Rådsmøde nr. 3423 (konkurrenceevne) den 9. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 9/11-15

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

2. november 2015

Nyt notat

Situationen i den europæiske stålindustri

1. Resumé

På opfordring fra Storbritannien har det luxembourgske EU-formandskab

indkaldt til et ekstraordinært konkurrenceevnerådsmøde d. 9. november

2015. Formålet med konkurrenceevnerådsmødet er at drøfte den aktuelle

krise i den europæiske stålindustri.

Forud for drøftelserne har Storbritannien peget på tre indsatsområder,

hvor nye initiativer kan føre til en forbedring i de generelle rammevilkår

for stålindustrien i EU og styrke industriens globale konkurrenceevne:

a. Opdatering af Kommissionens handlingsplan for stålsektoren i EU

b. Handelspolitik – hurtigere procedure for at indføre antidumping-

tiltag i stålsektoren

c. Energi- og klimapolitik – revision af kvotehandelsdirektivet

Det er regeringens generelle holdning, at europæisk industri har en cen-

tral rolle at spille i forhold til at skabe vækst og jobs i Europa. Regerin-

gen støtter en moderne og åben europæisk industripolitik, der sikrer bed-

re horisontale rammevilkår for virksomhederne.

2. Baggrund

På opfordring fra Storbritannien har det luxembourgske EU-formandskab

indkaldt til et ekstraordinært konkurrenceevnerådsmøde d. 9. november

2015. Det primære punkt på dagsordenen er en drøftelse af krisen i den

europæiske stålsektor. Formandskabet vurderer, at konkurrenceevnerådet

vil være det rette forum for en politisk drøftelse af sagen, da denne råds-

formation har ansvar for industripolitikken og den overordnede monitore-

ring af konkurrenceevnen på tværs alle politikområder i EU.

3. Formål og indhold

Rådsmøde nr. 3423 (konkurrenceevne) den 9. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 9/11-15

2/7

Formålet med konkurrenceevnerådsmødet er at drøfte den aktuelle krise i

den europæiske stålindustri. Storbritannien – der har anmodet om det eks-

traordinære konkurrenceevnerådsmøde – er blandt de lande, der er særligt

hårdt ramt af krisen i sektoren. I Storbritannien har krisen medført en

kraftig reduktion i arbejdsstyrken i stålindustrien. Situationen er særlig

akut lige pt., hvor to stålværker i Storbritannien i løbet af oktober annon-

cerede kraftige nedskæringer i arbejdsstyrken. Annonceringerne vurderes

at svare til, at arbejdsstyrken alene i oktober 2015 er faldet med 16 pct.

Ifølge Storbritannien kan baggrunden for denne krise føres tilbage til

2009, hvor et kraftigt fald i efterspørgslen på stål resulterede i en betyde-

lig overkapacitet i Europa. På trods af den gradvise forbedring af økono-

mien over de seneste år, har en efterfølgende bølge af import af billig stål

til Europa, fra andre aktører på verdensmarkedet, gjort krisen i industrien

vedvarende og alvorlig.

Storbritannien peger på tre indsatsområder, hvor nye initiativer kan føre

til en forbedring i de gennerelle rammevilkår for stålindustrien i EU og

styrke industriens globale konkurrenceevne:

a. Opdatering af Kommissionens handlingsplan for stålsektoren i EU

b. Handelspolitik – hurtigere procedure for at indføre antidumping-

tiltag i stålsektoren

c. Energi- og klimapolitik – revision af kvotehandelsdirektivet

a. Kommissionens handlingsplan for stålsektoren i EU

Storbritannien og andre medlemsstater har peget på muligheden for at opda-

tere eller revidere Kommissionens eksisterende handlingsplan for den euro-

pæiske stålindustri i lyset af de seneste års udvikling. Der er dog ikke frem-

sat konkrete forslag til opdatering eller revision af handlingsplanen.

Den nuværende handlingsplan blev fremsat af Kommissionen den 11. juni

2013. Formålet med handlingsplanen var netop at fremme en stærk og

konkurrencedygtig stålsektor gennem forskellige konkrete initiativer:



Fremme af efterspørgslen efter stål: Kommissionen vil som led i

at øge efterspørgslen af stål fremme genopretning af stålforbru-

gende sektorer, såsom bygge- og anlægssektoren og automobil-

sektoren.



Lige vilkår på internationalt niveau: Gennem markedsadgangsstra-

tegien vil Kommissionen arbejde for at sikre rimelig international

konkurrence og lige vilkår for den europæiske industri på interna-

tionalt niveau.



Politikker for energi, klima og ressource- og energieffektivitet

med henblik på at øge konkurrenceevnen: Kommissionen vil fo-

kusere på overkommelige energipriser og forsyning, klimapoliti-

Rådsmøde nr. 3423 (konkurrenceevne) den 9. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 9/11-15

3/7



ske spørgsmål, global sammenlignelighed og stålsektoren som bi-

dragsyder til at nå klima- og ressourceeffektivitetsmål.

Innovation: Moderne anlæg i EU’s stålindustri er ifølge Kommis-

sionen tæt på grænserne for de nuværende teknologiers ydeevne

og vil komme til at kæmpe med at opnå yderligere nedbringelser

af CO2-emissionerne, hvis der ikke indføres banebrydende tekno-

logier.

Den sociale dimension: omstrukturering og kvalifikationsbehov

For at imødekomme omstrukturering og kvalifikationsbehov i for-

hold til stålindustrien i Europa peger Kommissionen, udover egne

tiltag, på tiltag fra medlemslandene og industrien.

b. Handelspolitik - antidumping i stålsektoren

Storbritannien gør opmærksom på, at den europæiske stålindustri udsæt-

tes for et stort pres som følge af især kinesisk og russisk prisdumping af

stål på det europæiske marked. Storbritannien anfører, at industrien trods

forsøg på at omstille sig har haft svært ved at håndtere presset, blandt

andet fordi det europæiske stålmarked er meget åbent, og fordi EU har

været langsomme om at indføre antidumping-told.

Det skal hertil bemærkes, at EU er en flittig bruger af antidumping-

instrumentet i sammenligning med flertallet af vores handelspartnere.

Endvidere er en relativt stor andel af EU’s antidumping-foranstaltninger

netop indført med henblik på at håndtere dumpet import af stålprodukter.

Især stål importeret fra Kina har været og vedbliver at være i fokus.

Nye antidumping-foranstaltninger på import af stålprodukter er typisk

indført på baggrund af klager fra den europæiske stålindustri. Ligeledes er

mange antidumping-foranstaltninger på stål blevet forlænget efter an-

modning fra industrien.

Det er korrekt, at EU ofte er længere tid om at indføre antidumping-told

end EU’s handelspartnere. Det skyldes blandt andet, at EU gennemfører

en bredere forudgående undersøgelse, end WTO-reglerne dikterer. Navn-

ligt har det betydning, at man i EU inddrager et bredere hensyn til de eu-

ropæiske erhvervsinteresser og anvender ekstra kriterier, der skal sikre, at

man ikke indfører unødvendigt høje toldsatser. Endvidere er beslutnings-

procedurerne i EU relativt komplekse, idet Kommissionen har ansvaret

for at gennemføre undersøgelserne, mens dens forslag skal til afstemning

blandt medlemsstaterne.

EU’s antidumping-undersøgelser gennemføres typisk over en periode på

15 måneder, hvor tolden ofte indføres efter 9 måneder. EU’s antidum-

ping-regler muliggør, at tolden kan indføres hurtigere, men ovenstående

Rådsmøde nr. 3423 (konkurrenceevne) den 9. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 9/11-15

4/7

procedure og det generelle hensyn til undersøgelsernes kvalitet vejer i

praksis tungere end hensynet til hurtig ageren.

c. Energi- og klimapolitik – revision af kvotehandelsdirektivet

EU’s energi- og klimapolitiske rammer har potentielt stor betydning for

omkostningseffektiviteten i de relativt energiintensive sektorer såsom

stålindustrien.

Kommissionen har den 15. juli 2015 fremlagt forslag til revision af kvote-

handelsdirektivet for perioden efter 2020. Forslaget medfører en ændring af

loftet over den samlede kvotemængde for at tilpasse direktivet til målsæt-

ningerne vedtaget af Det Europæiske Råd i oktober 2014 om interne driv-

husgasreduktioner i EU på mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990.

For at opfylde målet på 40 pct. omkostningseffektivt besluttede Det Euro-

pæiske Råd, at sektorerne, der er omfattet af kvotehandelsdirektivet, skal

reducere udledningerne med 43 pct. i 2030 i forhold til 2005. Forslaget

medfører desuden ændringer til fordelingen af den samlede kvotemængde

med oprettelsen af en moderniseringsfond (2 pct. af den samlede kvote-

mængde) og udvidelse af innovationsfonden (NER300) med 400 mio. kvo-

ter.

EU’s regler for tildeling af gratiskvoter til beskyttelse af industrien mod

udflytning af produktion fra EU (såkaldt CO2-lækage) ændres væsentligt.

Der indføres nye kriterier for beregning af hvilke sektorer, der vurderes som

værende i risiko for CO2-lækage.

Den Europæiske Sammenslutning af Stålkedelfabrikanter (EUROFER) er

meget kritiske overfor forslaget, idet man vurderer af de nye regler risikerer

at underminere konkurrenceevnen for selv de mest effektive producenter i

den europæiske stålindustri. En konsekvensanalyse udarbejdet for EURO-

FER af konsulenthuset Ecofys viser, at Kommissionens forslag vil medføre

31 mia. euro i direkte og indirekte omkostninger for stålindustrien i perioden

2021 til 2030. Omkring 50 pct. af de direkte og indirekte emissioner ville

ikke være omfattet af gratiskvoter eller økonomisk kompensation i 2030,

hvilket ifølge konsekvensanalysen udarbejdet for EUROFER forventes at

fjerne de fleste avancer i branchen. Det skal dog understreges, at det ikke

fremgår klart, hvilke forudsætninger, der er anvendt i konsekvensvurde-

ringen samt, hvorvidt der er taget tilstrækkeligt højde for Kommissionens

forslag, blandt andet i forhold til at modvirke en fremtidig korrektionsfak-

tor.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Rådsmøde nr. 3423 (konkurrenceevne) den 9. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 9/11-15

5/7

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen har i sig selv ingen

statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Udmøntning af initiativer på de områder,

som drøftelsen omhandler, vil kunne være forbundet med statsfinansielle,

samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konksekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Drøftelsen har i sig selv ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen skal ikke sendes i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger er ikke kendte.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er overordnet enig i, at europæisk industri har en central rolle

at spille i forhold til at skabe vækst og jobs i Europa og støtter målet om,

at fremme gode rammevilkår for den europæiske industri og fastholde

produktionsarbejdspladser i Europa.

Regeringen støtter en moderne og åben europæisk industripolitik, der

fokuserer på europæiske virksomheders adgang til globale værdikæder,

smart produktion samt bedre horisontale rammevilkår for europæisk indu-

stri, heriblandt små og mellemstore virksomheder.

For så vidt angår de handelspolitiske værktøjer er regeringen generelt

skeptiske overfor brugen af antidumping-told, som ofte begrænser hande-

Rådsmøde nr. 3423 (konkurrenceevne) den 9. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 9/11-15

6/7

len og pålægger europæiske importører og brugerindustrier ekstraomkost-

ninger. Disse omkostninger påvirker konkurrenceevnen negativt og med-

fører ofte øgede forbrugerpriser.

Regeringen har i overensstemmelse med disse synspunkter typisk stemt

imod indførelsen af antidumping-told på stålprodukter. Stålindustriens

problemer opfattes primært at være forårsaget af andre udfordringer end

dumping. Dansk erhvervsliv har generelt støttet den danske politik på

området.

Regeringen er skeptisk overfor en stramning af regler og praksis overfor

dumpet import, herunder i forhold til stål, hvor det nuværende beskyttel-

sesniveau anses at være tilstrækkeligt. Regeringen er i den sammenhæng

opmærksom på at import af stål kan være med til at sikre europæiske bru-

gere lavere priser og større udbud.

Regeringen er skeptisk overfor tiltag, der skal gøre EU i stand til at agere

hurtigere overfor dumping. Det skyldes, at regeringen lægger stor vægt på

at bevare kvaliteten i de forudgående undersøgelser, og især at det sikres,

at foranstaltninger aldrig indføres i modstrid med bredere erhvervsinteres-

ser eller ved anvendelse af unødvendigt høje toldsatser. Regeringen finder

det ikke realistisk, at disse hensyn kan opretholdes, såfremt undersøgel-

sesperioderne forkortes.

Regeringens er generelt tilfreds med den eksisterende EU-handlingsplan

for stålindustrien og ser ikke noget selvstændigt behov for en opdatering

eller revision af handlingsplanen. Det er regeringens holdning, at en even-

tuel opdatering eller revision af handlingsplanen bør sikre et fortsat fokus

på omstilling af industrien til fremstilling af mere innovative stålproduk-

ter og til en mere ressourceeffektiv sektor. I den forbindelse noteres det,

at regeringen støtter, at der sikres bedst mulige vilkår for forskning og

innovation i stålindustrien.

I forhold til den fremtidige ramme for EU’s klima- og energipolitik støtter

regeringen kvotehandelssystemet som det centrale instrument til EU’s

fælles regulering af drivhusgasudledningerne. Regeringen lægger vægt

på, at kvotehandelssystemet styrkes gennem strukturelle reformer. Rege-

ringen støtter desuden en smidig administration af kvotehandelssystemet

uden unødige administrative omkostninger, der bl.a. kan sikre, at admini-

strationen af Kvoteregistret er sikker og brugervenlig. Regeringen er ved

at undersøge Kommissionens forslag nærmere med henblik på at tage

stilling til forslaget.

Rådsmøde nr. 3423 (konkurrenceevne) den 9. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 9/11-15

7/7

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.