Rådsmøde nr. 3419 (miljø) den 26. oktober 2015 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. miljø 26/10-15

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3
Offentligt

Miljø- og Fødevareministeriet

EU og Internationalt

Den 14. oktober 2015

___________________________________________________________________

SUPPLERENDE SAMLENOTAT

Rådsmøde (miljø) den 26. oktober 2015

____________________________________________________________________

Miljø i det europæiske semester: miljøskadelige subsidier og implemente-

ring af miljølovgivning

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

Rådsmøde nr. 3419 (miljø) den 26. oktober 2015 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. miljø 26/10-15

NOTAT OM RÅDSMØDE (MILJØ)

den 26. oktober 2015

Miljø i det europæiske semester: miljøskadelige subsidier og implementering af mil-

jølovgivning

KOM-dokument foreligger ikke

Resume

På miljørådsmødet den 26. oktober 2015 er udveksling af synspunkter om miljø i det europæi-

ske semester på dagsordenen, herunder fokus på udfasning af miljøskadelige subsidier og bed-

re implementering af miljølovgivning. Det europæiske semester for 2016 forventes indledt i

november 2015 med offentliggørelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse. Sidste års

vækstundersøgelse blev drøftet i Miljørådet den 6. marts 2015, hvor miljøministrene var enige

om, at miljøpolitik, en mere miljøvenlig økonomi og et mere miljøvenligt europæisk semester i

meget vidt omfang kan bidrage til de overordnede politikmål om at stimulere væksten og inve-

steringerne og skabe job. På miljørådsmødet den 26. oktober 2015 vil miljøministrene fortsæt-

te denne drøftelse med fokus på barrierer for udviklingen i form af miljøskadelige subsidier og

mangelfuld implementering.

Baggrund

Det europæiske semester er en løbende koordineringsmekanisme mellem Kommissionen og

medlemsstaterne om økonomisk styring og implementering af EU’s tiårige vækststrategi, Eu-

ropa 2020.

Det europæiske semester indledes i november med offentliggørelse af Kommissionens årlige

vækstundersøgelse (AGS), som skitserer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer i EU

og opstiller en række prioriteter og generelle politikanbefalinger for medlemslandene for det

kommende år i forhold til fremadrettet at sikre vækst og jobs i EU og i de enkelte medlems-

lande.

EU’s miljøministre vedtog den 28. oktober 2014 rådskonklusioner om det europæiske semester

og midtvejsevalueringen af EU 2020-strategien. Rådskonklusionerne skal ses som Miljørådets

indspil til den revisionsproces, der er i gang om 2020-strategien. Miljørådet konkluderede bl.a.,

at en grønnere økonomi bidrager til langsigtet rigdom, og omkostninger på kort sigt vil blive

kompenseret af langsigtede fordele. Af hensyn til den langsigtede konkurrenceevne og langsig-

tede bæredygtige og inklusive vækst er en omstilling til en ressourceeffektiv og cirkulær øko-

nomi, hvor naturressourcer bliver udvundet og brugt på en bæredygtig måde, hvor tabet af

ressourcer er minimeret, hvor mindre energi bliver forbrugt, hvor mindre affald bliver genere-

ret, og hvor mere affald er tilbageført til økonomien, essentiel. Det europæiske semester, lød

konklusionen, er en vigtig proces ift. at drive den nødvendige strukturelle forandring og skabe

win-win synergier ved at implementere grøn vækst-strategier. Herunder nævnte miljømini-

strene bl.a. fjernelse af miljøskadelige subsidier som et instrument.

Med opbakning fra medlemslandene besluttede Kommissionen i år at fokusere de landespeci-

fikke anbefalinger under det europæiske semester på de mest presserende makroøkonomiske

udfordringer, herunder udfordringer relaterede til landenes finanspolitik, arbejdsmarkeder og

konkurrenceevne. Kommissionen lagde i den forbindelse op til fortsat at overvåge indsatsen på

Rådsmøde nr. 3419 (miljø) den 26. oktober 2015 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. miljø 26/10-15

klima- og miljøområdet, bl.a. i Kommissionens årlige landerapporter under det europæiske

semester og under særskilte styringsprocesser.

Vækstundersøgelsen for 2016 forventes at blive fremlagt i november 2015 som start på den

næste semestercyklus i EU.

Miljøskadelige subsidier

Formandsskabet har i deres diskussionspapir for rådsmødet (miljø) primært fokus på subsidier

på fiskeri- og landbrugsområdet. Også energiområdet – særligt subsidier til fossile brændstof-

fer – er genstand for global opmærksomhed.

Ifølge det 7. miljøhandlingsprogram (2013), der har ophæng i Europa 2020, bør EU tage initia-

tiv til en ”omgående udfasning af miljøskadelige støtteordninger på EU- og medlemsstatsplan

og tilbagemelding om fremskridt gennem de nationale reformprogrammer, øget brug af mar-

kedsbaserede instrumenter, såsom medlemsstaternes skattepolitikker, fastlæggelse af priser

og takster, og ekspanderende markeder for miljøvarer og tjenesteydelser, under behørig hen-

syntagen til eventuelle negative samfundsmæssige virkninger, og under anvendelse af en

handlingsbaseret strategi, der understøttes og overvåges af Kommissionen, bl.a. gennem det

europæiske semester” (paragraf 84).

Trods opmærksomheden på miljøskadelige subsidier er egentlige fremskridt i forhold til udfas-

ning langsomme – på EU-plan, men også i medlemsstater og andre OECD-lande.

Implementering af miljølovgivning

Det overordnede problem i EU i forhold til miljølovgivning er ifølge formandskabets diskussi-

onspapir såkaldte implementeringshuller, dvs. underimplementering. Ufuldstændig implemen-

tering af lovgivningen skaber substantielle forskelle mellem og mangel på jævnbyrdige forhold

for individuelle medlemslande.

Kommissionen har planer om til foråret at fremlægge en meddelelse om forbedring af imple-

menteringen af EU-miljøreguleringen gennem en toårig cyklus under en ”Environmental Im-

plementation Review (EIR)”-proces. Et hovedelement ser ud til at blive offentliggørelsen af

landespecifikke rapporter om status på implementering af miljørådgivning.

EU’s miljølovgivning er som hovedregel minimumslovgivning. Danmark er blandt de lande, der

er pligtopfyldende i forhold til at implementere miljølovgivningen.

Implementering er et af de centrale prioriterede mål i det 7. miljøhandlingsprogram, der siger,

at unionens miljølovgivning på alle forvaltningsniveauer skal håndhæves, så der sikres lige

vilkår på det indre marked og en forbedret tillid fra borgerne (paragraf 65).

Formål og indhold

Formålet med den politiske drøftelse på Rådsmødet (miljø) den 26. oktober 2015 er at udveks-

le synspunkter om integration af miljø i semesterprocessen, herunder særligt fokus på udfas-

ning af miljøskadelige subsidier og bedre implementering af miljølovgivning.

Rådsmøde nr. 3419 (miljø) den 26. oktober 2015 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. miljø 26/10-15

Europa Parlamentets udtalelser

Europaparlamentet vedtog den 26. november 2014 en resolution (2014/2777 (RSP)), der ”op-

fordrer Kommissionen og medlemsstaterne til snarest og uden ophold at vedtage konkrete

foranstaltninger til gradvis at udfase alle miljøskadelige støtteordninger inden 2020, herunder

subsidier til fossile brændstoffer, anført af Kommissionen og ved hjælp af en handlingsbaseret

tilgang og overvågning via det europæiske semester”.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant, da der er tale om udveksling af synspunkter.

Konsekvenser for Danmark

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, økonomiske eller miljømæssige konsekven-

ser for Danmark. I fald drøftelsen fører til konkrete lovforslag fra Kommissionen, kan disse

have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. miljø, hvor følgende bemærknin-

ger blev fremført:

Kommunernes Landsforening bemærkede, at kommunerne er den ansvarlige myndighed for

store dele af EU’s miljølovgivning, og at der derfor fortsat er behov for sikring af det nødvendi-

ge råderum og muligheder for lokale løsninger. I overensstemmelse med Kommissionens fokus

på konkurrence og vækst ønskede KL, at der sikres synergi mellem miljøhensyn og vækst.

Bryggeriforeningen konstaterede, at grøn økonomi bedst fremmes ved ikke at lægge hindrin-

ger i vejen for en markedsbaseret udvikling. Foreningen mente således, at bedre rammebetin-

gelser for danske virksomheder sikres ved en reduktion af hyppigheden af nye regler og krav

samt ved en smidig implementering af fælles regler i Danmark – ikke ved fokus på andre med-

lemslandes implementering.

Forhandlingssituationen

Spørgsmålet er ikke relevant, da der er tale om udveksling af synspunkter.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter fokus på at sikre passende rammebetingelser for langsigtet vækst i Europa,

herunder bl.a. ved at fokusere på grøn økonomi.

Udfasning af miljøskadelige subsidier

Regeringen støtter det 7. miljøhandlingsprograms mål for udfasning af miljøskadelige subsidi-

er.

Som medlem af ’Friends of Fossil-Fuel Subsidy Reform’

støtter Danmark reform af subsidier til

fossile brændstoffer.

En gruppe af lande bestående af Costa Rica, Etiopien, Finland, New Zealand, Norge, Sverige og Schweiz foruden

Danmark, etableret i juni 2010. Samarbejdet varetages fra dansk side af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Rådsmøde nr. 3419 (miljø) den 26. oktober 2015 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. miljø 26/10-15

Det er den generelle danske holdning, at statsstøtte bør begrænses mest muligt. Danmark

arbejder endvidere for at fastholde den markedsorientering af den fælles landbrugspolitik, der

har fundet sted i de seneste årtier.

Implementering af miljølovgivning

Danmark støtter en ambitiøs opfølgning på miljølovgivning i EU, hvor alle medlemsstater del-

tager.

Udfordringen for Danmark kan primært være, at danske virksomheder rammes af andre landes

underimplementering. Det er derfor i høj grad i Danmarks interesse at fremme en generelt

bedre implementering i EU for at sikre en ’level playing field’.

Regeringen støtter det 7. miljøhandlingsprograms fokus på implementering og annoncerede

virkemidler. Regeringen ser frem til at modtage uddybende information om Kommissionens

kommende EIR-initiativ. Det vil dog være afgørende, at regeringen får mulighed for at kom-

mentere og rette fejl i Kommissionens vurderinger.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke været forelagt Folketinget.