Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3421 - økofin Bilag 1
Offentligt

30. oktober 2015

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 10. november

2015

Side 2

1) Kommissionens handlingsplan for en kapitalmarkedsunion

Rådskonklusioner

KOM(2015) 468

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

Side 10

2) Implementering af det styrkede banksamarbejde (bankunion) mv.

Orientering fra formandskabet

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

3) Bankunionen: Offentlig brofinansiering til den fælles afviklingsfond (SRF)

Politisk enighed

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

4) Kommissionens ØMU-pakke af 21. oktober 2015

Præsentation

KOM(2015) 600, KOM(2015) 601, KOM(2015) 602, KOM(2015) 603

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Klimafinansiering

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Opfølgning på G20 finansministermøde og IMF årsmøde i Lima 8.-9. oktober 2015

Orientering fra formandskabet

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Side 13

Side 20

Side 29

Side 33

Side 36

7) Ophævelse af rentebeskatningsdirektivet

Punktet er ikke på dagsordenen for ECOFIN men ventes vedtaget på et rådsmøde som

a-punkt uden diskussion.

KOM(2015) 129

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

Dagsordenspunkt 1:

Kommissionens handlingsplan for en kapitalmar-

kedsunion

KOM(2015)468

1. Resume

Som et centralt led i dagsordenen om at skabe vækst og beskæftigelse i EU vil Kommissionen,

Rådet og Europa-Parlamentet etablere en kapitalmarkedsunion for samtlige 28 EU-lande.

Kommissionen offentliggjorde den 30. september 2015 en handlingsplan, hvori man konkretise-

rer initiativer, som man agter at iværksætte frem mod 2019 for at realisere kapitalmarkedsuni-

onen. Handlingsplanen blev præsenteret på ECOFIN d. 6. oktober, og er en opfølgning på

Kommissionens grønbog offentliggjort den 18. februar 2015.

ECOFIN ventes d. 10. november 2015 at vedtage konklusioner om Kommissionens hand-

lingsplan med Rådets overordnede prioriteter i det videre arbejde med kapitalmarkedsunionen.

Hensigten med kapitalmarkedsunionen er at skabe mere velfungerende og integrerede kapital-

markeder i EU med sigte på at fremme investeringer og forbedre finansieringsmuligheder for

særligt små og mellemstore virksomheder (SMV), herunder ved at udvide anvendelsen af finan-

sieringskilder uden for det traditionelle banksystem i EU. Handlingsplanen angiver områder,

hvor Kommissionen allerede nu vurderer, at der er behov for lovgivningsforslag. Derudover berører

planen en række områder, hvor der er behov for yderligere høringer, analyser, drøftelser mv.,

inden eventuelle konkrete tiltag iværksættes.

Der henvises i øvrigt til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN d.

6. oktober 2015, hvor Kommissionen præsenterede handlingsplanen. Der henvises desuden til

samlenotat forelagt forud for ECOFIN d. 19. juni 2015, hvor ECOFIN også vedtog konklu-

sioner om kapitalmarkedsunionen.

2. Baggrund

Arbejdet med etablering af en kapitalmarkedsunion skal ses som led i dagsordenen

om at skabe vækst og beskæftigelse i EU. Kapitalmarkedsunionen er et langsigtet

projekt for alle 28 EU-lande og en hovedprioritet for Kommissionen på det finan-

sielle område.

Kommissionen anfører i sin handlingsplan af 30. september 2015, at stærkere

kapitalmarkeder i EU vil mobilisere kapital og kanalisere den til blandt andet

SMV’er og infrastrukturprojekter, bidrage til at gøre det finansielle system mere

stabilt og styrke den finansielle integration og øge konkurrencen på det finansielle

område. Kapitalmarkedsunionen skal muliggøre et bredere udvalg af finansie-

ringsmuligheder for blandt andet SMV’er, samt give opsparere og investorer flere

investeringsmuligheder og bedre afkast. Der henvises bl.a. til USA, hvor kapital-

markederne er betragteligt mere udviklede end i EU.

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

3. Indhold

Handlingsplanen oplister en række initiativer, som Kommissionen agter at iværk-

sætte frem mod 2019 med henblik på at realisere kapitalmarkedsunionen. Der er

dels tale om mere konkrete forslag på kort sigt, dels om områder, hvor man bebu-

der yderligere analyser og høringer, inden eventuelle konkrete tiltag iværksættes på

længere sigt. Der lægges op til både egentlige lovgivningsforslag, som behandles i

den ordinære EU-beslutningsprocedure, samt en række ikke-lovningsmæssige tiltag

i form af udbredelse af ”best practice”, erfaringsudveksling, brancheinitiativer mv.

Kort sigt

Blandt de konkrete forslag til lovgivning er Kommissionens forslag til regelsæt om

simple, gennemsigtige og standardiserede sekuritiseringer (”STS-sekuritiseringer”).

En sekuritisering indebærer, at en udlåner, typisk et pengeinstitut, udsteder værdi-

papirer såsom obligationer med sikkerhed i en pulje af aktiver, fx en stor mængde

udlån til SMV’er, så risikoen knyttet til disse udlån spredes og flyttes fra pengeinsti-

tuttet til de investorer, der køber værdipapirerne. Dette giver instituttet rum til at

yde nye udlån. Forslaget ændrer blandt andet de eksisterende kapitalkrav, så STS-

sekuritiseringer udløser lavere krav for de investorer, der holder disse, end tilfældet

er i dag. Det skal øge investorernes tilskyndelse til at holde sekuritiseringer og der-

med udvikle markedet for sekuritiseringer. Forslaget er offentliggjort samtidig med

handlingsplanen og sigter på at give virksomheder, herunder særligt SMV’er mulig-

hed for finansiering på mere attraktive vilkår.

Senere i år ventes desuden et forslag til revision af prospektdirektivet. Prospektdi-

rektivet fastsætter krav til prospekter i forbindelse med værdipapirudstedelser, dvs.

den information som kommunikeres til potentielle investorer om den udstedende

virksomhed eller de relevante investeringsaktiver.

Revisionsforslaget skal blandt

andet gøre det mindre byrdefyldt for SMV’er at udstede værdipapirer, men samtidig

bevare et højt informationsniveau til investorerne.

I tillæg hertil har Kommissionen offentliggjort en delegeret forordning, som redu-

cerer kravene til den kapital, som forsikringsselskaber skal holde i forbindelse med

deres investeringer i infrastruktur. Formålet er at øge tilskyndelsen til sådanne inve-

steringer.

Længere sigt

For så vidt angår de bebudede høringer og analyser vedrørende mere langsigtede

tiltag, har Kommissionen parallelt med offentliggørelsen af handlingsplanen blandt

andet igangsat en høring om en mulig fælles EU-ramme for såkaldte dækkede obli-

gationer (”covered bonds”, fx danske realkreditobligationer). Kommissionen poin-

terer i den forbindelse, at eventuelle initiativer skal baseres på erfaringer fra velfun-

gerende nationale markeder.

Et prospekt er således et juridisk dokuement, som giver investorerne et billede af virksomhedens forhold, herunder

organisering, forventninger mv. samt økonomi i forbindelse med udstedelse af fx aktier og obligaitoner.

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

Der er derudover iværksat en høring om den samlede effekt af de finansielle refor-

mer gennemført efter krisen for at vurdere, om der i de nye regler er tale om over-

lap, unødvendige administrative og tilsynsmæssige byrder, utilsigtede negative kon-

sekvenser og lignende. Høringen gennemføres for at Kommissionen kan vurdere,

om der er behov for forslag til justeringer af regelsættet.

Ligeledes lægger Kommissionen i en særskilt høring op til en styrket brug af såkald-

te venturekapital- socialentreprenørskabsfonde i Europa, herunder ved at admini-

stratorer af større fonde end hidtil kan etablere og markedsføre denne type af fon-

de, for at tilføre mere kapital til markederne.

Blandt de øvrige tiltag, som bebudes på længere sigt, kan nævnes: 1) en særskilt

grønbog vedrørende styrkede valgmuligheder og konkurrence for finansielle pro-

dukter rettet mod detailinvestorer; 2) en analyse af nationale regimer vedr. crowd-

funding med henblik på at overveje, hvilke tiltag der bedst kan fremme crowdfun-

ding som finansieringskilde i EU

; 3) forslag vedr. insolvensprocedurer for virk-

somheder mhp. at fjerne de væsentligste barrierer for kapitalens fri bevægelighed.

Der henvises i øvrigt til bilag 1 nedenfor, hvor Kommissionens tiltag i handlings-

planen er opregnet.

Udkast til rådskonklusioner

Det ventes, at ECOFIN vil vedtage konklusioner om handlingsplanen om de

overordnede prioriteter, som Rådet lægger vægt på i det videre arbejde med kapi-

talmarkedsunionen. Udkastet til konklusioner siger blandt andet, at Rådet:



Støtter handlingsplanen til udvikling af en kapitalmarkedsunion, herunder

den trinvise tilgang med forslag baseret på grundige analyser, samt den før-

ste pakke af konkrete initiativer;

Understreger relevansen af kapitalmarkedsunionen og udviklingen og inte-

grationen af kapitalmarkeder for alle 28 medlemslande, samt understreger at

alle initiativer skal efterleve subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne;

Udtrykker sin støtte til de prioritetsområder, som tilkendegives af Kommis-

sionen i handlingsplanen med vægt på bl.a. styrkede finansieringsmuligheder

for virksomheder, ikke mindst SMV’er, samt på gode rammebetingelser for

infrastrukturinvesteringer;

Støtter en styrkelse af investeringer og produktudbuddet for detailinvestorer

og institutionelle investorer, herunder i form af overvejelser om muligheden

for en ramme for europæiske personlige pensionsordninger;

Støtter en styrkelse af kreditinstitutters udlånskapacitet gennem regler, som

skal muliggøre simple, transparente og standardiserede sekuritiseringer, samt



Venturekapitalfonde er generelt fonde, som stiller risikovillig kapital til rådighed, fx for SMV’er. Socialentreprenørskabs-

fonde kan ligeledes siges at stille risikovillig kapital til rådighed. Men sigtet er her i højere grad på at skabe en social værdi af

investeringer, fx i form af innovation eller betydning for det civile samfund.

Crowdfunding er den praksis, hvor en virksomhed eller et projekt modtager bidrag (typisk mindre beløb) fra et stort antal

privatpersoner fx gennem en internetplatform. Bidragyderne kan fx være eksisterende eller potentielle kunder til virksom-

heden eller det konkrete produkt, der ydes crowdfunding til.

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15



gennem en undersøgelse af de mulige gevinster forbundet med en fælleseu-

ropæisk ramme for dækkede obligationer (covered bonds), som bygger på

velfungerende nationale markeder;

Støtter vurdering af sammenhæng mellem og samlede virkninger på real-

økonomien af finansiel regulering vedtaget efter krisen;

Støtter undersøgelse og adressering af grænseoverskridende barrierer for

kapitalbevægelser, herunder mulige pragmatiske løsninger på skattemæssige

barrierer relateret til dobbeltbeskatning;

Ser frem til Kommissionens forslag om revision af prospektdirektivet;

Understreger den fortsatte vigtighed af principperne om finansiel stabilitet

og investorbeskyttelse, samtidig med at man noterer sig Kommissionens in-

tention om gennemgå de eksisterende regler på dette område mhp. at sikre

konsistens og proportionalitet;

Opfordrer Kommissionen til at vurdere konsekvenserne af EU’s principper

for vurdering af tredjelanderegimer i sammenligning med EU’s regler, her-

under principperne om gensidig anerkendelse og ligebehandling;

Opfordrer Kommissionen til at konsultere landene mhp. identifikation af

barrierer forbundet med insolvenslovgivning i landene. Ser frem til at

Kommissionen på det grundlag fremsætter forslag, som er baseret på ”best

practice”, velfungerende nationale markeder og respekt for principperne om

subsidiaritet og proportionalitet, så de primære barrierer relateret til insol-

venslovgivning adresseres;

Deler Kommissionens vurdering, at de næste skridt i kapitalmarkedsunio-

nen kan gennemføres uden udvidelse af de europæiske finansielle tilsyns-

myndigheders (ESA’erne) nuværende mandat og noterer sig Kommissionen

intention om at ville fremlægge en hvidbog om ESA’ernes finansiering;

Genkalder sig landenes forpligtigelse til en egentlig kapitalmarkedsunion

med en højere kvalitet i den finansielle integration, styrkede kapitalmarkeder

og bankfinansiering, mere balancerede finansieringsstrukturer samt en høje-

re grad af investeringer og privat risikodeling på tværs af grænser.

Rådet ser frem til et videre arbejde med Kommissionen mhp. at identificere

måder hvorpå man kan fjerne tilskyndelsen til finansiering ved gæld fremfor

egenkapital som følge af forskelle i disses skattemæssige behandling.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet støtter arbejdet med en kapitalmarkedsunion og har opfor-

dret til hurtige fremskridt med handlingsplanen og initiativer i den forbindelse.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+MOTION+B8-2015

0655+0+DOC+XML+V0//EN

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Handlingsplanen har i sig selv ingen konsekvenser for gældende dansk ret. Kon-

sekvenserne af de enkelte forslag, der måtte blive fremsat som led i kapitalmar-

kedsunionen, vil skulle vurderes selvstændigt.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Handlingsplanen har i sig selv ingen statsfinansielle konsekvenser. Konsekvenser-

ne af de enkelte forslag, der måtte blive fremsat som led i kapitalmarkedsunionen,

vil skulle vurderes selvstændigt.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Handlingsplanen har i sig selv ingen samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser. Konsekvenserne af de forslag, der måtte blive fremsat som

led i kapitalmarkedsunionen, vil skulle vurderes selvstændigt. Det overordnede

hensyn med kapitalmarkedsunionen er at bidrage til øget vækst og beskæftigelse.

9. Høringer

Der henvises til regeringens grund- og nærhedsnotat af 14. april 2015 vedrørende

høringssvar til grønbogen om kapitalmarkedsunionen. Der pågår aktuelt høring i

specialudvalget for den finansielle sektor vedr. Kommissionens konsultation om

covered bonds, konsultation om den samlede virkninger af den finansielle lovgiv-

ning vedtaget efter krisen samt vedr. Kommissionens forslag til STS-

sekuritisering, jf. ovenfor.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes at være opbakning til konklusionerne blandt de øvrige lande.

11. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte udkastet til konklusioner og forventer at kunne

støtte den enighed på grundlag af udkastet, som vil kunne opnås på ECOFIN.

Regeringen støtter generelt kapitalmarkedsunionen, herunder intentionen om at

fremme nye muligheder for virksomheders adgang til finansiering, samt om at

kapitalmarkedsunionen er et initiativ for alle 28 EU-lande. Stillingtagen til de kon-

krete forslag som opfølgning på handlingsplanen må i sagens natur afvente de

konkrete forslag og tiltag.

Handlingsplanen vurderes generelt at være et godt bud på skridt for skridt at

adressere de udfordringer, EU i dag har, når det gælder udnyttelse af potentialet i

velfungerende og sammenhængende kapitalmarkeder. Det er positivt, at eventuel-

le initiativer vedr. dækkede obligationer forventes baseret på og tage hensyn til

eksisterende velfungerende markeder, herunder dansk realkredit.

Der henvises endvidere til dansk høringssvar på Kommissionens grønbog over-

sendt til orientering til Folketingets Europaudvalg 8. juni.

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Handlingsplanen er senest forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN

den 6. oktober 2015. Der henvises i øvrigt til regeringens grund- og nærhedsnotat

om Kommissionens grønbog oversendt til Folketingets Europaudvalg 14. april

2015 samt samlenotat om vedtagelse af rådskonklusioner om kapitalmarkedsunio-

nen forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN d. 19.

juni 2015.

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

Bilag 1: Kommissionens handlingsplan om en kapitalmarkedsunion

Tabel 1

Kommissionens handlingsplan til en kapitalmarkedsunion – planlagte initiativer frem til 2019

Hensigt/formål

Udvalgte konkrete initiativer

Tidspunkt

Vækstinitiativer – styrke finansieringen af virksomheder

Styrke venturekapital og egenkapi-

talfinansiering

Forslag til såkaldte venturekapital-funds of funds omfat-

tende hele Europa (paneuropæiske) og multinationale

fonde

Revision af lovgivning vedr. venturekapitalfonde og

sociale entreprenørskabsfonde

Undersøgelse om skatteincitamenter til venturekapital

og investorer som har fokus på at støtte nystartede

virksomheder (såkaldte business angels)

Styrket tilbagemelding (feedback) fra banker, som har

givet afslag på SMV'ers ansøgning om lån

Kortlægning af den eksisterende lokale eller nationale

støtte- og rådgivningskapacitet i hele EU for at fremme

bedste praksis

Undersøge, hvordan paneuropæiske informationssy-

stemer kan udvikles eller støttes

Rapport om crowdfunding

Udarbejde en koordineret tilgang til fondes oprettelse af

lån og vurdere mulighederne for en fremtidig EU-ramme

Lettere adgang for virksomheder til finansiering via finansielle markeder

Styrke adgang til finansielle mar-

kedspladser

Forslag til revision af prospektdirektivet

Evaluere regulatoriske barrierer i EU for SMV’ers note-

ring på finansielle markedspladser, herunder vækstmar-

keder

Evaluere virksomhedsobligationsmarkeder i EU med

fokus på, hvor likviditeten kan forbedres

Afhjælpe skævheder mellem beskatning af gæld og

aktier, som en del af lovforslaget om et fælles konsolide-

ret selskabsskattegrundlag (CCCTB)

4. kvartal 2015

2017

4. kvartal 2016

2. kvartal 2016

3. kvartal 2016

2017

2. kvartal 2016

2017

1. kvartal 2016

4. kvartal 2016

Overvinde informationsbarrierer for

investeringer i SMV’er

Fremme innovative former for

finansiering

Styrke egenkapitalfinansiering

Fremme af langsigtede investeringer, investeringer i infrastruktur og bæredygtige investeringer

Justering af kalibreringer i Solvens II-direktivet med

henblik på forsikringsselskabers investeringer i infra-

struktur og europæiske langsigtede investeringsfonde

Gennemgå kapitalkravsforordningen (CRR) for kreditin-

stitutter og ændre infrastrukturkalibreringerne heri, hvis

relevant

Opfordring fra Kommissionen til indsendelse af doku-

Sikre konsistens i EU’s regelsæt om

mentation om den samlede virkning af den finansielle

finansielle tjenesteydelser

regulering vedtaget efter krisen

Styrke investeringer i infrastruktur

Styrkelse af investeringer fra detail- og institutionelle investorer

Øge valgmulighederne og konkur-

rencen for finansielle produkter i

detailleddet

Hjælpe private investorer med at

gøre en bedre handel

Støtte af opsparing til pension

Udvide mulighederne for institutio-

nelle investorer og fondsforvaltere

Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet og

forsikring

Vurdering af EU's markeder for investeringsprodukter i

detailleddet

Vurdering af mulighederne for en ramme for at etablere

europæiske personlige pensionsordninger

Vurdering af den tilsynsmæssige behandling af egenka-

pital og gæld i private selskaber under Solvens II

Høring om de væsentligste hindringer for investerings-

fondes grænseoverskridende salgsaktivitet

4. kvartal 2015

2018

4. kvartal 2016

2018

2. kvartal 2016

3. kvartal 2015

Igangsat

3. kvartal 2015

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

Tabel 1 (fortsat)

Kommissionens handlingsplan til en kapitalmarkedsunion – planlagte initiativer frem til 2019

Hensigt/formål

Udvalgte konkrete initiativer

Tidspunkt

Øge bankers kapacitet til at finansiere realøkonomien

Undersøge, om alle EU-lande kan tillade lokale lånefor-

eninger (såkaldte "local credit unions") uden for EU's

regelsæt om kapitalkrav for kreditinstitutter

Forslag til simple, transparente og standardiserede

Etablere EU-

sekuritiseringer og revision af kapitalkalibreringerne for

sekuritiseringsmarkeder

kreditinstitutter i den forbindelse

Høring om en EU-ramme for covered bonds (dækkede

Understøtte kreditinstitutters finan-

obligationer, fx realkreditobligationer) og lignende struk-

siering af økonomien i bred forstand

turer til SMV-lån.

Styrkelse af lokale finansielle net-

værk

Styrke investeringer på tværs af grænser

Fjerne nationale hindringer for

Rapport om nationale hindringer for frie kapitalbevægel-

grænseoverskridende investeringer ser

Målrettede tiltag vedrørende ejendomsretlige problemer

Forbedre markedsinfrastruktur til

vedrørende ejerskab af værdipapirer og virkninger for

grænseoverskridende investeringer

tredjepart af overdragelsen af fordringer

Gennemgå fremskridt med hensyn til fjernelse af tilba-

geværende såkaldte Giovannini-hindringer, dvs. græn-

seoverskridende hindringer for clearing og afvikling af

værdipapirhandler

Lovgivningsinitiativ om virksomheders insolvens, som

Fremme af konvergens i insolvens-

fjerner de væsentligste barrierer for frie kapitalbevægel-

behandling

ser

Fjerne grænseoverskridende skat- Bedste praksis og adfærdskodeks for procedurer for

temæssige hindringer

fritagelse for kildeskat

Undersøgelse om diskriminerende skattemæssige

hindringer i forbindelse med pensionsfondes og livsfor-

sikringsselskabers grænseoverskridende investeringer

Styrkelse af tilsynsmæssig konver- Strategi om tilsynsmæssig konvergens for at bidrage til,

gens og kapacitetsopbygning på

at det indre marked for kapital kommer til at fungere

kapitalmarkedet

bedre

Hvidbog om ESA'ernes finansiering og forvaltning

Udarbejde en strategi for ydelse af teknisk bistand til

medlemsstater med henblik på at støtte kapitalmarke-

ders kapacitet

Fremme kapaciteten til at bevare

den finansielle stabilitet

Gennemgå EU's makroprudentielle rammer

4. kvartal 2016

2017

Igangsat

3. kvartal 2015

2017

4. kvartal 2016

2017

Igangsat

2. kvartal 2016

3. kvartal 2016

2017

Kilde: Kommissionens handlingsplan om en kapitalmarkedsunion af 30. september 2015.

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

Dagsordenspunkt 2:

Implementering af det styrkede banksamarbejde

(bankunion) mv.

1. Resume

Der ventes på ECOFIN d. 10. november 2015 på ny orienteret om status for det styrkede

banksamarbejde (bankunionen), herunder status for deltagende landes ratifikationen af den

mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond (IGA). Der ventes også en status for national

implementering af EU28-direktivet om genopretning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter

(BRRD) og direktivet om nationale indskydergarantiordninger (DGS). Kommissionen vil for-

mentlig opfordre landene til yderligere fremskridt i implementeringen, hvor dette endnu udestår.

Der var senest på ECOFIN d. 6. oktober en lignende status.

Der henvises til tidligere samlenotater vedr. status for bankunionen, forelagt Folketingets Euro-

paudvalg, senest forelagt forud for ECOFIN d. 6. oktober 2015.

2. og 3. Baggrund og indhold

Bankunionens fælles tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism – SSM)

under Den Europæiske Centralbank (ECB) blev aktiveret d. 4. november 2014.

Den fælles afviklingsmekanisme (Single Resolution Mechanism – SRM) er aktuelt

under opbygning. Etableringen af den fælles afviklingsfond (Single Resolution

Fund) forudsætter national ratifikation af den mellemstatslige aftale (Intergovern-

mental Agreement – IGA) i de lande, der deltager i bankunionen. IGA’en fastlæg-

ger rammen for deltagerlandenes indbetalinger af deres respektive bankers bidrag

til de nationale afdelinger i den fælles afviklingsfond. Medio oktober 2015 havde

kun otte deltagende lande ratificeret den mellemstatslige aftale. Frist herfor er 30.

november 2015. For at den fælles afviklingsfond kan træde i kraft den 1. januar

2016 skal aftalen forinden være ratificeret af deltagende lande med tilsammen 90

pct. af deltagende landes stemmer i Rådet.

Den fælles afviklingsmekanisme bygger på regelsættet fra direktivet om genopret-

ning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (Bank Recovery and Resolution

Directive – BRRD), som gælder hele EU28. Fristen for national implementering

af BRRD var 1. januar 2015. Medio oktober havde størstedelen af EU-landene

implementeret BRRD, mens implementering i de øvrige lande fortsat udestår.

Kommissionen har d. 22. oktober 2015 anmeldt traktatkrænkelsessager til EU-

domstolen imod Tjekkiet, Luxembourg, Nederlandene, Polen, Rumænien og Sve-

rige som konsekvens af, at de endnu ikke har gennemført BRRD.

Godt en tredjedel af landene havde medio oktober implementeret direktivet om

nationale indskydergarantiordninger (Deposit Guarantee Schemes – DGS). Fri-

sten var primo juli 2015.

BRRD, DGS og IGA-ratificering er aktuelt genstand for lovgivningsprocesser i

flere lande og billedet af implementeringen kan ændre sig på kortere sigt. Bilag 1

giver et overblik over aktuel status for gennemførelse af BRRD, DGS og IGA.

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

Den nye lovgivning, som implementerer BRRD og DGS i Danmark, er trådt i

kraft den 1. juni 2015.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Orienteringen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle konsekvenser.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske

konsekvenser. Bankunionen vil kunne have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser for Danmark, uanset om Danmark deltager eller ej, da den må for-

ventes at bidrage til finansiel og økonomisk stabilitet i euroområdet og i EU som

helhed.

9. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige lande ventes at tage orienteringen til efterretning.

11. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side vil man tage orienteringen til efterretning.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der blev senest givet en status for gennemførelsen af bankunionen i forbindelse

med forelæggelsen af ECOFIN d. 6. oktober 2015.

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

Bilag 1: Status for ratificering af IGA og gennemførelse af BRRD og DGS

Tabel 1

Status for ratificering af IGA og gennemførelse af BRRD og DGS, 13. oktober 2015

Land

Østrig

Belgien

Cypern

Estland

Finland

Frankrig

Tyskland

Grækenland

Irland

Italien

Letland

Litauen

Luxembourg

Malta

Nederlandene

Portugal

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Bulgarien

Kroatien

Tjekkiet

Danmark

Ungarn

Polen

Rumænien

Sverige

IGA

Pågående

Ratificeret

Pågående

Ratificeret

Pågående

Ratificeret

Pågående

Ratificeret

Pågående

Ratificeret

Pågående

Ikke underskriver af

IGA og skal ikke

ratificere

Ikke underskriver af

IGA og skal ikke

ratificere

Ultimo november

2015

BRRD

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

DGS

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Frist

Gennemført

1. januar 2015

Gennemført

Primo juli 2015

Anm.: IGA: Mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond. BRRD: Direktivet om genopretning og afviklings

af kreditinstitutter. DGS: Direktivet om nationale indskydergarantiordninger. BRRD og DGS og IGA-

ratificering er aktuelt genstand for lovgivningsprocesser i flere lande og billedet af implementeringen kan

ændre sig på kortere sigt. Status for BRRD og DGS er pr. 13. oktober 2015. Status for ratificeringen af IGA

er pr. 30. oktober 2015.

Kilde: Kommissionen, bl.a. pressemeddelelse:

http://europa.eu/rapid/press-release_IP-15-

827_en.htm?locale=en.

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

Dagsordenspunkt 3:

Bankunionen: Offentlig brofinansiering

fælles afviklingsfond (SRF)

til

den

1. Resume

EU-landene drøfter som led i det styrkede banksamarbejde (bankunionen) aktuelt såkaldt

offentlig brofinansiering fra deltagerlandene til bankunionens fælles sektorfinansierede afviklings-

fond (SRF). SRF opbygges i overgangsperioden 2016-23, hvor de deltagende landes kreditinsti-

tutter indbetaler midler til de respektive nationale afdelinger i SRF, som gradvist fusioneres til én

fælles fond (afdelingerne mutualiseres). Den offentlige brofinansiering skal sikre finansiering, hvis

bail-in (nedskrivning af tilgodehavender hos aktionærer og kreditorer) og midlerne i SRF ikke er

tilstrækkelige til at håndtere et nødlidende kreditinstitut. Den offentlige brofinansiering skal

være midlertidig, idet midlerne, inkl. forrentning, altid skal tilbagebetales til de nationale stats-

kasser af kreditinstitutter i de deltagende lande, hvis brofinansiering aktiveres.

Det blev besluttet på ECOFIN d. 6. oktober 2015, at man fra 1. januar 2016 vil sikre denne

offentlige brofinansiering til SRF i form af individuelle kreditlinjer (”kassekreditter”) fra hvert

af de deltagende lande til landenes respektive nationale afdelinger i SRF. På lidt længere sigt og

senest efter overgangsperioden, dvs. senest fra 2024, skal der etableres en permanent fælles offent-

lig bagstopper (”backstop”) for SRF fra de deltagende lande. Her overvejes anvendelse af euro-

landenes fælles lånefacilitet, ESM (den europæiske finansielle stabilitetsmekanisme). Ligebe-

handling, der sikrer deltagende ikke-eurolande samme grad af dækning som eurolandene, på

linje med erklæringen fra ECOFIN 10. december 2013, vil i givet fald kræve supplerende

ordninger, idet ikke-eurolandene ikke deltager i ESM.

EU-landene drøfter aktuelt en mulig fremrykning af etableringen af den permanente backstop,

så den træder i kraft på et tidspunkt før 2024. Ifm. ECOFIN d. 6. oktober var der opbak-

ning til, at der arbejdes videre med en fremrykning af overgangen fra de nationale kreditlinjer til

den permanente backstop til et tidspunkt før 2024, særligt de mulige betingelser for en sådan

fremrykket overgang. Der er på ECOFIN 10. november lagt op til drøftelse af dette spørgsmål,

og landene vil muligvis søge at nå til enighed om princippet om en betinget fremrykning. De

nærmere endelige betingelser ventes i givet fald først aftalt efterfølgende. Der ventes ikke på det

kommende ECOFIN nogen drøftelse af udformningen af den permanente backstop. Drøftelser

heraf ventes først i løbet af overgangsperioden.

Aktuelt deltager kun eurolandene i bankunionen. Danmark og andre ikke-eurolande vil først

skulle deltage i brofinansieringen, herunder oprette en individuel kreditlinje til SRF, såfremt de

vælger at deltage i bankunionen.

Der henvises i øvrigt til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN d.

6. oktober 2015.

2. Baggrund og formål

Landene i bankunionen, som aktuelt kun er eurolandene, skal pr. 1. januar 2016

etablere en fælles sektorfinansieret afviklingsfond (SRF). Det vil være alle kreditin-

stitutter i de deltagende lande, som skal indbetale til SRF. SRF kan finansiere

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

eventuelle yderligere omkostninger ved krisehåndtering af nødlidende kreditinsti-

tutter i ekstraordinære situationer. Hovedreglen er, at der først skal gennemføres

nedskrivning af det nødlidende kreditinstituts aktionærer og kreditorer (såkaldt

bail-in). I forlængelse heraf vil SRF først blive anvendt, såfremt bail-in eller anden

tabsabsorbtion pålagt et nødlidende instituts aktionærer og kreditorer ikke er til-

strækkeligt til at dække tabene.

Boks 1

Nedskrivning af kreditinstitutters aktionærer og kreditorer (bail-in) mv.

Offentlig brofinansiering til håndtering af nødlidende kreditinstitutter i de deltagende lande skal være en sidste

midlertidig finansieringskilde, såfremt andre finansieringskilder til rådighed ikke er tilstrækkelige. Disse andre

finansieringskilder trækkes der på i følgende prioriterede rækkefølge (omtalt som et såkaldt ’vandfald’):



Nedskrivning af det nødlidende kreditinstituts aktionærer og kreditorer (bail-in), som er hovedreglen i

bankunionen i kraft af forordningen om den fælles afviklingsmekanisme (SRM-forordningen) og i EU i kraft af

EU28-direktivet om genopretning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (BRRD) (og som også er

princippet i de danske bankpakker)



Indbetalte bidrag fra kreditinstitutterne (såkaldt ex ante bidrag) i de deltagende lande til SRF. Dvs. de midler,

der allerede er indbetalt og tilgængelige.

Ekstraordinært opkrævede bidrag fra kreditinstitutterne (såkaldt ex post bidrag) i det pågældende deltagende

land, hvor et institut bliver nødlidende – forudsat midlerne kan tilvejebringes tilstrækkeligt hurtigt.

Lån mellem de nationale afdelinger i SRF inden for nærmere fastlagte rammer.

Midler lånt af SRF på markedet af private investorer mv.

Kilde: Den fælles afviklingsmyndighed (SRB) og mellemstatslig aftale om den fælles afviklingsfond (IGA).

I perioden 2016-23 opbygges midlerne i SRF til ca. 55 mia. euro og de indbetalte

midler i SRF overgår i samme periode gradvist fra et system af adskilte nationale

fonde til én fælles fond (afdelingerne mutualiseres).

EU-landene drøfter aktuelt såkaldt

midlertidig offentlig brofinansiering

fra deltagerlan-

dene til SRF i overgangsperioden. Brofinansieringen skal tage form af individuelle

kreditlinjer fra de deltagende lande til SRF. Den offentlige brofinansiering skal

sikre finansiering af krisehåndtering af nødlidende banker, hvis de primære finan-

sieringskilder, særligt det påkrævede omfang af bail-in og anvendelse af midlerne i

SRF ikke er tilstrækkelige til at håndtere det et nødlidende kreditinstitut,

jf. boks 1.

Brofinansieringen skal understøtte finansiel stabilitet i de deltagende lande og i

EU som helhed. Det vil være alle kreditinstitutter i de deltagende lande, som skal

indbetale til SRF. Fordelingsnøglen bestemmes af kreditinstitutternes størrelse og

risiko, hvorved de største og mest risikofyldte institutter betaler mest.

Brofinansieringen skal konkret sikre, at der altid er mindst 55 mia. euro til rådig-

hed for SRF til krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter. I takt med at mid-

lerne i SRF bygges op, reduceres den potentielle brofinansiering, dvs. midlerne til

rådighed under de deltagende landes kreditlinjer. Ved udløbet af overgangsperio-

den, når midlerne i SRF har nået sit målniveau, er det således ikke længere hensig-

ten, at der skal være midler til rådighed under kreditlinjerne.

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

Brofinansieringen skal være på plads fra 1. januar 2016, hvor den fælles afvik-

lingsmekanisme (Single Resolution Mechanism – SRM) træder fuldt i kraft og skal

kunne krisehåndtere de største kreditinstitutter.

De mindre institutter håndteres

som udgangspunkt nationalt uden brug af SRF.

Senest fra 2024 skal der være etableret en

permanent fælles offentlig backstop

for SRF

for både eurolande og deltagende ikke-eurolande (”fiscal backstop”). Det vil være

en afløser for brofinansieringen, og skal kunne finansiere krisehåndtering af nød-

lidende kreditinstitutter i de deltagende lande, hvis det påkrævede omfang af bail-

in og anvendelse af midlerne i SRF ikke er tilstrækkeligt.

ECOFIN vedtog i december 2013 en erklæring vedr. brofinansiering og den per-

manente backstop. Erklæringen understreger, at løsningerne vedr. brofinansiering

og den permanente backstop skal udformes, så de over tid er finanspolitisk neu-

trale. Kreditinstitutterne skal således i alle tilfælde tilbagebetale evt. træk på brofi-

nansieringen eller den permanente backstop, og der vil således ikke skulle være

direkte statsfinansielle konsekvenser for de deltagende lande forbundet med bro-

finansieringen eller den permanente backstop.

ECOFIN’s 2013-erklæring fastslår også, at der skal sikres ligebehandling mellem

eurolande og ikke-eurolande, der måtte vælge at deltage i bankunionen, både mht.

brofinansiering i overgangsperioden og den permanente backstop.

Eurolande, der ikke selv kan finansiere brofinansiering til deres nationale afdeling

i SRF, vil i overgangsperioden indtil videre have mulighed for at låne fra eurolan-

denes fælles lånefond (ESM). Deltagende ikke-eurolande, der ikke selv kan finan-

siere brofinansiering til deres nationale afdeling i SRF, deltager ikke i ESM, men

vil i overgangsperioden kunne låne fra EU's betalingsbalancefacilitet (Balance of

Payments facility – BoP) til brofinansiering. Det følger af en erklæring fra ECO-

FIN fra december 2014 og sikrer en passende grad af ligebehandling mellem euro-

lande og deltagende ikke-eurolande, jf. ECOFIN’s 2013-erklæring.

Den permanente backstop ventes at skulle træde i stedet for disse muligheder.

3. Indhold

På ECOFIN d. 6. oktober blev det besluttet, at man fra 1. januar 2016 vil sikre

offentlig brofinansiering til SRF i form af individuelle kreditlinjer (”kassekredit-

ter”) fra hvert af de deltagende lande til deres respektive nationale afdelinger i

SRF. Det blev også besluttet, at man vil drøfte muligheder og betingelser for en

eventuel fremrykning af den permanente offentlige backstop.

På kort sigt – individuelle kreditlinjer til SRF og bilaterale aftaler herom

Det drejer sig aktuelt om de 130 største kreditinstitutter i de deltagende lande, som er under den fælles tilsynsmyndigheds

(ECB) direkte tilsyn, samt andre grænseoverskridende kreditinstitutter.

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

Individuelle kreditlinjer betyder, at et deltagende lands kreditlinje kun kan komme

i brug, hvis et kreditinstitut eller datterselskab af et udenlandsk kreditinstitut

hjemmehørende i det pågældende deltagende land bliver nødlidende, og der ikke

er nok midler i den pågældende nationale afdeling og de fælles midler i SRF (dvs.

den mutualiserede del af de nationale afdelinger). Aktiveres et deltagende lands

kreditlinje, vil det være kreditinstitutter i det pågældende land, som skal

tilbagebetale de lånte midler.

EU-landene aftaler på teknisk niveau et såkaldt ”term sheet” (aftaleramme) med

de nærmere betingelser for deltagende landes individuelle kreditlinjer til deres re-

spektive nationale afdelinger i SRF.

Bestemmelserne om og procedurer for kreditlinjerne skal i praksis fastlægges i

enslydende bilaterale aftaler mellem hvert deltagende land og den fælles afviklings-

instans (SRB) på grundlag af betingelserne i rammeaftalen. Udformningen af en

sådan bilateral aftale drøftes endnu på teknisk niveau.

Spørgsmålet om national godkendelse af træk på deltagende landes kreditlinjer

drøftes fortsat. Diskussionen er, om lande skal have mulighed for først at god-

kende anmodninger fra SRB om træk på landenes kreditlinjer til krisehåndtering af

kreditinstitutter, før der kan ske udbetalinger, eller om SRB skal have generel mu-

lighed for at trække på landenes kreditlinjer uden konkret godkendelse af de på-

gældende lande i de enkelte tilfælde. Et kompromis forventes at indebære mulig-

hed for national godkendelse af SRB’s træk på kreditlinjer. Det ventes således, at

SRB skal anmode om og kunne foretage træk på kreditlinjer efter forudgående

national godkendelse af sådanne træk, hvor et land vil skulle gøre sit bedste for at

opnå national godkendelse af en anmodning fra SRB om et træk. Dette søger at

opnå en balance mellem et behov for national godkendelse af træk på kreditlinjer,

som nogle lande har lagt vægt på, og samtidig skabe tilstrækkelig sikkerhed for, at

kreditlinjer er til rådighed for SRB i en konkret relevant situation.

Træk på individuelle kreditlinjer vil som udgangspunkt skulle tilbagebetales af SRB

inden for 24 måneder, og senest inden for 36 måneder.

Træk på kreditlinjer vil blive forrentet svarende til det pågældende deltagende

lands finansieringsomkostning.

De individuelle kreditlinjer vil blive annulleret enten ved udløbet af overgangspe-

rioden i 2023 eller ved etableringen af den permanente backstop, såfremt denne

indføres før udløbet af overperioden.

Danmark vil først skulle indgå en bilateral aftale med SRB om at stille en kreditlin-

je til en dansk afdeling i SRF til rådighed i den situation, hvor Danmark vælger at

deltage i bankunionen (se uddybning under statsfinansielle konsekvenser).

På længere sigt – fælles offentlig backstop for SRF, evt. brug af eurolandenes ESM

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

På længere sigt, evt. allerede på et tidspunkt i overgangsperioden 2016-2023, men

senest fra starten af 2024, skal der etableres en permanent fælles offentlig back-

stop for SRF.

En eventuel fremrykning af den permanente backstop skal ses som et kompromis

mellem på den ene side en gruppe af lande, som lægger vægt på, at brofinansierin-

gen skal udgøres af nationale kreditlinjer, og på den anden side en gruppe af lande,

som lægger vægt på fælles finansieringsløsninger. Sidstnævnte gruppe af lande ser

en fremrykning af den permanente backstop som betingelse for at acceptere bro-

finansiering i form af rent individuelle kreditlinjer til en start.

Som permanent backstop overvejes særligt for eurolandene at bruge deres fælles

lånefacilitet, ESM, til at yde kreditlinjer direkte til SRF, dvs. udenom det pågæl-

dende euroland, som har behov for brofinansiering. Anvendelse af ESM som den

permanente backstop (fra et tidspunkt i overgangsperioden eller fra 2024), vil

medføre behov for ændring af ESM-traktaten, der aktuelt ikke giver mulighed for

dette.

Ligebehandling, der sikrer deltagende ikke-eurolande samme grad af dækning som

eurolandene, på linje med erklæringen fra ECOFIN 10. december 2013, vil i givet

fald kræve supplerende ordninger, idet ikke-eurolandene ikke deltager i ESM.

Muligt kompromis om betinget overgang fra individuelle kreditlinjer til permanent backstop

Som et kompromis mellem på den ene side de lande, som lægger vægt på brofi-

nansiering i form af nationale kreditlinjer og som generelt foretrækker fastholdelse

af den oprindelige tidsplan med etablering af den permanente backstop fra 2024,

og på den anden side de lande, som generelt lægger vægt på fælles løsninger, drøf-

tes en

betinget

tidligere overgang til den permanente backstop. Det nærmere ind-

hold af en sådan betinget overgang ligger endnu ikke fast.

En sådan betinget overgang kan indebære, at den permanente backstop kan intro-

duceres på et tidspunkt før 2024, hvis de deltagende lande gennemfører tiltag,

som adresserer nuværende forskelle i risici for træk på den permanente backstop.

Betingelserne vil kunne omfatte krav om gennemførelse af relevante direktiver,

særligt EU28-direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD)

om bail-in, og ratifikation af den mellemstatslige aftale om den fælles afviklings-

fond (IGA), samt eventuelt yderligere betingelser, fx tiltag vedr. finansiel regule-

ring. Der ventes ift. den betingede overgang at skulle sikres lige vilkår for eurolan-

de og deltagende ikke-eurolande. De nærmere betingelser er endnu ikke afklaret.

Ifm. ECOFIN d. 6. oktober var der opbakning til, at der arbejdes videre med en

fremrykning af overgangen fra de nationale kreditlinjer til den permanente back-

stop til et tidspunkt før 2024, særligt de mulige betingelser for en sådan fremryk-

ket overgang. Der er på ECOFIN 10. november lagt op til drøftelse af dette

spørgsmål, og landene vil muligvis søge at nå til enighed om princippet om en

betinget fremrykning. De nærmere endelige betingelser ventes i givet fald først

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

aftalt efterfølgende. Der ventes ikke på det kommende ECOFIN nogen drøftelse

af udformningen af den permanente backstop. Drøftelse heraf ventes først i løbet

af overgangsperioden.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle konsekvenser, idet Danmark ikke deltager i bank-

unionen på nuværende tidspunkt. Vælger Danmark at deltage i bankunionen fra et

tidspunkt i løbet af i overgangsperioden 2016-23, vil Danmark skulle etablere en

kreditlinje til Danmarks nationale afdeling i SRF. Størrelsen heraf vil skulle svare

til det samlede bidrag fra de danske institutter til SRF. I takt med at midlerne i

SRF bygges op, reduceres midlerne til rådighed under kreditlinjen.

I medfør af BRRD skal alle EU-lande etablere en national sektorfinansieret afvik-

lingsformue, der for Danmarks vedkommende vil udgøre i størrelsesordenen 8-9

mia. kr. Hvis Danmark deltager i det styrkede banksamarbejde, vil bidraget fra de

danske institutter til SRF formentlig være i samme størrelsesorden. Brofinansie-

ringen vil i givet fald skulle være finanspolitisk neutral over tid, jf. ovenfor.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Brofinansiering til SRF fra de deltagende lande må forventes at have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser for Danmark, uanset om Danmark deltager i

bankunionen eller ej, da den må forventes at bidrage til finansiel og økonomisk

stabilitet. Brofinansiering har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser i

Danmark, uanset om Danmark deltager i bankunionen eller ej.

9. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene har på ECOFIN den 6. oktober 2015 konkluderet, at brofinansiering til

SRF fra 1. januar 2016 skal have form af individuelle kreditlinjer. Flere lande læg-

ger vægt på tidligere indførelse af den permanente backstop. Andre lande lægger

vægt på individuelle løsninger ift. brofinansiering og som udgangspunkt en fast-

holdelse af den oprindelige tidsplan for den permanente backstop. Det er muligt,

at landene vil kunne opnå enighed om en betinget overgang fra individuelle kre-

ditlinjer til den permanente backstop på et tidspunkt før 2024.

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

11. Regeringens generelle holdning

Danmark vil først skulle stille offentlig midlertidig brofinansiering til rådighed i

bankunionen, såfremt Danmark vælger at deltage.

Fra dansk side har man arbejdet intenst for at sikre, at ikke-eurolande har mulig-

hed for at deltage i bankunionen på lignende vilkår som eurolande. Ligebehand-

ling vurderes at være opnået i bankunionens nuværende konstruktion. Fra dansk

side arbejdes nu på også at sikre ligebehandling, når det gælder offentlig brofinan-

siering i overgangsperioden og den permanente offentlige backstop.

Regeringen støtter en løsning i overgangsperioden fra 1. januar 2016 med indivi-

duelle formelle kreditlinjer fra hvert deltagende land til deres respektive nationale

afdelinger i den fælles afviklingsfond (SRF). En løsning med individuelle kreditlin-

jer fra de enkelte deltagende lande sikrer således også ligebehandling mellem euro-

lande og deltagende ikke-eurolande.

Regeringen kan ift. den permanente backstop acceptere et eventuelt kompromis,

der indebærer en betinget overgang til den permanente backstop før 2024, og kan

acceptere en ESM-løsning for eurolandene. Der lægges i den forbindelse vægt på,

at der findes en supplerende løsning for ikke-eurolande, der sikrer ligebehandling i

overensstemmelse med den tidligere erklæring fra ECOFIN.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat om sagen er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN d. 6. oktober 2015.

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

Dagsordenspunkt 4:

Kommissionens ØMU-pakke af 21. oktober 2015

KOM(2015) 600, KOM(2015) 601, KOM(2015) 602, KOM(2015) 603

1. Resume

I forlængelse af ØMU-rapporten fra d. 22. juni fremlagde Kommissionen d. 21. oktober en

pakke, som dels består af en meddelelse om Kommissionens nærmere planer for ØMU’en på

kort sigt og dels konkrete forslag til nogle af meddelelsens elementer. Kommissionen bemærker, at

initiativerne i pakken vil gælde for eurolandene, men at processen vedr. videreudvikling af

ØMU’en er åben for alle EU-lande. Kommissionen vil præsentere pakken på ECOFIN d. 10.

november, hvor der vil være en overordnet drøftelse, men hvor der ikke ventes truffet beslutninger.

Kommissionen oplyser i meddelelsen, at der allerede til november 2015 bliver lanceret et moderni-

seret europæisk semester (processen for koordinering af økonomiske politikker), med mere fokus

på euroområdet, sociale forhold samt benchmarking og udveksling af bedste praksis mht. fx

økonomiske reformer. Den økonomiske styring skal videreudvikles ved at simplificere den tekni-

ske implementering af de finanspolitiske regler (uden at foretage ændringer i selve reglerne), samt

styrke opfølgningen i proceduren for makroøkonomiske ubalancer (MIP), hvor fokus på ubalan-

cer i euroområdet som helhed også vil blive øget. Pakken indeholder også et konkret forslag om

oprettelse af et system af nationale konkurrenceevnemyndigheder og en kommissionsbeslutning om

oprettelse af et fælles uafhængigt finanspolitisk råd (et europæisk ”DØR”). Mht. euroområdets

eksterne repræsentation stiller Kommissionen forslag om en fælles repræsentation af eurolandene i

IMF. Det finansielle samarbejde skal styrkes ved at intensivere færdiggørelsen af de allerede

aftalte dele af bankunionen, og Kommissionen vil inden årets udgang stille forslag om at udvide

bankunionen med en fælles indskydergaranti. Der skal endvidere arbejdes videre med kapital-

markedsunionen. Kommissionen vil også arbejde videre med de langsigtede tiltag, som ifølge

ØMU-rapporten skal gennemføres fra 2017 og frem til 2025. Der vil i løbet af 2016 blive

nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med inputs til dette arbejde.

Regeringen lægger generelt vægt på, at eventuelle nye ØMU-tiltag er åbne for alle EU-lande, der

ønsker at deltage (herunder også ikke-eurolande), og er transparente for de lande, der ikke delta-

ger. Desuden bør fokus for ØMU-arbejdet primært være en konsistent og konsekvent national

efterlevelse og europæisk håndhævelse af de mange allerede vedtagne styrkelser af det økonomiske

samarbejde fremfor nye og potentielt vidtgående ØMU-tiltag. Pakken fra Kommissionen af 21.

oktober 2015 indeholder i det lys en række gode forslag, der kan skabe konkrete resultater og

merværdi, mens andre er mere kontroversielle og rejser en række spørgsmål.

2. Baggrund

Der har de seneste år som led i EU’s krisehåndtering og -forebyggelse løbende

været debat om ØMU’ens fremtid. Emnet har flere gange været på dagsordenen i

Det Europæiske Råd (DER), ECOFIN og andre rådsformationer.

Formændene for Kommissionen, DER, eurogruppen, ECB og Europa-

Parlamentet offentliggjorde d. 22. juni 2015 en rapport om videreudvikling af

ØMU’en (”ØMU-rapporten”), som indeholdt en række mere eller mindre specifi-

cerede forslag under overskrifterne ”økonomisk union”, ”finanspolitisk union”,

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

”finansiel union” og ”demokratisk kontrol, legitimitet og institutionelle styrkel-

ser”, jf. samlenotat fremsendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN

d. 14. juli 2015.

3. Formål og indhold

I forlængelse af ØMU-rapporten fra 22. juni fremlagde Kommissionen d. 21. ok-

tober en pakke, som dels består af en meddelelse om Kommissionens nærmere

planer for ØMU’en på kort sigt og dels konkrete forslag til nogle af meddelelsens

elementer. Indholdet i pakken ligger tæt op ad ØMU-rapporten. Pakken fokuserer

på en række af de kortsigtede tiltag og ikke de langsigtede tiltag.

Det er forventningen, at Kommissionen vil præsentere pakken på ECOFIN d. 10.

november, hvor der vil være en overordnet drøftelse, men hvor der ikke ventes

truffet beslutninger.

Moderniseret europæisk semester

Kommissionen vil gennemføre en række ændringer af det europæiske semester,

herunder 1) sikre øget fokus på euroområdet 2) sikre et større fokus på beskæfti-

gelse og sociale forhold 3) fremme konvergens gennem brug af indikatorer

(”benchmarking”) og fokus på bedste praksis og 4) understøtte reformer vha.

EU’s struktur- og investeringsfonde og teknisk assistance. Ændringerne kommer i

forlængelse af den strømlining af semesteret, der allerede blev gennemført i 2015-

semestret, og som bl.a. indebærer færre og mere målrette landeanbefalinger samt

tidligere offentliggørelse af Kommissionens analyser og vurderinger af hvert EU-

land, i form af de såkaldte landerapporter i februar. Kommissionen oplyser, at

dette fokus vil blive opretholdt.

Øget fokus på euroområdet som helhed

Kommissionen vil i den kommende årlige vækstundersøgelse for 2016, der ventes

offentliggjort d. 11. november 2015, sætte særlig fokus på de væsentligste finans-

politiske, økonomiske, sociale og finansielle prioriteter for euroområdet som hel-

hed. Der lægges op til en drøftelse i eurogruppen om eurolandenes samlede fi-

nanspolitiske stramhedsgrad og til at de fælles udfordringer skal afspejles fuldt i de

efterfølgende landespecifikke anbefalinger til de enkelte eurolande. Kommissio-

nen ventes at fremrykke offentliggørelsen af anbefalingerne til euroområdet som

helhed, så de kommer medio november, dvs. før de landespecifikke anbefalinger

til alle EU-lande, der ventes offentliggjort i maj 2016. Der lægges op til, at priori-

teterne for euroområdet skal drøftes i både Rådet, eurogruppen og i Europa-

Parlamentet.

Øget fokus på beskæftigelse og sociale forhold

Kommissionen påtænker at udvide scoreboardet i den såkaldte varslingsrapport

under proceduren for makroøkonomiske ubalancer i 2016 med tre ekstra indika-

torer for hhv. erhvervsfrekvens, ungdomsledighed og langtidsledighed. Formålet

er i højere grad at inddrage beskæftigelses- og sociale aspekter i makroubalance-

proceduren. Varslingsrapporten for 2016 ventes offentliggjort d. 11. november

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

2015. Kommissionen vil desuden fortsat forholde sig til EU-landenes sociale ud-

fordringer i landerapporterne, der ventes offentliggjort i februar 2016.

Kommissionen påtænker ligeledes at udarbejde sociale konsekvensvurderinger –

som det var tilfældet for Grækenland – ifm. eventuelle fremtidige finansielle hjæl-

peprogrammer.

Kommissionen opfordrer EU-landene til at øge involveringen af de nationale

sociale parter, herunder i forbindelse med udarbejdelsen af de nationale reform-

programmer. Tilsvarende vil Kommissionen også selv i højere grad konsultere

sociale parter både på nationalt niveau og på EU-niveau.

Kommissionen foreslår endvidere, at der på kort sigt udvikles fælles indikatorer

(”benchmarks”) for at sikre konvergens mod bedste praksis på beskæftigelses- og

socialområdet. Kommissionen anfører, at den også påtænker at fremsætte en eu-

ropæisk søjle vedr. sociale rettigheder (European pillar of social rights). Det præci-

seres ikke i Kommissionens pakke, hvad det indebærer.

Fremme af konvergens gennem benchmarking og bedste praksis

Kommissionen vil med det europæiske semester 2016 gradvist foreslå indikatorer

(fx vedr. beskatning, ledighed, uddannelse, konkurrenceevne, erhvervsklima og

offentlig forvaltning), identificere bedste praksis ift. fx økonomiske reformer, og

udarbejde analyser på tværs af forskellige politikområder. Formålet er at stimulere

en debat i forskellige rådsformationer og i eurogruppen om de væsentligste udfor-

dringer og løsninger og fremme ejerskabet til EU-landenes reformdagsorden og

reformimplementering. Det skal være med til at fremme det overordnede mål om

at skabe vækst og jobs.

Fokuseret støtte til reformer via EU-fonde og teknisk assistance

Kommissionen lægger op til, at de europæiske struktur- og investeringsfonde i

højere grad skal understøtte de væsentligste prioriteter i de landespecifikke anbefa-

linger under det europæiske semester. Der kan blandt andet gøres bedre brug af

de eksisterende regler, der knytter disse fondes midler til sund økonomisk politik.

De eksisterende regler indeholder et princip om makroøkonomisk konditionalitet

for fondene (

samhørighedsfonden, strukturfondene samt landdistrikts- og

fiskerifonden). Det indebærer, at EU-midler helt eller delvist kan suspende-

res, såfremt et EU-land ikke efterlever reglerne under Stabilitets- og Vækst-

pagten om at korrigere uforholdsmæssigt store underskud eller ikke indleve-

rer en tilfredsstillende handlingsplan under proceduren for uforholdsmæs-

sigt store makroøkonomiske ubalancer.

Kommissionen har endvidere etableret

en strukturel reformstøttetjeneste (”Structural Reform Support Service”), hvor

EU-landene kan få adgang til teknisk assistance ifm. gennemførelsen af reformer,

herunder som opfølgning på de landespecifikke anbefalinger.

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

Forbedret økonomisk styring

Kommissionen ønsker at videreudvikle den økonomiske styring ved at simplifice-

re gennemførelsen af de finanspolitiske regler samt styrke opfølgningen i procedu-

ren for uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer, hvor fokus på uba-

lancer i euroområdet også vil blive øget. Der er samtidig stillet konkrete forslag af

Kommissionen om oprettelse af et system af nationale konkurrenceevnemyndig-

heder og et fælles uafhængigt finanspolitisk råd (et europæisk ”DØR”).

Simplere og mere transparente finanspolitiske regler

Kommissionen lægger op til at simplificere gennemførelsen af de finanspolitiske

regler, dvs. Stabilitets- og Vækstpagten og finanspagten, samt at øge gennemsig-

tigheden på følgende måder:



Sikre konsistens mellem kravene til landenes mellemfristede mål for den

strukturelle saldo (det såkaldte MTO) og gældsreglen (krav til nedbringelse af

gæld over 60 pct. af BNP), således at overholdelse af MTO automatisk sikrer

overholdelse af gældsreglen.



Undersøge muligheden for at simplificere metoder og reducere antallet af

indikatorer, der bruges i vurderingerne af landenes efterlevelse af de finanspo-

litiske regler, herunder de præventive regler (efterlevelse af mellemfristede mål

for den strukturelle saldo) og de korrigerende regler (efterlevelse af henstillin-

ger mhp. at sikre faktiske underskud under 3 pct. af BNP).



Undersøge muligheden for at opdatere flerårige henstillinger under proce-

duren for uforholdsmæssigt store underskud (EDP) undervejs, således at kra-

vene skærpes, hvis økonomien uventet

forbedres

i løbet af henstillingsperioden.

Der er allerede i dag mulighed for at få lempet kravene (konkret fristen), hvis

økonomien uventet

forværres.



Evaluere implementeringen af finanspagten i national lov for de lande,

som deltager i pagten.

En styrket procedure for makroøkonomiske ubalancer

Kommissionen vil foretage følgende ændringer mhp. at forbedre implementerin-

gen af proceduren for makroøkonomiske ubalancer (MIP):



Øge gennemsigtigheden ved at offentliggøre et kompendium, der samler

al information om MIP’en, præsentere dybdegående analyser af lande med

ubalancer på en mere klar måde og mere eksplicit forklare baggrunden for

Kommissionens beslutninger under proceduren.



Sikre en passende opfølgning, når der identificeres uforholdsmæssigt store

ubalancer i et land. Kommissionen vil bl.a. gennem dialog med landene invol-

vere sig mere i opfølgningen på uforholdsmæssigt store ubalancer. Kommissi-

onen vil også være mere klar og konsistent, når den placerer landene i forskel-

lige kategorier af ubalancer og tage den korrigerende del af MIP’en (der aldrig

er blevet brugt) i brug i særligt alvorlige tilfælde, som truer ØMU’ens funkti-

onsmåde.

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15



Øge fokus på euroområdet som helhed ved i højere grad at inddrage hen-

syn til euroområdet i Kommissionens analyser og rapporter under MIP’en.

Det oplyses, at MIP’en fortsat vil blive brugt til at korrigere skadelige eksterne

underskud samt fremme reformer i lande med store og vedvarende betalings-

balanceunderskud.

Oprettelse af et system af nationale konkurrenceevneråd

Kommissionen har fremsat et forslag om, at Rådet vedtager en anbefaling til med-

lemslandene om at oprette nationale konkurrenceevneråd, som skal overvåge

konkurrenceevneudviklingen og foreslå politiske tiltag mhp. at styrke konkurren-

ceevnen. Anbefalingen gælder eurolandene, men ikke-eurolande opfordres til at

oprette lignende råd. Der lægges op til, at landene har frihed til at indrette rådene

efter nationale præferencer, herunder evt. udpege eksisterende institutioner, dog

indenfor nogle fælles retningslinjer (såsom uafhængighed fra regeringen). Det er

meningen, at rådenes vurderinger af konkurrenceevnespørgsmål, herunder en-

hedslønomkostninger (lønudvikling relativt til produktivitetsudvikling) skal udgøre

indspil til lønforhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter, men ikke gribe ind

i eller harmonisere den nationale løndannelsesproces eller ændre på arbejdsmar-

kedets parters ansvar. Kommissionen vil få en koordinerende rolle ift. de nationa-

le konkurrenceevneråd.

Oprettelse af et fælles uafhængigt finanspolitisk råd

Kommissionen har truffet en beslutning om at oprette et fælles uafhængigt fi-

nanspolitisk råd (”europæisk DØR”), som skal komme med uafhængige vurderin-

ger af implementeringen af EU’s finanspolitiske regelsæt. Disse vurderinger skal

være vejledende og ikke indgå i direkte i beslutningsprocessen i konkrete sager.

Det er meningen, at vurderingerne især skal lægge vægt på den horisontale konsi-

stens i implementeringen af reglerne (dvs. ligebehandling af landene), særligt al-

vorlige overtrædelser af reglerne og hensigtsmæssigheden af den samlede finans-

politiske stramhedsgrad i hele euroområdet, såvel som på nationalt plan. Det fæl-

les finanspolitiske råd skal indgå i et samarbejde med de nationale finanspolitiske

råd og skal bestå af fem medlemmer. Medlemmerne nomineres af Kommissionen,

men skal arbejde uafhængigt.

Oprettelse af en samlet ekstern repræsentation af eurolandene

Kommissionen har fremsat et forslag til Rådet om en beslutning om at igangsætte

en proces, der skal munde ud i, at eurolandene får én samlet repræsentation i IMF

senest i 2025. Der er lagt op til, at det er eurogruppeformanden, som skal repræ-

sentere eurolandene i IMF’s repræsentantskab (Board of Governors) og IMF’s

Internationale og Finansielle Komité (IMFC), mens der skal vælges en dedikeret

eurolanderepræsentant til IMF’s bestyrelse (Executive Board) ved afstemning

blandt eurolandene.). Kommissionen lægger i en separat meddelelse desuden op

til mere koordination blandt EU- og eurolandene i andre fora.

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

Mod en finansiel union

Kommissionen understreger i meddelelsen, at færdiggørelse af det styrkede bank-

samarbejde (bankunionen) er et helt afgørende skridt imod fuldførelsen af

ØMU’en. Kommissionen vil sammen med EU-landene arbejde på at sikre fuld

implementering af de aftalte juridiske elementer, herunder af bankunionens fælles

afviklingsmekanisme for kreditinstitutter (SRM), bankunionens fælles tilsynsme-

kanisme (SSM), de deltagende landes mellemstatslige aftale om den fælles afvik-

lingsfond (IGA), EU28-direktivet om rammer for genopretning og afvikling af

kreditinstitutter (BRRD) og EU28-direktivet om nationale indskydergarantiord-

ninger (DGS). Kommissionen opfordrer EU-landene til hurtigt at opnå enighed

dels om oprettelse dels af en brofinansieringsmekanisme indtil den fælles afvik-

lingsfond er fuldt opbygget og dels om en permanent ”bagstopper” for afviklings-

fonden, dvs. midlertidig offentlig finansiering, hvis den påkrævede anvendelse af

bail-in og midler i afviklingsfonden ikke er tilstrækkelig til at dække omkostninger

relateret til håndtering af nødlidende banker (der henvises til de relevante dele af

samlenotatet for yderligere information).

Kommissionen vil endvidere inden udgangen af 2015 fremlægge et forslag til en

fælles indskydergarantifond for landene i bankunionen, der under særlige vilkår

ville kunne supplere de nationale indskydergarantiordninger. Ifølge Kommissio-

nen skal den europæiske indskydergarantiordning være obligatorisk for eurolande-

ne og åben for de EU-lande uden for euroen, der ønsker at blive en del af bank-

unionen.

Kommissionen vil også se på andre muligheder for at forbedre den finansielle

lovgivning og makroprudentielle ramme (forebyggelse af systemiske risici).

Endelig fremhæver Kommissionen udviklingen af en kapitalmarkedsunion som en

topprioritet. Kommissionen henviser til sin handlingsplan for kapitalmarkedsuni-

onen offentliggjort d. 30. september. Der henvises til separat dagsordenspunkt på

det kommende ECOFIN om rådskonklusioner om Kommissionens handlings-

plan og de relevante dele af samlenotatet herom.

Øget demokratisk legitimitet

Kommissionen lægger op til at styrke Europa Parlamentets involvering i det euro-

pæiske semester bl.a. gennem flere plenardebatter om den årlige vækstundersøgel-

se, herunder forud for Kommissionens offentliggørelse heraf, og om de landespe-

cifikke anbefalinger. Kommissionen vil også gøre øget brug af billaterale møder

med repræsentanter fra landene og styrke dialogen med nationale parlamenter.

ØMU-rapportens anden fase

I ØMU-rapporten fra 22. juni foreslås en række mere vidtgående tiltag, såsom en

’finanspolitisk union’ med et fælles budget samt en større grad af delt kompetence

i den økonomiske politik mv., der sandsynligvis vil kræve ændringer af Traktaten,

og som foreslås gennemført i perioden 2017-25. Kommissionen oplyser i den

aktuelle meddelelse, at der i løbet af 2016 vil blive gennemført offentlige høringer

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

og etableret en ekspertgruppe, som skal komme med inputs til en hvidbog om

disse langsigtede forslag, som Kommissionen vil præsentere i foråret 2017.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke fremlagt en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Kommissionens pakke af 21. oktober 2015 har som udgangspunkt ingen konse-

kvenser for dansk ret. Eventuel dansk deltagelse i konkrete forslag vil kunne inde-

bære ændringer i dansk ret.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens pakke af 21. oktober 2015 har som udgangspunkt ingen statsfi-

nansielle konsekvenser. Eventuelle direkte statsfinansielle konsekvenser af kon-

krete tiltag afhænger af den endelige udformning af disse tiltag og kan ikke vurde-

res nærmere på nuværende tidspunkt.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens pakke af 21. oktober 2015 har som udgangspunkt ingen statsfi-

nansielle konsekvenser. Eventuelle direkte samfunds- eller erhvervsøkonomiske

konsekvenser af konkrete tiltag afhænger af den endelige udformning af disse

tiltag og kan ikke vurderes nærmere på nuværende tidspunkt.

9. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Et bredt flertal af EU-landene lægger generelt stor vægt på implementering og

håndhævelse af allerede vedtagne styrkelser af det økonomiske samarbejde i de

senere år i lyset af krisen, herunder styrkede finanspolitiske regler og samarbejdet

om håndtering af makroøkonomiske ubalancer.

Der er en vis støtte til nye tiltag på kort og mellemlang sigt, der kan forbedre det

allerede styrkede økonomiske samarbejde inden for de eksisterende traktatmæssi-

ge rammer, fx øget fokus på strukturreformer og styrkelse af det indre marked,

herunder det finansielle indre marked.

11. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger generelt vægt på, at eventuelle nye ØMU-tiltag er åbne for alle

EU-lande, der ønsker at deltage (herunder også ikke-eurolande), og er transparen-

te for de lande, der ikke deltager.

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

Desuden finder regeringen, at fokus for ØMU-arbejdet primært bør være en kon-

sistent og konsekvent national efterlevelse og europæisk håndhævelse af de mange

styrkelser af det økonomiske samarbejde, som er vedtaget de senere år, og derud-

over enkelte målrettede forbedringer af det økonomiske samarbejde, fremfor nye

større ØMU-tiltag.

Det er i det lys positivt, at meddelelsen indeholder en række velbegrundede forslag

om kortsigtede forbedringer, der netop fokuserer på at gennemføre og håndhæve

de mange vedtagne styrkelser, herunder øget fokus på strukturreformer og hånd-

tering af makroøkonomiske ubalancer, ligesom der bl.a. er fokus på udvikling af

det indre marked, herunder via en kapitalmarkedsunion. Det er ligeledes positivt,

at der lægges op til at intensivere færdiggørelsen af de allerede aftalte dele af bank-

unionen.

Regeringen lægger vægt på, at det europæiske semester fortsat skal være for EU28.

Drøftelser og udveksling af erfaringer om økonomisk politik og reformer er rele-

vant for alle EU-lande, ikke kun for eurolandene. Regeringen ser derfor en risiko

for, at Kommissionens intention om at håndtere anbefalingerne til euroområdet

under ét særskilt før landeanbefalingerne til alle EU-lande i praksis kan resultere i

en opsplitning af semesteret for euro- og ikke-eurolande, som ikke er hensigts-

mæssig eller i dansk interesse, og vil arbejde for at det europæiske semester i så

høj grad som muligt fortsat skal være et integreret samarbejde for alle EU-lande.

Regeringen støtter, at de eksisterende regler vedr. sammenhængen mellem EU’s

strukturfonde og den økonomiske styring i EU udnyttes fuldt ud mhp. også at

fremme implementering af de reformer m.v., som fremgår af de landespecifikke

anbefalinger.

Regeringen er villig til at se nærmere på de endnu ikke konkretiserede overvejelser

om at gøre gennemførelsen af de finanspolitiske regler mere simple og gennem-

skuelige. Det er dog afgørende, at det ikke fører til svækkelser af reglerne.

Et fælles uafhængigt finanspolitisk råd, der vurderer landenes efterlevelse af de

fælles finanspolitiske regler, og evt. også Kommissionens håndhævelse af de fælles

regler, kan principielt indebære nogle fordele i form af fx styrket fokus på gen-

nemførelsen af reglerne. Der er dog en række uafklarede spørgsmål. Det bør

blandt andet afklares, hvilken rolle rådet konkret skal have, hvordan der sikres reel

uafhængighed fra Kommissionen (der står for udpegelsen af medlemmerne) og

hvordan det sikres, at de nationale finanspolitiske råd respekteres. Det bemærkes

desuden, at det er uklart, om det finanspolitiske råd skal beskæftige sig med euro-

området eller hele EU, men at det finanspolitiske regelsæt gælder alle EU28-lande.

Regeringen er enig i behovet for at sikre en mere effektiv udnyttelse af proceduren

for makroøkonomiske ubalancer (MIP), så proceduren i højere grad bidrager til

fremme af strukturreformer på nationalt niveau. Den korrigerende del af MIP’en

bør bruges aktivt til at understøtte dette.

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

Kommissionens forslag til oprettelse af nationale konkurrenceevnemyndigheder

kan indebære nogle fordele, fx at sådanne myndigheder kan bidrage til at fremme

gennemførelsen af reformer, der styrker konkurrenceevnen og rammerne for øget

vækst. Der er dog fortsat mange uafklarede spørgsmål. Der bør blandt andet sik-

res en afklaring af institutionens mere præcise rolle, Kommissionens koordineren-

de funktion og samspillet med arbejdsmarkedets parter. Eventuelle nye institutio-

ner bør skabe reel merværdi ift. de eksisterende strukturer.

Regeringen støtter ikke yderligere institutionalisering blandt eurolandene, herun-

der som udgangspunkt heller ikke Kommissionens konkrete forslag om, at der

oprettes en samlet eurolande-repræsentation i IMF. Det risikerer at skabe yderlige-

re barrierer mellem euro- og ikke-eurolande og kan derfor udgøre en udfordring

for Danmark. Det er endvidere uklart, hvorledes en fælles ekstern repræsentation

reelt vil bidrage til en mere velfungerende ØMU eller forebygge kriser inden for

ØMU’en.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

ØMU-rapporten fra de fem formænd er senest blevet forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering forud for ECOFIN d. 14. juli 2015 (skriftligt).

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

Dagsordenspunkt 5:

Klimafinansiering

1. Resume

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner om klimafinansiering på rådsmødet den 10.

november. I konklusionerne bekræfter EU-landene deres støtte til de udviklede landes mål om at

mobilisere 100 mia. USD årligt fra 2020 til klimainvesteringer i udviklingslandene. Disse

penge skal komme fra bl.a. offentlige (bilaterale og multilaterale) og private kilder. Konklusio-

nerne fremhæver desuden EU’s bidrag til klimafinansiering i 2014 og 2015, herunder EU-

landenes væsentlige bidrag til Den Grønne Klimafond. Konklusionerne indeholder derudover

EU’s prioriteter for klimafinansiering i en ny global klimaaftale, hvor det bl.a. understreges, at

EU ser et behov for, at alle parter bidrager på klimafinansieringsområdet. Konklusionerne un-

derstreger endvidere vigtigheden af privat klimafinansiering, mens det understreges, at privat

finansiering skal supplere offentlig finansiering. Det understreges endelig, at EU vil gøre en ind-

sats for at kanalisere midler til de mest sårbare landes tilpasning til klimaforandringerne.

Regeringen kan generelt støtte vedtagelse af rådskonklusionerne samt linjen i udkastet. En ved-

tagelse af rådskonklusionerne har ikke umiddelbar retsvirkning i forhold til dansk ret og råds-

konklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Konklusionerne indeholder

således ikke i sig selv nye konkrete fremadrettede forpligtelser vedrørende klimafinansiering.

Indgåelsen af en global klimaaftale vil kunne have samfundsøkonomiske og statsfinansielle kon-

sekvenser afhængig af aftalens udformning.

2. Baggrund

Rådskonklusionerne skal ses i lyset af forhandlingerne i regi af FN’s klimakonven-

tion (UNFCCC) og især forberedelserne af den 21. partskonference (COP21) i

Paris den 30. november til 11. december 2015. Det er forventningen, at der på

COP21 vil skulle opnås enighed om en global klimaaftale. Klimafinansiering vil i

den forbindelse spille en væsentlig rolle. Klimafinansiering er en bred betegnelse

for de midler, der mobiliseres for at understøtte de fattigste landes reduktion af

drivhusgasemissioner samt deres tilpasning til klimaforandringerne.

3. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at præsentere EU’s indsats ift. klimafinansie-

ring og fastlægge EU’s prioriteter for dette område forud for COP21.

Det forventes, at rådskonklusionerne vil fremhæve, at EU står ved de udviklede

landes forpligtelse fra COP15 i København om at mobilisere 100 mia. USD årligt

fra 2020 fra en række forskellige kilder. Samtidig ventes konklusionerne at under-

strege behovet for, at alle udviklede lande bidrager til opfyldelsen af denne mål-

sætning.

Konklusionerne forventes desuden at fremhæve EU’s bidrag til klimafinansiering i

2014 og EU’s forventede bidrag i 2015.

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

Endvidere ventes konklusionerne at byde OECD og tænketanken Climate Policy

Initiative’s rapport om status for mobiliseringen af klimafinansiering velkommen,

samtidig med at EU ser frem til videreudvikling af opgørelsesmetoderne, der kan

give et mere komplet billede af klimafinansieringen.

EU ventes desuden at be-

kræfte sin villighed til at rapportere om klimafinansiering til FN, ligesom EU ger-

ne ser bestemmelser om transparens i en ny klimaaftale (inklusiv mere åbenhed

om klimafinansiering mellem udviklingslande). I den forbindelse anerkender EU

de vigtige klimafinansieringsbidrag fra en række udviklingslande og opfordrer

samtidig flere lande til at bidrage i overensstemmelse med deres økonomiske for-

måen.

Konklusionerne ventes derudover at fremhæve EU’s prioriteter for klimafinansi-

ering i en global klimaaftale. Det ventes bl.a. at fremgå, at EU støtter en dynamisk

tilgang, som skal sikre, at aftalen kan tilpasses, så den bl.a. kan tage højde for den

løbende udvikling i parternes evne til at bidrage. Det ventes også fremhævet, at

EU ønsker, at den globale klimaaftale skal opfordre til effektiv brug af offentlige

midler. Det ventes ydermere nævnt, at privat klimafinansiering vil spille en nøgle-

rolle i bekæmpelsen af klimaforandringerne, men også at privat klimafinansiering

skal supplere offentlig finansiering.

Konklusionerne ventes ydermere at fokusere på betydningen af rammevilkårene

for investeringer i reduktions- og tilpasningsindsatser. Det omfatter bl.a. regule-

ring, der fremmer klimarelevante investeringer, herunder en pris på CO2-

udledninger (”carbon pricing”) og reformer af subsidier, som er skadelige for mil-

jø/klima og økonomien.

Konklusionerne ventes at fremhæve vigtigheden af at støtte udviklingslandenes

tilpasningsindsatser, ligesom behovet for kapacitetsopbygning understreges.

Det ventes endvidere, at konklusionerne vil byde operationaliseringen af Den

Grønne Klimafond velkommen og samtidig fremhæve, at EU har bidraget med en

væsentlig del (knap 50 pct.) af de ca. 10 mia. USD, som fonden indtil videre har

modtaget tilsagn om.

Endelig forventes konklusionerne at byde resultatet af konferencen om udvi-

klingsfinansiering i Addis Ababa i juli 2015 og de 17 nye verdensmål for 2030

vedtaget i New York i september 2015 velkommen. I den forbindelse understre-

ges det, at EU har genforpligtet sig til at nå FN’s målsætning om at levere 0,7 pct.

af BNI i udviklingsbistand inden for de nye 2030-måls tidshorisont. Det bemær-

kes i den forbindelse, at integrerering af klimahensyn (”mainstreaming”) i udvik-

lingsbistanden fortsat vil være vigtig for EU.

OECD og tænketanken Climate Policy Initiative (CPI) præsenterede den 9. oktober en rapport, der giver det til dato mest

robuste samlede bud på status for de udviklede landes mobilisering af offentlig og privat klimafinansiering til udviklingslan-

de. Deres estimat er, at ca. 52 mia. USD blev mobiliseret i 2013 og ca. 62 mia. USD i 2014.

Den Grønne Klimafond blev formelt oprettet ved beslutning på COP16 i Cancún i 2010. Fonden er tiltænkt en central

rolle i kanaliseringen af klimafinansiering til udviklingslandene. Efter kapitalisering af fonden i 2014 er det forventningen, at

fondens bestyrelse vil træffe den første beslutning om støtte til projekter i udviklingslande på et møde 2.-5. november 2015.

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om rådskonklusionerne.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv retsvirkning i forhold til dansk lov.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Konklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, men eventu-

elle nye finansieringsforpligtelser i forbindelse med indgåelse af en ny global kli-

maaftale vil kunne have statsfinansielle konsekvenser.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre sådanne eventuelle statsfi-

nansielle konsekvenser nærmere.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske, herunder erhvervs-

økonomiske, konsekvenser.

Indgåelsen af en global klimaaftale kan være forbundet med samfundsøkonomiske

omkostninger. Omfanget heraf afhænger bl.a. af udformningen af en global kli-

maaftale.

9. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel opbakning til rådskonklusionerne.

11. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte udkastet til rådskonklusioner.

Regeringen lægger vægt på, at EU står ved de udviklede landes tilsagn fra COP15 i

København om at levere 100 mia. USD årligt fra 2020 fra offentlige, private og

alternative kilder. Regeringen mener på baggrund af OECD’s rapport fra oktober,

at de udviklede lande er godt på vej til at opfylde denne målsætning i 2020, og

regeringen vil fortsat bidrage hertil.

Danmark og EU mobiliserer allerede betydelig klimafinansiering. For eksempel

har EU’s medlemslande sammenlagt bidraget med næsten 50 procent af den

samlede støtte til Den Grønne Klimafond, som både Danmark og EU ser som et

centralt element i den fremtidige klimafinansieringsarkitektur.

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

Regeringen lægger vægt på behovet for at få den maksimale effekt ud af den eksi-

sterende klimafinansiering. Offentlige midler vil ikke være tilstrækkelige til at nå

målsætningen om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader, og mo-

bilisering af privat klimafinansiering vil således være afgørende for at løse klima-

udfordringerne. Derfor støtter regeringen, at EU fortsat fokuserer på behovet for

at fremme gode rammevilkår, som kan adressere barrierer for at mobilisere privat

klimafinansiering.

Derudover støtter regeringen EU’s prioriteter om, at alle lande skal bidrage til at

mobilisere klimafinansiering efter bedste evne og udviklingsniveau. Klimaudfor-

dringerne er globale, og der er derfor behov for, at alle lande bidrager. Flere lande,

som i FN’s Klimakonvention fra 1992 er kategoriseret som ulande, har reelt nået

et velstandsniveau, hvor de kan forventes at bidrage med finansiering. Regeringen

støtter endvidere, at alle lande bidrager til at fremme gode rammevilkår for klima-

venlige investeringer.

Endelig støtter regeringen EU’s genforpligtelse om at nå FN’s målsætning for

udviklingsbistand på 0,7 pct. af BNI samt behovet for at integrere klimahensyn i

udviklingsbistanden.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

Dagsordenspunkt 6:

Opfølgning på G20 finansministermøde og IMF

årsmøde i Lima 8.-9. oktober 2015

1. Resume

Det luxembourgske formandskab og Kommissionen ventes at afrapportere fra drøftelserne på

G20 finansministermødet og IMF årsmødet 8-9. oktober 2015. Drøftelserne på G20 mødet

fokuserede på den økonomiske situation, finansiel regulering og tilsyn og internationalt skatte-

samarbejde. Drøftelserne i IMF fokuserede på den økonomiske situation, finansiel regulering og

tilsyn, fremme af vækst og 2010-kvotereformen.

2. Baggrund

I forbindelse med IMFs og Verdensbankens årsmøder den 8.-11. oktober 2015

afholdtes møder blandt G20-landenes økonomi- og finansministre samt central-

bankchefer samt møder i IMF’s ministerkomité, International Monetary and Fi-

nancial Committee (IMFC). På G20-mødet var EU repræsenteret ved det luxem-

bourgske formandskab og Kommissionen i fællesskab. I IMFC var EU-landene

repræsenteret via deres respektive IMF-valgkredse samt via det luxembourgske

EU-formandskab. Det luxembourgske formandskab og Kommissionen ventes at

orientere ECOFIN om drøftelserne på G20 finansministermødet og IMF årsmø-

det 8-9. oktober 2015.

3. Formål og indhold

Formandskabets og Kommissionens afrapportering fra G20 ventes at lægge vægt

på flg. temaer:

Den økonomiske situation

Den økonomiske aktivitet er styrket i en række økonomier, men den globale vækst

er beskeden og ujævn, herunder som følge af risici i en række nye vækstøkonomier

(emerging markets). Den økonomiske udvikling påvirkes fortsat af usikkerheden

på råvare- og finansmarkederne. Fire prioriteter blev fremhævet: i) centralbanker

bør fortsætte med en lempelig pengepolitik ii) den finanspolitiske konsolidering

bør være vækstvenlig og samtidig sikre de offentlige finansers holdbarhed på læn-

gere sigt iii) svagheder i den private sektors balance bør addresseres iv) vækstøko-

nomierne bør anvende makroprudentielle tiltag. Der er fortsat behov for at sikre

yderligere fremskridt i implementeringen af G20 vækststrategierne.

Finansiel regulering og tilsyn

G20 støttede aftalen om fælles rammer for landenes krav til globalt systemisk vig-

tige bankers bufferkapacitet til absorbering af tab i tilfælde af konkurs eller afvik-

ling (TLAC), som opnået i FSB (Financial Stability Board).

Internationalt skattesamarbejde

G20 støttede OECD-handlingsplanen rettet mod skatteunddragelse, BEPS (”Base

Erotion and Profit Shifting”). Handlingsplanen er nu færdig, og G20 understrege-

de behovet for konsistent implementering af handlingsplanen.

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

ECOFIN ventes at modtage en afrapportering fra det luxembourgske formand-

skab og Kommissionen om drøftelserne i IMF’s ministerkomité, International

Monetary and Financial Committee (IMFC). Afrapporteringen ventes at lægge

vægt på følgende:

Den økonomiske situation

Den økonomiske aktivitet er styrket i visse økonomier, men den globale vækst er

beskeden og ujævn. I de udviklede økonomier forventes der en moderat bedring,

bl.a som følge af lave råvarepriser og den lempelige pengepolitik. Produktivitets-

udviklingen er dog fortsat svag. Det understreger nødvendigheden af vækstska-

bende strukturreformer. Flere vækstøkonomier oplever en reduktion i den øko-

nomiske aktivitet.

Finansiel regulering og tilsyn

Der er fortsat behov for at styrke modstandsdygtigheden i den finansielle sektor,

bl.a. ved oprydningen af bankernes balance, håndtering af misligholdte lån og,

hvis nødvendigt, overvågning af markedslikviditet. Stærke makroprudentielle re-

gelsæt er fortsat nødvendige for at sikre finansiel stabilitet.

Fremme af væksten

Implementeringen af strukturreformer er afgørende for at løfte produktiviteten,

den potentielle vækst og levestandarden generelt. Blandt de udviklede økonomier

vil der være behov for at styrke erhvervsfrekvensen blandt kvinder, styrke inno-

vaiton og investeringer, mens der i vækstøkonomierne vil være behov for at for-

bedre erhvervsklimaet, institutioner og governance, uddannelser og infrastruktur.

IMF reformer

Implementeringen af 2010 kvotereformerne udestår stadig. USA opfordres fortsat

til at ratificere aftalen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen erhvervs- eller samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Overordnet ventes G20- og IMF-arbejdet som helhed at have positive samfunds-

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

økonomiske konsekvenser i det omfang, at det understøtter global økonomisk

vækst og beskæftigelse samt finansiel stabilitet.

9. Høringer

Ikke relevant.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at tage afrapporteringen fra IMF- og G20-møderne til

efterretning.

11. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tage afrapporteringen fra IMF- og G20-

møderne til efterretning.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. EU’s koordine-

rede holdninger forud for møderne blev forelagt Europaudvalget i forbindelse

med forelæggelsen af ECOFIN 6. oktober 2015.

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

Dagsordenspunkt 7:

KOM(2015) 129

1. Resume

Ophævelse af rentebeskatningsdirektivet

ECOFIN ventes på mødet den 10. november 2015 at ophæve rentebeskatningsdirektivet

(2003/48/EF) pr. 1.januar 2016. Sagen ventes vedtaget uden drøftelse (som et A-punkt).

ECOFIN vedtog den 9. december 2014 et forslag om ændring af direktivet om administrativt

samarbejde på beskatningsområdet (2011/16/EU), der udvider anvendelsesområdet for auto-

matisk udveksling af oplysninger om betalinger mv. fra finansielle institutter i et EU-land til

modtagere i et andet EU-land. Der er et stort overlap mellem rentebeskatningsdirektivet og det

ændrede direktiv om administrativt samarbejde, der generelt også dækker rentebetalinger omfattet

af rentebeskatningsdirektivet, hvor direktivet om administrativt samarbejde har forrang.

Rentebeskatningsdirektivet har derfor alene en marginal betydning efter vedtagelsen af direktivet

om administrativt samarbejde, og fordelene ved at opretholde direktivet overskygges af byrderne

ved at opretholde rentedirektivets system ved siden af direktivet om administrativ bistand. Ophæ-

velse af rentebeskatningsdirektivet vil medføre et ubetydeligt tab af skatteprovenu, og det vil med-

føre en administrativ lettelse for såvel SKAT som erhvervslivet.

Forslaget om ophævelse af rentebeskatningsdirektivet følger en enstemmig opfordring af 9. decem-

ber 2014 fra ECOFIN til Kommissionen om at fremsætte et forslag herom.

2. og 3. Baggrund og indhold

Rentebeskatningsdirektivet

Direktivet om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, dvs.

Rentebeskatningsdirektivet (2003/48/EF)

, skal sikre beskatningen af opsparings-

indkomst, som betales fra banker og andre finansielle institutter i ét EU-land til en

person i et andet EU-land. Det sker ved, at oplysning om betalingen automatisk

indberettes til betalerens skattemyndigheder, som videresender oplysningerne til

modtagerens skattemyndigheder.

ECOFIN vedtog den 9. december 2014 et ændret direktiv om administrativt sam-

arbejde på beskatningsområdet, som udvider anvendelsesområdet for automatisk

udveksling af oplysninger om betalinger mv. fra finansielle institutter i et EU-land

til modtagere i et andet EU-land, og som er baseret på globale standarder for au-

tomatisk informationsudveksling. Direktivet træder i kraft 1. januar 2016. Dermed

vil langt den overvejende del af rentebeskatningsdirektivet overflødiggjort, idet

direktivet om administrativt samarbejde generelt dækker rentebetalinger omfattet

af rentebeskatningsdirektivet. ECOFIN opfordrede derfor enstemmigt Kommis-

sionen til at fremsætte forslag om en ophævelse af rentebeskatningsdirektivet.

Forslaget om ophævelse af rentebeskatningsdirektivet

Den 24. marts 2014 vedtog Rådet en ændring af rentebeskatningsdirektivet. Ændringen indeholder en række tekniske

ændringer bl.a. vedrørende de anvendte begreber i direktivet, præciseringer af definitioner samt en udvidelse af direktivets

anvendelsesområde. Formålet med ændringen er at gøre direktivet mere modstandsdygtigt over for omgåelse.

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

Kommissionen har den 18. marts 2015 fremsat et forslag til rådets direktiv om

ophævelse af Rådets direktiv 2003/48/EF. Forslaget går ud på at ophæve rente-

beskatningsdirektivet.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF-traktatens artikel 115, som kræver en-

stemmig vedtagelse af medlemsstaterne (og uden Europa-Parlamentet som med-

lovgiver).

Formålet med at ophæve rentebeskatningsdirektivet er at sikre, at der kun er én

standard, der gælder for automatisk informationsudveksling vedrørende finansielle

konti inden for EU, og at undgå situationer, hvor der bliver anvendt to standarder

sideløbende.

Rentebeskatningsdirektivet vil efter ikrafttrædelsen af det ændrede direktiv om

administrativt samarbejde alene finde anvendelse i nogle få situationer. Det er

således alene juridiske personer (selskaber, fx finansielle virksomheder), der er

indberetningspligtige om fx rentebetalinger ifølge det ændrede direktiv om admi-

nistrativt samarbejde, mens også fysiske personer kan være indberetningspligtige

efter rentebeskatningsdirektivet. Det er dog også netop juridiske personer såsom

finansielle virksomheder, som altovervejende er relevante i forhold til reglernes

mål om indberetningspligt til myndighederne mhp. at sikre korrekt beskatning.

Det reviderede direktiv om administrativt samarbejde dækker således i praksis det

væsentlige, mens rentebeskatningsdirektivets betydning herefter vil være minimal.

Derudover indeholder det ændrede direktiv om administrativt samarbejde undta-

gelser for finansielle produkter, hvor risikoen for skatteunddragelse er lav. Det

drejer sig f.eks. om skattebegunstigede ordninger, såsom børne-, bolig-, og ud-

dannelsesopsparing, spærrede konti, og andre konti, som ligner disse.

Fordelen ved at lade de to direktiver fungere sideløbende vil således være minimal.

Eksistensen af to retsinstrumenter med næsten samme anvendelsesområde vil

desuden gå ud over klarheden og retssikkerheden, og der vil være byrder forbun-

det med at skulle anvende to sideløbende indberetnings- og udvekslingssystemer

for såvel de indberetningspligtige virksomheder som myndighederne. Omkostnin-

gerne hertil vil veje tungere end fordelene ved den minimale ekstra dækning, som

rentebeskatningsdirektivet giver.

Den foreslåede ophævelse af rentebeskatningsdirektivet er samordnet tidsmæssigt

med anvendelsen af det ændrede direktiv om administrativt samarbejde, der træ-

der i kraft den 1. januar 2016. Det vil sige, at rentebeskatningsdirektivet ophæves

pr. 1. januar 2016, mens direktivets regler om indberetning og udveksling af op-

lysninger mellem medlemslandene fortsat finder anvendelse, indtil oplysningerne

vedrørende 2015 er indberettet og udvekslet.

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres om direktivforslaget i overensstemmelse med

TEUF artikel 115. Europa-Parlamentet kom den 27. oktober 2015 med deres ud-

talelse. Europa-Parlamentet støtter ophævelsen af rentebeskatningsdirektivet..

5. Nærhedsprincippet

Forslaget går ud på at ophæve en fælles retsakt. Dette kan alene ske ved en fælles

retsakt. Regeringen vurderer derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

De regler, som implementerer rentebeskatningsdirektivet i dansk ret, findes i skat-

tekontrolloven og kildeskatteloven. En ophævelse af rentebeskatningsdirektivet vil

indebære, at disse regler vil skulle ophæves pr. 1. januar 2016, hvor de nye regler,

der følger af direktivet om administrativt samarbejde, træder i kraft.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Den foreslåede ophævelse af rentebeskatningsdirektivet vil alene medføre en ube-

tydelig reduktion af SKATs kontrolmuligheder, da langt de fleste konti omfattet af

direktivet fortsat vil blive indberettet efter direktivet om administrativt samarbej-

de. Det vurderes, at det deraf følgende mindreprovenu vil være ubetydeligt.

8. Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser, da de fleste konti

omfattet af direktivet fortsat vil blive indberettet efter direktivet om administrativt

samarbejde. Erhvervsøkonomisk vil ophævelsen af rentebeskatningsdirektivet føre

til en lettelse af den administrative byrde, da man alene vil skulle anvende én stan-

dard for automatisk informationsudveksling vedrørende finansielle konti inden for

EU.

9. Høringer

Direktivforslaget vil blive sendt i høring hos Advokatsamfundet, Børsmæglerfor-

eningen, CEPOS, CEVEA, Dansk Erhverv, Danmarks Skibskreditfond, Dansk

Aktionærforening, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Fondsmægler-

forening, DI, DVCA, Erhvervsstyrelsen, Finans & Leasing, Finansrådet, Finanstil-

synet, Forsikring & Pension, FSR-danske revisorer, InvesteringsFondsBranchen,

Kraka, Landsskatteretten, Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen

A/S, Nationalbanken, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, SKAT, Skatteanke-

styrelsen og SRF Skattefagligt.

Høringen har ikke givet anledning til nogen bemærkninger.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådets opfordring til Kommissionen om at fremsætte et forslag om ophævelse af

rentebeskatningsdirektivet blev vedtaget enstemmigt den 9. december 2014. Det

må derfor forventes, at alle 28 EU-lande støtter forslaget.

Rådsmøde nr. 3421 (økonomi og Finans) den 10. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/11-15

11. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forslaget om ophævelse af rentebeskatningsdirektivet.

Fra dansk side støtter man en EU-ramme for automatisk udveksling af oplysnin-

ger om finansielle konti, der er konsistent med den globale standard. Dette er sik-

ret gennem det reviderede direktiv om administrativt samarbejde. Dette direktiv

udvider anvendelsesområdet for automatisk udveksling af oplysninger og dækker

generelt rentebetalinger omfattet af rentebeskatningsdirektivet, og bevirker såle-

des, at rentebeskatningsdirektivets reelt kun vil have en marginal praktisk betyd-

ning. Herefter vil byrderne for den finansielle sektor og skatteadministrationerne

ved en opretholdelse af rentebeskatningsdirektivet ikke længere stå mål med det

minimale udbytte af rentebeskatningsdirektivet.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er orienteret om sagen ved grund- og nærhedsnotat af

15. april 2015. Sagen om det ændrede direktiv om administrativt samarbejde fsva.

informationsudveksling om betalinger mv. fra finansielle institutter, har været

forelagt Folketingets Europaudvalg senest den 7. oktober forud for ECOFIN den

14. oktober 2014.