Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne
Offentligt
1654773_0001.png
EU-Rådet
PRESS
DA
PRESSEMEDDELELSE
788/15
9.11.2015
Rådet (konkurrenceevne) om den europæiske stålindustri
- formandskabets konklusioner
Rådet (konkurrenceevne) gjorde status over de betydelige udfordringer, som den europæiske stålindustri i øjeblikket står over
for.
EU's stålsektor lider under den globale overkapacitet i produktionen, som tvinger priserne ned og tilskynder konkurrerende
regioner til handelsforvridende adfærd. Høje energiomkostninger mindsker margenerne. Det fører til lukning af stålværker med
tusindvis af tabte arbejdspladser til følge.
Rådet blev enigt om situationens alvor og om, at der er behov for konkrete tiltag, som bidrager til at sikre en moderne
europæisk stålsektor, der er rentabel på lang sigt.
Rådet mente også, at disse tiltag bør indgå i en samlet strategi, som kan skabe konkurrencedygtige rammebetingelser for
industrien i EU som helhed, bl.a. gennem forudsigelige og konsekvente lovgivningsmæssige rammer samt
innovationsfremmende tiltag, da mange af de problemer, stålsektoren står over for, også rammer andre energiintensive
industrier.
Under hensyntagen til resultaterne af Rådets drøftelse mener formandskabet, at følgende konkrete foranstaltninger bør træffes
hurtigst muligt:
Intensivere eller indlede drøftelser med alle vigtige stålproducenter i forbindelse med Stålkomitéen (under OECD) og gennem
Kommissionens bilaterale dialoger om stål med ikke-EU-lande såsom Kina, Rusland, Hviderusland, Tyrkiet og Indien.
Udnytte alle EU's handelspolitiske instrumenter rettidigt og fuldt ud for at sikre lige vilkår globalt og tage fat på restriktioner i
ikke-EU-lande, især hvad angår stålsektoren.
Indtage en konstruktiv holdning, når det gælder moderniseringen af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, som
yderligere strømliner og fremskynder deres funktion, og øge deres gennemsigtighed, forudsigelighed, effektivitet og
håndhævelse.
Yderligere forbedre EU's stålindustris adgang til markeder uden for EU, bl.a. ved offentlige udbud, bilaterale og multilaterale
forhandlinger og gennemførelse.
Anvende investeringsplanen for Europa fuldt ud for at opgradere og modernisere stålsektoren ved hjælp af Det Europæiske
Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer.
Gøre bedst mulig brug af de muligheder, som de reviderede statsstøtteregler åbner for at støtte energiintensive industrier i
forbindelse med forskning, udvikling og innovation, uddannelse, miljø, beskæftigelse og ETS-omkostninger.
Forbedre konkurrenceevnen i de sektorer, der har størst risiko for kulstoflækage, bl.a. stålindustrien, ved som led i reformen af
EU's emissionshandelssystem (EU ETS) at overveje:
- en mere målrettet ordning for gratis tildeling af kvoter, f.eks. gennem en trinvis fremgangsmåde
- elementer til at mindske behovet for en tværsektoriel korrektionsfaktor ved afslutningen af fjerde fase af ETS, samtidig med at
der skabes de rette incitamenter for industriel innovation, og muligheden for at øge produktionsniveauerne øges i
overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i oktober 2014.
Støtte en hurtig gennemførelse af den europæiske energiunion for at sikre adgang til sikker og klimavenlig energi til
overkommelige priser.
Udnytte mulighederne i henhold til den kommende meddelelse om cirkulær økonomi fuldt ud.
Gøre bedst mulig brug af de tilgængelige EU-instrumenter og -finansieringsordninger som f.eks. Den Europæiske Fond for
Tilpasning til Globaliseringen og Den Europæiske Socialfond for at opkvalificere arbejdstagere og lette deres tilbagevenden til
arbejdsmarkedet i tilfælde af masseafskedigelser i en industrisektor, herunder stålindustrien.
Som opfølgning på denne ekstraordinære samling i Rådet (konkurrenceevne) har Rådet besluttet at indkalde til en særlig
interessentkonference på højt plan for arbejdsmarkedets parter for at gennemgå den aktuelle situation og overveje politiske
foranstaltninger i forbindelse med det igangværende arbejde i gruppen på højt plan vedrørende energiintensive industrier.
Gennemførelsen af den europæiske handlingsplan for stål fra 2013 bør vurderes i forbindelse med dette møde.
Rådsmøde nr. 3423 (konkurrenceevne) den 9. november 2015 - Bilag 1336810:
Press office - General Secretariat of the Council
Rue de la Loi 175 - B-1048 BRUSSELS - Tel.: +32 (0)2 281 6319
[email protected] - www.consilium.europa.eu/press