Rådsmøde nr. 3425 (landbrug og fiskeri) den 16. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Landbrug og fiskeri 16/11-15

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3425 - Landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Miljø- og Fødevareministeriet

EU og internationalt

Den 28. oktober 2015

MFVM 445

___________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16. november 2015

____________________________________________________________________

Forenkling af den fælles landbrugspolitik

- Orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

Internationale handelsaftaler og –forhandlinger på landbrugsområdet

– Orientering fra Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Side 7

Markedssituationen for landbrugsvarer

– Orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 13

Rådsmøde nr. 3425 (landbrug og fiskeri) den 16. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Landbrug og fiskeri 16/11-15

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 16. november 2015

Forenkling af den fælles landbrugspolitik

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. april 2015.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Formandskabet har lagt op til en udveksling af synspunkter samt orientering fra Kommissionen

om status på forenkling af den fælles landbrugspolitik på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

16. november 2015.

Baggrund

Kommissionen har forenkling af den fælles landbrugspolitik som prioritet i 2015 og forventes

på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. november 2015 at orientere om status.

Sagen forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. november

2015 med henblik på orientering og udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stil-

lingtagen til konkrete forslag.

Formål og indhold

Forenkling af den fælles landbrugspolitik er en del af Kommissionens arbejdsprogram for 2015.

Derudover er forenkling af landbrugspolitikken en hovedprioritet i Kommissionsformandens

første hyrdebrev til landbrugskommissæren, hvoraf fremgår, at der skal være særlig opmærk-

somhed på nærhedsprincippet, fleksibilitet og forenkling i forbindelse med gennemførelse af

landbrugsreformen. Endvidere fremgår det, at landbrugskommissæren inden for de første 12

måneder skal genoverveje forenklingsmulighederne i forhold til direkte støtte, og her særligt

grønning, landdistriktsudvikling, kvalitetspolitikken samt ordningen for frugt og grøntsager.

Forenkling af landbrugspolitikken er også et element i Kommissionens arbejdsprogram for

2016.

Landbrugskommissæren inviterede i december 2014 medlemsstaterne til at komme med bi-

drag til forenkling. Samtidig bad man også Europa-Parlamentet samt interessenter om bidrag

til konkrete forenklingsforslag. Dette resulterede i over 800 siders forenklingsforslag.

Kommissionen har formuleret tre principper for forenklingsøvelsen:



Politiske beslutninger fra 2013-reformen ændres ikke. Forenklingsforslag skal fokusere på

de elementer, som kan ændres inden for rammerne af den nuværende politiske ramme.



Forenklingsforslag skal ikke føre til en svækkelse af forsvarlig økonomisk forvaltning eller til

en stigning i fejl i udbetaling af landbrugsudgifter; og



Der bør gives prioritet til de områder, hvor landmænd og andre tilskudsmodtagere er mest

berørt, og hvor de fleste ville nyde godt af en reduktion af den administrative byrde.

Rådsmøde nr. 3425 (landbrug og fiskeri) den 16. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Landbrug og fiskeri 16/11-15

Fokus for Kommissionen er i udgangspunktet forenkling for den enkelte landmand.

Kommissionen har igangsat en intern gennemgang af hele lovgivningen på landbrugsområdet

med henblik på at identificere de områder, som kan forenkles og overlades til medlemsstater-

ne i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

I forhold til direkte støtte er der med landbrugsreformen indført en række nye elementer, som

støttemodtagerne skal overholde og medlemsstaterne administrere. Især de grønne krav er

administrativt en stor byrde for administrationen og landbrugssektoren. Kommissionen har

fremsat enkelte forenklingsforslag i løbet af 2015. Disse har dog hovedsagligt haft karakter af

tekniske småjusteringer samt lukning af huller i regelsættet, og har ikke omfattet ændringer i

de grundlæggende basisforordninger, men alene i den afledte lovgivning og vejledningsdoku-

menter. Kommissionens intention er på basis af det første års gennemførelse af reformen at

evaluere gennemførelsen af de grønne krav med fokus på kravet om, at landmanden skal ud-

lægge 5 % af omdriftsarealet som miljøfokusområder. Landbrugskommissæren har tilkendegi-

vet, at man forventer at fremlægge forenklingsforslag om de grønne krav og krydsoverens-

stemmelse i foråret 2016.

Kommissionen skal endvidere fremlægge en evalueringsrapport af miljøfokusområder i marts

2017 med henblik på at vurdere, om procentsatsen på 5 % skal øges og eventuelt stille forslag

herom.

I relation til den fælles markedsordning er fokus på forenkling af det omfattende regelsæt på

området i forbindelse med tilpasning til Lissabon-traktaten. Kommissionen forventes i løbet af

de kommende måneder at gennemføre en række forenklingstiltag om offentlig intervention,

privat oplagring, licenser, medlemsstaternes indberetninger til Kommissionen samt frugt og

grønt. Det forventes, at der i 2016 vil komme forenklingstiltag vedrørende handelsnormer og

toldkontingenter.

På landdistriktsområdet forventes fokus blandt andet at være på mere fleksible støttemulighe-

der, reglerne for kontrol og sanktioner i forbindelse med krydsoverensstemmelse, samt på mu-

lighederne for anvendelsen af risikobaseret kontrol.

Rådet (landbrug og fiskeri) drøftede under det lettiske formandskab foråret 2015 forenkling på

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015. Rådet vedtog på rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 11. maj 2015 rådskonklusioner om forenkling af landbrugspolitikken, hvor fokus

var at få Kommissionen til at gennemføre de forenklingstiltag, som hastede mest, og som kan

opnås via tilpasninger i vejledingsdokumenter og afledt lovgivning. Rådskonklusionerne inde-

holder en række anbefalinger til prioriteter til forenkling samt overordnede forenklingsprincip-

per. Kommissionen opfordres til at fremlægge forenklingsforslag i efteråret 2015, hvorefter

Rådet på baggrund af en rapport fra Kommissionen i 2016 vil vurdere fremskridt inden for for-

enkling.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Rådsmøde nr. 3425 (landbrug og fiskeri) den 16. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Landbrug og fiskeri 16/11-15

Europa-Parlamentet har generelt kun i mindre grad interesseret sig for forenklingsdagsorde-

nen. Europa-Parlamentet har ikke officielt fremsendt bidrag til Kommissions forenklingsproces,

men forskellige medlemmer af Europa-Parlamentet har sendt egne bidrag.

Konsekvenser

Sagen har i sig selv har ikke statsfinansielle, administrative, lovgivningsmæssige eller erhvervs

økonomiske konsekvenser. En eventuel kommende forenkling af landbrugspolitikken vil kunne

få positive statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer anfører, at Kommissionen i forbindelse med implementeringen af land-

brugsreformen løbende kommer med svar på spørgsmål og afklaringer, som kan vende op og

ned på den administration, som medlemsstaterne har planlagt. Det betyder, at der i sidste

ende er en risiko for, at landmænd kan komme alvorligt i klemme, såfremt grundlaget for at

søge støtte og leve op til de grønne krav justeres løbende.

Landbrug & Fødevarer mener, at dette er dybt problematisk og det er yderst kritisk for land-

mændenes retssikkerhed. Derfor vil Landbrug & Fødevarer opfordre til, at der arbejdes for, at

Kommissionen indvilger i at se lempeligt på det første implementeringsår, og at de løbende

afklaringer fra Kommissionen ikke længere kan få effekt fra indeværende år, men skal indar-

bejdes fra 2016.

Landbrug & Fødevarer mener, at der er et stort behov for at forenkle den fælles landbrugspoli-

tik. Det er ifølge organisationen af meget stor vigtighed, at der skabes en reel forenkling for

landmanden, og at der arbejdes på at få forenklingsforslag igennem, som kan have effekt alle-

rede på kort sigt.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er af høj prioritet, at få forenklet reglerne omkring de

nye grønne krav. De vigtigste forenklingsforslag er set med Landbrug & Fødevarers øjne føl-

gende:



Efterafgrøder:

Her ønsker Landbrug & Fødevarer at hæve omregningsfaktoren fra 0,3 til

0,7 samt afskaffe kravet om at efterafgrøder, der anvendes til miljøfokusområder, skal

etableres i blandinger.



Krav om etablering af flere afgrøder:

Landbrug & Fødevarer mener, at alle bedrifter, der

er under gennemsnitsstørrelsen i det enkelte medlemsland skal undtages for kravet om

etablering af flere afgrøder



Sanktionssystemet for grønne krav:

Her påpeger Landbrug & Fødevarer behovet for at

skabe mere proportionalitet i sanktionssystemet. Det kan ifølge foreningen blandt andet

ske ved at reducere omregningsfaktoren ved beregningen af reduktionen fra en faktor

10 til en faktor 4.

Landbrug og Fødevarer bemærker, at i tillæg til de tidligere fremsendte bemærkninger er

Landbrug & Fødevarer bekymrede for fremdriften i forenklingsprocessen på EU-plan. De juste-

ringer, der foreløbig er på vej vedrørende delegerede retsakter og implementerende retsakter

vedrørende den direkte støtte og grønne krav har mest karakter af præciseringer og justerin-

ger, der får en betydning af administrativ karakter.

Rådsmøde nr. 3425 (landbrug og fiskeri) den 16. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Landbrug og fiskeri 16/11-15

For Landbrug & Fødevarer er det vigtigt, at der for alvor bliver sat gang i forenklingsprocessen.

Der skal i den forbindelse især være fokus på reelle forenklinger, der vil få betydning for land-

mændene, samt at forenklingstiltagene får effekt allerede fra nu af.

Økologisk Landsforening ser et stort behov for at forenkle den fælles landbrugspolitik. I den

nuværende implementering af den fælles landbrugspolitik er det blevet en ulempe for de øko-

logiske landmænd, at de er ”green by definition” bortset fra, at det er en officiel anerkendelse

af det økologiske landbrug.

Modellen med at opstille grønningskrav som forudsætning for at modtage fuld grundbetaling er

unødigt kompliceret og fungerer ikke efter hensigten. Økologisk Landsforening mener, at der

kunne tilvejebringes en betydelig forenkling for hele landbruget ved at flytte de 30 % af den

direkte støtte, der er betinget af overholdelse af de grønne krav, over i landdistriktssøjlen. Det

vil forenkle samspillet til de øvrige natur- og miljøordninger i landdistriktspolitikken samt rela-

tionen til økologi. Samtidig vil medlemsstaterne slippe for at forholde sig til dobbeltkompensa-

tion. Økologisk Landsforening anfører endvidere, at på den længere bane, så bør produktions-

støtte afløses af tiltag, der har karakter af offentlige goder.

Økologisk Landsforening pointerer, at det nuværende regelsæt er et incitament for at lægge

marker sammen og sløjfe hegn og markskel samt dræne fugtige pletter væk, da det vil øge det

støtteberettigede areal. På den måde lægger den nuværende grundbetaling ifølge Økologisk

Landsforening meget stor pres på naturen i landbrugslandskabet. Presset kan efter Økologisk

Landsforenings opfattelse afbødes ved at udbetale grundbetalingsbeløbet og det økologiske

arealtilskud til det samlede matrikulerede areal tilknyttet den enkelte bedrift med undtagelse

af bygninger, gårdspladser, private haver og tilsvarende. Et sådant system vil ifølge Økologisk

Landsforening være lettere for landmændene at håndtere, og det vil reducere eller måske fjer-

ne behovet for miljøfokusområder.

Økologisk Landsforening henviser til, at økologisk landbrug er udpeget som værende ”green by

definition”. Økologisk Landsforening mener derfor, at forslaget om at udbetale grundbetaling

og Økologisk Arealtilskud til det samlede matrikulerede areal men til en lavere sats som mini-

mum bør kunne introduceres til økologiske landmænd. Når økologiske landmænd er ”green by

definition” antages det, at de i forvejen har mindst 5 % miljøfokusområder. Miljøfokusområder

er støtteberettigede, Økologisk Landsforening mener derfor, det forekommer indlysende at

lade dette komme det økologiske landbrug til gode i en forenklingsøvelse.

Økologisk Landsforening påpeger, at der kan opnås støtte til etablering af skovlandbrug også

kaldet ”agroforestry” igennem landdistriktsprogrammet. Økologisk Landsforening mener i ste-

det, at al skovlandbrug bør være berettiget til grundbetaling, da netop tabet af den direkte

støtte gør det for dyrt at etablere skovlandbrug. Indtil skovlandbrug kan opnå grundbetaling

og økologisk arealtilskud, så bør der være mulighed for, at give grundbetaling og økologisk

arealtilskud til arealer med udegående dyr, hvor der er etableret lavskov med et reduceret

trætal. Økologisk Landsforening påpeger endvidere, at det vil være en stor forenkling og en

fordel for natur, biodiversitet, klima og dyrevelfærd, hvis det fremgår direkte, at græsarealer

til landbrugsdyr må være beplantet med træer og buske uden begrænsningen på 100 træer pr.

hektar og uden indvirkning på støtteprocenten. Der er ifølge Økologisk Landsforening oplagte

fordele ved at have en beplantning med træer og buske på arealer med græssende husdyr.

Det giver naturligt læ og skygge, det yder et væsentligt bidrag til opsamling af næringsstoffer,

Rådsmøde nr. 3425 (landbrug og fiskeri) den 16. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Landbrug og fiskeri 16/11-15

det har en gunstig klimaeffekt, og det er ganske enkelt en naturlig del af et udeareal til dyr

som grise og høns, der oprindeligt er skovdyr.

Økologisk Landsforening bemærker, at flerårige miljøordninger bør kunne forlænges med nye

etårige aftaler. Det vil kunne fastholde flere arealer i miljøordninger, idet landmænd kan være

tilbageholdende overfor at forlænge ordningerne, hvis det indebærer, at de er bundet i en ny

femårig periode.

Økologisk Landsforening efterspørger mere fleksibilitet i forhold arealanvendelsen på arealer,

der er omfattet af femårige tilsagn. Foreningen anfører, at eksempelvis periodevise over-

svømmelser, skovrejsning, etablering af søer, etc. afspejler den dynamik, der er på arealer,

der indgår i et landbrug. Denne dynamik bør ifølge Økologisk Landsforening tillades under for-

udsætning af, at tilsagnshaver undlader at hjemtage støtte til det areal, der ikke aktuelt lever

op til tilsagnsforpligtelsen.

Økologisk Landsforening påpeger det uhensigtsmæssige, i at økonomiske konsekvenser af

overtrædelse af krydsoverensstemmelsesregler i husdyrproduktionen afhænger af støttearea-

lets størrelse og ikke af husdyrproduktionens størrelse. Dette kan ifølge Økologisk Landsfor-

ening ændres ved at indbygge en korrelation mellem husdyrholdets størrelse og den økonomi-

ske sanktion.

Økologisk Landsforening foreslår, at kravene til øremærker ændres, så dyr, der ikke malkes og

dermed håndteres hver dag først skal have isat tabte øremærker i forbindelse med, at de skal

håndteres. Dyr, der græsser naturarealer, har ifølge Økologisk Landsforening større risiko for

at tabe deres øremærker, fordi de hænger fast i krat, og det kan være vanskeligt for landman-

den at kontrollere.

DyreværnsOrganisationernesSamarbejdsOrganisation (DOSO) mener, at landbrugserhvervet

har udviklet sig til at udgøre en betydelig etisk, klima- og miljømæssig og sundhedsmæssig

samfundsbelastning. DOSO henstiller derfor, at hensynet til dyrs velfærd, klima, miljø og men-

neskers sundhed inddrages i principperne for forenklingsøvelsen. DOSO mener, at forenkling af

den fælles landbrugspolitik skal tage udgangspunkt i forretningsmodeller, der støtter etisk,

økonomisk, miljø- og klimamæssigt og folkesundhedsmæssigt bæredygtige landbrug.

DOSO mener, at det konventionelle landbrugs forretningsmodeller er uegnede som udgangs-

punkt for udvikling/forenkling af en fælles landbrugspolitik blandt andet fordi;



Forretningsmodellerne fordrer store koncentrationer af dyr, som gøres syge i de produkti-

onssystemer, der uløseligt hænger sammen med forretningsmodellerne.



Koncentrationen og det store antal af dyr medfører betydelige dyrevelfærdsmæssige pro-

blemer, skader på klima, miljø og menneskers sundhed.



Forretningsmodellerne fordrer anvendelse af skadelige mængder af miljø- og sundhedsska-

delige stoffer inden for både husdyrproduktion og planteavl.



Forretningsmodellerne hindrer udvikling af økonomisk bæredygtige landbrug.

Efter DOSO’s opfattelse skal offentlig støtte gives til de dele af erhvervet, som aktivt og mål-

rettet udvikler, lægger om til eller har lagt om til grønne og dyrevenlige produktionsformer.

Rådsmøde nr. 3425 (landbrug og fiskeri) den 16. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Landbrug og fiskeri 16/11-15

DOSO mener, at forenklingsøvelsen skal resultere i, at al støtte til de dele af erhvervet, som

fortsat anvender produktionsmetoder, der truer dyr, miljø, klima og menneskers sundhed, ud-

fases hurtigt.

Ifølge DOSO skaber grønne politiske udmeldinger som efterfølges af støtte til skadelige pro-

duktionsmetoder usikkerhed om lovgivernes seriøsitet og reducerer landbrugets respekt for

love og regler. DOSO mener, at politiske udmeldinger om grønt og dyrevenligt landbrug skal

følges op af en målrettet fælles landbrugspolitik, der opfordrer til og støtter udvikling af bære-

dygtige europæiske landbrug.

Regeringens generelle holdning

Regeringen arbejder for reel forenkling for landbrugerne og administrationen igennem ændrin-

ger i såvel de grundlæggende basisforordninger som i den afledte lovgivning. Fra regeringens

side er der fokus på proportionalitet mellem kontrolkravene og den reelle risiko for EU-

budgettet. Regeringen arbejder særligt for at få indført mere enkle regler for gennemførelse og

kontrol af de grønne krav til den direkte støtte.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er en positiv holdning til forenkling af den fælles landbrugspolitik fra alle medlemsstater,

og der efterspørges især forenkling af reglerne for gennemførelse og kontrol af de

grønne krav til den direkte støtte. Et flertal af medlemsstaterne ønsker kun justeringer i den

afledte lovgivning, da man vægter stabilitet for erhvervet højest.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. maj 2015 forud for rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015, jf. samlenotat oversendt den 30. april 2015.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. marts 2014 forud for rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015, jf. samlenotat oversendt den 26. februar 2015.

Notatener er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Internationale handelsaftaler og –forhandlinger på landbrugsområdet

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. oktober

2015. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. november

2015 vil orientere om status for EU’s regionale og bilaterale handelsaftaler og –forhandlinger

samt multilaterale forhandlinger på landbrugsområdet.

Baggrund

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. november

2015 vil orientere om status for EU’s regionale og bilaterale handelsaftaler og –forhandlinger

samt multilaterale forhandlinger på landbrugsområdet.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. november

Rådsmøde nr. 3425 (landbrug og fiskeri) den 16. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Landbrug og fiskeri 16/11-15

2015 med henblik på orientering og udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stilling

tagen til konkrete forslag.

Formål og indhold

Igangværende frihandelsforhandlinger

Der er blevet afviklet elleve forhandlingsrunder mellem EU og USA siden lancering af frihan-

delsforhandlingerne i marginen af G8-topmødet i Nordirland i juni 2013. Den seneste

runde fandt sted den 19.-23. oktober 2015 i USA, hvor der blandt andet blev drøftet SPS,

landbrug samt udvekslet toldbud på toldsatser. Forhandlingernes mere tekniske fase er

nu ved at være overstået, og de mere substantielle politiske forhandlinger skal i gang med

henblik på forhåbentligt at kunne nå til enighed om en aftale i 2016. En vigtig opgave har hid-

til været at sætte rammerne for forhandlingerne og opbygge en god forståelse for de respekti-

ve systemer og lovgivningsprocesser. Der har dog samtidig været for handlinger om enkelte

udkast til kapitler i en endelig frihandelsaftale, ligesom der også har været udvekslet tilbud på

toldsatser.

Forhandlingerne mellem EU og Japan startede i april 2013, og der har foreløbig været gennem-

ført 12 forhandlingsrunder. Næste runde forventes afviklet i oktober 2015. Danmark er et af

de få EU-lande, som kontinuerligt opretholder et handelsover skud over for Japan, og for hvem

en ambitiøs frihandelsaftale har et entydigt positivt økonomisk perspektiv. Navnlig landbrugs-

og fødevareerhvervet samt lægemiddelindustrien har meget stærke interesser i en åbning af

det japanske marked. Forhandlingerne befinder sig endnu på et relativt tidligt stadie. Der har

været udvekslet indledende tekstforslag og tilbud på enkelte områder.

Den 5. oktober 2015 opnåede USA, Japan og 10 andre lande i Stillehavsregionen/Asien

(Canada, Australien, Japan, Malaysia, Mexico, Peru, Vietnam, Chile, Brunei, Singapore og

New Zealand) enighed om en handelsaftale Trans-Pacific Partnership (TPP). Aftalen dæk-

ker ca. 40 % af den samlede globale økonomi og omfatter et marked med 800 mio. ind-

byggere. Den er den største af sin art i to årtier og indeholder 30 kapitler med reduktioner

af handelsbarrierer på en række områder – herunder landbrug. For det danske landbrugs-

erhverv er det særlig åbningerne af de japansk marked for svinekød fra parterne i TPP’en,

der vil få stor betydning. Her gives efter sigende betydelige indrømmelser, hvilket vil give

operatører fra blandt andet USA og Canada fordele i forhold til blandt andet operatører fra

EU. Det skal dog understreges, at det endelige indhold af aftalen endnu er ukendt, og at

det under alle omstændigheder vil tage noget tid inden den træder i kraft.

For så vidt angår Mercosur (Argentina, Brasilien, Paraguay, Uruguay) har der gennem længere

tid været stilstand i forhold til forhandlingerne, blandt andet vedrørende udveksling af nye og

mere omfattende toldtilbud. Aftalen kan potentielt blive omfattende og dække emner som tje-

nesteydelser, investeringer, offentlige indkøb og bæredygtig udvikling. Den vil også sigte mod

at sikre en passende beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og geografiske beteg-

nelser. Spørgsmålet om liberalisering af handelen med landbrugsvarer har vist sig at være et

helt centralt element i forhandlingerne.

Rådsmøde nr. 3425 (landbrug og fiskeri) den 16. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Landbrug og fiskeri 16/11-15

I forhold til Indien har EU signalleret fuldt engagement med henblik på at få afsluttet frihan-

delsforhandlingerne, der reelt har været sat i bero, siden der i 2012 opstod uoverensstemmel-

ser om aftalens ambitionsniveau for så vidt angår visse af aftalens hovedemner. På indisk side

vedtog regeringen i april en ny handelspolitisk strategi, hvor EU fremhæves som Indiens vig-

tigste samhandelspartner. Der har i løbet af sommeren været tiltag til at genoptage forhand-

lingerne, men foreløbig blev et indledende møde i august 2015 aflyst fra indisk side af.

Endvidere har Kommissionen haft forberedende drøftelser med Filippinerne med henblik på

eventuelt at indlede forhandlinger om en frihandelsaftale. Filippinerne er blandt de største af-

tagere af landbrugsprodukter fra EU, så en frihandelsaftale vil potentielt være til fordel for EU’s

landbrugssektor.

Færdigforhandlede frihandelsaftaler

Den første frihandelsaftale i den nye generation af EU’s frihandelsaftaler blev indgået med

Sydkorea. Aftalen trådte i kraft i juli 2011 og er desuden EU’s første handelsaftale med et asia-

tisk land. Aftalen er den mest ambitiøse, EU nogensinde har forhandlet sig frem til. Den inde-

bærer en afvikling af næsten alle importafgifter efter en overgangsperiode og skaber væsentli-

ge nye muligheder for blandt andet markedsadgang for tjenesteydelser og investeringer.

Der blev den 18. oktober 2013 indgået en politisk aftale om hovedelementerne i en frihandels-

aftale mellem EU og Canada. Den politiske aftale indebærer en omfattende afvikling af toldsat-

ser i såvel EU som Canada. På EU’s side er der tale om en afvikling af 99,2 % af alle toldlinjer

ved en aftales fulde indfasning. Den tilsvarende toldafvikling på canadisk side omfatter 98,8 %

af alle toldlinjer. Den politiske aftale medfører øget markedsadgang for canadisk okse- og svi-

nekød i EU, mens EU omvendt opnår en bedre markedsadgang i Canada for blandt andet me-

jeriprodukter. Relateret til dette accepterer Canada fremadrettet at yde beskyttelse af et bredt

udsnit af EU’s prioriterede geografiske indikationer på fødevareområdet. Der er efterfølgende

opnået enighed mellem EU og Canada om reciprocitet i håndteringen af henholdsvis EU’s oste-

kvoter på det canadiske marked og Canadas kødkvoter på det europæiske marked, således at

begge kvoter administreres efter et licensbaseret system. Det forventes, at aftalen vil kunne

træde i kraft i 2. halvår af 2016.

En regional frihandelsaftale mellem EU og ASEAN

-landene blev igangsat i 2007, men mangel

på fremskridt gjorde, at aftalen blev sat på ”stand-by” og afløst af bilaterale forhandlinger med

de enkelte ASEAN-lande. Ambitionen er, at de bilaterale frihandelsaftaler på sigt kan udgøre

byggesten til en egentlig EU-ASEAN frihandelsaftale. EU og Singapore afsluttede i december

2012 de politiske forhandlinger om en frihandelsaftale, der pt. undergår juridisk review. Der er

desuden iværksat yderligere forhandlinger om et kapitel om investeringsbeskyttelse. Aftalen er

banebrydende for grøn teknologi, idet den forenkler reglerne for handel og investeringer i grøn

teknologi og fremmer grønne udbud. Der er tale om den første aftale med et land i ASEAN-

gruppen, hvor EU også forhandler om frihandelsaftaler med Malaysia, Vietnam og Thailand. EU

og Vietnam er nået til enighed om rammerne for en omfattende frihandels- og investeringsaf-

tale i juli 2015. Aftalen fjerner blandt andet tolden på stort set alle varer, herunder landbrugs-

varer. Samtidig åbnes det vietnamesiske marked for europæiske serviceudbydere på en række

områder. Aftalen skal sikre ens spilleregler for europæiske og vietnamesiske virksomheder,

sikring af intellektuel ejendomsret, fremme og beskyttelse af investeringer samt etablering af

Brunei, Cambodja, Indonesien, Laos, Malaysia, Myanmar/Burma, Filippinerne, Singapore, Thailand og Vietnam.

Rådsmøde nr. 3425 (landbrug og fiskeri) den 16. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Landbrug og fiskeri 16/11-15

en tvistbilæggelsesmekanisme. Endelig indeholder aftalen bestemmelser, der skal sikre for-

svarlige sociale og miljømæssige standarder. Aftalen ventes endelig underskrevet inden årets

udgang.

I 2013 undertegnede EU en ambitiøs og omfattende frihandelsaftale med Peru og Colombia.

Aftalen medfører først og fremmest en eliminering af langt de fleste toldtariffer, samt forplig-

telser vedrørende reduktion af tekniske barrierer og beskyttelse af intellektuelle ejendomsret-

tigheder mv. Aftalen er åben for deltagelse af andre Andin-lande

. Ecuador har i juli 2014 til-

sluttet sig aftalen.

EU afsluttede i december 2011 endvidere forhandlingerne om frihandelsaftaler med Ukraine.

Den midlertidige anvendelse af aftalen er udskudt til 31. december 2015, og indtil da forventes

de ensidige afskaffelser og nedsættelser af told på ukrainske varer, som følger af Det Europæi-

ske Råds hjælpepakke til Ukraine vedtaget den 6. marts 2014, at være i kraft.

EU forhandlede i juli 2013 frihandelsaftaler på plads med Moldova, Armenien og Georgien. Ar-

meniens præsident meldte dog efterfølgende ud, at landet vil tilslutte sig den eurasiske told-

union (anført af Rusland), hvilket fra EU's side betragtes som uforeneligt med en frihandelsaf-

tale mellem EU og Armenien. Aftalerne med Moldova og Georgien blev paraferet på topmødet i

det østlige partnerskab i november 2013, endelig undertegnet den 27. juni 2014 og er i mid-

lertidig anvendelse siden 1. september 2014.

Endvidere forhandles om økonomiske partnerskabsaftaler (EPA’er), som også har et udvik-

lingsmæssigt sigte, med forskellige grupperinger af AVS-lande (udviklingslande i Afrika, Vest-

indien og Stillehavet). Her har EU indgået aftaler med henholdsvis en række vestafrikanske

lande, herunder Nigeria, og SADC (South African Development Community), herunder Sydafri-

ka. Der er endvidere opnået politisk enighed om en aftale med EAC (East African Community –

Burundi, Kenya, Rwanda, Tanzania og Uganda).

WTO-forhandlingerne

Efter nedbruddet i forhandlingerne i efteråret 2014, grundet Indiens blokering af den formelle

godkendelse af handelslettelsesaftalen (TFA) inden den på WTO-ministermødet på Bali i de-

cember 2013 fastsatte tidsfrist den 31. juli 2014, blev WTO-forhandlingerne genoptaget.

Et af delmålene i denne sammenhæng var fastlæggelse af et arbejdsprogram for forhandlin-

gerne af de resterende elementer i Bali-pakken – herunder landbrug. Målet var at arbejdspro-

grammet skulle være fastlagt inden juli 2015 med henblik på at afslutte forhandlingerne på

WTO ministerkonferencen i Nairobi i december 2015. I juli 2015 stod det klart at det ikke var

muligt, at nå dette mål.

Pt. lader det til, at der kun kan skabes enighed om en mindre pakke, der formentlig blandt

andet vil bestå af eksportkonkurrence på landbrugsområdet. Herudover vil der muligvis også

kunne indgås om aftaler på transparens og udviklingsspørgsmål.

Det skal understreges, at det endnu er usikkert om, der overhovedet kan opnås enighed om

selv en minipakke.

Peru, Colombia, Ecuador og Bolivia.

Rådsmøde nr. 3425 (landbrug og fiskeri) den 16. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Landbrug og fiskeri 16/11-15

Finansieringsmekanisme og tillægsprotokol om fisk og fiskevarer med Norge og Island

Der har været forhandlinger om en ny EØS-finansieringsmekanisme, der kan betegnes som de

tre EØS-EFTA-landes (Island, Norge og Liechtenstein) betaling for at få adgang til det indre

marked. Parallelt med, men i princippet uafhængigt af forhandlingerne

om finansieringsmekanismen, har der været forhandlet med henholdsvis Norge og Island om

tillægsprotokoller vedrørende markedsadgang for fisk og fiskevarer. De gældende protokoller

udløb den 30. april 2014. I juli 2015 er der opnået en foreløbig aftale mellem EØS-EFTA-

landene om EØS finansieringsmekanismen for 2014-2021 samt tillægsprotokollerne. Nu skal

aftalerne gennemgås, accepteres af EØS-EFTA landene og EU og senere godkendes på et

rådsmøde.

Øget liberalisering af handlen med landbrugsvarer (artikel 19-forhandligner)

Kommissionen har påbegyndt forhandlinger med Norge om en øget liberalisering af land

brugsområdet under artikel 19 i EØS-aftalen. Fra dansk side er der blevet arbejdet aktivt

på at sikre varetagelse af danske interesser i forhandlingerne, herunder særligt en tilbage-

trækning af den tidligere norske regerings toldforhøjelser på ost, kød og hortensia.

Kommissionens første møde med Norge om artikel 19-forhandlingerne fandt sted den 3.

februar 2015, og der er senest afholdt møde i september 2015.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres, men skal i henhold til TEUF artikel 207, stk. 3 og jf. arti-

kel 218 godkende frihandelsaftaler.

Konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Drøftel-

sen vil ikke i sig selv berøre beskyttelsesniveauet. Det vurderes, at åbningen af nye markeder

og indgåelsen af nye handelsaftaler generelt vil have positive erhvervsøkonomiske og sam-

fundsøkonomiske effekter.

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug) og § 5-udvalget (fiskeri).

Landbrug & Fødevarer støtter generelt EU’s offensive handelspolitik, hvor der er fokus på

indgåelse af frihandelsaftaler med strategisk vigtige markeder. Fokus på eksport er – ifølge

Landbrug & Fødevarer – afgørende for at sikre vækst og beskæftigelse i Danmark og i Europa.

Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at den konstruktive dialog med USA inden for ram-

merne af TTIP-forhandlingerne fortsættes. Dialogen må ske på grundlag af videnskabelige

standarder og en forståelse for de forskellige reguleringstilgange i henholdsvis EU og USA.

Landbrug & Fødevarer ser fortsat et stort potentiale i en ambitiøs frihandelsaftale mellem EU

og Japan. Potentialet knytter sig ikke mindst til en bedre markedsadgang for svinekød. Det er

ifølge Landbrug & Fødevarer centralt, at EU’s markedsadgang for svinekød ikke bliver ringere

end den markedsadgang, USA måtte forhandle igennem med Japan som del af TPP-

forhandlingerne.

Landbrug & Fødevarer ser det desuden som en meget vigtig fællesopgave, at der bliver skabt

markedsadgang til lande i Sydamerika, herunder de lande som EU har indgået frihandelsaftaler

Rådsmøde nr. 3425 (landbrug og fiskeri) den 16. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Landbrug og fiskeri 16/11-15

med (Chile, Peru, Columbia og de centralamerikanske lande). Landbrug & Fødevarer finder det

stærkt utilfredsstillende, at Brasilien i realiteten ikke viser nogen form for reel handlingsvilje,

når det handler om at få adgang til det brasilianske marked. Brasilien har en markant eksport

til EU af fjerkræ- og oksekød, ca. 450.000 tons fjerkrækød og 150.000 tons oksekød årligt,

hvorimod EU ikke har nogen adgang af nævneværdig karakter til Brasilien. Endelig fremhæver

Landbrug & Fødevarer, at enhver fremgang i EU’s forhandlinger med MERCOSUR, bør betinges

af reel fremgang i EU’s adgang til det brasilianske marked.

Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at den konstruktive dialog med USA inden for ram-

merne af TTIP-forhandlingerne fortsættes. Dialogen må ske på grundlag af videnskabelige

standarder af de forskellige reguleringstilgange i henholdsvis EU og USA. Herunder påpeges fra

dansk fjerkræssektors side, at der i forhandlingerne bør tages særligt hensyn til EU’s forsigtig-

hedsprincip og følsomme sektorer, hvor EU allerede har givet væsentlige importindrømmelser i

WTO eller som er særligt økonomisk konkurrenceudsatte på grund af forskellige lovbestemte

produktionsmetoder. Landbrug & Fødevarer ser fortsat et stort potentiale i en ambitiøs frihan-

delsaftale mellem EU og Japan. Potentialet knytter sig ikke mindst til en bedre markedsadgang

for svinekød og fjerkræ. Det er ifølge Landbrug & Fødevarer centralt, at EU’s markedsadgang

ikke bliver ringere end den markedsadgang, USA måtte forhandle igennem med Japan som del

af TPP-forhandlingerne. Generelt bør enhver frihandelsaftale indgået af EU med tredjelande

være omfattet af en ”single pocket”-tilgang i WTO-regi, der sikrer, at EU´s handelsindrømmel-

ser i form af nye eller større importtarifkvoter indgår med fuld effekt i fremtidige WTO-

forhandlinger om yderligere liberalisering af den globale handel. Ydermere finder Landbrug &

Fødevarer det vigtigt at arbejdet med frihandelsforhandlinger i Sydøstasien, både i forhold til

ASEAN-blokken som helhed og de bilaterale bevægelser mod forhandlinger med Indonesien og

Fillippinerne, prioriteres, da der her findes et stort yderligere potentiale for blandt andet dansk

mejerieksport. Slutteligt finder Landbrug & Fødevarer, at den kommende genforhandling af

EU-Mexico frihandelsaftalen er en vigtig mulighed for blandt andet dansk mejerierhverv for at

sikre bedre markedsadgang til højprioritetsmarked.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at den nyligt indgåede TPP-aftale mellem USA, Japan, Cana-

da, Australien, Malaysia, Mexico, Peru, Vietnam, Brunei, Chile, Singapore og New Zealand

lægger pres på EU for at indgå flere bilaterale handelsaftaler. Særlig vigtig er handelsaftalen

med Japan. Det ser ud til, at USA har fået en rigtig god aftale om markedsadgang til Japan.

Det er helt essentielt, at EU som minimum får samme markedsadgang som USA på kødområ-

det, da vi ellers står til at miste store markedsandele.

DyreværnsOrganisationernesSamarbejdsOrganisation henstiller til, at dyrevelfærd indføjes som

et kardinalpunkt i samtlige internationale handelsaftaler således, at EU (de enkelte medlems-

stater) har frihed til at fravælge import af animalske produkter, der ikke mindst lever op til

EU’s egne regler for dyrevelfærd. DOSO mener, at internationale handelsaftaler skal modvirke

handel med og i særdeleshed transport af levende dyr til fordel for handel med kroppe og for-

arbejdede produkter.

Regeringens generelle holdning

Fra dansk side vil man tage Kommissionens orientering til efterretning, idet omfattende og

ambitiøse frihandelsaftaler generelt er i Danmarks interesse som et vigtigt skridt på vejen til at

opnå adgang til en række store markeder med deraf følgende forøgede eksportmuligheder og

vækst i Danmark.

Rådsmøde nr. 3425 (landbrug og fiskeri) den 16. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Landbrug og fiskeri 16/11-15

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der blev oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 1. oktober 2015 forud for

rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.- 23. oktober 2015.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. marts 2015 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 26. februar 2015.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. oktober 2014 forud for rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 13.-14. oktober 2014, jf. samlenotat oversendt den 2. oktober 2014.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Markedssituationen for landbrugsvarer

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. oktober

2015. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Rusland meddelte den 24. juni 2015, at importforbuddet mod visse landbrugsvarer fra blandt

andet EU forlænges i ét år indtil august 2016. Det indebærer, at det forsat ikke er muligt at

eksportere navnligt mejeriprodukter, svinekød samt frugt og grøntsager til Rusland.

Markedssituationen har i flere sektorer været vanskelig gennem længere tid. På den baggrund

iværksatte Kommissionen i oktober 2015 en hjælpepakke på 500 millioner €.

Formandskabet forventes som opfølgning at sætte den generelle markedssituation for land-

brugsprodukter – navnlig mejeri og animalske produkter – på dagsordenen for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 16. november 2015 med henblik på orientering fra Kommissionen og

udveksling af synspunkter.

Baggrund

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. november 2015 vil

orientere om status for den generelle markedssituation for landbrugsvarer.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. november

2015 med henblik på orientering og udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Der er ikke tale om stillingtagen til konkrete forslag, hvorfor nærhedsprincippet ikke er rele-

vant.

Formål og indhold

Generelt er markederne for landbrugsvarer i EU påvirket negativt af det russiske importforbud

fra august 2014 mod visse landbrugsvarer. Den 24. juni 2015 meddelte har Rusland, at man

Rådsmøde nr. 3425 (landbrug og fiskeri) den 16. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Landbrug og fiskeri 16/11-15

forlænger sanktionerne med et år - dog med enkelte tekniske justeringer, idet også laktosefri

mejeriprodukter omfattes.

Rusland var i 2013 det næststørste marked for EU’s landbrugseksport og aftog for 11,8 milliar-

der € landbrugsprodukter og fødevarer fra EU (ca. 10 % af den samlede EU eksport af disse

varer). De EU-produkter, der er omfattet af importforbuddet, udgjorde 43 % af EU’s land-

brugseksport til Rusland eller en værdi på ca. 5 milliarder €, og det er særligt mælk- og meje-

riprodukter, svinekød samt frugt og grønt, der er ramt af forbuddet.

Sideløbende med det russiske importforbud ophørte mælkekvoterne i EU med virkning fra den

1. april 2015. For at sikre en blød landing uden for stor en produktionsstigning ved kvoteophør

blev der i 2008 indført en gradvis udvidelse af mælkekvoterne med 1 % om året i fem år.

Danmark overskred sin nationale mælkekvote for det sidste mælkekvoteår 2014/15, og de

berørte danske mælkeproducenter skal betale en samlet afgift på 181 millioner kr. Den samle-

de afgift, som skal opkræves i de 12 medlemsstater, hvor kvoten blev overskredet, beløber sig

til knap 820 millioner €. Kommissionen har fastsat regler om, at afgiften for det sidste kvoteår

af mælkeproducenterne kan betales i tre lige store afdrag i henholdsvis 2015, 2016 og 2017.

Denne afdragsordning er nu iværksat i Danmark og kan benyttes af afgiftspligtige danske

mælkeproducenter.

Markedssituationen for mælk

Siden 1. september 2015 er der set prisstigninger på 5-10 % for smør og mælkepulver. Dette

skal imidlertid ses i lyset af, at prisfaldene på råmælk, smør og skummetmælkspulver efter det

russiske importforbud var betydelige.

Prisfaldet var størst frem til årsskiftet 2014/2015, hvor prisen faldt 35 % for mælkepulver og

23 % for smør i forhold til 2013. Afregningsprisen til producenterne i EU er fra starten af det

russiske importstop faldet fra 40 €-cent/kg. til 29,5 €-cent/kg i september 2015. Det skal dog

bemærkes, at 40 €-cent/kg. var en historisk høj pris. I Danmark har Arla over flere omgange

nedsat noteringen fra ca. 0,41 €-cent/kg. i august 2014 til 0,31 €-cent/kg. i august 2015 – et

fald på ca. 24 %. Pr. ultimo oktober 2015 er noteringen 0,32 €-cent/kg.

Foruden importstoppet er prisfaldene også forårsaget af et større udbud af mælk både i EU og

globalt samt vigende efterspørgsel i Kina. Det er i store træk lykkedes for EU at finde anden

afsætning for de mængder, der blev afsat til Rusland, men til lavere priser.

På EU-niveau er der iværksat en række krisetiltag i mejerisektoren. Der er tale om støtte til

privat oplagring og mulighed for intervention i alle medlemsstater samt en særlig ordning til

Estland, Letland, Litauen og Finland, da sidstnævnte fire medlemsstater er særligt ramt af det

russiske importforbud. Kommissionen har forlænget ordningen for støtte til privat oplagring af

smør og skummetmælkspulver til udgangen af februar 2016, og forlænget muligheden for in-

tervention af smør og skummetmælkspulver til september 2016. Der har været en betydelig

anvendelse af støtte til privat oplagring, dog ikke i Danmark, og siden juli 2015 er der for før-

ste gang i mange år fra EU’s side foretaget interventionsopkøb af skummetmælkspulver i fore-

løbigt ni medlemsstater (Belgien, Tyskland, Irland, Letland, Polen, Letland, Litauen, Finland og

Storbritannien).

Rådsmøde nr. 3425 (landbrug og fiskeri) den 16. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Landbrug og fiskeri 16/11-15

Markedssituationen for frugt og grønt

Frugt- og grøntsektoren i EU har haft en betydelig eksport til Rusland, og siden det russiske

importforbud har prisniveauet for både frugt og grønt generelt været svingende. I Danmark

har prisniveauet for frugt og grønt ikke været voldsomt påvirket - dog undtaget solbær, hvor

der er overproduktion i EU.

Kommissionen indførte ved starten af det russiske importforbud støtte til sektoren. Støtten

ydes som kompensation til landmænd, der trækker deres produkter tilbage fra markedet (til

gratis uddeling, nedpløjning eller til destruktion). Ordningen udløb den 30. juni 2015, hvorun-

der der blev anvendt ca. 150 millioner €. Kommissionen har forlænget ordningen til den 30.

juni 2016, idet ferskner og nektariner også er blevet omfattet. Støtten ydes til bestemte pro-

dukter i udvalgte medlemsstater (Danmark ikke omfattet), men ikke-omfattede medlemssta-

ter, herunder Danmark, har adgang til støtte af en mængde pr. land på højst 3.000 tons. Ord-

ningerne er ikke anvendt i Danmark.

Markedssituationen for oksekød

Denne sektor har ikke været nævneværdigt berørt af det russiske importforbud, og der er go-

de priser og generelt balance mellem udbud og efterspørgsel.

Markedssituationen for svinekød

EU havde en betydelig eksport til Rusland, som ophørte i februar 2014 på grund af fund af af-

rikansk svinepest i flere EU-lande. Disse veterinært begrundede importrestriktioner var fortsat

gældende, da det politisk begrundede importforbud af august 2014 blev indført. Importfor-

buddet faldt sammen med et stort udbud, hvilket skabte betydelig ubalance i markedet i slut-

ningen af 2014. I det sidste halvår af 2014 faldt afregningspriserne på svin i Danmark således

med ca. 15 %. Efter blandt andet dansk ønske indførte Kommissionen i marts 2015 støtte til

privat oplagring af svinekød i 3-9 måneder. Ordningen kørte frem til udgangen af april 2015,

og der blev oplagret i alt 65.000 tons, heraf ca. 15.000 tons eller ca. 24 % i Danmark, der blev

største bruger af ordningen.

I løbet af første halvdel af 2015 var priserne i Danmark blevet mere stabile, men herefter er de

faldet til et lavere niveau, idet noteringen er faldet fra 9,8 kr./kg i uge 25 til 9,0 kr./kg i uge

33. I uge 37 steg noteringen dog til 9,20 kr./kg og i uge 38 til 9,40 kr./kg, hvor den fortsat

ligger. På EU-niveau har priserne været forholdsvist stabile i 2015 men fortsat på et lavt

niveau sammenlignet med første halvår af 2014. Siden starten af september 2015 er der kon-

stateret et prisfald på 4,5 %. Kommissionen forventer et stigende udbud i EU i resten af

2015 med deraf følgende udsigt til faldende priser. EU’s eksport til tredjelande ligger mæng-

demæssigt for januar-juli 2015 på 4,9 % over eksporten for januar-juli 2014 – dog til lave pri-

ser.

Markedssituationen for fjerkræ

Denne sektor har ikke været nævneværdigt berørt af det russiske importforbud, og der er pæ-

ne priser og generelt balance mellem udbud og efterspørgsel.

Støtte til salgsfremme

Med henblik på at opnå adgang og at afsætte landbrugsprodukter på alternative markeder, har

Kommissionen øget indsatsen i forhold til at afhjælpe eventuelle handelshindringer, ligesom

Rådsmøde nr. 3425 (landbrug og fiskeri) den 16. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Landbrug og fiskeri 16/11-15

Kommissionen samlet vil øge budgettet til salgsfremme med 30 millioner € i 2015, 2016 og

eventuelt følgende år.

Kommissionens hjælpepakke til europæiske landmænd

På et ekstraordinært rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. september 2015 fremlagde Kom-

missionen en hjælpepakke på 500 millioner € til europæiske landmænd, hvoraf de 420 millio-

ner € afsættes til målrettet støtte, som fordeles via nationale kuverter, mens de

resterende 80 millioner € afsættes til markedsforanstaltninger. Kommissionen tilkendegav

endvidere, at den ville indlede forhandlinger med Rusland om at lette de veterinære restriktio-

ner i forhold til biprodukter, spæk og fedt fra svin. Kommissionen vil endvidere

nedsætte en High Level Gruppe om fødevareforsyningskæden med henblik på at styrke pri-

mærproducenternes markedsposition.

Pr. oktober 2015 er hovedelementer i pakken iværksat:



Der anvendes 420 millioner € (ca. 3,1 milliarder kr.) til fordeling mellem medlemsstaterne i

såkaldt nationale konvolutter, hvoraf Danmark modtager 11,1 millioner € (ca. 83 millioner

kr.). Fordelingen er baseret på mælkekvoterne frem til april 2015 (vægter 80 % i fordelin-

gen) sammenholdt med prisfald, tørke og eksport til Rusland (de 3 sidste nævnte elemen-

ter vægter 20 %). De nationale konvolutter kan af medlemsstaterne anvendes ud

fra objektive kriterier til at støtte landmænd inden for mælke-, okse-, svine- samt fåre- og

gedekødssektoren, for at afbøde de økonomiske konsekvenser af markedsforstyrrelserne.

Medlemsstaterne kan yde op til 100 % nationale midler oveni. Medlemsstaterne skal udbe-

tale støtten senest den 30. juni 2016.



Støtte til længerevarende, privat oplagring i 12 måneder af skummetmælkspulver. Der er

tale om et supplement til den eksisterende ordning for støtte til privat oplagring af skum-

metmælkspulver. Hensigten med ordningen er at sikre, at der tages flere produkter ud af

markedet med henblik på, at markedet får mulighed for at stabilisere sig.



Støtte til privat oplagring af ost. Der kan ydes støtte til oplagring af 100.000 tons ost. En

mængde, som fordeles mellem medlemsstaterne på grundlag af deres osteproduktion,

hvoraf Danmarks tildeling er på 3.334 tons.



EU’s salgsfremmeordning forhøjes med 30 millioner €, således at der samlet vil være 111

millioner € til rådighed i 2017. For 2016 afsættes 30 millioner € til mælk og svinekød,

hvoraf hovedparten (ca. 70 %) af støtten skal målrettes eksportmarkederne.



Det bliver muligt for medlemsstaterne at udbetale større forskud af direkte betalinger (fra

50 % til 70 %) og af arealbaseret landdistriktsstøtte (fra 75 % til 85 %) Forudbetaling af

den direkte støtte kan finde sted, blot de administrative kontroller er afsluttet, således at

de fysiske kontroller ikke – som normalt krævet - skal være afsluttet.

Derudover er der afsat midler til at indføre støtte til privat oplagring af svinekød sidst på året.

Det senere tidspunkt er for at hindre, at kødet skal udlagres i den periode, hvor priserne tradi-

tionelt er lavest. Støttesatsen forventes at blive 20 % højere, end da instrumentet senest blev

anvendt i foråret 2015, ligesom spæk og eventuelt andre produkter også vil blive omfattet.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen. Europa-Parlamentet har den 7. juli 2015

vedtaget betænkning om udsigterne for EU’s mejerisektor, herunder virkningen af mælkepak-

ken (Nicholson-rapporten). Det påpeges blandt andet, at de værktøjer, der allerede er til rå-

dighed i mælkesektoren, kan anvendes mere målrettet. Videre fremhæves det, at det eksiste-

Rådsmøde nr. 3425 (landbrug og fiskeri) den 16. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Landbrug og fiskeri 16/11-15

rende sikkerhedsnet ikke er tilstrækkeligt og ikke effektivt kan håndtere kommende udfordrin-

ger i mælkesektoren. Her nævnes blandt andet behovet for udbudsregulering. Udvalget finder

videre medlemsstaternes implementering af mælkepakken skuffende og ønsker at styrke pak-

ken yderligere, herunder med henblik på at styrke kontraktrelationer og fremme anerkendel-

sen af producentorganisationer.

Rapporten har også fokus på, at Kommissionen skal være mere involveret i at åbne nye mar-

keder og fjerne handelsbarrierer. Europa Parlamentet ønsker ligeledes at hæve interventions-

prisen på smør og skummetmælkspulver.

Konsekvenser

Drøftelsen har ikke konsekvenser for EU-budgettet, ligesom den ikke har erhvervsøkonomiske,

statsfinansielle, lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser.

Kommissionens iværksættelse af markedstiltag og gennemførelsen af hjælpepakken vil få kon-

sekvenser for EU’s budget. Kommissionen har anført, at finansieringen af de 500 millioner € vil

ske under landbrugsbudgettet for 2016 blandt andet via højere indtægter end forventet fra

underkendelser og superafgiften på mælk. Det fremgår af Kommissionens ændringsbrev til

budgetforslaget for 2016.

Iværksættelsen af markedstiltag og gennemførelsen af Kommissionens hjælpepakke forventes

at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer bemærker om svinekød, at der ikke er sket noget i positiv retning på

prisen henover sommeren. Landbrug & Fødevarer ser meget gerne, at Kommissionen får man-

dat til at forhandle tekniske løsninger med Rusland på varer der ikke er omfattet af de russiske

sanktioner (fedt, spæk og biprodukter). Såfremt der ikke i EU kan opnås enighed herom, fore-

slår Landbrug & Fødevarer, at der etableres en EU-finansieret opkøbsordning for svinefedt og

spæk med henblik på efterfølgende anvendelse til energiformål.

Om mælkeprisen anfører Landbrug & Fødevarer, at den forsat er under hårdt pres, og Arla har

været tvunget til at nedsætte sin mælkepris over flere omgange. Den er således nu på den

meget lave 212,8 ører/kg (efterbetaling ikke indregnet). Landbrug & Fødevarer forventer ikke

en bedring i markedet i den nærmeste tid, omend visse signaler kunne indikere, at vi i de

kommende måneder vil se en stabilisering på nuværende lave niveau. Ifølge Rabobank vil me-

jerimarkedet først se bedring i løbet af 2016.

Landbrug & Fødevarer ønsker endnu engang at understrege, at man er imod udbudsregulering

i mejerisektoren. I forhold til markedsforvaltningen vurderer Landbrug & Fødevarer, at refe-

rencepriserne for interventionsordningerne for smør og skummetmælkspulverikke afspejler

den udvikling, der har været på mejerimarkedet i de senere år.

I forhold til anvendelsen af superafgiften mener Landbrug & Fødevarer, at denne burde efter-

gives for seneste kvoteår, hvormed man ville fjerne en finansiel byrde fra de mest effektive

mælkebedrifter, der har skullet betale ind til ordningen. Skulle dette ikke være muligt, er det

Rådsmøde nr. 3425 (landbrug og fiskeri) den 16. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Landbrug og fiskeri 16/11-15

vigtigt at sikre, at superafgiften bliver i mælkesektoren, hvor den med fordel kan benyttes til

at hæve interventionsprisen, hvilket tidligere har vist sig at være et effektivt instrument i mar-

kedsforvaltningen og forholdsvist billigt for Kommissionen, der tidligere har haft held med at

sælge interventionsprodukter til en merpris, når markedet har bedret sig. Alternativt foreslår

Landbrug & Fødevarer, at afgiften bliver benyttet til markedsrelevante initiativer, herunder

blandt andet sikring af bedre markedsadgang, promotion i tredjelande eller, som sidste alter-

nativ, direkte støtte.

I forhold til oksekød bemærker Landbrug & Fødevarer, at der fortsat er rimelige priser og ingen

generel ubalance imellem udbud og efterspørgsel.

Med frugt og grønt finder Landbrug & Fødevarer, at det generelt går fornuftigt, og der sælges

til de aftalte priser, som er lave men acceptable. Der kan komme mindre problemer senere

afledt af den russiske embargo, så sektoren regner med, at Miljø- og Fødevareministeren hol-

der de 3.000 tons til krisestyring åbne for Danmarks vedkommende. Solbærsektoren er dog i

dyb krise. Der er en overproduktion i EU, og der bliver igen reduceret kraftigt i det danske

areal. Det er meget svært at gøre noget ved problemet, og saftfabrikkerne betaler kun mar-

kedsprisen, selv om det betyder, at den danske produktion ender med at blive meget lille.

Med blomster og planter ser der ud til at være for stort udbud og både Holland og Danmark

lider under et presset marked. Indekstallet i Danmark ligger på omkring 96. Samtidigt er ek-

sporten til Rusland også reduceret kraftigt på grund af den store usikkerhed, der er omkring

Rusland. Problemerne med snitblomst til Rusland begynder nu at kunne mærkes i Holland,

men har ikke den store betydning i Danmark.

I forhold til Nicholsons egen initiativ rapport, ønsker Landbrug & Fødevarer endnu engang at

understrege, at man er imod de dele af Europa Parlamentet som advokerer for udbudsregule-

ring i mejerisektoren. I forhold til markedsforvaltningen henviser Landbrug & Fødevarer til tid-

ligere høringssvar for så vidt angår interventionsprisen (at referenceprisen for interventions-

ordningen ikke vurderes at afspejle den udvikling, der har været på mejerimarkedet i de sene-

re år).

Landbrug & Fødevarer anfører, at mælkeprisen forsat er under hårdt pres, og Arla har været

tvunget til at nedsætte sin mælkepris over flere omgange. Den er således nu på den meget

lave 212,8 ører/kg (efterbetaling ikke indregnet). Der har i de seneste uger været små tegn på

bedring for den globale mælkepris. Arla har netop annonceret en lille stigning i mælkeprisen på

0,5 eurocent/kg mælk (cirka 4 ører/kg) fra oktober 2015. Markedet er dog forsat meget skrø-

beligt, blandt andet grundet et forsat stort globalt udbud. Ifølge Rabobank vil mejerimarkedet

først se bedring i løbet af 2016. Det er ikke Landbrug & Fødevarers forventning, at dansk me-

jeribrug vil anvende de forsatte og supplerende ordninger for privat oplagring. Hvis ordninger-

ne anvendes i andre medlemslande kan det dog være en bidragende faktor til – i en periode -

at mindske det store udbud i markedet. I forhold til Nicholsons egen initiativ rapport, ønsker

Landbrug & Fødevarer endnu engang at understrege, at man er imod de dele af Europa Parla-

mentet, som advokerer for udbudsregulering i mejerisektoren. I forhold til markedsforvaltnin-

gen henviser Landbrug & Fødevarer til tidligere høringssvar for så vidt angår interventionspri-

sen.

Rådsmøde nr. 3425 (landbrug og fiskeri) den 16. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Landbrug og fiskeri 16/11-15

Landbrug & Fødevarer støtter, at der i forhold til markedssituationen for svinekød indføres en

ny periode med privat oplagring, der indeholder spæk/fedt og biprodukter. Landbrug & Føde-

varer ser meget gerne, at ordningen træder i kraft i begyndelsen af januar 2016, da Landbrug

og Fødevarer forventer bedre priser i løbet af foråret/sommeren 2016 som følge af vigende

produktion i EU.

Angående markedssituationen for frugt og grønt finder Landbrug & Fødevarer, at det stadig

går fornuftigt, og at der sælges til de aftalte priser, som er lave men acceptable. Der kan

komme mindre problemer senere afledt af den russiske embargo, men sektoren vurderer alli-

gevel, at der ikke er behov for at anvende de 3.000 tons til krisestyring i Danmark. Dette er

meddelt til NaturErhvervstyrelsen fra Dansk Gartneri.

Angående markedssituationen for mejerisektoren bemærker Landbrug & Fødevarer, at mælke-

prisen forsat er under pres, og at verdensmarkedet er skrøbeligt. Ifølge Landbrug & Fødevarer

har Arla været tvunget til at nedsætte sin mælkepris over flere omgange de seneste 12-18

måneder. Der har i de seneste uger været små, men inkonsekvente, tegn på bedring for den

globale mælkepris. Arlas mælkepris ligger i november på det lave niveau 217,5 ører (efterbe-

taling ikke indregnet). Dette er en lille stigning på 0,5 eurocent/kg mælk (cirka 4 ører/kg) fra

september 2015. Ifølge Rabobank vil mejerimarkedet først se bedring i løbet af 2016.

Som et led i EU’s krisepakke er det endvidere besluttet at fordele 420 mio. € til EU’s medlems-

stater til fordeling blandt de berørte landmænd. Den danske andel er på knap 83 mio. kr., og

Landbrug & Fødevarer har i et brev af den 30. september 2015 anbefalet, at hovedparten af

midlerne fordeles til aktive mælkeproducenter på baggrund af deres faktiske leverede mæng-

der mælk. Derudover foreslår Landbrug & Fødevarer, at alle animalske producenter tilgodeses

gennem et bortfald af gebyret for dyrevelfærdskontrol i 2016. Det er i den forbindelse vigtigt

at lægge vægt på, at pengene fordeles til landmændene så hurtigt som muligt.

DyreværnsOrganisationernesSamarbejdsOrganisation

(DOSO) mener, at

Kommissionens hjæl-

pepakke (hjælpepakker) til europæiske landmænd skal indeholde skærpede krav til dyrevel-

færd, til bæredygtighed og til kontrol hermed.

Regeringens generelle holdning

Regeringen anerkender den vanskelige markedssituation i særligt mælkesektoren og svine-

kødssektoren, og regeringen lægger vægt på, at der er tale om en europæisk udfordring, og at

der skal findes løsninger i form af fælles europæiske tiltag, og har i den sammenhæng støttet

Kommissionens hjælpepakke, som særligt har fokus på mejeri- og svinekødssektorerne.

Regeringen er imod at indføre redskaber, der vil modvirke en markedsbaseret udvikling af

mælkeproduktionen efter kvoternes ophør. Det er vigtigt at undgå, at der efter afskaffelsen af

mælkekvoterne genindføres en form for kvotesystem.

Regeringen opfordrer Kommissionen til fortsat at arbejde for at åbne nye markeder og til at

finde løsninger på tekniske handelshindringer, herunder i svinekødssektoren.

Generelle forventninger til andre lande holdninger

De fleste medlemsstater har udtrykt tilfredshed med Kommissionens hjælpepakke, idet enkelte

medlemsstater er utilfredse med størrelsen på deres nationale kuverter. Mange medlemsstater

Rådsmøde nr. 3425 (landbrug og fiskeri) den 16. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Landbrug og fiskeri 16/11-15

er tilfredse med at kunne supplere deres kuverter med nationale midler. Der er fortsat med-

lemsstater, der efterlyser nye kriseinstrumenter og styring af produktionen i mælkesektoren,

og der kan fortsat være få medlemsstater, som ønsker højere interventionspriser for mejeri-

produkter.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. oktober 2015 forud for rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober 2015, jf. samlenotat oversendt den 1. oktober 2015.

Der er oversendt orienterende notat til Folketingets Europaudvalg den 22. september 2015 om

Kommissionens hjælpepakke til de europæiske landmænd.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 4. september 2015 forud for rådsmø-

det (landbrug og fiskeri) den 7. september 2015, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg den 27. august 2015.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg ved skriftlig forelæggelse den 9. juli 2015

forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015, jf. samlenotat oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 3. juli 2015.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.