisforslag anfører Landbrug & Fødevarer, at det indeholder

mulighed for at have samtidig drift af en økologisk og en ikke-økologisk enhed, men det mu-

Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15

liggør ikke samtidig drift, som det ifølge foreningen kendes fra Danmark. Det er ifølge Land-

brug & Fødevarer væsentligt, at retten til samtidig drift ikke begrænses til særlige produktio-

ner eller til mindre landbrug. Samtidig drift er en god mulighed, også for store bedrifter, at

omlægge bedriften i etaper. Foreningen bemærker, at det for eksempel kan være nødvendigt,

hvis eksisterende husdyr og staldsystemer endnu ikke kan tages ud af konventionel produkti-

on, eller hvis der er længerevarende kontrakter på konventionel produktion.

Landbrug & Fødevarer mener, at havsalt bør fjernes fra forordningens anvendelsesområde.

Havsalt er et mineral og bør ikke kategoriseres som et landbrugsprodukt. Der foreligger ikke

retningslinjer for produktion af økologisk havsalt, og foreningen påpeger, at det vil skabe for-

virring, hvis havsalt underlægges anvendelsesområdet, mens stensalt og sydesalt holdes

udenfor. Grundlæggende forventer foreningen, at kategorisering af økologisk salt, vil gøre det

unødvendigt kostbart og administrativt besværligt for fødevarevirksomheder, der anvender salt

i deres økologiske produkter.

I forhold til særlige grænseværdier for utilsigtede stoffer i økologiske produkter, er det ifølge

Landbrug & Fødevarer væsentligt at fastholde, at der ikke ønskes særlige grænseværdier for

de økologiske produkter. Landbrug & Fødevarer er enige i, at uønskede stoffer som udgangs-

punkt ikke bør forekomme, men mindre baggrundsforurening vil ifølge foreningen være uund-

gåeligt i visse tilfælde, og en nul-forekomst vil være utænkelig. Landbrug & Fødevarer bakker

op om, at der arbejdes for fælles krav til både analysemetoden og vurderingen af den konsta-

terede forekomst, men som udgangspunkt ønsker foreningen at fastholde den procesoriente-

rede kontrol af den økologiske producents handlinger, og i mindre grad fokusere på kontrollen

af slutproduktet.

I kompromisforslaget fra det italienske formandskab er holdningen til årlig kontrol uafklaret.

Landbrug & Fødevarer vil gerne endnu engang pointere vigtigheden af at fastholde den årlige

kontrolfrekvens, men samtidig indføre øgede muligheder for en risikobaseret tilgang på de en-

kelte kontroller. Økologikontrollen er ifølge Landbrug & Fødevarer blandt de stærkeste kort i

forhold til at opretholde økologiens troværdighed, både herhjemme og på fjerne markeder.

I forhold til særlige danske forhold, vil Landbrug & Fødevarer gerne opfordre til øget fokus på

de områder, hvor der på grund af nationale fortolkningsmuligheder opleves manglede harmo-

nisering og potentiel konkurrenceforvridning. Det er eksempelvis i forhold til definitionen af

langsomvoksende fjerkræracer, krav til udearealer til æglæggende høner og muligheder for

økologisk honningproduktion. Her er det ifølge Landbrug & Fødevarer i vid udstrækning danske

producenter, der er udfordret, og det kan derfor ikke forventes, at øvrige medlemsstater vil

sætte særligt fokus på disse områder. Det samme gør sig ifølge Landbrug & Fødevarer gæl-

dende for de foreslåede regler for opdræt af økologiske hønniker, hvor den danske produktion

vil blive alvorligt klemt, hvis de foreslåede regler i den kommende forordning træder i stedet

for de eksisterende regler i den danske bekendtgørelse. Da Danmark ifølge Landbrug & Føde-

varer stort set er det eneste land, der indtil nu har produceret økologiske hønniker, er det væ-

sentligt med et særligt dansk fokus på udfordringerne.

Økologisk Landsforening er positiv over for, at Kommissionen med sit forslag fastslår, at de

økologiske mål og principper skal have en fremtrædende placering i reguleringen af det økolo-

giske landbrug. Økologisk Landsforening finder dog ikke, at det afspejler sig tilstrækkeligt i

forslaget, der kun i begrænset omfang rykker økologien tættere på målsætningerne. Forslaget

Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15

indeholder tiltag, der kan gøre det vanskeligt at opretholde den eksisterende produktion. Ud

fra en samlet betragtning mener foreningen, at der er basis for at overveje en afvisning af for-

slaget, idet det vil kræve mange ressourcer at tilpasse det, så der ikke opstår utilsigtede ska-

delige effekter i forhold til erhvervet, og fordi forslaget ikke i tilstrækkelig grad giver økologien

et løft.

Foreningen er positiv overfor, at der skal iværksættes et målrettet avlsarbejde inden for både

husdyrproduktion og planteavl. EU bør dog medvirke med midler og politik, som støtter op om

initiativet.

Foreningen mener, at det er væsentligt, at der ikke foretages ændringer, der gør det sværere

at lægge om, og kan ikke støtte indskrænkningen for, hvornår der kan gives nedsat omlæg-

ningstid. Omlægningstiden for udearealer til enmavede dyr skal fortsat kunne nedsættes til 6

måneder. Omlægningsfoder skal kunne anvendes som i dag, dog gerne med den stramning, at

foder fra førsteårs omlægning kun kan bruges med op til 20 % pr. dag. Foreningen peger på at

indførelsen af skrappe restriktioner på anvendelsen af eget omlægningsfoder i øvrigt står i

kontrast til, at der samtidigt med foreslås høje selvforsyningskrav.

Foreningen er positiv overfor, at der skal udarbejdes en miljøredegørelse for firmaer, der frem-

stiller og forhandler økologiske produkter. Definitionen betyder dog at størsteparten af virk-

somhederne ikke omfattes af kravet, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Økologisk Landsforening

ser gerne, at der også formuleres egentlige energi- eller klimakrav, eller krav om en klima- og

energihandlingsplaner, på primærbedrifterne og på akvakulturbrugene.

Økologisk Landsforening er som udgangspunkt enig i, at hele bedriften skal drives økologisk,

så længe der er tale om den erhvervsmæssige del af bedriften. Landbrugsskolers mulighed for

at have en økologisk produktion må ikke indskrænkes. Ligeledes er det vigtigt, at forskningsin-

stitutioner både kan have en økologisk og en konventionel produktion. Foreningen kan dog

acceptere at kravet falder helt bort, da et krav vil medvirke til at bedrifterne splittes op i en

økologisk og en ikke økologisk enhed, og det i virkeligheden gør det sværere at kontrollere, at

der ikke finder svindel sted.

Foreningen kan støtte, at der er krav om, at der skal operettes en såsædsdatabase og at der i

øvrigt er initiativer, der understøtte anvendelsen af økologisk såsæd. Foreningen bakker også

op om, at der indføres en form for gruppekontrol.

Det er positivt, at slutfedning af drøvtyggere ikke længere må foregå på stald. Økologisk

Landsforening kan ikke bakke op om, at mikrovirksomheder kan holde dyr i bindestalde – da

definitionen er for bred. Muligheden bør kun være til rådighed for meget små dyrehold eller

særlige regionale forhold, der forhindrer, at staldene bygges om til løsdrift. Økologisk Lands-

forening finder det desuden ud fra en sikkerhedsbetragtning meget diskutabelt, at afhorning

forbydes.

Økologisk Landsforening foreslår, at der indarbejdes en bestemmelse om at vurdere behovet

for kastration af pattegrise inden 2020 med henblik på at undersøge, om der kan indføres et

forbud mod kastration i økologisk produktion.

Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15

Økologisk Landsforening finder, at fleksibilitetsmulighederne i højere grad skal forholde sig til,

at EU udgør et meget heterogent billede. Det er nødvendigt at finde en intelligent løsning, der

sikrer et højt minimumsniveau samtidigt med, at der sker en fortsat udvikling på vilkår, der

sikrer, at økologien kan vokse i alle lande. Foreningen forslår konkrete overgangsordninger,

der muliggør, at nogle lande på fastlagte betingelser skal kunne få længere tid til at tilpasse

sig nye strammere krav. Forslaget skal imødegå, at der skabes og næres behov for suppleren-

de private regler. Økologisk Landsforening finder det uheldigt, hvis EU’s regler lægger op til, at

der skal være private regler i supplement til EU’s regler. Det er foreningens ønske, hvis det

ikke kan komme med i denne ombæring, at det indskrives i Kommissionens handlingsplan for

økologi, hvordan behovet for en fleksibel tilgang skal håndteres.

Økologisk Landsforening er ikke gået detaljeret ind i kontrolbestemmelserne, men finder, at

detailbutikker fortsat skal kunne undtages fra kontrol. Landsforeningen ser åbent på, om kra-

vet om et årligt kontrolbesøg skal opretholdes eller erstattes af en risikobaseret kontrol. De

nærmere krav skal dog i givet fald undersøges nærmere. Foreningen ønsker at bevare en pro-

cesorienteret kontrol fremfor en produktorienteret kontrol. Foreningen kan ikke bakke op om,

at der indføres særlige grænseværdier for pesticidrester, der skal udelukke produkter fra at

blive markedsført som økologiske. Økologien skal alene tage ansvar for ikke at anvende pesti-

cider, og ikke for det øvrige landbrugs anvendelse af pesticider. Forekomst af pesticidrester

skal foranledige en afdækning af, om det kan skyldes overtrædelse af forbuddet mod anven-

delse af pesticider, men ikke til automatisk nedklassificering af det økologiske produkt. For-

eningen er endvidere skeptisk overfor den foreslåede erstatningsordning.

Foreningen støtter, at Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter, der dækker de pro-

duktioner, som allerede ligger i det foreliggende forslag. Foreningen har hæftet sig ved, at be-

føjelsen skal ske under inddragelse af eksperter og med høringer af medlemsstater undervejs.

Det er vigtigt, at medlemsstaterne fortsat kan vedtage regler for produktioner, der ikke er di-

rekte omfattet af fælles EU regler. De danske regler for levekyllinger og flodkrebs er eksempler

på områder, hvor Danmark i mangel af fælles EU regler har fastsat nationale bestemmelser.

De danske regler skal selvfølgelig kunne fastholdes ind til der vedtages fælles EU regler på

disse områder, men der kan være andre områder, der endnu ikke er dækket af EU regler, og

her skal det ligeledes være muligt at fastsætte nationale bestemmelser.

Økologisk Landsforening kan ikke støtte den del af forslaget, der kræver, at tredjelande skal

overholde EU’s regler for økologisk produktion identisk og ønsker at opretholde systemet med

ækvivalensvurdering i forbindelse med import. Udviklingslande vil ikke have mulighed for at

skulle overholde alle regler i EU's økologiforordning, da landenes klima og struktur m.m. er

helt forskelligt i forhold til Europas. Økologisk Landsforening finder det urealistisk, at EU for-

mår at etablere bilaterale ækvivalensaftaler med alle de lande, hvorfra der i dag foregår import

inden for en rimelig tidshorisont, og forventer, at det samlet fører til en betydelig reduktion af

det økologiske vareudbud i EU. Incitamentet for at videreudvikle kravene i det økologiske re-

gelsæt svækkes, da introduktion af nye krav i EU, direkte vil kunne ramme muligheden for at

fortsætte en import etableret, inden de nye krav blev indført. Økologisk Landsforening mener

derfor, at fokus skal rettes mod eventuelle opstramninger i forbindelse med godkendelse af

kontrolorganerne og udveksling af oplysninger med disse.

Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15

Foreningen mener, der er behov for at finde en mere dynamisk og smidig proces for vedlige-

holdelse af bilagene over tilladte input, hjælpestoffer og ikke økologiske ingredienser. Forenin-

gen foreslår, at det kan ske ved at medlemsstaterne ud fra fastlagte kriterier kan beslutte,

hvilke produkter de vil tillade. Beslutningen skal notificeres i de øvrige lande, og en tilladelse

vil være gældende i alle lande. Produktet kan kun opføres på listen, hvis der er opbakning fra

alle lande. Såfremt der er indvendinger kan forslaget følger den nuværende procedure med

behandling af EGTOP. Der er endvidere behov for, at der tages aktivt stilling til anvendelsen af

nanoteknologi i økologien.

Af hensyn til sygdomsrisiko og forsyningssikkerhed er der behov for at overveje, om verandaer

– skal kunne erstatte egentlige udearealer, når der er tale om avlsproduktioner. Økologisk

Landsforening henviser i øvrigt til den danske indstilling til EU fjerkræregler, som blev udar-

bejdet af Plantedirektoratet under inddragelse af erhvervet i Danmark, idet foreningen mener,

at denne indstilling skal ligge til grund for den danske holdning til det fremlagte forslag.

Økologisk Landsforening finder det meget problematisk, at der er stillet vidtgående krav til

størrelsen på udearealet til hønniker. Det bør ikke være større, end det man i dag kræver i

Danmark, og arealkravet til slagtekyllinger bør tilsvarende sættes ned, så det følger arealkra-

vet til hønniker.

Forslaget indeholder et afstandskrav til nærmeste udgangshul i huset. Økologisk Landsforening

vil gerne stille spørgsmålstegn ved, om dette er nødvendigt. Hvis kravet til udgangshuller stil-

les i forhold til nyttearealet, vil denne relation lægge begrænsninger på udformningen af huset.

I den forbindelse skal det bemærkes, at der er inkonsekvens i formuleringen af krav til ud-

gangshuller, idet der både står ”poultry house available to the birds” og bare ”house”.

Økologisk Landsforening noterer sig, at kravet til selvforsyning med foder er hævet væsentligt

fra 20 – 60 %, når der er tale om enmavede dyr, men såfremt Danmark kan fastholde sin nu-

værende definition på opfyldelse af selvforsyningskravet har Økologisk Landsforening ikke no-

gen indvendinger mod dette.

Økologisk Landsforening mener, at kravet til materialer, der anvendes til bistader, skal behol-

des, som det er nu, det vil sige, at de hovedsageligt skal være lavet af naturlige materialer.

Økologisk Landsforening kan ikke støtte, at der sættes begrænsning på antal antiparasitære

behandlinger hos fisk. Parasitære behandlinger er netop holdt ude af behandlingsregnskabet,

når det handler om landbrugsdyr, det samme må gøre sig gældende inden for akvakultur. For-

eningen mener at den nuværende mulighed for at anvende naturligt astaxanthin bør genind-

sættes.

De biodynamiske præparater skal fortsat kunne bruges. Der skal endvidere også fremadrettet

skal være mulighed for fælles afgræsning. Foreningen ønsker endvidere at opretholde nuvæ-

rende håndtering af GMO-forbud, der er fortsat behov for en form for dokumentation for GM-

frihed.

Økologisk Landsforening har suppleret og justeret nogle af de tidligere afgivne høringskom-

mentarer. Økologisk Landsforening ser gerne, at der laves en undtagelse for så vidt angår an-

vendelse af visse allopatiske lægemidler, således at disse kan anvendes forebyggende. Det

Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15

drejer sig om midler, der alene har en fysisk virkning som for eksempel orbesealer, der skal

forebygge yverbetændelse. Visse diætiske fodermidler bør tillades til økologisk husdyrhold.

Økologisk Landsforening mener, at der skal udarbejdes krav til emballager, der vil kunne være

problematiske i forhold til sundhed og eller miljø mm. Der bør indsættes krav om, at der etab-

leres EU forsyningsdatabaser på såvel frø- som planteformeringsmateriale og på fiskeyngel.

Økologisk Landsforening ser gerne, at kravet om årligt kontrolbesøg opretholdes. Foreningen

er dog positiv over for, at omfanget af besøget planlægges ud fra historikken og karakteren af

bedriften og eller virksomheden.

Økologisk Landsforening finder, at delegerede beføjelser til Kommissionen som udgangspunkt

bør omfatte redigering af positivlisterne og ikke kontrol- og produktionsreglerne, da disse be-

stemmelser menes at have væsentlig betydning for økologien.

Samlet set mener Økologisk Landsforening, at forslaget som det er fremlagt, er skadeligt for

økologien. Derudover indeholder forslaget ingen initiativer på de områder, som burde løftes,

hvis økologien skal udvikles. Økologisk Landsforening henviser i den forbindelse til klima-, na-

tur- og emballagekrav, fleksibilitet via regler for ikrafttrædelse af nye krav i lande med be-

grænset økologi, og indarbejdelse af en smidigere model for opdatering af positivlisterne i øko-

logiforordningen.

Hvad angår det italienske formandskabs kompromisforslag vurderer Økologisk Landsforening

at det fortsat indeholder problemer på centrale områder.

Økologisk Landsforening kan ikke bakke op om forslaget fra det italienske formandskab om at

fastholde de nuværende krav til selvforsyning med foder. Det er et grundlæggende princip i

økologien, at det skal indrettes i lokalt tilrettelagte systemer, at anvendelsen af eksterne res-

sourcer skal begrænses, og at husdyrproduktionen skal baseres på en nøje sammenhæng mel-

lem denne produktion og jordarealerne og fodring af dyrene med økologiske afgrøder, der er

produceret på samme bedrift eller på nærliggende økologiske bedrifter. På den baggrund stiller

foreningen sig uforstående over for et forslag om at fastholde bestemmelser, der ikke stemmer

overens med principperne. Økologisk Landsforening mener derfor, at Kommissionens forslag i

forhold til selvforsyning med foder skal fastholdes.

Økologisk Landsforening mener, at det er vigtigt, at det reviderede forslag forpligter medlems-

staterne til at fastsætte krav, der giver garanti for, at det økologiske landbrug forholder sig

aktivt til, hvordan det kan styrke eller bevare naturindholdet på økologiske bedrifter, og at

medlemslandene forholder sig til, hvordan de økologiske bedrifter kan bidrage til et reducere

klimaforandringerne. Foreningen mener ikke, at det er muligt at stille de samme krav i alle

lande, da der er tale om forhold, som vekselvirker med forskel på geografi og klima med mere.

Dette bør fremgå af notatet, da et forslag om enslydende krav vil kunne forhindre, at forslaget

kan tiltrædes.

Økologisk Landsforenings vurderer, at formandskabets kompromisforslag i slutningen af 2014

fortsat indeholder problemer på centrale områder. Flere af de områder, som formandskabet

har foreslået ændringer på, vil fortsat skulle justeres, for at foreningen finder det tilfredsstil-

lende.

Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15

Økologisk Landsforening mener fortsat, at forslaget til en revideret økologiforordning har en

karakter, så det bør trækkes tilbage. Det indeholder ikke initiativer, der berettiger, at det skal

gennemføres. Økologisk Landsforening finder, at der er små forbedringer i kompromisforslage-

ne, men fortsat for mange alvorlige problemer. Det er fortsat Økologisk Landsforenings opfat-

telse at de ressourcer, der skal anvendes, til at ændre det problematiske forslag ikke står mål

med resultatet. Forslaget bør ifølge Økologisk Landsforening erstattes af et fokuseret forslag,

der samtidigt indeholder initiativer, der stiller økologien stærkere som garanti for initiativer

inden for natur og klima og som forholder sig til emballering af økologiske fødevarer samt næ-

ringsstofforsyning til økologien med tanke på at sikre gode muligheder for, at økologi kan ind-

gå i en genanvendelse af organiske restprodukter.

Økologisk Landsforening mener, at målet om at harmonisere reaktioner på fund af pesticidre-

ster bør håndteres under kontrolbestemmelserne, og at det er vigtigt, at dette udtrykkes me-

get tydeligt under forhandlingerne om forslaget.

Økologisk Landsforening finder det er hensigtsmæssig at erstatte bedriftsstørrelsen på bedrif-

ter, der kan indgå i gruppekontrol med loft på omsætningen, men det er uklart, om det er mu-

ligt at finde et meningsfyldt loft, der kan anvendes på tværs af medlemsstaterne. Økologisk

Landsforening mener, at loftet på omsætning eventuelt kan kombineres med et krav om, at

der bedriftens produkter afsættes gennem direkte salg.

Økologisk Landsforening stiller sig uforstående over for den store fokus på risiko for problemer

med forbrugertilliden. Økologisk Landsforening mener, at den største trussel for forbrugerop-

bakningen er, at regelsættet forhindrer dynamisk udvikling, da det er vanskeligt at tage initia-

tiver i retning af at styrke indsatser, der ligger i direkte forlængelse med de økologiske prin-

cipper, såsom natur, klima, genanvendelse af organiske restprodukter, emballagekrav. For-

eningen mener, at man i den sammenhæng bør forholde sig til behovet for at styrke de økolo-

giske principper i EU, og samtidig med, at der tages hensyn til, at der hele tiden optages nye

medlemsstater, som skal kunne starte en økologisk produktion.

Biodynamisk Forbrugersamfund og Foreningen for biodynamisk jordbrug bemærker, at

anvendelsen af biodynamiske præparater ikke er nævnt i forslaget. Biodynamisk Forbru-

gersamfund finder det vigtigt, at præparaterne fortsat kan anvendes.

De Samvirkende Købmænd finder, at kravet om, at alle butikker, der forhandler økologi-

ske fødevarer, skal omfattes af økologikontrol, er særdeles uhensigtsmæssigt. Kravet vil

betyde, at butikker eventuelt fravælger forhandling af økologiske fødevarer grundet den

ekstra administrative byrde. Hvis der indføres gebyrer for økologikontrollen, så vil dette

efter foreningens opfattelse have samme uheldige effekt.

De Samvirkende Købmænd mener, at økologikontrollen adskiller sig væsentligt fra kon-

trollen med fødevaresikkerhedsmæssige aspekter, og at det derfor forekommer logisk,

at økologikontrollen reguleres dér, hvor økologi-ekspertisen ligger. Foreningen er såle-

des ikke overbevist om, at reguleringen af økologikontrollen bør flyttes til kontrolforord-

ningen.

De Samvirkende Købmænd finder, at det fortsat bør være muligt at foretage en national

vurdering af risikoen for overtrædelser og dermed af behovet for kontrol og fastlæggelse

Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15

af kontrolfrekvenser på økologi-området.

Foreningen finder desuden, at kontrollen skal fastholdes som en procesorienteret kontrol

fremfor at gå i retningen af en produktkontrol baseret på analyser; Det afgørende er, at

de økologiske produktionsregler følges, og ikke om der sker en eventuel uundgåelig for-

urening af de økologiske fødevarer fra det omgivende miljø.

Foreningen finder, at alle produkter, der lever op til forordningens krav, bør kunne mar-

kedsføres som økologiske – ikke kun produkter listet i Traktatens bilag I samt forord-

ningsudkastets bilag 1.

De Samvirkende Købmænd finder, at forslaget om at gøre det muligt at markedsføre

økologisk havsalt er uhensigtsmæssigt; Det vil give praktiske problemer, hvis salt af én

oprindelse er økologisk, og salt, der er udvundet på en anden måde, ikke er det. For-

eningen sætter endvidere spørgsmålstegn ved, om muligheden er forenelig med forord-

ningsforslagets bestemmelse om, at økologiske fødevarer hovedsagelig skal være frem-

stillet af landbrugsingredienser, når der ses bort fra vand og kogesalt.

De Samvirkende Købmænd peger på, at de foreslåede delegerede retsakter til Kommis-

sionen kan betyde, at medlemsstaterne mister indflydelse - hvilket foreningen finder

potentielt bekymrende.

Foreningen har herudover en række bemærkninger af indholdsmæssig og redaktionel

karakter samt forståelsesmæssige spørgsmål til de specifikke krav i forordningsudka-

stets bilag. Særligt finder foreningen, at der ikke bør være krav om adskilt opbevaring af

økologiske og konventionelle produkter, når der er tale om færdigpakkede varer, og at

det fortsat skal være muligt at producere økologiske og konventionelle produkter i

samme virksomhed.

Dansk Akvakultur finder, at muligheden for at anvende astaxanthin fra naturlige kilder

som fiskefoder bør genindsættes som nu.

Dansk Akvakultur støtter kravet om, at al fiskeyngel skal være økologisk, og påpeger

samtidig vigtigheden af at tidspunktet for hvornår dette skal gælde ikke løbende rykkes,

som det er sket indtil nu, da den slags udskydelser er ødelæggende for udviklingen og

økonomien hos de omlagte avlsdambrug.

Dansk Akvakultur kan ikke støtte begrænsning af antiparasitære behandlinger af fisk.

Der er ikke samme begrænsninger ved landdyr. Der savnes begrundelse for forskellen.

Dansk Akvakultur ønsker flest mulige af de særlige forhold vedrørende økologisk akva-

kulturbrug, som findes i de danske bekendtgørelser om akvakultur overført til den

kommende økologiforordning. Det gælder:

- Tilladte vandbehandlingsmidler

- Mulighed for at forkorte omlægningsperioden i særlige tilfælde

- Afstandskrav til andre anlæg.

Hertil kommer, at Dansk Akvakultur gerne ønsker de særlige danske regler for produkti-

Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15

on af økologiske flodkrebs indarbejdet i EU-reglerne.

Dansk Akvakultur stiller i forslag om krav om årlig stikprøveanalyse på de enkelte anlæg

for indhold af dioxin og udvalgte tungmetaller i økologiske muslinger og tang. Begrun-

delsen er, at disse dyrkes i havet og derfor har risiko for at overskride EU grænseværdi-

er, hvilket ses af, at flere af de vilde fisk ikke overholder grænseværdierne.

Dansk Gartneri fremfører, at forbuddet mod samtidig drift vil få afgørende indflydelse på

mulighederne for at opretholde eller udvide det økologiske areal i Danmark, og at mu-

ligheden for at have samtidig drift derfor skal opretholdes. Foreningen ser også udfas-

ningen af muligeden for at bruge ikke-økologisk udsæd som en barriere for økologiens

udvikling. Muligheden skal derfor ikke udfases fuldt ud.

Dansk Erhverv er generelt positivt stemt over for ønsket om at skabe klarere regulering, øget

harmonisering og bedre forbrugerforståelse, som vil have en positiv effekt på udbuddet og

efterspørgslen af økologiske produkter i Europa. Dansk Erhverv er enig i, at udgangspunktet

for kontrol skal være risikobaseret, men ønsker, at økologikontrollen fortsat skal være baseret

på en procesorienteret tilgang frem for en produktorienteret tilgang, som alt andet lige pri-

mært vil være baseret på analyser.

Ligeledes er Dansk Erhverv skeptisk overfor kravet om miljøforvaltningssystemer på større

fødevare- og fodervirksomheder i alle led af værdikæden, da det med sikkerhed vil medføre

betydelige administrative omkostninger, men hvor effekten i forhold til miljøforbedringer er

uklar.

Forslaget lægger op til, at Kommissionen efterfølgende vil vedtage en lang række delegerede

retsakter, hvilket Dansk Erhverv er meget skeptisk overfor, idet de relevante interessenter

ikke inddrages og da mængden af administrative byrder er central for, hvorvidt økologiforord-

ningen samlet set får en positiv effekt på udbredelse og forbrug af økologiske varer eller ej.

Dansk Erhverv mener, at det fortsat skal være muligt for medlemsstaterne at fritage detailled-

det fra økologikontrol, da økologikontrol primært bør ske ved kilden. Øget økologikontrol i de-

tailleddet kan have en begrænsende effekt på det økologiske varesortiment i eksempelvis bu-

tikker med efterfølgende negativ påvirkning af forbruget af økologiske varer.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter et højt ambitionsniveau i økologireglerne, idet økologien både skal udvikles

og udbredes. Regeringen lægger særlig vægt på udbredelse af økologi, da det tjener til at ud-

bygge det økologisk dyrkede areal, løfte dyrevelfærden, forbedre miljøet og øge afsætningen

højværdiprodukter. Således lægger regeringen afgørende vægt på, at det er enkelt at omlæg-

ge til økologisk produktion samt at vedblive at drive økologisk landbrug, så målsætningen om

en betydelig vækst i produktion, afsætning og eksport af økologiske produkter understøttes.

Det skal ikke gøres vanskeligere at omlægge til økologisk produktion samt at vedblive at drive

økologisk landbrug. Udfasning af undtagelser bør endvidere ske i et realistisk tempo og uden

mulighed for yderligere forlængelser. Regeringen kan ikke støtte, at der indføres særlige

Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15

grænseværdier for pesticidrester i økologiske produkter, som stammer fra en utilsigtet forure-

ning, herunder pesticidrester, der for eksempel overføres med vinden.

Regeringen finder, at reguleringen af kontrolkravene bør fastholdes i økologiforordningen dels

for bedst at sikre en procesbaseret kontrol, dels fordi det er frivilligt at dyrke økologisk, og der

ikke er tale om en regulering angående sundhed og fødevaresikkerhed. Regeringen finder, at

det skal fastholdes, at medlemsstaterne har mulighed for at gennemføre årlig kontrol, men er

positiv overfor en øget mulighed for en risikobaseret tilgang i forhold til fastlæggelse af tilsyns-

frekvens. Regeringen finder, at det samlede kontroltryk ikke bør stige og vil arbejde for at sik-

re, at økologikontrollen med fødevarevirksomhederne fortsat kan gennemføres som en integre-

ret del af den offentlige fødevarekontrol. Regeringen finder endvidere, at kontrolomfanget af

detailleddet ikke bør øges, og at detailvirksomheder gives mulighed for en smidigere kontrol,

blandt andet gennem mulighed for anprisning af økologiske råvarer efter tilsvarende model

som i de danske regler om økologisk storkøkkendrift. Regeringen arbejder derimod for en fast-

holdelse af kravet til virksomhederne om at kunne dokumentere balance mellem input og out-

put, og at der udelukkende fraviges fra dette, når risiko- og væsentlighedsbetragtninger taler

for det. Desuden støtter regeringen at fastholde muligheden for at kunne udføre stikprøvevis

krydskontrol. Regeringen støtter endvidere øvrige tiltag, der, ligesom dokumentation af balan-

ce og krydskontrol, vil kunne dæmme op for svindel med økologiske produkter.

Det er regeringens holdning, at forskelle medlemsstaterne imellem skal håndteres på en hen-

sigtsmæssig måde, hvor der tages højde for eventuel konkurrenceforvridning.

Regeringen finder, at brugen af delegerede retsakter og gennemførselsretsakter skal indrettes,

så medlemsstaterne får tilstrækkelig indflydelse på beslutninger, der har betydning for natio-

nale ressourcer og for udbredelse af økologien. Regeringen er positivt indstillet overfor at give

Kommissionen mandat til at forhandle økologi-handelsaftaler med tredjelande, i det omfang

det kan forbedre danske eksportmuligheder.

Regeringen er positiv overfor, at visse allopatiske midler skal kunne anvendes, og at der etab-

leres fælles europæiske forsyningsdatabaser.

Regeringen støtter op om, at der indføres natur- og klimakrav. Regeringen ser positivt på, at

der kan indføres kriterier for brug af emballage.

Regeringen er desuden enig i, at yngel skal være økologisk, og at muligheden for anvendelse

af ikke-økologisk yngel i akvakultur kun skal være mulig i de tilfælde, hvor økologisk yngel

ikke kan skaffes indenfor EU.

Regeringen finder, at det overordnede princip om høje dyrevelfærdsstandarder skal afspejles

bedre i forslaget i forhold til, at der lægges op til at bindestalde fortsat skal kunne bruges til

opstaldning af kvæg.

Regeringen finder, at de langsigtede implikationer af et ændret importsystem ikke må begræn-

se markedsadgangen for økologiske produkter fra tredjelande til EU på et urimeligt grundlag,

herunder særligt for udviklingslande. Ligesom der skal være opmærksomhed på, at import fra

tredjelande også er grundlaget for input-stoffer til økologisk produktion i EU og ikke må be-

grænse udviklingen i EU.

Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En lang række medlemsstater har fremsat en række meget kritiske bemærkninger til Kommis-

sionens forordningsforslag, særligt i forhold til kontrol og undtagelser. Desuden har flere med-

lemsstater generelt udtrykt bekymring for, hvorvidt en opstramning af de økologiske princip-

per vil begrænse økologiens udbredelse.

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.–16. december 2014 kunne det italienske formand-

skab ikke opnå opbakning til en delvis generel indstilling. Der var dog opbakning generelt op-

bakning i Rådet til det italienske formandskabs arbejde med forslagets artikel 1-19.

Med Kommissionens arbejdsprogram (KOM (2014)910) for 2015 satte Kommissionen i decem-

ber 2015 en tidsfrist på 6 måneder for, at der skal opnås enighed om forslaget. Såfremt det

ikke lykkes, vil Kommissionen trække forslaget tilbage.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. december 2014 forud for rådsmø-

det (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2014, jf. samlenotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 4. december 2014.

Forordningsforslaget har skriftligt været forelagt Folketinget Europaudvalg den 9. juli 2014

forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. juli 2014, jf. samlenotat oversendt den 3.

juli 2014.

Der er oversendt revideret grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 27. maj

2014.

Der er oversendt grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 11. april 2014.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. marts 2014, jf. samlenotat over-

sendt den 13. marts 2014.

Henstillingen til forhandling af aftaler med tredjelande har været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg den 12. juni 2014, jf. samlenotat oversendt den 4. juni 2014.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forenkling af den fælles landbrugspolitik

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Formandskabet har lagt op til en udveksling af synspunkter på rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 16. marts 2015 om forenkling af den fælles landbrugspolitik. Kommissionen og formand-

skabet har bedt om bidrag til forenkling fra medlemsstater, interesseorganisationer og Europa-

Parlamentet.

Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15

Baggrund

Kommissionen har forenkling af den fælles landbrugspolitik som prioritet i 2015. Desuden har

det lettiske formandskab forenkling som en prioritet i deres formandskabsperiode.

Sagen forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015

med henblik på udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stil-

lingtagen til konkrete forslag.

Formål og indhold

Forenkling af den fælles landbrugspolitik er en del af Kommissionens arbejdsprogram for 2015

(KOM(2014)910). Derudover var forenkling af landbrugspolitikken en hovedprioritet i Kommis-

sionsformandens hyrdebrev til landbrugskommissæren, hvoraf det fremgår, at der skal være

særlig opmærksomhed på nærhedsprincippet, fleksibilitet og forenkling i forbindelse med gen-

nemførelse af landbrugsreformen. Endvidere fremgår det, at landbrugskommisæren inden for

de første 12 måneder skal genoverveje forenklingsmulighederne i forhold til direkte støtte, og

her særligt grønning, landdistriktsudvikling, kvalitetspolitikken samt ordningen for frugt og

grøntsager.

Landbrugskommissæren har sendt et brev til medlemsstaternes landbrugsministre, hvor med-

lemsstaterne inviteres til at komme med bidrag til forenkling inden udgangen af februar 2015.

Kommissionen har formuleret tre principper for forenklingsøvelsen:



Politiske beslutninger fra 2013-reformen ændres ikke. Forenklingsforslag skal fokusere på

de elementer, som kan ændres inden for rammerne af den nuværende politiske ramme.



Forenklingsforslag skal ikke føre til en svækkelse af forsvarlig økonomisk forvaltning eller til

en stigning i fejl i udbetaling af landbrugsudgifter; og



Der bør gives prioritet til de områder, hvor landmænd og andre tilskudsmodtagere er mest

berørt, og hvor de fleste ville nyde godt af en reduktion af den administrative byrde.

Fokus for Kommissionen er i udgangspunktet forenkling for den enkelte landmand.

Kommissionen har selv igangsat en intern gennemgang af hele lovgivningen på landbrugsom-

rådet med henblik på at identificere de områder, som kan forenkles og overlades til medlems-

staterne i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

I forhold til direkte støtte indføres der med landbrugsreformen en række nye elementer, som

medlemsstaterne skal administrere. Især de grønne krav bliver administrativt en stor byrde for

administrationen og landbrugssektoren. Kommissionens intention er på basis af det første års

gennemførelse at evaluere gennemførelsen af de grønne krav med fokus på kravet om, at

landmanden skal udlægge 5 % af omdriftsarealet som miljøfokusområder. Endvidere vil Kom-

missionen overveje at forenkle andre regler under den direkte støtte med henblik på, at det

senest kan få effekt fra ansøgningsåret 2017. Kommissionen skal endvidere fremlægge en

egentlig evalueringsrapport af miljøfokusarealer i marts 2017. Kommissionen har tilkendegivet,

at der i den sammenhæng kan tages forenkling op, som forudsætter ændringer også af basis-

retsakterne.

Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15

I relation til den fælles markedsordning er fokus på forenkling af det omfattende regelsæt på

området i forbindelse med tilpasning til Lissabon-traktaten samt på forenkling af ordningen for

frugt og grøntsager.

På landdistriktsområdet forventes fokus blandt andet at være på mere fleksible støttemulighe-

der, reglerne for kontrol og sanktioner i forbindelse med krydsoverensstemmelse, samt på mu-

lighederne for anvendelsen af risikobaseret kontrol.

Formandskabet har på linje med Kommissionen anmodet medlemsstaterne om bidrag til for-

enkling af den fælles landbrugspolitik ligeledes med frist til udgangen af februar 2015. Der

forventes en første udveksling af synspunkter på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.

marts 2015. Formandskabet forventes derefter at ville fremlægge et udkast til rådskonklusio-

ner med henblik på vedtagelse på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Kommissionen har ligeledes anmodet Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg om at komme

med bidrag til forenkling af den fælles landbrugspolitik.

Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, administrative, lovgivningsmæssige eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser. En eventuel kommende forenkling af landbrugspolitikken vil kunne

have positive statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har været skriftlig høring i§2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer mener, at der er et stort behov for at forenkle den fælles landbrugspoli-

tik. Det er ifølge foreningen af meget stor vigtighed, at der skabes en reel forenkling for land-

manden, og at der arbejdes på at få forenklingsforslag igennem, som kan have effekt allerede

på kort sigt.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er af høj prioritet, at få forenklet reglerne omkring de

nye grønne krav. De vigtigste forenklingsforslag er set med Landbrug & Fødevarers øjne føl-

gende:



Efterafgrøder:

Her ønsker Landbrug & Fødevarer at hæve omregningsfaktoren fra 0,3 til

0,7 samt afskaffe kravet om at efterafgrøder, der anvendes til miljøfokusområder, skal

etableres i blandinger.



Krav om etablering af flere afgrøder:

Landbrug & Fødevarer mener, at alle bedrifter, der er

under gennemsnitsstørrelsen i det enkelte medlemsland skal undtages for kravet om

etablering af flere afgrøder



Sanktionssystemet for grønne krav:

Her påpeger Landbrug & Fødevarer behovet for at

skabe mere proportionalitet i sanktionssystemet. Det kan ifølge foreningen blandt andet

ske ved at reducere omregningsfaktoren ved beregningen af reduktionen fra en faktor 10

til en faktor 4.

Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15

Økologisk Landsforening er grundlæggende positive overfor en forenkling af den fælles land-

brugspolitik.

Økologisk Landsforening mener, at de 30 % af den direkte støtte, der er betinget af overhol-

delse af de grønne krav, bør overflyttes til landdistriktspolitikken. Det vil forenkle samspillet til

de øvrige natur- og miljøordninger landdistriktspolitikken samt relationen til økologi. Samtidig

vil medlemsstaterne slippe for at forholde sig til dobbeltkompensation. Økologisk Landsfor-

ening anfører endvidere, at produktionsstøtte bør afløses af tiltag, der har karakter af offentli-

ge goder.

Økologisk Landsforening bemærker, at flerårige miljøordninger bør kunne forlænges med nye

etårige aftaler. Det vil endvidere kunne fastholde flere arealer i miljøordninger, idet landmænd

kan være tilbageholdende overfor at forlænge ordningerne, hvis det indebærer, at de er bun-

det i en ny femårig periode.

Økologisk Landsforening efterspørger mere fleksibilitet i forhold arealanvendelsen på arealer,

der er omfattet af femårige tilsagn. Foreningen anfører, at eksempelvis periodevise over-

svømmelser, skovrejsning, etablering af søer, etc. afspejler den dynamik, der er på arealer,

der indgår i et landbrug. Denne dynamik bør ifølge Økologisk Landsforening tillades under for-

udsætning af, at tilsagnshaver undlader at hjemtage støtte til det areal, der ikke aktuelt lever

op til tilsagnsforpligtelsen.

Økologisk Landsforening pointerer, at det nuværende regelsæt er et incitament for at lægge

marker sammen og sløjfe hegn og markskel samt dræne fugtige pletter væk, da det vil øge det

støtteberettigede areal. På den måde er den nuværende grundbetaling ifølge Økologisk Lands-

forening den største trussel for naturen i landbrugslandskabet. I stedet mener Økologisk

Landsforening, at den direkte støtte bør udbetales til det samlede matrikulerede areal tilknyt-

tet den enkelte bedrift med undtagelse af bygninger, gårdspladser, private haver og tilsvaren-

de. Et sådant system vil ifølge Økologisk Landsforening være lettere for landmændene at

håndtere, og det vil reducere eller måske fjerne behovet for miljøfokusområder.

Økologisk Landsforening påpeger, at der kan opnås støtte til etablering af lavskov igennem

landdistriktsprogrammet. Økologisk Landsforening mener i stedet, at al lavskov bør være be-

rettiget til grundbetaling, da netop tabet af den direkte støtte gør det for dyrt at etablere lav-

skov. Økologisk Landsforening påpeger endvidere, at det vil være en stor forenkling og en for-

del for natur, biodiversitet, klima og dyrevelfærd, hvis det fremgår direkte, at græsarealer til

landbrugsdyr må være beplantet med træer og buske uden begrænsningen på 100 træer pr.

ha og uden indvirkning på støtteprocenten. Der er ifølge Økologisk Landsforening oplagte for-

dele ved at have en beplantning med træer og buske på arealer med græssende husdyr. Det

giver naturligt læ og skygge, det yder et væsentligt bidrag til opsamling af næringsstoffer, og

det er ganske enkelt en naturlig del af et udeareal til dyr som grise og høns, der oprindeligt er

skovdyr.

Økologisk Landsforening påpeger det uhensigtsmæssige i at økonomiske konsekvenser af

overtrædelse af krydsoverensstemmelsesregler i husdyrproduktionen afhænger af støttearea-

lets størrelse og ikke af husdyrproduktionens størrelse. Dette kan ifølge Økologisk Landsfor-

ening ændres ved at indbygge en korrelation mellem husdyrholdets størrelse og den økonomi-

ske sanktion.

Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15

Økologisk Landsforening foreslår, at kravene til øremærker ændres, så dyr, der ikke malkes og

dermed håndteres hver dag først skal have isat tabte øremærker i forbindelse med, at de skal

håndteres. Dyr, der græsser naturarealer, har ifølge Økologisk Landsforening større risiko for

at tabe deres øremærker, fordi de hænger fast i krat, og det kan være vanskeligt for landman-

den at kontrollere.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter aktivt en forenkling af den fælles landbrugspolitik. Fra regeringens side er

der fokus på proportionalitet mellem kontrolkravene og den reelle risiko for EU-budgettet. Re-

geringen arbejder særligt for at få indført mere enkle regler for gennemførelse og kontrol af de

grønne krav til den direkte støtte. Regeringen arbejder for, at man på en række områder alle-

rede nu iværksætter forenkling af gennemførelsesbestemmelserne.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være en positiv holdning til forenkling af den fælles landbrugspolitik

fra stort set alle medlemsstater, og at der vil blive efterspurgt forenkling af især reglerne for

gennemførelse og kontrol de grønne krav til den direkte støtte.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke været tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Status for gennemførelse af reformen af den fælles landbrugspolitik

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen forventes på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 at orientere

om status for medlemsstaternes gennemførelse af landbrugsreformen med fokus på den direk-

te støtte (søjle I) og landdistriktspolitikken (søjle II).

Baggrund

Kommissionen forventes på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 at orientere

om status for medlemsstaternes gennemførelse af landbrugsreformen med fokus på den direk-

te støtte (søjle I) og landdistriktspolitikken (søjle II).

Sagen forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015

med henblik på udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stil-

lingtagen til konkrete forslag.

Formål og indhold

Gennemførelse af direkte støtte

Reformen af den direkte støtte trådte i kraft januar 2015. Reformen består af en række obliga-

toriske samt frivillige elementer, som følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15

1307/2013. I forhold til både de frivillige og obligatoriske elementer foreligger der inden for

den fælles EU-ramme en række muligheder for at tilpasse gennemførelsen til nationale og re-

gionale forhold. Nedenstående beskriver overordnet, hvorledes medlemsstaterne har gennem-

ført reformen på en række centrale elementer.

Grundbetalingsordningen:

De nye medlemsstater har mulighed for fortsat at anvende en for-

enklet variant af grundbetalingsordningen uden betalingsrettigheder, hvilket 10 medlemsstater

vil fortsætte med. Øvrige medlemsstater heriblandt Danmark anvender grundbetalingsordnin-

gen.

Betalingsrettigheder:

Det er obligatorisk at genberegne betalingsrettighedernes værdi med

henblik på at opnå en hel eller delvis udjævning af støtten. I den sammenhæng har 9 med-

lemsstater valgt en fuldstændig udjævning af betalingsrettighedernes værdi på enten nationalt

eller regionalt niveau senest i 2020. Øvrige medlemsstater heriblandt Danmark anvender mo-

deller, hvor der opnås en delvis udjævning.

Omfordelingsbetaling:

Medlemsstaterne har mulighed for at anvende op til 30 % af den direkte

støtte til en ekstra betaling til de første op til 30 hektar, der søges støtte til. Denne omforde-

lingsordning anvendes i 8 medlemsstater, hvor mellem 5 og 15 % af støtten i søjle I anvendes

hertil.

Nedsættelse af betalinger (capping):

Medlemsstaterne skal foretage en reduktion på 5 % af

den direkte støtte over 150.000 € fratrukket den grønne støtte, hvilket foretages i Danmark.

Der er endvidere mulighed for at nedsætte betalingerne helt eller delvist over dette beløb,

hvilket ni medlemsstater vil.

Fleksibilitet mellem søjlerne:

Medlemsstaterne har mulighed for at overføre midler mellem søj-

lerne, og dermed overføre midler fra direkte støtte til anvendelse under landdistriktsprogram-

met eller omvendt. 11 medlemsstater overfører midler fra søjle I til søjle II på i alt 6,4 mia. €

over 6 år, mens 5 medlemsstater overfører midler fra søjle II til søjle I på i alt 3,4 mia. €.

Grønning:

Det er obligatorisk at indføre grønning. Den grønne støtte udgør 30 % af den direk-

te støtte. Bedrifter med over 15 hektar agerjord skal udlægge 5 % af dette areal som miljøfo-

kusområde, hvor medlemsstaterne har mulighed for at vælge forskellige typer af arealer, som

kan indgå til opfyldelse af dette krav. I den sammenhæng har 6 medlemsstater valgt at aktive-

re 2 til 4 typer miljøfokusområder, 9 medlemsstater har valg at aktivere 5 til 9 typer miljøfo-

kusområder, mens 13 medlemsstater har valgt at aktivere over 10 typer miljøfokusområder. I

Danmark kan anvendes følgende typer: brak, efterafgrøder, herunder græsudlæg, landskabs-

elementer (søer og fortidsminder på linje med reglerne for God Landbrugs- og Miljømæssig

stand), lavskov samt bræmmer langs vandløb.



mest valgte typer miljøfokusområder er følgende:

Kvælstoffikserende afgrøder er valgt af 27 medlemsstater,

Brak er valgt af 26 medlemsstater,

Lavskov er valgt af 23 medlemsstater,

Efterafgrøder er valgt af 21 medlemsstater,

Bræmmer er valgt af 20 medlemsstater,

Træer i grupper er valgt af 18 medlemsstater og

Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15



Skovbræmmer er valgt af 17 medlemsstater.

Betaling for områder med naturlige begrænsninger:

Medlemsstaterne har mulighed for at an-

vende op til 5 % af midlerne som supplerende direkte støtte til arealer udpeget som områder

med naturlige begrænsninger. Danmark har som eneste medlemsstat valgt dette, hvor 0,32 %

ydes som supplerende støtte til landbrugsarealer på en række øer.

Frivillig koblet støtte:

Medlemsstaterne har mulighed for at yde koblet støtte inden for en eller

flere sektorer. 27 medlemsstater valgt at indføre koblet støtte, og i gennemsnit vil 10 % af

midlerne i søjle I ydes som koblet støtte, som fordeler sig således:



24 medlemsstater giver koblet støtte til kvægsektoren (42 %),



19 medlemsstater giver koblet støtte til mælk og mejeriprodukter (20 %),



22 medlemsstater giver koblet støtte til fåre- og gedesektoren (12 %),



16 medlemsstater giver koblet støtte til proteinafgrøder (10 %),



19 medlemsstater giver koblet støtte til frugt og grøntsektoren (5 %),



10 medlemsstater giver koblet støtte til sukkerroer (4 %).

I Danmark anvendes 2,77 % af midlerne i søjle I, som en koblet støtte i kvægsektoren.

Frivillig ordning for små landbrugere:

Medlemsstaterne har mulighed for at tilbyde en forenklet

ordning for støttemodtagere, som modtager op til 1.250 € om året. 15 medlemsstater har

valgt at indføre denne ordning.

Landdistriktspolitikken for 2014-2020

De nationale og regionale landdistriktsprogrammer udarbejdes inden for rammerne af den fæl-

les landbrugspolitik og finansieres under den tildelte EU budgetramme for 2014-2020. Som

følge af vedtagelsen af den nye landdistriktsforordning 1305/2013 skal medlemsstaterne udar-

bejde et landdistriktsprogram for perioden 2014-2020, som skal godkendes af Kommissionen.

Medlemsstater med en regionaliseret forvaltningsstruktur, kan vælge at udarbejde program-

merne på regionalt niveau.

Landdistriktsprogrammerne indeholder en række tilskudsordninger og skal ifølge Europa-

Parlamentets og Rådets forordning 1305/2013 understøtte udviklingen af landbrug og landdi-

strikter indenfor tre overordnede målsætninger:

1) Landbrugets konkurrenceevne

2) Bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimaindsats

3) Balanceret territorial udvikling i landdistrikter.

De overordnede målsætninger forfølges gennem en række prioriteter og fokusområder, og det

er et krav fra Kommissionen, der skal godkende programmerne, at der er tale om en balance-

ret programmering på tværs af målene, der underbygges af en række fastlagte situations- og

behovsanalysetrin.

Den nationale udmøntning af programmet skal foregå indenfor rammerne af en national part-

nerskabsaftale, der skal sikre strategisk samtænkning af de nationale programindsatser under

de Europæiske Strategiske Investeringsfonde (ESI-fonde). Fondene skal både bidrage til at

realisere EU 2020-strategien og adressere nationale og regionale udfordringer. Partnerskabsaf-

talen skal godkendes af Kommissionen.

Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15

For Danmark omfatter partnerskabsaftalen programmerne for den europæiske landbrugsfond

for udvikling af landdistrikterne, hav- og fiskerifonden, socialfonden og fonden for regional ud-

vikling. Den danske partnerskabsaftale blev udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen og Erhvervs-

styrelsen. Kommissionen havde før udarbejdelsen udarbejdet et positionspapir om Danmark,

hvor den pegede på, at indsatsen med fordel kunne falde inden for følgende områder:



Styrkelse af produktiviteten og konkurrenceevnen via innovation og virksomhedsudvikling



Styrkelse af arbejdsudbuddet gennem inklusion, tilpasning af kompetencer og uddannel-

sesindsatser



Styrkelse af indsatsen inden for miljøbeskyttelse og tilpasning til klimaforandringerne.

Alle tre mål forfølges med den danske partnerskabsaftale, herunder landdistriktsprogrammet.

Programindsatsen forfølger endvidere blandt andet regeringens vækstplan Danmark, vækst-

plan for fødevarer, Økologiplan Danmark og handlingsplaner på miljø-, klima- og naturområ-

det.

Status for Kommissionens godkendelse af programmerne:

Kommissionen havde den 13. fe-

bruar 2015 godkendt 27 af de i alt 118 landdistriktsprogrammer for 2014-2020 indmeldt til

Kommissionen.

De danske, polske og østrigske landdistriktsprogrammer blev som de 3 første godkendt den

12. december 2014, efterfulgt af 6 programgodkendelser i december 2014 og yderligere 18

den 13. februar 2015. Samlet udgør budgetrammen for de 27 godkendte programmer ca. 35

mia. €, svarende til 36 % af den afsatte EU budgetramme for perioden 2014-2020. Der ude-

står dermed 90 programmer, der skal godkendes af Kommissionen.

Det ventes, at Kommissionen vil give medlemsstaterne en opdateret status over de godkendte

programmer og den forventede videre proces.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, administrative, lovgivningsmæssige eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer bemærker indledningsvis, at der i forbindelse med gennemførelsen af

reformen vedrørende den direkte støtte, gives en lang række valgmuligheder for den enkelte

medlemsstat. Dette betyder, at implementeringen af reformen bliver meget forskelligartet, når

man ser på tværs af de forskellige medlemsstater.

Valgmulighederne giver ifølge Landbrug & Fødevarer spillerum til at tilpasse reformen til de

specifikke behov i de enkelte medlemsstater, men det giver også risiko for, at der kan ske en

konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne. Dette gør sig ifølge Landbrug & Fødevarer

Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15

ikke mindst gældende i forhold til anvendelsen af muligheden for at overføre midler mellem

landdistriktspolitikken og den direkte støtte.

Endvidere bemærker Landbrug & Fødevarer, at Danmark er det eneste medlemsstat, der har

valgt ikke at anvende kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområde. Landbrug & Fødeva-

rer mener fortsat, at de kvælstoffikserende afgrøder bør være en del af den danske implemen-

tering. De kvælstoffikserende afgrøder er salgsafgrøder, og derfor vil anvendelsen af kvælstof-

fikserende afgrøder som miljøfokusområde i andre EU-lande give anledning til konkurrencefor-

vridning af markedet for disse afgrøder.

Danmark er ifølge Landbrug & Fødevarer den eneste medlemsstat, som har valgt at anvende

muligheden for at give en særlig betaling til områder med naturlige begrænsninger. Det bety-

der i praksis, at Ø-støtteordningen er flyttet fra landdistriktspolitikken til den direkte støtte.

Denne flytning har ifølge Landbrug & Fødevarer vist sig at give visse udfordringer, eftersom

definitionen af en støttemodtager er anderledes i søjle I. Dette betyder i praksis, at en række

interessentskaber fremadrettet ikke kan modtage ligeså meget støtte som hidtil, idet støtten

nu gives til 100 hektar per ansøger og ikke til 100 hektar per interessent. Landbrug & Fødeva-

rer har tidligere påpeget, at denne konsekvens ikke var oplyst i forbindelse med fastlæggelsen

af de danske regler. Der bør derfor snarest findes en løsning så de berørte landmænd ikke util-

sigtet bliver stillet dårligere end hidtil.

Landbrug & Fødevarer fremhæver overordnet at reformen er gennemført på meget kort tid.

Processen med at udarbejde delegerede og implementerende retsakter og retningslinjer har

været meget sammenpresset, og det foreningen finder det tankevækkende, at det ikke nød-

vendigvis er alle retningslinjer, som er endeligt på plads, selvom reformen har været i kraft i

to måneder.

Landbrug & Fødevarer finder det ydermere problematisk, at Kommissionen løbende – igennem

svar på spørgsmål og afklaringer – kommer med information, der kan vende op og ned på den

administration, som medlemsstaterne har planlagt. Sådanne ændringer ifølge Landbrug & Fø-

devarer kan få meget alvorlige konsekvenser for de landmænd, der skal leve op til de nye reg-

ler. Landbrug & Fødevarer mener, at dette er dybt problematisk og det er yderst kritisk for

landmændenes retssikkerhed. Derfor vil Landbrug & Fødevarer kraftigt opfordre til, at regerin-

gen i fællesskab med de øvrige medlemsstater og Europa-Parlamentet sikrer, at Kommissionen

vurderer overtrædelser af reglerne lempeligt i det første år, og løbende afklaringer fra Kom-

missionen ikke får effekt fra indeværende år, men i stedet skal indarbejdes fra 2016.

Ydermere bemærker Landbrug & Fødevarer at implementeringen af landbrugsreformen sker

med en hidtil uset detailregulering fra Kommissionens side. Dette betyder ifølge Landbrug &

Fødevarer, at det ofte er svært at genkende det oprindelige politiske formål med reformen –

især når der tages udgangspunkt i de regler, landmanden skal efterleve i praksis.

Som eksempel nævner Landbrug & Fødevarer Kommissionens krav om, at efterafgrøder, der

kan tælle med som miljøfokusområde, skal etableres i blandinger. Dette giver store udfordrin-

ger både for landmanden og for den fysiske kontrol. Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at

hovedformålet med at etablere efterafgrøder er at opsamle kvælstof, og dette formål fint kan

opfyldes uden at stille krav om at etablere efterafgrøderne i blandinger.

Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15

Et andet eksempel er ifølge Landbrug & Fødevarer kravet om, at landmænd skal etablere to

afgrøder, hvis bedriftens omdriftsareal er mellem 10 og 30 hektar og tre afgrøder, hvis bedrif-

tens omdriftsareal er over 30 hektar. For at kunne kontrollere kravet, skal medlemsstaterne

definere en kontrolperiode, hvor den planlagte afgrøde skal være på marken. Kommissionen

stiller krav, at der skal kunne findes planterester fra den hovedafgrøde, der har været på area-

let det pågældende år, hvis afgrøden skal kunne godkendes i en fysisk kontrol. Kontrolperio-

den er i Danmark fastsat til den 1. juni til 31. juli. Kan der ikke findes planterester fra den ho-

vedafgrøde, der har været på arealet, er det den afgrøde, der er på arealet på kontroltidspunk-

tet, som tæller.

Hvis kontrollen kommer sent i kontrolperioden, kan dette for eksempel være en efterafgrøde,

som ellers har været tiltænkt at tælle som miljøfokusområde. Denne efterafgrøde vil så blive til

årets hovedafgrøde. Ud over at landmanden derfor måske står og mangler en afgrøde, vil han

også mangle det miljøfokusområde, som efterafgrøden skulle have opfyldt. Helt overordnet er

dette meget problematisk for landmandens retssikkerhed. Desuden giver det ikke landbrugs-

faglig mening, eftersom landmanden i virkeligheden rent faktisk lever op til reglerne, når man

ser på, hvad der reelt har været dyrket på markerne gennem vækstsæsonen.

Endelig fremhæver Landbrug & Fødevarer, at sanktionssystemet for manglende overholdelse af

de grønne krav er meget lidt proportionalt, så selv meget små overtrædelser kan give ganske

store sanktioner. Derudover vil kravet om etablering af to eller tre afgrøder ifølge Landbrug &

Fødevarer sandsynligvis blot føre til strukturudvikling, eftersom mindre landbrug (eksempelvis

deltidsbrug) vil vælge at bortforpagte eller sælge deres jord til en større landmand i stedet for

at etablere en eller to ekstra afgrøder på deres areal.

Økologisk Landsforening henviser til det høringssvar om forenkling af landbrugspolitikken. I

supplement til dette vil foreningen gerne tilføje, at den har erfaret, at visse medlemsstater har

valgt at tilmelde ”gruppe af træer” som miljøfokusområde som deres vej til at give direkte

støtte til landbrugsskovsystemer, idet grupper af træer anses for at være et GLM–element

(god landbrugs- og miljømæssig stand), der medvirker til at beskytte drikkevandet mod nitrat-

forurening.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen agter at tage orienteringen til efterretning og anføre vigtigheden af, at der sker en

indsats i forhold til at opnå forenkling af den fælles landbrugspolitik.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at en række medlemsstater vil lægge vægt på en snarlig godkendelse af deres

landdistriktsprogrammer. Der forventes endvidere at blive lagt vægt på, at der sker en forenk-

ling af den fælles landbrugspolitik.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke været tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15

Status for internationale forhandlinger på landbrugsområdet

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. oktober

2014. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015

vil orientere om status for EU’s regionale og bilaterale handelsaftaler og –forhandlinger

samt multilaterale forhandlinger på landbrugsområdet.

Baggrund

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015

vil orientere om status for EU’s regionale og bilaterale handelsaftaler og –forhandlinger

samt multilaterale forhandlinger på landbrugsområdet.

Sagen forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015

med henblik på orientering.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stilling

tagen til konkrete forslag.

Formål og indhold

Igangværende frihandelsforhandlinger

Der er blevet afviklet otte forhandlingsrunder mellem EU og USA siden lancering af frihandels-

forhandlingerne i marginen af G8-topmødet i Nordirland i juni 2013. Den seneste

runde fandt sted i Bruxelles i februar 2015. Næste runde forventes afviklet i april 2015 i

Washington. Herefter forventes afholdt yderligere én forhandlingsrunde i sommeren

2015. Forhandlingernes indledende fase er nu ved at være overstået. Her har formålet

været at sætte rammerne for de videre forhandlinger og opbygge en god forståelse for de re-

spektive systemer og lovgivningsprocesser. Der har således endnu kun været forhandlet få

udkast til kapitler i en endelig frihandelsaftale, men der har imidlertid været

udvekslet et første tilbud på toldsatser. Der er mellem parterne enighed om inden juli

2015 dels at nå konkrete fremskridt vedrørende de tre delelementer under forhandlings

søjle 1 om markedsadgang (offentlige indkøb, toldsatser og tjenesteydelser), dels at

fastlægge strukturen og hovedindholdet i de horisontale og sektormæssige indsatser under

forhandlingssøjle 2 om lovgivningsmæssigt samarbejde. Det forventes, at de egentlige tekst-

nære for handlinger indledes efter sommerferien 2015.

Forhandlingerne mellem EU og Japan startede i april 2013, og der har foreløbig været gennem-

ført otte forhandlingsrunder. Næste runde forventes afviklet den 23.-27. februar

2015. Danmark er et af de få EU-lande, som kontinuerligt opretholder et handelsover

skud over for Japan, og for hvem en ambitiøs frihandelsaftale har et entydigt positivt økono-

misk perspektiv. Navnlig landbrugs- og fødevareerhvervet samt lægemiddelindustrien har me-

get stærke interesser i en åbning af det japanske marked. Forhandlingerne befinder sig endnu

på et relativt tidligt stadie. Der har været udvekslet indledende tekstforslag og tilbud på enkel-

Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15

te områder. Forud for 6. forhandlingsrunde gennemførte EU en 1-års gennemgang af forhand-

lingerne, der bekræftede, at Japan havde leveret tilstrækkelige fremskridt vedrørende en ræk-

ke prioriterede tekniske handelshindringer, blandt andet godkendelsesprocedurer for fødevare-

tilsætningsstoffer.

For så vidt angår Mercosur (Argentina, Brasilien, Paraguay, Uruguay) har der gennem længere

tid været begrænset momentum i forhold til forhandlingerne, blandt andet vedrørende udveks-

ling af nye og mere omfattende toldtilbud. Aftalen vil være omfattende og dække emner som

tjenesteydelser, investeringer, offentlige indkøb og bæredygtig udvikling. Den vil også sigte

mod at sikre en passende beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og geografiske be-

tegnelser. Spørgsmålet om liberalisering af handelen med landbrugsvarer har vist sig at være

et helt centralt element i forhandlingerne. Aktuelt afventer EU enighed blandt Mercosur-

landene om færdiggørelsen af et nyt toldtilbud.

I forhold til Indien har EU signalleret fuldt engagement med henblik på at få genoptaget fri-

handelsforhandlingerne. Aktuelt afventer EU udviklingen i den nye indiske regerings udmeldin-

ger på det handelspolitiske område, herunder holdningen til frihandelsforhandlinger.

Færdigforhandlede frihandelsaftaler

Den første frihandelsaftale i den nye generation af EU’s frihandelsaftaler blev indgået med

Sydkorea. Aftalen trådte i kraft i juli 2011 og er desuden EU’s første handelsaftale med et asia-

tisk land. Aftalen er den mest ambitiøse, EU nogensinde har afsluttet. Den indebærer en afvik-

ling af næsten alle importafgifter efter en overgangsperiode og skaber væsentlige nye mulig-

heder for blandt andet markedsadgang for tjenesteydelser og investeringer. Fokus er nu rettet

mod effektiv implementering af aftalen gennem en række specialiserede komitéer og arbejds-

grupper.

Der blev den 18. oktober 2013 indgået en politisk aftale om hovedelementerne i en frihandels-

aftale mellem EU og Canada. Den politiske aftale indebærer en omfattende afvikling af toldsat-

ser i såvel EU som Canada. På EU’s side er der tale om en afvikling af 99,2 % af alle toldlinjer

ved en aftales fulde indfasning. Den tilsvarende toldafvikling på canadisk side omfatter 98,8 %

af alle toldlinjer. Den politiske aftale medfører øget markedsadgang for canadisk okse- og svi-

nekød i EU, mens EU omvendt opnår en bedre markedsadgang i Canada for blandt andet me-

jeriprodukter. Relateret til dette accepterer Canada fremadrettet at yde beskyttelse af et bredt

udsnit af EU’s prioriterede geografiske indikationer på fødevareområdet. Der er efterfølgende

opnået enighed mellem EU og Canada om reciprocitet i håndteringen af henholdsvis EU’s oste-

kvoter på det canadiske marked og Canadas kødkvoter på det europæiske marked, således at

begge kvoter administreres efter et licensbaseret system. Det forventes, at aftalen vil kunne

træde i kraft i 2. halvår af 2016.

En regional frihandelsaftale mellem EU og ASEAN

-landene blev igangsat i 2007, men mangel

på fremskridt gjorde, at aftalen blev sat på ”stand-by” og afløst af bilaterale forhandlinger med

de enkelte ASEAN-lande. Tanken er, at de bilaterale frihandelsaftaler på sigt kan udgøre byg-

gesten til en egentlig EU-ASEAN frihandelsaftale. EU og Singapore afsluttede i december 2012

de politiske forhandlinger om en frihandelsaftale, der pt. undergår juridisk review. Der er des-

uden iværksat yderligere forhandlinger om et kapitel om investeringsbeskyttelse. Aftalen er

Brunei, Cambodja, Indonesien, Laos, Malaysia, Myanmar/Burma, Filippinerne, Singapore, Thailand og Vietnam.

Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15

banebrydende for grøn teknologi, idet den forenkler reglerne for handel og investeringer i grøn

teknologi og fremmer grønne udbud. Der er tale om den første aftale med et land i ASEAN-

gruppen, hvor EU også forhandler om frihandelsaftaler med Malaysia, Vietnam og Thailand.

Forhandlingerne med Vietnam er længst fremme, hvor næste forhandlingsrunde forventes af-

viklet den 23.-27. marts 2015.

I 2013 undertegnede EU en ambitiøs og omfattende frihandelsaftale med Peru og Colombia.

Aftalen medfører først og fremmest en eliminering af langt de fleste toldtariffer, samt forplig-

telser vedrørende reduktion af tekniske barrierer og beskyttelse af intellektuelle ejendomsret-

tigheder mv. Aftalen er åben for deltagelse af andre Andin-lande

. Ecuador har i juli 2014 til-

sluttet sig aftalen.

EU afsluttede i december 2011 endvidere forhandlingerne om frihandelsaftaler med Ukraine.

Den midlertidige anvendelse af aftalen er udskudt til 31. december 2015, og indtil da forventes

de ensidige afskaffelser og nedsættelser af told på ukrainske varer, som følger af Det Europæi-

ske Råds hjælpepakke til Ukraine vedtaget den 6. marts 2014, at være i kraft.

EU forhandlede i juli 2013 frihandelsaftaler på plads med Moldova, Armenien og Georgien. Ar-

meniens præsident meldte dog efterfølgende ud, at landet vil tilslutte sig den eurasiske told-

union (anført af Rusland), hvilket er uforeneligt med en frihandelsaftale mellem EU og Armeni-

en. Aftalerne med Moldova og Georgien blev paraferet på topmødet i det østlige partnerskab i

november 2013, endelig undertegnet den 27. juni 2014 og er i midlertidig anvendelse siden 1.

september 2014.

Endvidere forhandles om økonomiske partnerskabsaftaler (EPA’er), som også har et udvik-

lingsmæssigt sigte, med forskellige grupperinger af AVS-lande (udviklingslande i Afrika, Vest-

indien og Stillehavet). I 2014 har EU indgået aftaler med henholdsvis en række vestafrikanske

lande, herunder Nigeria, SADC (South African Development Community) herunder Sydafrika

samt EAC (East African Community).

WTO-forhandlingerne

Efter nedbruddet i forhandlingerne i efteråret 2014, grundet Indiens blokering af den formelle

godkendelse af handelslettelsesaftalen (TFA) inden den på WTO-ministermødet på Bali i de-

cember 2013 fastsatte tidsfrist den 31. juli 2014, er WTO-forhandlingerne genoptaget.

Handelslettelsesaftalen var et kerneelement i Bali-pakken og hele omdrejningspunktet

for, at Bali-mødet kunne betegnes som en succes. Handelslettelsesaftalen blev i december

2014 vedtaget, og der udestår nu at fastlægge et arbejdsprogram for forhandlingerne af de

resterende elementer i Bali-pakken (landbrug, industrivarer og tjenesteydelser).

Officielt er der sat et mål om, at arbejdsprogrammet skal fastlægges inden juli 2015,

med henblik på at afslutte forhandlingerne i på WTO ministerkonferencen i Nairobi i december

2015. Der er dog samtidigt bred enighed om, at denne tidsplan er meget ambitiøs, og at et

mere realistisk scenarie er enighed om arbejdsprogrammet inden ministerkonferencen i de-

cember 2015.

EØS-forhandlingerne

Finansieringsmekanisme og tillægsprotokol vedr. fisk og fiskevarer med hhv. Norge og

Island

Peru, Colombia, Ecuador og Bolivia.

Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15

Der foregår aktuelt forhandlinger om en ny EØS-finansieringsmekanisme, der kan betegnes

som de tre EØS-EFTA-landes (Island, Norge og Liechtenstein) betaling for at få adgang til det

indre marked. Parallelt med, men i princippet uafhængigt af forhandlingerne

om finansieringsmekanismen, forhandles med henholdsvis Norge og Island om tillægsprotokol-

ler vedrørende markedsadgang for fisk og fiskevarer. De gældende protokoller

udløb den 30. april 2014.

Øget liberalisering af handlen med landbrugsvarer (artikel 19-forhandlinger)

Kommissionen har påbegyndt forhandlinger med Norge om en øget liberalisering af land

brugsområdet under artikel 19 i EØS-aftalen. Fra dansk side er der blevet arbejdet aktivt

på at sikre varetagelse af danske interesser i forhandlingerne, herunder særligt en tilbage-

trækning af den tidligere norske regerings toldforhøjelser på ost, kød og hortensia.

Kommissionens første møde med Norge om artikel 19-forhandlingerne fandt sted den 3.

februar 2015.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres, men skal i henhold til TEUF artikel 207, stk. 3 og jf. arti-

kel 218 godkende frihandelsaftaler.

Konsekvenser

Drøftelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Det for-

ventes, at øget handelsliberalisering vil have samfundsøkonomiske konsekvenser. Drøftelsen

vil ikke i sig selv berøre beskyttelsesniveauet.

Høring

§ 2-udvalget (landbrug) og § 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt.

Landbrug & Fødevarer støtter generelt EU’s offensive handelspolitik, hvor der er fokus på

indgåelse af frihandelsaftaler med strategisk vigtige markeder. Fokus på eksport er – ifølge

Landbrug & Fødevarer - afgørende for at sikre vækst og beskæftigelse i Danmark

og i Europa.

Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at den konstruktive dialog med USA inden for ram-

merne af TTIP-forhandlingerne fortsættes. Dialogen må ske på grundlag af videnskabelige

standarder og en forståelse for de forskellige reguleringstilgange i henholdsvis EU og USA.

Landbrug & Fødevarer ser fortsat et stort potentiale i en ambitiøs frihandelsaftale mellem EU

og Japan. Potentialet knytter sig ikke mindst til en bedre markedsadgang for svinekød. Det er

ifølge Landbrug & Fødevarer centralt, at EU’s markedsadgang for svinekød ikke bliver ringere

end den markedsadgang, USA måtte forhandle igennem med Japan som del af TPP-

forhandlingerne.

Landbrug & Fødevarer ser det desuden som en meget vigtig fællesopgave, at der bliver skabt

markedsadgang til lande i Sydamerika, herunder de lande som EU har indgået frihandelsaftaler

med (Chile, Peru, Columbia og de centralamerikanske lande). Landbrug & Fødevarer finder det

stærkt utilfredsstillende, at Brasilien i realiteten ikke viser nogen form for reel handlingsvilje,

når det handler om at få adgang til det brasilianske marked. Brasilien har en markant eksport

til EU af fjerkræ- og oksekød, ca. 450.000 tons fjerkrækød og 150.000 tons oksekød årligt,

hvorimod EU ikke har nogen adgang af nævneværdig karakter til Brasilien. Endelig fremhæver

Rådsmøde nr. 3378 (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16/3-15

Landbrug & Fødevarer, at enhver fremgang i EU’s forhandlinger med MERCOSUR, bør betinges

af reel fremgang i EU’s adgang til det brasilianske marked.

Landbrug & Fødevarer understreger desuden vigtigheden af, at de påbegyndte EØS artikel 19

forhandlinger med Norge sikrer, at de sektorer, der har været særligt ramt af toldændringer,

kompenseres, og at man arbejder for, at forhandlingerne sikrer en reel øget liberalisering af

handlen med landbrugsvarer, som det er hensigten i aftalen.

Danmarks Fiskeriforenings Producentorganisation (DFPO) finder det utilfredsstillende, at for-

handlingerne om en ny EØS-finansieringsmekanisme er fastlåste og de facto blokerer for for-

handlingerne om en ny tillægsprotokol med Norge om markedsadgang for fisk og fiskevarer.

Som følge af de fastlåste forhandlinger har der siden 1. maj 2014 ikke været transitadgang for

danske fiskefartøjer – og EU-fiskefartøjer ved indsejling til norske havne. En situation, som

ifølge DFPO både er til økonomisk ulempe og sikkerhedsmæssigt gene for dansk fiskeri. DFPO

bemærker endvidere, at eventuel øgede norsk markedsadgang for forarbejdede fisk og fiske-

varer ikke vil være til fordel for dansk fiskeri.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side vil man tage Kommissionens orientering til efterretning, idet omfattende og

ambitiøse frihandelsaftaler generelt er i Danmarks interesse som et vigtigt skridt på vejen til at

opnå adgang til en række store markeder med deraf følgende forøgede eksportmuligheder og

vækst i Danmark.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. oktober 2014 forud for

rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 13.-14. oktober 2014, jf. samlenotat oversendt den 2. ok-

tober 2014.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.