Rådsmøde nr. 3426 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 16.-17. november 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender) 16/11-15

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3426 - udenrigsanliggender Bilag 2
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EUK, sagsnr: 2015-28685

Den 5. november 2015

Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 16. november 2015

SAMLENOTAT

1. Syrien ........................................................................................................................................................ 2

2. Migration.................................................................................................................................................. 4

3. Fredsprocessen i Mellemøsten .............................................................................................................. 7

4. Østpartnerskabet .................................................................................................................................... 9

5. (Evt.) Libyen ......................................................................................................................................... 11

6. Partnerskabs- og samarbejdsaftale med Kasakhstan ....................................................................... 13

Rådsmøde nr. 3426 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 16.-17. november 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender) 16/11-15

1. Syrien

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Rådet (udenrigsanliggender) forventes den 16. november 2015 at drøfte situationen i Syrien og de seneste interna-

tionale bestræbelser på at fremme en politisk løsning på konflikten.

2. Baggrund

Konflikten i Syrien gik i marts 2015 ind i sit femte år, og det skønnes, at over 250.000 mennesker

har mistet livet, siden kamphandlingerne udbrød. Den militære situation er stadigvæk fastlåst.

Terrorgruppen ISIL opererer fortsat i både Irak og i Syrien, og gruppen kontrollerer væsentlige

dele af Syriens østlige og centrale områder. Rusland har siden ultimo september gennemført luft-

angreb, som har ramt oppositionsstyrker i Syrien og tillige forårsaget civile tab, mens de i mindre

omfang har været rettet mod ISIL.

Den humanitære situation i Syrien er fortsat dybt alvorlig. FN vurderer, at mere end halvdelen af

befolkningen er blevet fordrevet fra deres hjem. Store dele af landet er ikke tilgængeligt for inter-

nationale nødhjælpsorganisationer på grund af sikkerhedssituationen eller manglende tilladelser

fra det syriske regime eller ISIL.

Fredag den 30. oktober 2015 mødtes en større gruppe lande i Wien for at drøfte situationen i

Syrien og for at finde en løsning på konflikten. FN, USA, Oman, Rusland, Tyrkiet, Saudi Arabi-

en, EU, Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Egypten, de Forenede Arabiske Emirater (FAE),

Qatar, Jordan, Italien, Libanon, Irak og Iran deltog alle i mødet. På trods af fortsatte og betydeli-

ge forskelle i holdningen til centrale spørgsmål, herunder til spørgsmålet om Assads fremtid, blev

der bl.a. opnået enighed om, at man vil accelerere de diplomatiske bestræbelser på at få afsluttet

konflikten, sikre øget humanitær adgang samt arbejde for at undersøge mulighederne for at ind-

føre en våbenhvile, der skal oprettes parallelt med, at den politiske forhandlingsproces genopta-

ges. Det forventes, at et nyt møde vil finde sted inden for de næste to uger.

FN’s Særlige Udsending for Syrien, Staffan de Mistura, har udarbejdet en plan for at genoplive

det politiske spor med bl.a. dannelsen af fire arbejdsgrupper, som i øjeblikket er sat i bero grun-

det de russiske luftangreb og de diplomatiske drøftelser omkring situationen i Syrien.

Rådet (udenrigsanliggender) vedtog i oktober 2015 konklusioner om Syrien, hvor Rådet slog fast,

at EU fortsat vil arbejde for at standse konflikten i Syrien. Samtidig understregede Rådet behovet

for at accelerere det internationale samfunds bestræbelser på at styrke det politiske spor inden for

rammen af en FN-ledet proces. Det blev også slået fast af Rådet, at der ikke kan være varig fred i

Syrien under landets nuværende ledelse.

3. Formål og indhold

Rådet forventes at drøfte situationen i Syrien og bestræbelserne på at fremme en politisk løsning

på konflikten. Det er sandsynligt, at Rådet også vil drøfte de afledte humanitære konsekvenser af

Syrien-krisen.

Rådsmøde nr. 3426 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 16.-17. november 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender) 16/11-15

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen af Syrien forventes ikke i sig selv at have konsekvenser for statsfinanserne, erhvervsli-

vet, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget stilling til eventu-

elle konsekvenser, såfremt der på et senere tidspunkt måtte blive vedtaget konkrete tiltag.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være fortsat enighed blandt medlemslandene om behovet for at styrke indsatsen

for at fremme en politisk løsning på konflikten i Syrien. Dertil forventes fortsat opbakning til at

afhjælpe de humanitære konsekvenser af konflikten, hvor EU og medlemslandene siden konflik-

tens start har bidraget med mere end 4 milliarder euro til ofrene for konflikten.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen bakker op om de internationale bestræbelser på at finde en politisk løsning på kon-

flikten i Syrien og støtter i den forbindelse FN’s særlige udsending for Syrien, Staffan de Mistura.

EU’s aktive bidrag til disse bestræbelser hilses velkommen. Fra dansk side ser man gerne en cen-

tral EU-rolle i forhold til at påvirke vigtige lande i regionen. Regeringen støtter en fremtræden

rolle for EU i arbejdet med at afhjælpe den alvorlige humanitære krise.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Syrien har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering som en del af en gene-

rel drøftelse af Syrien den 9. oktober 2015.

Rådsmøde nr. 3426 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 16.-17. november 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender) 16/11-15

2. Migration

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet (udenrigsanliggender) forventes der gjort status på de eksterne elementer i håndteringen af migrati-

onsudfordringen, særligt en opfølgning på Valletta-topmødet, der bliver afholdt den 11.-12. november og Vestbal-

kan konferencen, der blev afholdt den 8. oktober.

2. Baggrund

Migration står forsat højt på den europæiske dagsorden, og ventes at blive ved med det i den

kommende tid.

På mødet i Det Europæiske Råd den 15. oktober blev der arbejdet videre med elementerne i den

handlingsplan, som stats- og regeringscheferne blev enige om på det uformelle møde i Det Eu-

ropæiske Råd den 23. september. Udmøntningen af handlingsplanen er godt i gang, og vil blive

fulgt tæt.

Handlingsplanen af den 23. september indeholder både umiddelbare prioriteter samt mere lang-

sigtede løsninger. Det drejer sig blandt andet om ekstra finansiel støtte til bl.a. UNHCR og WFP

på mindst 1 mia. euro, ekstra bistand til Libanon, Jordan og Tyrkiet, styrket samarbejde med

Tyrkiet og landene på Det Vestlige Balkan, støtte til en EU trust fond for stabilisering og imøde-

gåelse af grundlæggende årsager til migration i Afrika, styrket kontrol med de eksterne grænser

gennem øget støtte til FRONTEX, EASO og Europol samt øget bistand til frontlinjestater i for-

hold til etablering af registreringscentre ”hotspots”.

På mødet i Det Europæiske Råd den 15. oktober hilste stats- og regeringscheferne en fælles

handlingsplan med Tyrkiet, om samarbejdet mellem EU og Tyrkiet i migrationsspørgsmål, vel-

kommen. De enkelte elementer af handlingsplanen skal nu udmøntes, hvilket vil skulle ske i den

kommende tid.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (udenrigsanliggender) forventes der gjort status på de eksterne elementer i håndte-

ringen af migrationsudfordringen, særligt en opfølgning på Valletta-topmødet, der bliver afholdt

den 11.-12. november og Vestbalkan konferencen, der blev afholdt den 8. oktober.

Opfølgning på højniveau konferencen om Østlige Middelhav/Vestbalkan ruten

Den 8. oktober blev der afholdt fælles møde i Luxembourg, hvor medlemslandenes udenrigs- og

indenrigsministre (med ansvar for migration), landene på Vestbalkan, Tyrkiet, Jordan, Libanon,

Norge, Island, Schweiz, Liechtenstein, samt relevante internationale organisationer og FN-

aktører var inviteret. Der blev vedtaget en erklæring om initiativer inden for følgende områder: 1)

støtte til første asyl lande (Tyrkiet, Jorden og Libanon), 2) støtte til de mest berørte transitlande,

3) samarbejde vedr. bekæmpelse af organiseret kriminalitet vedr. menneskesmugling og menne-

skehandel, 4) adressering af de grundlæggende årsager til tvungen migration, og 5) samarbejde

Rådsmøde nr. 3426 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 16.-17. november 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender) 16/11-15

med oprindelseslandene fsva. irregulære migranter. Desuden blev der den 25. oktober afholdt et

møde med deltagelse af regeringscheferne fra de otte mest berørte EU-lande på ruten samt Al-

banien, Serbien og Makedonien. Det primære resultat af dette møde var enighed om at styrke

informationsudvekslingen om migrationsstrømmene og en styrkelse af de mest belastede græn-

seovergange.

Valletta topmødet den 11.-12. november 2015

På Valletta-topmødet den 11.-12. november 2015 mødes bl.a. EU-medlemsstaterne og EU–

institutioner, de afrikanske partnerlande i Khartoum-processen (lande langs den østafrikanske

migrationsrute) og Rabat-processen (lande langs den vestafrikanske migrationsrute), Den Afri-

kanske Unions Kommission, ECOWAS, IGAD, SADC, ECCAS samt FN-aktører. Formålet

med mødet er at styrke samarbejdet mellem EU og de afrikanske lande om håndteringen af mi-

grationsudfordringen, herunder at sikre konkrete resultater, der går længere end en politisk erklæ-

ring.

Valletta-topmødet skal resultere i en politisk erklæring samt en handlingsplan indeholdende initi-

ativer inden for følgende områder: 1) Adressering af de grundlæggende årsager til migration, 2)

samarbejde med tredjelande om lovlig migration og mobilitet, 3) international beskyttelse og asyl,

4) forebyggelse og bekæmpelse af menneskesmugling og menneskehandel, samt 5) øget fokus på

hjemsendelses- og tilbagetagelsesaftaler.

Etablering og finansiering af en EU trust fond for stabilisering og imødegåelse af grundlæggende årsager til migra-

tion i Afrika

Kommissionen har fremlagt forslag om at etablere en trustfond, der ventes at blive lanceret på

Valletta-topmødet. Den samlede finansiering fra EU’s forskellige programmer vil beløbe sig til

1,8 mia. euro, hvortil kommer nationale bidrag. Fondens geografiske fokus er Sahel-regionen,

Tchad-søen samt Afrikas Horn og Nordafrika. Fonden vil adressere alle aspekter af stabilisering

og grundlæggende årsager til irregulær migration og tvungen fordrivelse, bl.a. ved at fremme

modstandsdygtighed, økonomiske og lige muligheder, sikkerhed og udvikling.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelserne af migration på Rådet (udenrigsanliggender) den 16. november skal ses i lyset af den

igangværende migrationskrise og de tiltag, der igangsættes som reaktion herpå. Migrationsindsat-

sen medfører generelt statsfinansielle konsekvenser samt konsekvenser for EU’s budget. ”Emer-

gency Trust Fund” for Afrika finansieres af ca. 1,4 mia. euro fra den europæiske udviklingsfond

(EUF), samt 405 mio. kr. fra EU’s budget. Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget sva-

rende til en finansieringsandel på ca. 60 mio. kr. fsva. EU-budgettets finansiering af trustfonden.

Hertil kommer et nationalt bidrag til trustfonden fra Danmark.

Rådsmøde nr. 3426 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 16.-17. november 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender) 16/11-15

Drøftelsen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser

for samfundsøkonomien, erhvervslivet, udviklingslandene, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdning

Andre landes holdninger kendes ikke på nuværende tidspunkt. Det er forventningen, at der

blandt medlemslandene vil være bred opbakning til at sikre en løbende opfølgning i forhold til

udkommet af bl.a. Valletta-topmødet, samt EU’s initiativer i forhold til migration.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at der er behov for en omfattende indsats for at håndtere de store udfordrin-

ger, som Europa står over for i relation til migration. Der må trækkes på alle de instrumenter,

EU har til rådighed. Der er tale om et problem for hele Europa, derfor er der også brug for eu-

ropæiske løsninger.

Fra dansk side ses Valletta-topmødet som en væsentlig mulighed for at styrke samarbejdet og

dialogen mellem EU og de afrikanske lande om de fælles migrationsudfordringer. Det er vigtigt,

at der kommer konkrete resultater ud af topmødet, særligt vedr. tilbagetagelse. Alle redskaber bør

tages i brug, herunder udenrigspolitiske instrumenter som konflikthåndtering og stabiliserings-

indsatser, udviklingssamarbejde, humanitære indsatser og handelspolitiske tiltag. Identificering af

en række ”priority initiatives” (gennemføres i 2016), vil kunne demonstrere begge parters forplig-

telse til handling.

Danmark finder, at topmødet bør fokusere på to spørgsmål: 1) Hvordan kan EU hjælpe de afri-

kanske lande med at sikre stabilitet og udvikling og undgå, at deres unge og ressourcestærke bor-

gere emigrerer? 2) Hvordan kan de afrikanske lande til gengæld hjælpe EU med at tage imod de

statsborgere, som EU's medlemslande sender tilbage (tilbagetagelsesaftaler) og forhindre at andre

tager afsted?

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at oprette en EU trustfond for stabilisering og

imødegåelse af grundlæggende årsager til migration i og fra Afrika og ønsker at bidrage økono-

misk til fonden. Regeringen lægger vægt på, at midlerne fra EU’s budget så vidt muligt findes via

omprioriteringer.

Der vil fra dansk side være fokus på at sikre en tæt og løbende opfølgning på udkommet af Val-

letta-topmødet, samt EU’s initiativer i forhold til migration.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Migration har senest været forelagt i forbindelse med rådsmøder (udenrigsanliggender) på møder

i Europaudvalget den 9. oktober, den 21. april 2015, 12. maj 2015 og 22. maj 2015. Derudover

har migration været forelagt skriftligt den 20. april 2015 ifb. med rådsmødet (udenrigsanliggen-

der) den 20. april 2015.

Rådsmøde nr. 3426 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 16.-17. november 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender) 16/11-15

3. Fredsprocessen i Mellemøsten

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet (udenrigsanliggender) ventes den 16. november 2015 at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af udvik-

lingen, herunder den seneste tids voldsomme uro, der har resulteret i en række dødsfald blandt palæstinensere og

israelere. Der ventes ikke vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

Der har i oktober 2015 fundet en alvorlig optrapning sted af den farlige udvikling i Østjerusalem

og på resten af Vestbredden, som begyndte denne sommer. Ifølge oplysninger fra FN er mindst

58 palæstinensere og 11 israelere i oktober omkommet som resultat af begivenhederne, mens

betydeligt flere er registreret som sårede. Udviklingen har sit umiddelbare udspring i spørgsmålet

om fortsat status quo vedrørende Tempelbjerget/Haram al-Sharif, der for både muslimer og jø-

der er et helligt sted. Fra palæstinensisk - og muslimske landes - side har man sået tvivl om den

israelske regerings vilje til at fastholde status quo, der bl.a. indebærer, at kun muslimer har adgang

til at bede på stedet, mens der er adgang for andre, herunder jøder, til at besøge stedet.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har fastholdt, at der ikke vil ske ændringer i status

quo. Senest har Netanyahu bekræftet dette i forbindelse med en aftale den 24. oktober d.å. mel-

lem den israelske regering og Jordans kong Abdullah, der har en særlig opsynsrolle i forhold til

Tempelbjerget/Haram al-Sharif. Som følge af aftalen, som blev formidlet af USA’s udenrigsmi-

nister, John Kerry, og som fortsat skal konkretiseres, vil der blive opsat døgnovervågning med

video af Tempelbjerget/Haram al-Sharif som led i at sikre, at ingen forstyrrer den hellige fred på

stedet i strid med reglerne. Kong Abdullah har budt premierminister Netanyahus tilkendegivelse

om fortsat status quo velkommen samtidig med, at han betinger sig en konkret gennemførelse af

status quo.

I den kommende tid vil fokus være på at standse volden. Det er håbet, at aftalen mellem Israel

og Jordan vil være et første skridt i den retning. Samtidig står det klart, at politiske erklæringer

ikke er et tilstrækkeligt grundlag for umiddelbare forbedringer af den konfliktfyldte situation.

Aftalen mellem Israel og Jordan må følges op af væsentlige tiltag, lige som alle konfliktens parter

må udvise tydelig beredvillighed til at nedtone den aktuelle konflikt, herunder ved at udtale sig på

en måde, der ikke er konfliktfremmende.

EU’s Høje Repræsentant, Federica Mogherini, vil fortsat arbejde tæt sammen med USA, Rusland

og FN i Mellemøstkvartetten. Målet er i første række at standse den umiddelbare konfliktfyldte

udvikling. Dernæst er målet at få genstartet en troværdig politisk proces.

EU støtter det palæstinensiske folks ret til selvbestemmelse, herunder oprettelsen af en uaf-

hængig, demokratisk, sammenhængende, suveræn og levedygtig palæstinensisk stat side om side i

fred og sikkerhed med Israel og gensidig anerkendelse. EU anser de israelske bosættelser i de

besatte områder, herunder Østjerusalem, for at være i strid med folkeretten og betragter dem

Rådsmøde nr. 3426 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 16.-17. november 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender) 16/11-15

som en stor hindring for fred. EU støtter en forhandlet løsning med Jerusalem som hovedstad

for to stater, hvis grænser har udgangspunkt i den territoriale opdeling før 1967-krigen med aftalt

landbytte mellem Israel og Palæstina. EU lægger vægt på, at Israel medvirker til en forbedring af

den vanskelige økonomiske situation i de palæstinensiske områder, bl.a. gennem fri bevægelighed

for personer og varer mellem selvstyreområderne, herunder Gaza, og mellem disse og omverde-

nen.

3. Formål og indhold

Rådet ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af den seneste udvikling, herunder

hvordan EU sammen med USA bedst kan støtte fredsprocessen fremadrettet. Desuden ventes

EU’s Høje Repræsentant at orientere om sine bilaterale kontakter til premiereminister Netanyahu

og præsident Abbas samt om Kvartetmødet ultimo oktober.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen forventes ikke i sig selv at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget stilling til eventuelle kon-

sekvenser, såfremt der på et senere tidspunkt måtte blive vedtaget konkrete tiltag.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om en fortsat aktiv og bredspektret EU-

indsats i samarbejde med internationale og regionale aktører med det hovedsigte at støtte freds-

forhandlinger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en aktiv rolle for EU i samarbejde med relevante internationale partnere, her-

under i særdeleshed USA. Målet med EU’s bestræbelser er overordnet at understøtte mulighe-

derne for en snarlig genoptagelse af fredsforhandlingerne med henblik på realiseringen af en to-

statsløsning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet den 20. juli 2015

til orientering.

Rådsmøde nr. 3426 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 16.-17. november 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender) 16/11-15

4. Østpartnerskabet

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

HR/VP Mogherini aflægger besøg i Ukraine og Georgien op til rådsmødet (udenrigsanliggender) den 16. novem-

ber 2015 og forventes at redegøre for sine indtryk herfra. I forhold til Ukraine vil fokus formentlig især være på de

aktuelle udfordringer, der udspringer af konflikten i det østlige Ukraine. Drøftelsen om Georgien ventes langt

overvejende at afspejle den positive udvikling i landet.

2. Baggrund

HR/VP Mogherini aflægger den 9. – 10. november besøg i 2 af landene under EU’s østlige part-

nerskab: Ukraine og Georgien - og forventes at redegøre for sine indtryk på rådmødet. Et plan-

lagt besøg til Moldova er udskudt pga. regeringens afgang der.

EU udgør en attraktiv partner og et positivt referencepunkt i østpartnerlandene. Ukraine, og Ge-

orgien har begge indgået ambitiøse associerings- og omfattende frihandelsaftaler med EU – de

såkaldte AA/DCFTA. Udfordringen nu består i gennemførelsen heraf, hvilket bl.a. indebærer

omfattende reformer. EU har erklæret sig parat til at bistå landene i forbindelse med gennemfø-

relsen af aftalerne.

I forhold til Ukraine ventes drøftelsen på rådsmødet (udenrigsanliggender) den 16. november

2015 at fokusere på de aktuelle reformer og udfordringer, der udspringer af konflikten i det østli-

ge Ukraine, også i lyset af udenrigsministermødet i Normandiet-formatet (Ukraine, Rusland,

Tyskland og Frankrig) i Berlin den 6. november 2015. Våbenhvilens efterlevelse siden begyndel-

sen af september giver grund til behersket optimisme, men der er fortsat lang vej, før Minsk-

aftalen er implementeret. Ukraines AA/DCFTA forventes at være i fuld kraft, også med han-

delsafsnittet, den 1. januar 2016.

I Georgien er der politisk og økonomisk relativt roligt, og landet har gjort betydelige fremskridt i

gennemførelsen af AA/DCFTA’en. Dog er det politisk klima allerede nu tilspidset forud for par-

lamentsvalget i efteråret 2016.

3. Formål og indhold

Der ventes en orienterende drøftelse om udviklingen i EU’s østlige Partnerskab med særligt fo-

kus på Ukraine og Georgien i opfølgning på HR/VP Mogherinis besøg i landene.

Drøftelsen leder op til Kommissionens offentliggørelse af reviewet af den Europæiske Nabo-

skabspolitik den 18. november samt til forberedelsen af rådsmødet (udenrigsanliggender) og Det

Europæiske Råd i december, hvor implementeringen af Minsk-aftalen og sanktionerne mod Rus-

land ventes på dagsordenen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Rådsmøde nr. 3426 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 16.-17. november 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender) 16/11-15

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser

for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Et

stærkt samarbejde med landene under EU’s østlige partnerskab forventes på sigt at have en posi-

tiv indvirkning på stabilitet i det europæiske nærområde samt øgede markedsmuligheder for dan-

ske virksomheder gennem forbedrede rammevilkår i partnerlandene og implementering af de

ambitiøse associerings- og omfattende frihandelsaftaler med EU.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes bred enighed om at fortsætte EU’s engagement i forhold til landene i det Østlige

Partnerskab.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side støtter man EU’s østlige partnerskab, som bidrager til stabilitet, sikkerhed og ud-

vikling i EU’s naboområde mod øst.

I forhold til Ukraine finder regeringen at EU må opretholde presset på Rusland og fortsat støtte

op om den ukrainske regerings reformdagsorden.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3426 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 16.-17. november 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender) 16/11-15

5. (Evt.) Libyen

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Det forventes, at Rådet (udenrigsanliggender) den 16. november 2015 vil drøfte den seneste udvikling i Libyen,

herunder særligt status for FN’s bestræbelser på at sikre en endelig politisk aftale mellem parterne og etableringen

af en national libysk samlingsregering. Desuden forventes en drøftelse af EU’s fremadrettede engagement i Libyen.

2. Baggrund

Et langstrakt og kompliceret forhandlingsforløb mellem parterne i Libyen-konflikten, først og

fremmest det internationalt anerkendte parlament i Tobruk (House of Representatives) og det

islamistisk prægede parlament i Tripoli (General National Congress), kulminerede den 8. oktober

2015, da FN-generalsekretærens særlige repræsentant for Libyen, Bernardino León, præsenterede

parterne for en endelig aftaletekst, herunder navnene til topposterne i en national libysk sam-

lingsregering. De nominerede til de seks topposter i samlingsregeringen, det såkaldte ”Presidenti-

al Council”, repræsenterer Libyens tre nøgleregioner Øst (Tobruk), Vest (Tripoli) og Syd og be-

står af en premierminister, tre vicepremierministre samt to yderligere ministre. León havde opnå-

et enighed blandt parternes forhandlingsdelegationer om aftaleteksten og navnene til topposter-

ne, men aftaleteksten kræver begge parlamenters endelige godkendelse.

Det internationale samfund, herunder EU, har budt Leóns udmelding velkommen og kraftigt

opfordret parterne til hurtigt at godkende aftalen med henblik på snarlig dannelse af en national

samlingsregering og stabilisering af landet. Voldelige ekstremistiske grupper og terrorgrupper

såsom ISIL har styrket deres tilstedeværelse i særligt den østlige del af landet. Det øgede sikker-

hedsvakuum skaber ligeledes gode betingelser for menneskesmuglere, der benytter Libyen som

transitland. Hverken Tobruk- eller Tripoli-parlamentet har endnu stemt om aftalen, og medlem-

mer fra begge sider har kritiseret aftalens indhold samt forhandlingsprocessen. Særligt teksten

om kompositionen af samlingsregeringens Presidential Council har været genstand for kritik fra

Tobruk. Leóns bestræbelser på at sikre en endelig politisk aftale fortsætter således.

FN’s Sikkerhedsråd godkendte den 30. oktober 2015 udpegelsen af den tyske topdiplomat Mar-

tin Kobler som Leóns efterfølger til posten som særlig repræsentant for Libyen. Det er dog fra

FN’s side endnu ikke meldt ud, hvornår Kobler vil overtage rollen fra León.

EU og Danmark har fra starten aktivt støttet op om FN’s bestræbelser på at opnå en politisk

løsning på konflikten. EU’s udenrigsrepræsentant Mogherini har ved flere lejligheder understre-

get, at EU står klar til at hjælpe en kommende libysk samlingsregering med politisk og finansiel

støtte i form af en pakke på 100 mio. euro. Det er forventningen, at EU-støtten bl.a. vil gå til

områder som sikkerhedssektorreform, lokal regeringsførelse, sundhed, migration og grænsesik-

kerhed. Områderne vil blive defineret i samarbejde med de libyske myndigheder.

Rådsmøde nr. 3426 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 16.-17. november 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender) 16/11-15

Danmark har siden 2011 gennem Freds- og Stabiliseringsfonden og Det Arabiske Initiativ søgt at

bidrage til stabilitet og demokratisering i Libyen, men i lyset af den forværrede sikkerhedssituati-

on er størstedelen af projekterne sat i bero.

3. Formål og indhold

Det forventes, at Rådet vil drøfte den seneste udvikling i Libyen samt status for FN’s bestræbel-

ser på at sikre en endelig politisk aftale mellem konfliktens parter og etableringen af en national

samlingsregering. Desuden forventes en drøftelse af EU’s fremadrettede engagement i Libyen og

hvordan EU bedst kan støtte en kommende libysk samlingsregering.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen af Libyen forventes ikke i sig selv at have konsekvenser for statsfinanserne, sam-

fundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget stilling til

eventuelle konsekvenser, såfremt der på et senere tidspunkt måtte blive vedtaget konkrete tiltag.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes fuld opbakning blandt medlemslandene til FN’s fortsatte bestræbelser på at sikre

en endelig politisk aftale mellem de libyske parter og dannelsen af en national samlingsregering.

Der forventes ligeledes enighed om behovet for EU-støtte til en samlingsregering i Libyen med

sigte på at bidrage til fred og stabilitet i landet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter FN’s bestræbelser på at opnå en endelig politisk aftale mellem de libyske par-

ter og opfordrer parterne til snarest muligt at godkende aftalen som et vigtigt skridt mod at gen-

oprette fred og stabilitet i Libyen og etablere en national samlingsregering. Regeringen bakker

desuden op om et stærkt EU-engagement i Libyen, herunder i form af støtte til en samlingsrege-

ring, i samarbejde med relevante internationale og regionale partnere.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 15. oktober 2015 til ori-

entering.

Rådsmøde nr. 3426 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 16.-17. november 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender) 16/11-15

6. Partnerskabs- og samarbejdsaftale med Kasakhstan

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Den 23. maj 2011 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med republikken Kasakhstan

om en udvidet partnerskabs- og samarbejdsaftale som erstatning for den eksisterende aftale fra 1999. Forhandlin-

gerne blev siden afsluttet og aftalen blev paraferet den 20. januar 2015. Den 26. oktober 2015 godkendtes en

rådsafgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af aftalen. I forbindelse med udenrigsrådsmødet den 16.

november 2015 forventes denne aftale underskrevet. Aftalen har til formål at styrke samarbejdet mellem medlems-

landene og Kasakhstan yderligere. Aftalen bekræfter, at respekt for demokratiske principper, menneskerettigheder

og retsstatsprincipper danner grundlag for begge partres nationale og internationale politikker. Med aftalen be-

kræfter parterne endvidere deres tilslutning til principperne om fri markedsøkonomi samt fremme af bæredygtig

udvikling og økonomisk vækst.

2. Baggrund

Den 23. maj 2011 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med republik-

ken Kasakhstan om en udvidet partnerskabs- og samarbejdsaftale. Den nye aftale skulle i givet

fald erstatte det hidtidige grundlag for EU's samarbejde med Kasakhstan, nemlig den partner-

skabs- og samarbejdsaftale, som trådte i kraft den 1. juli 1999. Forud for beslutningen herom

havde EU tilbage i november 2009 på et samarbejdsrådsmøde med Kasakhstan bekræftet, at

partnerskabet på baggrund af Kasakhstans øgede politiske og økonomiske betydning havde ud-

viklet sig væsentligt.

Forhandlingerne om aftalen blev afsluttet og aftalen blev paraferet den 20. januar 2015. Det ven-

tes, at aftalen underskrives i forbindelse med udenrigsrådsmødet den 16. november 2015.

3. Formål og indhold

Formålet med den nye aftale er at styrke partnerskabet og samarbejde mellem EU, medlemslan-

dene og Kasakhstan inden for rammerne af deres respektive kompetencer, baseret på deres fælles

interesser og uddybningen af deres forbindelser på alle aftalens anvendelsesområder. Dette sam-

arbejde er en proces parterne imellem, der bidrager til fred og stabilitet på internationalt og regi-

onalt plan og til økonomisk udvikling, og som bygger på principper, som parterne også bekræfter

via deres internationale forpligtelser, navnlig i FN og OSCE.

Aftalen bekræfter, at respekt for de demokratiske principper og menneskerettighederne som ned-

fældet i verdenserklæringen om menneskerettighederne, Helsingforsslutakten og Parischarteret

for et nyt Europa samt andre relevante internationale menneskerettighedsinstrumenter og re-

spekten for retsstatsprincippet danner grundlaget for begge parters nationale og internationale

politikker og udgør et væsentligt element i denne aftale. Med aftalen bekræfter parterne endvide-

re deres tilslutning til principperne om fri markedsøkonomi samt fremme af bæredygtig udvikling

og økonomisk vækst. Gennemførelsen af denne aftale baseres på principperne om dialog, gensi-

dig tillid og respekt, ligeværdigt partnerskab, gensidige fordele og fuld respekt for de principper

og værdier, der er nedfældet i De Forenede Nationers pagt.

Rådsmøde nr. 3426 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 16.-17. november 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender) 16/11-15

Med aftalen ønsker parterne at intensivere samarbejde om udenrigs- og sikkerhedspolitik, herun-

der navnligt spørgsmål om konfliktforebyggelse og krisestyring, regional stabilitet, ikke-

spredning, nedrustning og våbenkontrol, nuklear sikkerhed samt eksportkontrol med våben og

med varer med dobbelt anvendelse op. Aftalen angiver ligeledes, hvorledes man agter at forebyg-

ge og bekæmpe terrorisme i fuld overensstemmelse med retsstatsprincippet, folkeretten, de in-

ternationale menneskerettighedsstandarder, den humanitære ret og relevante afgørelser fra FN,

herunder FN's globale terrorbekæmpelsesstrategi.

Med aftalen bekræfter parterne, at de i deres forbindelser vil efterleve de rettigheder og forplig-

telser, der fremgår af WTO-aftalen om tekniske handelshindringer. Det bekræftes endvidere, at

man i samhandlen vil søge at fremme handel med og investeringer i miljørigtige varer og tjene-

steydelser, klimavenlige produkter og teknologier; anvendelse af garantiordninger for bæredyg-

tighed, herunder fair og etisk handel eller miljø-mærkning samt virksomheders sociale ansvar.

Endelig åbner aftalen for bedre vilkår for handel med råstoffer og energi.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet tiltrådte den 22. november 2012 en resolution vedr. forhandling af en ny

partnerskabs- og samarbejdsaftale med Kasakhstan. Den 26. oktober 2015 godkendtes en rådsaf-

gørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af en udvidet samarbejds- og partnerskabsaf-

tale. I forbindelse med udenrigsrådsmødet den 16. november 2015 forventes denne aftale under-

skrevet. Europaparlamentet skal godkende aftalen inden Rådets efterfølgende egentlige indgåelse.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Forslaget berører ikke dansk ret. Aftalen skal ratificeres af de enkelte medlemslande.

7. Konsekvenser

På kort sigt forventes aftalen ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller kon-

sekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

På længere sigt forventes et voksende samarbejde med Kasakhstan at kunne medføre øgede

markedsmuligheder for danske virksomheder gennem forbedrede rammevilkår i landet. Samtidig

er det vurderingen, at et voksende samarbejde mellem EU landene generelt og Kasakhstan vil

kunne bidrage til en styrkelse af Kasakhstans efterlevelse af retsstatsprincipper og dermed posi-

tivt bidrage til landets demokratiske udvikling.

8. Høring

Aftaleteksten har været sendt i høring til danske ressortministerier.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at EU’s øvrige medlemslande underskriver den genforhandlede partnerskabs- og

samarbejdsaftale med Kasakhstan.

10. Regeringens generelle holdning

Rådsmøde nr. 3426 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 16.-17. november 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender) 16/11-15

I forhandlingsmandatet anlagde regeringen den holdning, at det i lyset af de udbyggede relationer

mellem EU og Kasakhstan var ønskeligt at indgå en ny aftale som afløser for den eksisterende

partnerskabs- og samarbejdsaftale. Målet var endvidere, at en ny aftale skulle have øget fokus på

demokrati og retsstatsprincipper, respekt for menneskerettigheder og de grundlæggende friheds-

principper som fælles værdier, hvilket gav mulighed for at udbygge og forbedre rammebetingel-

serne for samhandel afstemt efter om Kasakhstan er medlem af eller står udenfor WTO ved afta-

lens indgåelse. Kasakhstan tiltrådte i juli 2015 WTO.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen blev forelagt Folketinges Europaudvalg til orientering den 13. maj 2011.