Rådsmøde nr. 3429 (transport, telekommunikation og energi) den 26. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3429 - transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt

S AM L E NO T AT

Den 9. november 2015

Rådsmøde (energi) den 26. november 2015

Dagsorden

Side

Forvaltningssystem for Energiunionen og statusrapport om Energiunionen

- Vedtagelse af rådskonklusioner

- Information fra Kommissionen

Kommissionens meddelelser om elmarkedsdesign og detailmarked

- Politisk drøftelse

Rådsmøde nr. 3429 (transport, telekommunikation og energi) den 26. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energidelen

1. Forvaltningssystem for Energiunionen og statusrapport om Energiunionen

KOM-nummer foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

På energirådsmødet den 26. november 2015 er der lagt op til en vedtagelse af rådskonklusioner

om et forvaltningssystem for Energiunionen. Kommissionen forventes desuden at informere om

sin statusrapport om Energiunionen. Statusrapporten forventes offentliggjort den 18. november

2015.

Formandskabets udkast til rådskonklusioner redegør bl.a. for principperne for et forvaltningssy-

stem for Energiunionen samt de centrale elementer heri, herunder udarbejdelse af nationale

planer og fremskridtsrapporter. Forvaltningssystemet skal bygge på de eksisterende byggesten

i klima- og energipolitikken og skal bidrage til opfyldelsen af EU’s klima - og energipolitiske mål

inden for Energiunionens fem dimensioner, herunder de vedtagne mål for 2030. Forvaltningssy-

stemet skal samle planlægnings- og rapporteringsforpligtelser inden for klima- og energiområ-

det, bl.a. for at skabe et samlet overblik over Energiunionens fremdrift og med henblik på at let-

te de administrative byrder for medlemsstaterne.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 25. februar en meddelelse om en rammes trategi for en mod-

standsdygtig Energiunion med en fremadskuende klimapolitik, KOM(2015) 80. Strategien blev

tiltrådt af Det Europæiske Råd i marts 2015. Næstformand for Kommissionen Maros Sefcovic

forventes den 18. november at fremlægge den første statusrapport for Energiunionen.

Fsva. det kommende forvaltningssystem blev der på mødet i Det Europæiske Råd i oktober

2014 opnået enighed om, at der skal udvikles et forvaltningssystem , som skal bidrage til at sik-

re, at EU når sine energipolitiske mål med den nødvendige fleksibilitet for medlems staterne. Af

aftalen fremgik desuden, at forvaltningssystemet skal være pålideligt og gennemsigtigt og uden

unødige administrative byrder.

I Kommissionens strategi for en Energiunion fremhæves det, at Energiunionen har brug for en

integreret forvaltnings- og overvågningsproces til at bidrage til opfyldelse af Energiunionens fem

dimensioner og mål. Forvaltningssystemets formål er bl.a.:



at sikre gennemførelse af det indre energimarked samt opnåelse af målene for EU’s klima - og

energiramme for 2030 særligt vedrørende vedvarende energi, energieffektivitet, sektorerne

uden for kvotehandelssystemet og for sammenkoblinger,



at uddybe samarbejdet mellem medlemsstaterne, herunder på regionalt niveau, og med

Kommissionen, og



at ensrette de eksisterende planlægnings- og rapporteringskrav med henblik på at undgå

unødige administrative byrder.

Som opfølgning på Kommissionens meddelelse blev det på mødet i Det Europæiske Råd i

marts 2015 vedtaget, at EU-institutionerne og medlemsstaterne vil arbejde videre med at op-

bygge en europæisk Energiunion og herunder udvikle et pålideligt og gennemsigtigt forv alt-

ningssystem, og at Rådet vil aflægge rapport til Det Europæiske Råd om dette inden december

2015.

Side 2

Rådsmøde nr. 3429 (transport, telekommunikation og energi) den 26. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energidelen

På energirådsmødet i juni 2015 vedtog Rådet konklusioner om Energiunionen, hvori Kommissi-

onen bl.a. blev opfordret til snarest at præsentere initiativer til udvikling af et forvaltningssystem

med henblik på rapportering til Det Europæiske Råd i december 2015.

Det luxembourgske formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner om forvaltnings-

systemet. Rådskonklusionerne er en del af processen for udvikling af et forvaltningssystem for

en europæisk energiunion.

3. Formål og indhold

Rådskonklusioner

Udkastet til rådskonklusioner fokuserer på en række principper for udviklingen af forvaltnings-

systemet.

Det fremgår af konklusionerne, at forvaltningssys temet skal bygge på de eksisterende bygge-

sten i klima- og energipolitikken, herunder de vedtagne mål for 2030. Det skal inkludere eksiste-

rende planlægnings- og rapporteringsforpligtelser og bidrage til monitorering af EU’s opfyldelse

af de klima- og energipolitiske mål inden for Energiunionens fem dimensioner. Rapporterings-

forpligtelserne skal samle de eksisterende og fremtidige rapporteringer inden for klima og ener-

gi med henblik på at lette de administrative byrder samtidig med, at kvaliteten i rapporteri ngerne

bevares.

Forvaltningssystemet skal tage højde for de forskellige typer af klima - og energipolitiske mål

(bindende på nationalt niveau, bindende på EU-niveau eller vejledende) samt af de specifikke

mål og mere generelle målsætninger i Energiunionens fem dimensioner. Forvaltningssystemet

skal være fleksibelt i forhold til, at medlemsstaterne kan vælge tiltag baseret på nationale for-

hold, det skal skabe langsigtet stabilitet og forudsigelighed for investorer, og det skal vægte

Energiunionens fem dimensioner lige.

Rådskonklusionerne fremhæver regionalt samarbejde som afgørende for bl.a. færdiggørelsen af

det indre energimarked, udviklingen af europæisk infrastruktur, øget sammenkoblinger og øget

forsyningssikkerhed. Derfor lægges der i rådskonklusioner ne vægt på, at regionalt samarbejde

skal være et tværgående element i forvaltningssystemet, og at det skal tilskyndes yderligere.

På baggrund af principperne identificerer konklusionerne følgende centrale elementer i forvalt-

ningssystemet:

- Nationale energi- og klimaplaner (herefter nationale planer) fra hver medlemsstat med et

samlet billede af medlemsstaternes bidrag til EU’s energi- og klimapolitik, herunder Energi-

unionens fem søjler. Den første nationale plan skal være færdiggjort ved udgangen af 2 019

og skal dække perioden 2021-2030. De skal desuden ledsages af fremskridtsrapporter fra

hver medlemsstat hvert andet år med en første rapport i 2023.

- Konstruktiv dialog mellem medlemsstaterne og Kommissionen.

- Monitorering og evaluering bl.a. baseret på vedtagne indikatorer, som følger Energiunio-

nens fem dimensioner.

De nationale planer og fremskridtsrapporterne skal baseres på standardiserede skabeloner og

indikatorer, der skal udvikles af Kommissionen i tæt dialog med medlemsstaterne.

Forvaltningssystemet skal bidrage med en fyldestgørende og rettidig vurdering af EU’s opfyldel-

se af de overordnede energi- og klimapolitiske målsætninger samt de specifikke vedtagne mål.

Derved tilvejebringes et validt beslutningsgrundlag for eventuelle justerende til tag afhængig af

opfyldelsen af de enkelte målsætninger. Forvaltningssystemet fører således ikke i sig selv til ju-

sterende tiltag, men giver grundlaget for at kunne træffe beslutning herom, såfremt behovet op-

står.

Side 3

Rådsmøde nr. 3429 (transport, telekommunikation og energi) den 26. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energidelen

Særligt for det fælles bindende EU-mål for vedvarende energi fremgår det af rådskonklusioner-

ne, at eventuelle tiltag bør sættes i værk, hvis der midt i perioden konstateres en manko på

baggrund af de nationale planer eller opdaterede nationale planer. Eventuelle tiltag skal i så

fald tage hensyn til de enkelte medlemslandes hidtidige bidrag til den samlede opfyldelse af VE -

målet.

Rådskonklusionerne fastslår, at de enkelte stadier i forvaltningssystemet vil blive præsenteret

for og drøftet af Rådet, og Det Europæiske Råd vil fortsat bidrage med ve jledning for udvikling

af Energiunionen og forvaltningssystemet bl.a. baseret på Kommissionens årlige statusrapport

om Energiunionen.

Rådskonklusionerne opfordrer Kommissionen til hurtigt at følge op på konklusionerne, og i

samarbejde med medlemsstaterne, at forberede de nødvendige elementer i forvaltningssyste-

met.

Statusrapport om Energiunionen

Næstformand i Kommissionen med ansvaret for Energiunionen Maroš Šefčovič ventes den 18.

november at fremsætte den første statusrapport om Energiunionen. Statusrapporten ventes, at

1) redegøre for status for igangsatte initiativer, 2) fokusere på, hvordan Kommissionen vil drive

initiativerne frem, samt 3) pege på fremtidige initiativer. Sammen med offentliggørelsen af sta-

tusrapporten forventes Kommissionen desuden at offentliggøre fact sheets for alle medlemssta-

ter samt en vejledning til medlemsstaterne om deres nationale energi - og klimaplaner, der skal

udarbejdes som led i forvaltningen af Energiunionen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne og statusrapporten fra Kommissionen har ikke i sig selv lovgivningsmæssi-

ge konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne og statusrapporten fra Kommissionen har ikke i sig selv statsfinansielle,

samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. I det omfang rådskonklusioner-

ne om et forvaltningssystem for Energiunionen udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vur-

deres, om det vil medføre statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådsmødekonklusionerne og statusrapporten fra Kommissionen skønnes ikke at berøre beskyt-

telsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Samlenotatet er sendt i høring forud for møde i Specialudvalget for Energi -, Klima- og Forsy-

ningspolitik den 4. november. Følgende bemærkninger fremkom på mødet:

Side 4

Rådsmøde nr. 3429 (transport, telekommunikation og energi) den 26. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energidelen

Landbrug og Fødevarer tilkendegav opbakning til regeringens holdning til forvaltningssystemet,

men understregede, at der samtidigt bør være fokus på danske udfordringer i ikke -

kvotesektoren, hvor en omkostningseffektiv og markedsbaseret indsats på EU -niveau foretræk-

kes.

92-gruppen lagde vægt på, at der er et udestående i forhold til at sikre opfyldelse af 2030 -

målene på klima- og energiområdet, samt at der fortsat er uklarhed om, hvilken rolle forvalt-

ningssystemet skal spille i den sammenhæng. Det blev understreget, at der er behov for høj in-

vestorsikkerhed, og det blev noteret, at der ikke lægges op til en national byrdefordeling af må-

let for vedvarende energi. Betonede vigtigheden af, at regeringen arbejder for opfyldelse af

2030-mål via et stærkt forvaltningssystem fremfor en ”light touch” model.

Dansk Energi fremhævede forvaltningssystemets nationale klima- og energiplaner og pegede

på behovet for, at de både har fokus på forbrug og produktion af vedvarende energi. Det blev

anført, at der generelt er et behov for at fremme elektrificering, herunder fleksibelt elforbrug i

bygninger og til transport.

9. Forventninger til andre landes holdninger

Der forventes enighed blandt medlemsstaterne om rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter etableringen af et forvaltningssystem, der kan bidrage til fuld implementering

af et indre marked for energi i EU og til opfyldelse af EU’s klima - og energipolitiske pejlemærker

under Energiunionens fem dimensioner, herunder de vedtagne mål for 2030 for vedvarende

energi, energieffektivitet og for ikke-kvotesektoren.

Regeringen arbejder for, at et kommende forvaltningssystem skal:



fremme et velfungerende indre energimarked i EU med fokus på høj forsyningssikkerhed,

omkostningseffektiv udbygning og integration af vedvarende energi samt reduceret af-

hængighed af importerede fossile brændsler.



at de nordiske erfaringer med markedsudvikling, infrastrukturudbygning og deling af kapaci-

tet mellem lande i videst muligt omfang præger udviklingen mod et fuldt integreret indre mar-

ked for energi, herunder med henblik på at undgå unødvendige og omkostningsfulde kapaci-

tetsmekanismer.



Være effektivt, troværdigt, transparent og ubureaukratisk, idet man ikke a priori har en præ-

ference for en fast juridisk form.



Tilskynde til øget regionalt samarbejde, bl.a. via en forstærket dialog i relevante fora og ud-

arbejdelse af relevante indikatorer til regionalt samarbejde. Der lægges i den forbindelse

vægt på, at der ikke er fastsat bindende nationale mål, ligesom det pt. ikke støttes, at der er

bindende regionale mål.



Mindske de administrative byrder ved monitorering og rapportering ved, at forvaltningssy-

stemet i størst muligt omfang bygger på eksisterende processer, og indrapporteringen gen-

nemføres med samme 2-årige kadence som i dag.



Forankres hos Kommissionen i en proces inspireret af det europæiske semester, hvor Kom-

missionen løbende vurderer fremdriften mod 2030-målene og tilstanden for Energiunionen.



Indeholde mulighed for, at Kommissionen - på baggrund af medlemslandenes klima- og

energiplaner og i medfør af sine beføjelser og generelle initiativret - kan foreslå mulige regi-

onale eller EU-baserede tiltag, der kan bidrage til at indfri EU’s overordnede klima - og ener-

gimålsætninger – især i forhold til det indre energimarked - på en så omkostningseffektiv

måde som muligt. Dette kan samtidig bidrage til at undgå fordyrende, nationale klima - og

energimålsætninger.

Side 5

Rådsmøde nr. 3429 (transport, telekommunikation og energi) den 26. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energidelen

Derudover arbejder regeringen for, at Kommissionen opfordres til at analysere og præsentere

optioner for omkostningseffektive og markedsbaserede incitamenter, der kan bidrage til opfyl-

delsen af 2030-målene med fælles europæiske virkemidler, og som samtidig sikrer en høj grad

af investorsikkerhed. Disse optioner bør tage hensyn til medlemsstaternes indsat ser før 2020,

og eventuel EU-finansiering skal holdes inden for eksisterende budgetlofter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke været tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 6

Rådsmøde nr. 3429 (transport, telekommunikation og energi) den 26. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energidelen

2. Kommissionens meddelelser om fremtidigt elmarkedsdesign og detailmar-

ked

KOM(2015) 340 og KOM(2015) 339

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen

1. Resumé

Det luxembourgske formandskab har sat det fremtidige elmarkedsdesign og detailmarked på

dagsordenen for energirådsmødet den 26. november 2015 til politisk drøftelse. Dette sker som

opfølgning på Kommissionens meddelelser om hhv. fremtidigt elmarkedsdesign og detailmarke-

det.

Kommissionen har den 15. juli fremsat en meddelelse om en ny udformning af energimarkedet

(markedsdesignmeddelelsen) som opfølgning på Kommissionens strategi for Energiunionen fra

februar 2015. Meddelelsen blev fremsat sammen med meddelelsen ”En ny aftale for energifor-

brugere” (detailmarkedsmeddelelsen). Meddelelsen om markedsdesign vedrører Energiunio-

nens anden dimension om et fuldt integreret indre energimarked. Med meddelelsen lancerede

Kommissionen en offentlig høring om et fremtidigt energimarkedsdesign.

Der sættes i markedsdesignmeddelelsen fokus på tre prioriteter: 1) Indfrielse af et nyt marked

for elektricitet 2) styrkelse af regionalt samarbejde i et integreret elsystem, samt 3) en europæ-

isk dimension for forsyningssikkerheden. I detailmarkedsmeddelelsen er der fokus på følgende

tre prioriteter: 1) Styrkelse af forbrugernes markedsindflydelse, 2) energiintelligente hjem og net

og 3) dataforvaltning og -beskyttelse.

Meddelelserne er ikke retligt bindende og vil ikke have konsekvenser for dansk ret.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 15. juli 2015 en meddelelse om en ny udformning af energimarke-

det (markedsdesignmeddelelsen), KOM(2015) 340, samt en meddelelse om ” En ny aftale for

energiforbrugere” (detailmarkedsmeddelelsen), KOM(2015) 339. Meddelelsen om markedsde-

sign følger op på Energiunionsstrategien. Fokus er på at sikre et velfungerende fuldt ud integre-

ret indre energimarked bl.a. gennem et nyt markedsdesign for el, som sikrer investeringer i sek-

toren, yderligere udvikling og integration af vedvarende energi, samt gennem et øget fokus på

sikring af forsyningssikkerheden. Øget regionalt samarbejde skal medvirke til at sikre indfrielse

af disse målsætninger. Arbejdet med et nyt markedsdesign er et af de højst prioriterede ind-

satsområder i Energiunionsstrategien. Meddelelsen om en ny udformning af energimarkedet og

meddelelsen om detailmarkedet skal samtidig medvirke til at sætte forbrugeren i centrum for et

fremtidigt energisystem.

Med meddelelsen om markedsdesign lancerede Kommissionen en offentlig høring om et fremti-

digt energimarkedsdesign. Der er sendt et dansk høringssvar til Kommissionen herom. Det dan-

ske høringssvar er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. oktober 2015.

Kommissionens meddelelse forventes at blive fulgt op af et initiativ i 2016 om en ny udformning

for energimarkedet.

3. Formål og indhold

På energirådsmødet den 26. november forventes en politisk drøftelse af markedsdesign og de-

tailmarkedet.

Markedsdesign

Kommissionens meddelelse om markedsdesign fokuserer konkret på tre indsatsområder:

Side 7

Rådsmøde nr. 3429 (transport, telekommunikation og energi) den 26. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energidelen

1. Indfrielse af et nyt marked for elektricitet

2. Styrkelse af regionalt samarbejde i et integreret elsystem

3. En europæisk dimension for elforsyningssikkerheden

Ad 1) Indfrielse af et nyt marked for elektricitet

Kommissionen fremhæver, at et velfungerende fælles europæisk elmarked er det bedste middel

til at sikre forbrugerne omkostningseffektiv leverance af elektricitet. Her tænkes både på mar-

kedsmekanismer og netinfrastruktur. Kommissionen nævner behovet for at fremme nye tekno-

logier, fx smart grid, smarte elmålere og muligheden for egenprodukt ion, der er med til at give

borgerne ejerskab til energiomstillingen. Yderligere nævnes vigtigheden af, at priserne afspejler

forholdet mellem udbud og efterspørgsel, herunder kapacitetsbegrænsninger. Kommissionen

lægger op til ændringer af det nuværende elmarkedsdesign til i højere grad at omfatte grænse-

overskridende markeder, hvor markedsregler tager hensyn til fx begrænsninger og behov i el-

nettet og ikke til landegrænser, og hvor markedsregler sikrer lige adgang for alle markedets ak-

tører. Kommissionen ønsker, at vedvarende energi i højere grad integreres i elmarkedet og del-

tager aktivt på både day-ahead markedet og balancemarkederne, samt at støttesystemerne til

vedvarende energi i højere grad koordineres regionalt. Kommissionen understreger behovet for

et tilstrækkelig udbygget europæisk elnet og vigtigheden af at sikre finansiering til og færdiggø-

relse af manglende infrastrukturudbygninger/projekter, som er identificeret som flaskehalse i et

integreret indre energimarked.

Ad 2) Styrkelse af regionalt samarbejde i et integreret elsystem

Kommissionen lægger vægt på, at behovet for en sikker og omkostningseffektiv udvikling og

drift af elsystemet fordrer øget koordinering og samarbejde mellem alle markedsaktører og me-

re regionale tilgange til problemstillinger, herunder ved en øget koordinering mellem medlems-

staterne. Kommissionen fremhæver støtte til vedvarende energi, hvor yderligere koordination

skal understøtte en regional udbygning af vedvarende energi, som udnytter lokale geografiske

fordele.

Infrastrukturudbygning er afgørende for den fysiske integration af de nationale elmarkeder og

for muligheden for diversificering af landenes energikilder. Kommissionen understreger derfor

vigtigheden af samarbejde om infrastrukturudbygning gennem de såkaldte proj ekter af fælles in-

teresse (PCI-projekter) introduceret i infrastrukturforordningen. Kommissionen lægger op til en

øget og styrket rolle for såvel regulatorer og systemansvarlige gennem øget regionalt samar-

bejde og regional beslutningstagning.

Ad 3) Elforsyningssikkerhed

Kommissionen fremhæver behovet for at fastlægge en række acceptable standarder for strøm-

afbrydelser samt behovet for at udarbejde en standardiseret europæisk metode til vurdering af

effekttilstrækkeligheden i medlemsstaterne, som bl.a. tager højde for produktion på tværs af

grænserne, variabel produktion af vedvarende energi, styring af efterspørgslen og lagringsmu-

ligheder. En europæisk overvågning af forsyningssikkerheden og ensartede standarder bør iføl-

ge Kommissionen være grundlaget for at identificere, om der er behov for kapacitetsmekanis-

mer. Kommissionen lægger i denne sammenhæng op til at udvikle en fælles referencemodel for

en kapacitetsmekanisme (eller et begrænset antal), som kan anvendes regionalt, og som frem-

mer grænseoverskridende deltagelse og minimerer forvridninger i markedet.

Detailmarkedet

Kommissionens meddelelse om detailmarkedet fokuserer på tre indsatsområder:

1. Styrkelse af forbrugernes markedsindflydelse

2. Energiintelligente hjem og net

3. Dataforvaltning og -beskyttelse.

Side 8

Rådsmøde nr. 3429 (transport, telekommunikation og energi) den 26. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energidelen

Ad 1) Styrkelse af forbrugernes markedsindflydelse

Kommissionen fremhæver nødvendigheden af tilstrækkelig og nøjagtig information for forbruge-

re om deres energiforbrug og -priser, samt for at hjælpe forbrugerne med at træffe et veloverve-

jet valg ved deres indkøb af energibesparende apparater og ved valget mellem forskellige ener-

gikøbsaftaler på basis af gennemsigtige, pålidelige og direkte sammenlignelige oplysninger om

priser og vilkår samt energikilder. Kommissionen lægger op til en udfasning af regulere de pri-

ser, fremhæver vigtigheden af forbrugeres adgang til prissignaler, der fremmer et fleksibelt for-

brug, italesætter muligheden for forbrugere til at reducere deres elektricitetsomkostninger ved

egenproduktion og værdien af innovative lokale energiløsni nger i fællesskab med andre. Samti-

digt understreger Kommissionen nødvendigheden af fortsat fuld forbrugerbeskyttelse, herunder

mod urimelig markedsføring og bekæmpelsen af energifattigdom. Kommissionen anfører, at

energifattigdom skal bekæmpes i en bredere kontekst af social sikring, men uden at der ses

bort fra en målrettet indsats for at fremme energibesparelser. Kommissionen vil bl.a. overveje

en forbedring af den EU-dækkende dataindsamling og -overvågning af energifattigdom og eta-

blering af fælles minimumskriterier med henblik på at identificere forbrugersårbarhed og energi-

fattigdom.

Ad 2) Energiintelligente hjem og net

Kommissionen nævner især betydningen af intelligente målere med fælles standarder og deres

interoperabilitet med intelligente apparater samt energistyrelsessystemer i hjemmet med henblik

på at fremme udviklingen af energiintelligente hjem. Herudover nævnes nødvendigheden for en

omkostningsbaseret økonomisk regulering af distributionssystemoperatører, der giver incita-

menter til en omkostningseffektiv udvikling af innovative netværksløsninger.

Ad 3) Dataforvaltning og -beskyttelse

Endelig omtaler Kommissionen forbrugernes adgang til egne data og nødvendigheden for at sik-

re beskyttelsen af disse data. Kommissionen vil som en del af strate gien for det digitale indre

marked i 2016 foreslå et europæisk ”initiativ om frie datastrømme”, hvor ejerskab, interoperabili-

tet, brugervenlighed og adgang til oplysninger – herunder energioplysninger – vil blive taget i

betragtning.

Der foreslås ikke ny lovgivning i meddelelsen. Meddelelsen ledsages af et forslag til et revideret

energieffektivitetsmærkningsdirektiv samtidigt med, at der identificeres 10 væsentlige punkter

for at sætte forbrugerne i centrum for et dynamisk og velfungerende energisyste m:



Forbrugeres adgang til forbrugs- og prisoplysninger og oplysninger om energikilder

Leverandørskift uden særskilt betaling og mulighed for nemt at sammenligne forskellige

energitilbud

Forbrugerbeskyttelse

Incitamenter for forbrugeren til at skifte f orbruget eller til selv at producere energi

Adgang til egne forbrugs- og måledata

Adgang for forbrugeren til konkurrencedygtige og gennemsigtige markedsbaserede tilbud og

målrettet hjælp til sårbare forbrugere

Mulighed for forbrugerens deltagelse i kollektive løsninger

Interoperabilitet af energiintelligente husholdningsapparater og -komponenter

Omkostningseffektiv netudvikling og neutrale distributionssystemoperatører

Forskning og innovation, der fremmer udvikling af energiintelligente systemer og komponen-

ter.

Der er dermed i høj grad tale om elementer, der i stort omfang allerede er omfattet af eksiste-

rende EU-lovgivning, og hvor den yderligere indsats for at sikre en effektiv forvaltning af energi-

unionen – med Kommissionen som drivkraft – primært skal ligge på medlemsstatsniveau under

inddragelse af nationale tilsynsmyndigheder, sektoren, forbrugerorganisationer m.v. Samtidigt

Side 9

Rådsmøde nr. 3429 (transport, telekommunikation og energi) den 26. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energidelen

lægger Kommissionen op til, at kommende revisioner af EU-lovgivning (direktivet om energief-

fektivitet, direktivet om bygningers energimæssige ydeevne og direktivet for vedvarende energi,

de såkaldte netregler, der bidrager til et fælles regelsæt for det grænseoverskridende energi-

marked på operationelt niveau, og det nye markedsdesigninitiativ i 2016) vil danne rammerne

for yderligere at identificere tiltag på EU-niveau.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens meddelelser har ikke i sig selv konsekvenser for dansk lovgivning. I det omfang

Kommissionens meddelelser udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil

medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelserne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser. I det omfang Kommissionens meddelelser udmøntes i konkrete initiativer, vil

det skulle vurderes, om det vil medføre statsfinansielle, samfunds økonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Kommissionens meddelelser skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Kommissionens meddelelser om en ny udformning af energimarkedet har været sendt i høring i

Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er indkommet 7 høringssvar til

markedsdesignmeddelelsen og 6 høringssvar til detailmarkedsmeddelelsen. CO-industrien har

ikke haft bemærkninger. Følgende høringssvar er modtaget:

Markedsdesignmeddelelsen

Dansk Byggeri noterer sig med glæde intentionerne om i øget omfang at involvere energiforbru-

gerne i deres forbrug og dermed i mulighederne for at bidrage til et reduceret energiforbrug. De

er enige i, at denne tilgang til energibesparelser har betydeligt større potentiale end ensidigt fo-

kus på centrale løsninger, som tager initiativet og dermed engagementet fra forbrugerne.

Dansk Energi (DE) hilser Kommissionens initiativ om et nyt elmarkedsdesign velkomment. DE

påpeger, at de har et overordnet princip om, at et frit marked skal være omdrejningspunkt for

elsystemets udvikling. DE bemærker særligt, at Kommissionen viser positive takter i forhold til

ambitionen om at etablere markeder på tværs af grænserne. Det er vigtigt, at både balancering

og priszoner afspejler transmissionskapacitet snarere end nationale grænser. Herudover be-

mærker DE, at Kommissionens forslag om regionale operationscentre for transmissio nssyste-

met viser interessante perspektiver i forhold til at sikre, at selskabsøkonomisk styring af TSO’er

ikke får forrang over samfundsøkonomiske gevinster. DE støtter også op omkring Kommissio-

nens forslag om at give ACER en mere central rolle. Tilsvarend e støtter DE principielt forslaget

om et stærkere regionalt samarbejde i ENTSO-E. DE hilser velkomment, at Kommissionen an-

erkender behovet for eventuelle kapacitetsmekanismer og er enige i Kommissionens betragt-

Side 10

Rådsmøde nr. 3429 (transport, telekommunikation og energi) den 26. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energidelen

ninger om, hvordan sådanne modeller overordnet bør være. DE støtter desuden, at der udvikles

en fælleseuropæisk referencemodel for kapacitetsmekanismer. Endelig deler DE Kommissio-

nens anerkendelse af, at distributionsselskaberne får en mere central rolle i elsystemet.

Sekretariatet for Energitilsynet (SET) fremhæver, at regionalt samarbejde i Europa har sine

økonomiske fordele og bidrager til udviklingen af internationale el -forbindelser. I denne sam-

menhæng fremhæver SET, at samarbejdet mellem de nordiske regulatorer gennem NordREG er

et godt eksempel på regionalt samarbejde, hvor relevante aktører på detail- og transmissionsni-

veau er med til at udvikle energimarkedet. Erfaringer fra dette samarbejde vil med fordel kunne

benyttes til at fremme regionalt samarbejde i EU.

Vedvarende Energi (VE) og Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener ikke, at EU på nuvæ-

rende tidspunkt bør indføre lovgivning for at harmonisere balancemarkeder eller gennemtvinge

kortsigtede intraday markeder. EU skal kun give overordnede anbefalinger på dette område. VE

og DN påpeger, at priserne bør følge forhold i udbud og efterspørgsel, men også miljøeffekten

af den aktuelle energiproduktion samt transmissionskapacitet. Med hensyn til støtteordninger

for vedvarende energi mener VE og DN ikke, at der behov for mere koordinering fra EU’s side,

men i stedet skal frivillig koordinering og udveksling af erfaringer mellem landene fremmes. Li-

geledes bør man heller ikke udarbejde fælles regionale vurderinger af elforsyningssikkerheden.

Disse bør i stedet som udgangspunkt være nationale. EU -regler for kapacitetsmekanismer kan

være gavnlige, særligt hvis de sikrer en høj forsyningssikkerhed og et højt miljøniveau. Endelig

påpeges, at EU bør sikre, at distributionsselskaberne som naturlige monopoler har omkost-

ningsægte priser (hvile-i-selv krav) samt er underlagt benchmarking og krav om minimale afbry-

delser. Desuden skal de stille måledata i realtid til rådighed for forbrugere og producenter og for

tredjepart, som forbrugeren ønsker.

DI støtter arbejdet med hurtigst muligt at sikre velintegrere de energimarkeder i EU, herunder

elmarkedet. DI er enig med Kommissionen i, at design af elmarkeder og tilvejebringelse af for-

syningssikkerhed skal ske i en regional kontekst for at sikre en omkostningseffektiv grøn omstil-

ling og konkurrencedygtige vilkår for elforbrugerne, og særligt danske virksomheder. DI frem-

hæver, at et meget væsentligt element i at sikre et velfungerende indre energimarked er, at der

er tilstrækkelig infrastruktur til rådighed, og at den fysiske kapacitet rent faktisk er stillet til r å-

dighed af ejerne af infrastruktur.

Det Økologiske Råd (DØR) fremhæver, at el skal produceres omkostningseffektivt og på vedva-

rende energi og understreger, at energibesparelser fortsat bør prioriteres som det billigste vir-

kemiddel. DØR er enige i hensigten med yderligere netudbygning af elnettet, men lægger vægt

på, at et fremtidigt elmarked har tæt sammenhæng mellem produktion og forbrug lokalt og regi-

onalt fx gennem at fremme fleksibelt forbrug og egentlig energilagring i langt højere grad, end

det sker i dag. I denne sammenhæng efterspørger DØR, at der tages højde for, at situationen

på elmarkedet bevæger sig fra årsgennemsnit og sæsonafhængighed over til behov for betragt-

ninger om marginalt forbrug og produktion samt begrænsninger af det maksimale effek tbehov

over året. Udbygning af transmissionsledninger skal ske, hvor der skabes størst synergi mellem

elområder og internt i landene, hvor behovet for at fjerne flaskehalse er stort. DØR støtter, at

der fortsat skal være mulighed for nationale VE-støtteordninger, hvor det er nødvendigt. DØR er

stærkt skeptisk over alt for stor fokus på oprettelsen af kapacitetsmarkeder og mener, at Kom-

missionen og Danmark bør arbejde for at sikre gennemsigtige markeder for reservekraft og an-

dre balancerende egenskaber.

Detailmarkedsmeddelelsen

Dansk Byggeri støtter overordnet Kommissionens meddelelse om en ny aftale for energiforbru-

gere, og er enige i forslagene om at involvere energiforbrugerne i deres forbrug og dermed op-

nå energibesparelser. Dansk Byggeri bemærker, at de r bør være fokus på selve bygningskrop-

Side 11

Rådsmøde nr. 3429 (transport, telekommunikation og energi) den 26. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energidelen

pens potentiale i forbindelse med energilagring og energiproduktion. Byggematerialeindustrien

arbejder med nye byggematerialer, som kan sætte selve bygningen i spil i forbindelse med pro-

duktion, lagring og styring af energi. Dansk Byggeri foreslår derfor, at teknologierne tænkes

med i Kommissionens, Rådets, Parlamentets og komiteernes videre arbejde.

Dansk Energi støtter Kommissionens målsætning om at bringe forbrugeren i centrum i fremti-

dens energiregulering, både som egenproducenter (såkaldte ”prosumers”) og som mere fleksib-

le elforbrugere. Dansk Energi påpeger, at hvis Kommissionens succeskriterie for detailmarkeds-

reformen som for energipolitikken generelt er, at energipriser for slutforbrugere holdes lave, så

bør fokus være på det generelle energinet med central generation, frem for decentral mikroge-

neration og egetforbrug i husstande. Dansk Energi emærker i den forbindelse, at det centrale

energisystem har potentialet til at levere den laveste energipris.

Dansk Energi støtter Kommissionens ambition om at sikre, at prissignaler på engrosmarkedet

også smitter af på detailmarkedet, og påpeger, at forudsætningen for, at fleksibelt forbrug for

slutforbrugeren også udnyttes i tilfælde med spidsproduktion eller spidsbela stning er, at en rela-

tivt større andel af den samlede forbrugerpris udgøres af elprisen frem for høje skatter og afgif-

ter på elektricitet som i dag.

Sekretariatet for Energitilsynet gennemgår de tiltag, der er fortaget i det nordiske samarbejde

mellem energiregulatorer, NordREG, vedrørende detailmarkedet for at fremme markedsintegra-

tionen og udviklingen af et effektivt nordisk elmarkedet. Blandt initiativerne nævnes engrosmo-

dellen og datahubben. Endvidere nævnes tre områder, hvor erfaringer fra NordREG ka n bidrage

til det europæiske samarbejde: (1) Transmission og detailmarkederne bør være tættere forbun-

det til at understøtte EU’s samlede forsyningssikkerhed – forbrugernes fleksibilitet bør stram-

mes på baggrund af prissignaler, timebaserede måledata og fin ansielle incitamenter til mikro-

produktioner baseret på bæredygtige energikilder. (2) Et større geografisk detailmarked vil

fremme konkurrence samt innovation – regional samarbejde vil øge harmoniseringen, og der

burde implementeres obligatoriske fælles standarder for udveksling af markedsinformationer.

NordREG kan tjene som inspiration for effektivt regionalt samarbejde omkring emnet. (3) Der

skal være nem og lige dataadgang til forbrugerdata med fælles regler for administration samt

dataudveksling mellem datahubs. TSOerne eller andre neutrale parter bør administrere data i

samarbejde med de nationale regulatorer. Adgangen skal være i overensstemmelse med fælles

regler om databeskyttelse.

VedvarendeEnergi og Dansk Naturfredningsforening er enige i, at forbrugerne bør sikres mulig-

heder for at tage en aktiv rolle både som aktive forbrugere, der tilpasser forbruget efter aktuel

elproduktion fra vind og sol, og som producenter af vedvarende energi. Forbrugere og produ-

center skal sikres ret til måledata, der skal være tilgængelige i realtid (i praksis indenfor mindre

end en time) - forslaget i meddelelsen om ”nær realtid” anses ikke for tilstrækkeligt. Forbrugere

skal ikke pålægges urimelige gebyrer, f.eks. ekstragebyrer for timemåling m.v. eller afgifter eller

betaling til net for egenproduceret energi. VedvarendeEnergi er ikke enige i Kommissionens

konklusion om, at regulering af forbrugerpriser er en barriere for konkurrence, som kan gavne

forbrugerne. De foreslår, at man fremfor at fjerne forbrugerprisreguleri ng sikrer, at reguleringen

ikke giver urimeligt høje forbrugerpriser, f.eks. ved ikke at tillade højere energipriser end om-

kostninger, som det f.eks. er tilfældet ved hvile-i-sig-selv princippet.

Samlenotatet er sendt i høring i Specialudvalget for Energi -, Klima- og Forsyningspolitik den 2.

november 2015 samt behandlet på specialudvalgsmødet den 4. november 2015. Følgende hø-

ringssvar blev modtaget:

Forbrugerrådet Tænk finder Kommissionens meddelelser om fremtidigt elmarkedsdesign og de-

tailmarked yderst vigtige for opnåelsen af velfungerende markeder på energiområdet og kan

Side 12

Rådsmøde nr. 3429 (transport, telekommunikation og energi) den 26. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energidelen

støtte den i notatet beskrevne danske holdning. Forbrugerrådet Tænk bemærker, at det fokus,

der er lagt på forbrugerinvolvering og beskyttelse i bl.a. de 10 væsentlig e punkter for at sætte

forbrugerne i centrum for et dynamisk og velfungerende energisystem, bør understøttes fra

dansk side. Forbrugerrådet Tænk peger desuden på, at med fjernelsen af et så vigtigt element i

forbrugerbeskyttelsen som regulerede priser, er der opstået et behov for en tættere overvågning

af prisudviklingen for husholdningerne. Dette gælder både den generelle prisudvikling og udvik-

lingen af priserne for enkelte grupper af forbrugere, således at især passive og/eller svage for-

brugere ikke lades i stikken.

9. Forventninger til andre landes holdninger

Meddelelserne lægger ikke op til konkrete initiativer og præsenterer problemstillinger på en ba-

lanceret måde.

Det er forventningen, at der vil være bred opbakning blandt medlemsstaterne til høringsmed de-

lelsen om markedsdesign og detailmarkedsmeddelelsen. Det forventes, at landene vil støtte

bredt op om gennemførslen af det indre marked for energi og lægge stor vægt på, at allerede

vedtagende initiativer gennemføres. Der er dog forskelle i medlemsstater nes vægtning af ud-

møntningen af de tiltag, der sættes fokus på i markedsdesignmeddelelsen. Det gælder f.eks.

brugen af prissignaler, hvor en gruppe af medlemslande er fortalere for, at prissignaler alene

skal drive investeringer i energimarkedet, mens andr e medlemslande støtter yderligere tiltag til

at sikre investeringer i markedet, herunder kapacitetsmekanismer. Tildeling af øgede kompe-

tencer til regionale og europæiske myndigheder og/eller samarbejdsfora er et andet område,

hvor der forventes forskelle i medlemsstaternes positioner.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter et velfungerende liberaliseret indre marked for energi med det sigte at redu-

cere energiomkostningerne for virksomhederne og forbrugerne samt at sikre en omkostningsef-

fektiv integration af vedvarende energi og øget energiforsyningssikkerhed.

Regeringen anser udvikling og implementering af fælles netregler

som afgørende for at øge

den grænseoverskridende handel, fremme konkurrencen i energisektoren på EU -plan og fær-

diggøre de regionale markedskoblingsprocesser for relevante elmarkeder. Regeringen bakker

op om fælleseuropæiske løsninger, som fremmer udbygning med vedvarende energi.

Regeringen støtter, at der udvikles fælles standarder for forsyningssikkerhed og en fæ lles me-

tode til at opgøre effekttilstrækkelighed. Indførsel af nationale kapacitetsmekanismer rejser

mange vanskelige spørgsmål, og derfor bør det ifølge regeringen undersøges, om der findes

løsninger, som er mere kompatible med det indre marked.

Regeringen støtter princippet om regionalt samarbejde og koordinering. Her har de nordiske

lande vist, hvordan regionalt samarbejde har været medvirkende til at levere pålidelige, konkur-

rencedygtige priser og en elforsyning med høj andel af vedvarende energi. Det velfungerende

nordiske elmarked har på mange områder gjort Norden til foregangsregion for udviklingen i det

europæiske elmarked. Det samme gør sig gældende på infrastrukturområdet, hvor man i Nor-

den har gode erfaringer med regionalt samarbejde om infrastru kturudbygning, herunder fjernel-

se af flaskehalse.

Dermed er Danmark langt fremme på mange af de områder, som Kommissionens meddelelse

sætter fokus på. Regeringen støtter på den baggrund Kommissionens meddelelse om markeds-

design.

Netregler er fælleseuropæiske operationelle regler for drift, planlægning og brug af de europæiske el- og gas-

systemer.

Side 13

Rådsmøde nr. 3429 (transport, telekommunikation og energi) den 26. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energidelen

I spørgsmålet om detailmarkedet anser regeringen et stærkt detailmarked som et centralt fo-

kusområde for den fulde gennemførelse af det indre energimarked. Udviklingen af øget fleksibi-

litet på både udbuds- og efterspørgselssiden i navnlig elmarkedet er afgørende elementer i be-

stræbelserne på at absorbere betydelige mængder fluktuerende vedvarende energi på omkost-

ningseffektiv vis.

Med vedtagelsen af engrosmodellen, afskaffelsen af forsyningspligten og indførelse af en data -

hub på elområdet er Danmark langt fremme i henhold til et detailmarkedsdesign, der forventes

at bidrage til at øge konkurrencen på detailmarkedet og at give forbrugerne øget rum for at age-

re mere aktivt på markedet. Dertil bidrager også beslutningen om at forpligte netvirksomheder til

landsdækkende at udrulle intelligente elmålere inden 2020. Endvidere vil opfølgningen på Elre-

guleringsudvalgets anbefalinger fra december 2014 om den fremtidige regulering af elsektoren

give mulighed for at sætte fornyet fokus på en omkostningseffektiv netudvikling, distributionssy-

stemoperatørers neutralitet og et højt beskyttelsesniveau for forbrugere. Den igangsatte gas-

analyse vil bl.a. belyse, hvorvidt lignende tiltag vil kunne gennemføres på gasområdet.

Dermed er Danmark langt fremme i realiseringen af et detailmarked med forbrug eren i centrum,

som Kommissionens meddelelse sætter fokus på. Regeringen støtter på den baggrund Kom-

missionens meddelelse.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Grund- og nærhedsnotat om henholdsvis ”En ny udformning af energimarkedet” (markedsde-

signmeddelelsen) og ”En ny aftale for energiforbrugere” (detailmarkedsmeddelelsen) er over-

sendt til Folketingets Europaudvalg den 9. september 2015. Det danske høringssvar på Kom-

missionens høringsmeddelelse om ”En ny udformning af energimarkedet” og høring om ”Bered-

skab om el-forsyningssikkerhed” er desuden oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. ok-

tober 2015.

Side 14