Rådsmøde nr. 3380 (almindelige anliggender) den 17. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 17/3-15

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3380 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EUK, sagsnr: 2015-208

Den 27. februar 2015

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 17. marts 2015

SAMLENOTAT

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20.marts 2015 (Udkast til konklusioner)..............2

2. Det europæiske semester – synteserapport 2015 og køreplan for semesteret ..............................5

3. Ny inter-institutionel aftale om bedre lovgivning ........................................................................7

4. Statutten for EU-Domstolen (udvidelse af antallet af dommere ved Retten) ..............................9

Rådsmøde nr. 3380 (almindelige anliggender) den 17. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 17/3-15

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20.marts 2015 (Udkast til konklusioner)

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret udgave af

samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 10. februar.

Nye afsnit er markeret

med en streg i margenen.

1. Resumé

Det Europæiske Råd den 19.-20. marts 2015 forventes at have energiunionen som hovedpunkt. Der forventes

en drøftelse af topmødet i Riga den 21.-22. maj, situation i Ukraine og relationen til Rusland. Herudover forven-

tes der at være en drøftelse af det europæiske semester.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd mødes den 19.-20. marts 2015. I henhold forretningsordenen for Det Eu-

ropæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender) møder i Det Europæiske

Råd.

3. Formål og indhold

Energiunion:

EU’s stats- og regeringschefer har på mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2014 beslut-

tet, at der skal etableres en ”modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik”

som en af fem strategiske prioriter for EU i de næste fem år. Behovet for at skabe en mere sam-

menhængende europæisk energipolitik er sidenhen aktualiseret af den geopolitiske situation, den

nyligt indgåede aftale blandt EU’s stats- og regeringschefer om klima- og energipolitikken for

2030 samt Juncker-kommissionens tiltrædelse.

Den 25. februar 2015 fremlagde Kommissionen sin strategi for etableringen af en energiunion,

som er baseret på fem gensidigt afhængige dimensioner: 1) forsyningssikkerhed, solidaritet og

tillid 2) gennemførelse af det indre energimarked, 3) reduktion af energiforbruget via energieffek-

tivitet, 4) reduktion af CO2-udledninger og 5) forskning, innovation og konkurrence. Strategien

suppleres af en konkret handlingsplan, som både indeholder en styrkelse af eksisterende politik-

ker og initiativer samt en række nye initiativer, som Kommissionen vil søsætte over de næste fem

år. Det forventes, at Det Europæiske Råd vil behandle og udveksle synspunkter om strategien

for Energiunionen og den medfølgende handlingsplan, som Kommissionen har fremlagt.

Topmødet i Riga

Det 4. topmøde indenfor EU’s østlige partnerskab (Moldavien, Ukraine, Georgien, Aserbajdsjan,

Armenien og Hviderusland) afholdes den 21.-22. maj 2015 i Riga. Topmødet ventes at vedtage

en erklæring om udviklingen af partnerskabet i de kommende år. Der vil formentlig være enighed

om en øget individualisering og skræddersyning af EU’s samarbejde med hvert enkelt partner-

skabsland men stadig indenfor én samlet institutionel ramme (Østpartnerskabet). Herudover

ventes styrket sektorsamarbejde om energi, tranport og den private sektor. Videre kan der ventes

beslutninger om øget mobilitet i form af visumliberaliseringer og visumfrihed (Ukraine og Geor-

gien pr. 1.1.2016), hvis EU’s betingelser herfor er opfyldt.

Ukraine/Rusland

Rådsmøde nr. 3380 (almindelige anliggender) den 17. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 17/3-15

Der ventes desuden en drøftelse af situationen i Ukraine, herunder status for implementeringen

af Minsk II. Det kan på nuværende tidspunkt ikke afvises, at stats- og regeringscheferne på mø-

det i marts vil skulle forholde sig til en eventuel stramning af EU’s sanktioner over for Rusland i

lyset af udviklingen på jorden. Fra EU’s side pågår der løbende forberedelser af mulige kom-

mende sanktioner for at sikre, at EU har de fornødne handlemuligheder, hvis situationen skulle

nødvendiggøre det.

Det Europæiske Semester

Det europæiske semester udgør rammen for de økonomisk-politiske samarbejdsprocesser i EU.

Det Europæiske Råd forventes på forårstopmødet at udstikke de generelle økonomisk-politiske

retningslinjer til brug for medlemslandenes nationale reform- og konvergensprogrammer. Ret-

ningslinjerne forventes at basere sig på Kommissionens årlige vækstundersøgelse (Annual

Growth Survey) og rådskonklusioner fra bl.a. ECOFIN samt at tage højde for Kommissionens

vurdering af landenes opfølgning på sidste års landespecifikke anbefalinger og de dybdegående

analyser under makroubalanceproceduren, der i år som noget nyt for hvert EU-land offentliggø-

res i én samlet økonomisk analyse og vurdering primo marts. De nationale reform- og konver-

gensprogrammer forventes sendt til Kommissionen i april 2015.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd den 19.-20. marts 2015 ventes ikke i sig selv at

indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske Råds konklusi-

oner vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne

få sådanne konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er vurderingen, at medlemslandene er overvejende positivt stemt over for etableringen af

energiunionen baseret på de fem nævnte dimensioner. Hvad angår vægtningen af de fem dimen-

sioner i energiunionen, er der imidlertid en gruppe af lande, der mener, at hensynet til EU’s ener-

giforsyningssikkerhed må vægte højst i energiunionens arbejde. På den anden side er gruppen af

lande, herunder Danmark, som mener, at energiunionen især skal fokusere på at bane vejen for

EU’s langsigtede grønne omstilling. Landegrupperne er dog overordnet set enige om, at et effek-

tivt indre energimarked er et helt centralt element i energiunionen.

10. Regeringens generelle holdning

Rådsmøde nr. 3380 (almindelige anliggender) den 17. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 17/3-15

Regeringen ventes at hilse udkastet til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 19.-20.

marts velkommen.

Regeringen støtter etableringen af en ”modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende kli-

mapolitik” og lægger vægt på, at strategien for energiunionen fokuserer på at realisere det langsig-

tede mål om en lavemissionsøkonomi i 2050 og adresserer eventuelle barrierer, der kan stå i ve-

jen for realiseringen af dette mål. Samtidig lægger regeringen vægt på, at energiunionen fokuserer

på at skabe et effektivt energimarked, der både kan styrke EU’s energiforsyningssikkerhed, kon-

kurrenceevne og bæredygtighed. EU’s 2030-mål for CO2-reduktioner, vedvarende energi og

energieffektivitet tjener som vigtige skridt til at realisere dette mål, og et effektivt og ubureaukra-

tisk forvaltningssystem vil i den forbindelse være helt afgørende. Regeringen støtter Kommissio-

nens sigte mod at skabe en mere integreret klima- og energipolitik, der tilstræber større sammen-

hæng og synergi mellem de forskellige elementer i energi- og klimapolitikken, herunder bedre

koordinering med relevante politikområder (f.eks. handels-, udenrigs-, transport- og landbrugs-

politikken). Regeringen lægger også vægt på, at Energiunionen skal styrke europæisk energidi-

plomati i lyset af de senere års geopolitiske begivenheder og den globale konkurrence om energi-

ressourcer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. marts 2015 blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering den 6. februar 2015.

Rådsmøde nr. 3380 (almindelige anliggender) den 17. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 17/3-15

2. Det europæiske semester – synteserapport 2015 og køreplan for semesteret

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Formandskabet ventes på GAC at præsentere den årlige synteserapport, som sammenfatter drøftelserne af vækst-

undersøgelsen fra en række rådsformationer. Udkast til formandskabets synteserapport foreligger endnu ikke.

Formandskabet forventes herudover kort at gøre status for opfyldelsen køreplanen for semesteret.

2. Baggrund

Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2015 blev offentliggjort den 28. november 2014 og

udgør startskuddet til det europæiske semester 2015. Vækstundersøgelsen skitserer de overord-

nede økonomisk-politiske udfordringer i EU og opstiller en række prioriteter og generelle poli-

tikanbefalinger for medlemslandene for det kommende år i forhold til at få de europæiske øko-

nomier tilbage på sporet og fremadrettet sikre vækst og jobs i EU og i de enkelte medlemslande.

Vækstundersøgelsen har været præsenteret og drøftet i en række rådsformationer, herunder

ECOFIN, Konkurrenceevnerådet, EPSCO og Det Generelle Råd, og der er vedtaget rådskon-

klusioner fra ECOFIN og EPSCO.

3. Formål og indhold

Formandskabet sammenfatter drøftelserne af vækstundersøgelsen for 2015 fra de forskellige

rådsformationer i en synteserapport, som ventes forelagt for Det Generelle Råd den 16. marts

2015. Synteserapporten indgår i forberedelsen af grundlaget for drøftelserne i Det Europæiske

Råd den 19.-20. marts, hvor Det Europæiske Råd forventes at udstikke de generelle økonomisk-

politiske retningslinjer til brug for medlemslandenes nationale reform- og konvergensprogram-

mer. Retningslinjerne forventes at basere sig på Kommissionens årlige vækstundersøgelse og

rådskonklusioner fra bl.a. ECOFIN og EPSCO samt at tage højde for Kommissionens vurdering

af landenes opfølgning på sidste års landespecifikke anbefalinger og de dybdegående analyser

under makroubalanceproceduren.

På baggrund af Det Europæiske Råds generelle økonomisk-politiske retningslinjer udarbejder

medlemslandene stabilitets- eller konvergensprogrammer samt nationale reformprogrammer i

april. Kommissionen præsenterer en vurdering af programmerne i maj og fremlægger udkast til

udtalelser om programmerne og landespecifikke anbefalinger med henblik på behandling og

enighed på Det Europæiske Råd i juni og formel vedtagelse i ECOFIN i juli.

Udkast til formandskabets synteserapport foreligger endnu ikke.

Formandskabet forventes herudover kort at gøre status for opfyldelsen af køreplanen for det

europæiske semester 2015, der blev fremlagt på Rådet (almindelige anliggender) i december 2014.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Rådsmøde nr. 3380 (almindelige anliggender) den 17. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 17/3-15

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Det europæiske semester - og landenes efterfølgende implementering af national økonomisk po-

litik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af medlemslandenes stabilitets- og konvergens-

programmer, nationale reformprogrammer - vil kunne bidrage til sikring af sunde og holdbare

offentlige finanser samt velfungerende økonomier i landene. Dette vil generelt understøtte kon-

kurrenceevnen, vækst og beskæftigelse i EU og Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabets synteserapport foreligger endnu ikke. Der forventes opbakning fra medlems-

landene til synteserapportens sammenfatning af drøftelserne i de omfattede rådsformationer.

Medlemslandene forventes at tage formandskabets status for køreplan for opfyldelsen af seme-

steret til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at EU fortsat har den rigtige økonomisk-politiske strategi, hvor den

finanspolitiske konsolidering og reformforpligtelserne er differentieret på tværs af landene i lyset

af deres respektive udfordringer, og lægger vægt på, at denne konsoliderings- og reformstrategi

gennemføres konsekvent med henblik på at genetablere tilliden til de europæiske økonomier, at

få de offentlige finanser tilbage på sporet og sikre holdbar vækst og jobskabelse. Desuden er det

vigtigt, at man inden for disse rammer udnytter de eksisterende muligheder på europæisk niveau

for at styrke væksten, herunder gennem det indre marked.

Fra dansk side støttes en rettidig gennemførelse af det europæiske semester med vægt på kvalitet

i anbefalinger og stærkt fokus på implementering af strukturreformer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Synteserapporten for 2015 har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Køre-

planen for det europæiske semester 2015 har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

til orientering den 12. december 2014.

Rådsmøde nr. 3380 (almindelige anliggender) den 17. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 17/3-15

3. Ny inter-institutionel aftale om bedre lovgivning

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Revision af den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning fra 2003 er sat på dagsordenen for Rådet (alminde-

lige anliggender) den 17. marts. Kommissionens forslag hertil foreligger endnu ikke men forventes præsenteret i

april. Det er forventningen, at Rådet vil have en indledende drøftelse af ønsker til indholdet af en inter-institutionel

aftale samt de procesmæssige aspekter mhp. at kunne tilkendegive på et tidligt tidspunkt over for Kommissionen,

hvilke elementer Rådet gerne ser berørt i Kommissionens kommende forslag. Flere lande, herunder Danmark, har

tilkendegivet generelle og overordnede ønsker til en revideret inter-institutionel aftale, herunder bl.a. nationale par-

lamenters rolle, delegerede retsakter samt bedre regulering. Sidstnævnte ventes under alle omstændigheder at blive et

hovedemne for aftalen.

2. Baggrund

Rådet for almindelige anliggender vil på rådsmødet den 17. marts 2015 have en indledende drøf-

telse om Rådets ønsker til indholdet af en ny inter-institutionel aftale om bedre lovgivning. Den

eksisterende inter-institutionelle aftale trådte i kraft i 2003. Kommissionen har i sit arbejdspro-

gram for 2015 oplyst, at man vil fremlægge et forslag til en revision af 2003-aftalen i april d.å.

Rådet har i efteråret 2014 i forbindelse med drøftelserne om Kommissionens arbejdsprogram for

2015 berørt enkelte elementer, der vil kunne indgå i en kommende revision af den inter-

institutionelle aftale fra 2003, herunder programmering af lovgivningen.

Det kommende forslag om en revision af den inter-institutionelle aftale er sat på den tentative

dagsorden for Rådet (almindelige anliggender) i april, maj og juni.

3. Formål og indhold

Der er endnu ikke udsendt dokumenter til drøftelsen, ligesom at Kommissionens forslag til en

revision af den inter-institutionelle aftale fra 2003 ikke foreligger. Det er dog forventningen, at

formandskabet inden rådsmødet vil udarbejde et non-paper til at styre drøftelsen. Det er for-

ventningen, at Rådet vil have en indledende drøftelse af ønsker til indholdet af en inter-

institutionel aftale samt de procesmæssige aspekter mhp. at kunne tilkendegive på et tidligt tids-

punkt over for Kommissionen, hvilke elementer Rådet gerne ser berørt i Kommissionens kom-

mende forslag.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig, da der ikke forelægger et grundlag at udtale sig på.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3380 (almindelige anliggender) den 17. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 17/3-15

7. Konsekvenser

En ny inter-institutionel aftale om bedre lovgivning forventes i sig selv ikke at have konsekvenser

for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget

konkret stilling til mulige indirekte konsekvenser i forbindelse med behandlingen af Kommissio-

nens forslag, når det foreligger.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er bred opbakning i Rådet til at revidere den inter-institutionelle aftale fra 2003.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at den inter-institutionelle aftale fra 2003 revideres. Udover at sikre Rådets

tidlige involvering i udarbejdelsen af Kommissionens årlige og flerårige arbejdsprogram vil man

fortsat arbejde for, at en ny inter-institutionel aftale adresserer bedre regulering-dagsordenen

(herunder stakeholder involvering), samt inddrager andre væsentlige tværgående spørgsmål, her-

under fx inddragelsen af nationale parlamenter, transparens og åbenhed, trilogforhandlinger samt

implementerende og delegerede retsakter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Sagen skønnes at skulle fore-

lægges for Folketingets Europaudvalg med henblik på orientering.

Rådsmøde nr. 3380 (almindelige anliggender) den 17. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 17/3-15

4. Statutten for EU-Domstolen (udvidelse af antallet af dommere ved Retten)

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

I lyset af flere års resultatløse forsøg på at finde en model for forøgelse af antallet af dommere ved Retten, der er

overbebyrdet med sager, foreslog Domstolen den 13. oktober 2014 at ændre strukturen for Den Europæiske Uni-

ons Domstol med nedlæggelse af EU-Personaleretten og med fordobling af antallet af dommere ved Retten gennem

en indfasning i tre dele (samlet omkostning ved fuld udfasning i 2019: 14 mio. euro pr. år). En meget bred kreds

af medlemslande har indikeret støtte til forslaget, mens en lille kreds af lande, herunder Danmark, har indikeret

forbehold. De formelle forslag til konkrete ændringer af EU-Domstolens statut er endnu ikke fremlagt. Vedtagel-

se sker ved kvalificeret flertal.

2. Baggrund

Gennem de seneste år er der sket en kontinuerlig og markant stigning i antallet af sager ved Den

Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen), særligt ved Retten (der tidligere havde betegnel-

sen Retten i Første Instans). Sagerne er samtidigt præget af stigende kompleksitet og øget teknisk

karakter. Tendensen ventes at fortsætte. Resultatet har været en støt stigende sagsbehandlingstid

over de seneste 10 år.

EU-Domstolen har i det lys gennem de seneste år forenklet og effektiviseret sine arbejdsmetoder

og administration dels gennem en reform af statutten for EU-Domstolen og dels gennem revisi-

on af procesreglementerne for Domstolen og Retten. De allerede vedtagne initiativer har haft en

positiv virkning på sagsbehandlingstiden for Domstolen, der er nedbragt fra 25,5 måneder pr.

sag i 2003 til omkring16 måneder pr. sag i 2010.

For så vidt angår Retten er sagsbehandlingstiden dog fortsat væsentligt højere; pt. 24,7 måneder

pr. sag i gennemsnit, hvilket bl.a. må tilskrives sagernes mere tekniske karakter. Inden for visse

kategorier af sager er sagsbehandlingstiden endnu højere; 42,5 måneder for statsstøttesager og 56

måneder for øvrige konkurrencesager. Samtidig er der igennem flere år anlagt flere nye sager ved

Retten, end der afsluttes. Den lange sagsbehandlingstid giver bl.a. anledning til erstatningssøgs-

mål mod Retten.

Der er på den baggrund enighed om, at Retten har et presserende behov for tilførsel af yderligere

ressourcer.

I 2011 fremsatte Domstolen et formelt forslag til EU-lovgivningsinitiativ om forøgelse af dom-

merantallet ved Retten med 12 dommere i henhold til TEUF artikel 281. Forhandlingerne herom

strandede i Rådet, idet det viste sig umuligt at nå til enighed blandt medlemslandene om en mo-

del for udpegning af de ekstra dommere, der var mindre end antallet af medlemslande.

3. Formål og indhold

På baggrund af ovenstående fremsatte Domstolen den 13. oktober 2014 et forslag om yderligere

tilførsel af ressourcer til Retten.

Rådsmøde nr. 3380 (almindelige anliggender) den 17. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 17/3-15

I hovedtræk indebærer forslaget fra Domstolen en fordobling af antallet af dommere ved Retten,

således at hver medlemsstat får to dommere i alt. Retten kommer dermed til at bestå af 56 dom-

mere, når forslaget er fuldt indfaset. Hermed løses udfordringen med at finde en model blandt

medlemsstaterne for udpegningen af ekstra dommere, hvis antal er mindre end antallet af med-

lemslande.

Forslaget lægger op til, at fordoblingen af dommerantallet gennemføres i tre faser: fase 1 i sep-

tember i 2015 med 12 ekstra dommere (dermed i alt 40 dommere), fase 2 i september 2016 med

yderligere 7 dommere (i alt 47 dommere) og endelig fase 3 i september i 2019 med yderligere 9

dommere (og dermed i alt en fordobling til 56 dommere).

I forslaget indgår endvidere, at Retten for EU-personalesager (der er en specialret under Retten

med henblik på håndtering af sager vedrørende personalet ved EU's institutioner) nedlægges som

led i fase 2, og at de 7 dommerembeder overflyttes til Retten. Da én af de 7 dommere ved Retten

for EU-personalesager pt. er dansk, betyder det, at Danmark vil få sit andet dommersæde ved

Retten i fase 2.

Det reviderede forslag fra EU-domstolen medfører altså en netto ekstra tilførelse af i alt 9 dom-

mere til Retten i forhold til det oprindelige forslag fra 2011.

De nærmere elementer i forslaget er ikke afklaret. Udpegningsmetoden for dommerembederne i

hver af de tre faser er ikke omtalt i forslaget. Endelig er de mere præcise omkostninger forbundet

med forslaget endnu ikke fuldt afklaret. Det hænger sammen med, at det skal afklares, hvor

mange medarbejdere de enkelte nye dommerembeder skal have tilknyttet i deres respektive kabi-

netter mv.

Formandskabet har indikeret at ville arbejde frem mod et forslag til ændring af statutten med

henblik på at fastlægge antallet af dommere ved Retten til (på sigt) at udgøre 2 dommere pr.

medlemsland. Ændring af statutten sker med hjemmel i TEUF artikel 281, hvorefter Rådet træf-

fer afgørelse med kvalificeret flertal.

Endvidere er det formandskabets ambition at søge en afklaring af udpegningsmetoden for de

første 12 ekstra dommere som led i fase 1. Formandskabet har lagt op til en objektiv metode,

hvor landenes placering i rådsmøderækkefølgen anvendes, dog således, at lande, der allerede har

en dommer i Personaleretten, i første omgang springes over men til gengæld er sikret et ekstra

dommersæde ved Retten som led i fase 2, hvor Personaleretten integreres i Retten. Udpegning af

dommere ved Retten sker med hjemmel i TEUF artikel 254 efter en såkaldt fælles overenskomst

mellem medlemslandene.

Formandskabet lægger op til, at fase 1 formelt gennemføres gennem vedtagelse af Domstolens

forslag til EU-lovgivningsinitiativ fra 2011 om udvidelse af dommerantallet med 12, der formelt

ikke er trukket tilbage. Samtidigt er det formandskabets intention, at ændringen af statutten med

henblik på at fordoble antallet af dommere kan ske gennem en tilføjelse til dette EU-

lovgivningsinitiativ. Vedtagelse af initiativet sker ved anvendelse af den almindelige lovgivnings-

procedure, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Rådsmøde nr. 3380 (almindelige anliggender) den 17. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 17/3-15

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Domstolens forslag fra oktober 2014. Europa-

Parlamentet har tidligere indikeret støtte til Domstolens ønske om udvidelse af antallet af dom-

mere ved Retten og en fortsat fleksibilitet i forhold til modellen for udpegning af de ekstra

dommere, der måtte kunne blive enighed om blandt medlemslandene.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Domstolens forslag om fordobling af antallet af dommere ved Retten, der blev fremsat den 13.

oktober 2014, vil ifølge Domstolens foreløbige beregninger medføre en samlet nettoomkostning

på 18,5 mio. euro pr. år svarende til ca. 138 mio. kr.

På baggrund af drøftelser i arbejdsgrupperegi i Rådet reviderede Domstolen dele af forslaget.

Gennem en nedskæring i antallet af referendarer (juridiske assistenter) og andre assistenter pr.

dommer (de såkaldte kabinetter) blev forslagets økonomiske konsekvenser reduceret med ca. 25

pct.

Det reviderede oplæg vil således ifølge Domstolen medføre en årlig udgift på EU’s budget på 14

mio. euro, svarende til ca. 104 mio. kr. når forslaget er fuldt indfaset i 2019. Danmark betaler ca.

2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift på ca. 2,1 mio. kr. om året.

Sagen skønnes ikke at have samfundsøkonomiske omkostninger.

8. Høring

Domstolens forslag af 13. oktober 2014 har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget fra Domstolen har været drøftet i Rådsarbejdsgruppen vedrørende EU-Domstolen

samt i Coreper, hvor en meget bred kreds af medlemslande har tilkendegivet støtte til forslaget,

efter at Domstolen har modificeret oplægget og dermed reduceret udgiftsniveauet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side lægger man vægt på en velfungerende og effektiv EU-Domstol og har på det

grundlag været positivt indstillet i forhold til det samlede forslag fra 2011 til forbedringer og ef-

fektiviseringer af sagsgangen, herunder Domstolens oprindelige forslag om tilførsel af yderligere

12 dommere til Retten.

Fra dansk side glæder man sig over de skridt, der som led i gennemførelsen af 2011-forslaget

allerede

taget ved EU-Domstolen med henblik på effektiviseringer, herunder særligt gennem

revision af procesreglementerne.

Rådsmøde nr. 3380 (almindelige anliggender) den 17. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 17/3-15

Fra dansk side beklager man, at elementet fra 2011-forslaget om tilføjelse af yderligere dommer-

ressourcer til Retten ikke har nydt opbakning Sagsbehandlingstiden ved Retten udgør således

fortsat et problem, der navnlig er af betydning for borgere og virksomheder og er væsentligt ud

fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv.

Fra dansk side tager man til efterretning, at en meget bred kreds af medlemslande har indikeret

støtte til det nye forslag om en fordobling af antallet af dommere ved Retten med samtidig ned-

læggelse af EU-Personaleretten.

Fra dansk side vil man arbejde for at sikre bedst mulig omkostningseffektivitet, herunder gennem

begrænsninger i de enkelte dommeres kabinetter mv.

Fra dansk side opretholder man en pragmatisk tilgang til modeller for udpegning af de ekstra

dommere over de forudsete 3 faser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 26. marts

2012. Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 11. de-

cember 2012.