Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Kopi: UPN
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Kontor
Bilag
Sagsnummer
1
2015-337
EUK
10. oktober 2015
SKRIFTLIG FORELÆGGELSE
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 12. oktober 2015
Den høje repræsentant Mogherini har med kort varsel genindsat punktet
om Libyen på dagsordenen for rådsmødet (udenrigsanliggender) den 12.
oktober 2015. Punktet forelægges til orientering. Der henvises til samle-
notat oversendt den 1. oktober 2015.
Libyen
Det forventes, at Rådet vil have en kort drøftelse af situationen i Libyen
med særligt fokus på den seneste udvikling i FN’s bestræbelser på sikre
en fredelig og forhandlet løsning mellem parterne i konflikten, hvilket er
baggrunden for, at punktet nu er sat på dagsordenen.
Libyen har siden juli 2014 været præget af politisk rivalisering mellem
den internationalt anerkendte regering i Tobruk, House of Representati-
ves (HoR), og den islamistisk prægede regering i Tripoli, General Natio-
nal Congress (GNC), samt af væbnet konfrontation mellem militsallian-
cer tilknyttet de to lejre. Tilstedeværelsen og indflydelsen af voldelige
ekstremistiske grupper og terrorgrupper, såsom ISIL, er hastigt stigende i
Libyen. Både Tobruk og Tripoli betragter sådanne grupper som en trus-
sel, der skal bekæmpes. ISIL har sat sig tungt på byer i det østlige Libyen,
primært Sirte og Derna, hvor der har været voldsomme kampe. Konflik-
ten bidrager generelt til øget voldelig ekstremisme i regionen og har en
meget direkte indflydelse på sikkerhedssituationen i nabolandene. Kon-
flikten har desuden skabt et sikkerhedsvakuum i Libyen, hvilket bl.a. har
medført øget rum for menneskesmuglere.
FN-generalsekretærens særlige repræsentant for Libyen, Bernardino
León har siden januar 2015 stået i spidsen for FN’s indsats for at opnå
en politisk aftale mellem de libyske parter med henblik på at få transiti-
onsprocessen i landet tilbage på sporet. Efter et langstrakt og komplice-
ret forhandlingsforløb annoncerede León den 8. oktober 2015 de nomi-