Rådsmøde nr. 3431 (konkurrenceevne) den 30. november - 1. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 30/11-1/12-15

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3431 - konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt

Notat

Konkurrenceevnerådsmøde den 1. december 2015 (forsknings-

delen)

Punkt 5

Rådskonklusioner om integritet i forskningen

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Rådskonklusioner om en bedre rådgivningsstruk-

tur for det europæiske forskningsrum

KOM-dokument foreligger ikke

Vedtagelse

Rådskonklusioner vedrørende ligestilling

KOM-dokument foreligger ikke

Vedtagelse

Investeringsplanen for Europa

KOM (2014) 903

Politisk drøftelse

Side 2

Punkt 6

Side 4

4. november 2015

Punkt 7

Side 7

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Punkt 8

Side 10

Børsgade 4

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

1680 5408

15/014996-09

Side

1/12

Rådsmøde nr. 3431 (konkurrenceevne) den 30. november - 1. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 30/11-1/12-15 - forskningsdelen

Punkt 5

Rådskonklusioner om integritet i forskningen

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

1. Resumé

Det luxembourgske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner,

som fastslår vigtigheden af at styrke forskningsintegriteten i EU og i medlemssta-

terne. Der har de seneste år været et stigende nationalt og internationalt fokus på

integritet i forskningen, og i EU regi har man siden vedtagelsen af rammerne for

Horizon 2020 beskæftiget sig med forskningsintegritet i en fælleseuropæisk kon-

tekst. Emnet blev senest drøftet på det uformelle ministermøde i Luxembourg den

21. juli 2015, og rådskonklusionerne kan betragtes som en opfølgning herpå.

Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.

2. Baggrund

Der har de seneste år været et stigende nationalt og internationalt fokus på forsk-

ningsintegritet. Det handler grundlæggende om integriteten og troværdigheden i

forskning gennem:

ii)

iii)

iv)

fælles principper for integritet

fælles standarder for god forskningspraksis

undervisning og træning i forskningsintegritet og

systemer til at håndtere afvigelser fra principperne og standarderne.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Uddannelses- og Forskningsministeriet tog i 2013 initiativ til at udvikle en national

kodeks for integritet i forskning, der adresserer ovennævnte temaer. Det førte til

lanceringen af ’Danish Code of Conduct for Research Integrity’ den 5. november

2014. Kodeksen er udviklet i samarbejde med de danske universiteter, sektorforsk-

ningsinstitutionerne, Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd (nu

en del af Danmarks Innovationsfond) og har i dag opnået tilslutning fra de otte

danske universiteter, forskningsråd, offentlige og private fonde og en række forsk-

ningsinstitutioner.

I EU regi har man siden vedtagelsen af rammerne for Horizon 2020 beskæftiget sig

med forskningsintegritet i en fælleseuropæisk kontekst, og det luxembourgske for-

mandskab har endvidere angivet forskningsintegritet som en prioritet for for-

mandsskabet. Kommissionen har tidligere overvejet at udarbejde en egentlig EU

kodeks om integritet, men har senest givet udtryk for, at det er mere hensigtsmæs-

sigt at støtte sig til den såkaldte European Code of Conduct for Research Integrity,

som blev udarbejdet på NGO niveau i 2011 (i regi af European Science Foundation

og ALLEA (All European Academies)).

3. Formål og indhold

Det luxembourgske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner, som

fastslår vigtigheden af at styrke forskningsintegriteten i EU og i medlemsstaterne,

og som støtter op om Kommissionens arbejde med emnet på europæisk plan.

Rådskonklusionerne skal ses som en opfølgning på det uformelle ministermøde i

Luxembourg den 21. juli 2015, hvor medlemsstaterne støttede forslaget om at sætte

temaet på dagsordenen, og hvor Danmark bl.a. orienterede om den danske kodeks

Side

2/12

Rådsmøde nr. 3431 (konkurrenceevne) den 30. november - 1. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 30/11-1/12-15 - forskningsdelen

”Danish Code of Conduct for Research Integrity” som et eksempel til inspiration i

det videre europæiske arbejde.

I udkastet til rådskonklusioner fremhæves det blandt andet, at forskningsintegritet

kan ses som et middel til at fremme excellence og samfundsøkonomisk relevans i

forskning. Det bemærkes, at manglende forskningsintegritet har konsekvenser for

videnskabelige fremskridt, offentlige politikker, offentlige institutioner og offent-

lighedens tillid til forskningsresultater. Desuden udtrykkes enighed om, at forsk-

ningsintegritet promoveres både på medlemsstats- og EU-niveau såvel som i for-

hold til den enkelte forsker og dennes institution, idet forskere og institutioner

begge må tage ansvar for at fremme integriteten.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Vedtagelsen af konklusionsudkastet har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske

og erhvervsøkonomiske konsekvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at

indebære sådanne.

8. Høring

Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist

den 11. november 2015. Høringen gav anledning til følgende bemærkninger:

Danske Universiteter udtrykker opbakning til, at de fælleseuropæiske initiativer på

området bør udvikles med respekt for og med udgangspunkt i allerede etablerede

og implementerede nationale retningslinjer. Danske Universiteter støtter, at inte-

gritet i forskningen også promoveres på et fælleseuropæisk plan (som soft policy),

hvor både den enkelte forsker og dennes institution tager ansvar for at fremme

integriteten.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På det uformelle ministermøde d. 21. juli 2015 bakkede medlemsstaterne op om et

øget fokus og en fælleseuropæisk tilgang til integritet i forskning. Medlemsstaterne

forventes således også at bakke op om vedtagelse af udkastet til rådskonklusioner.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at der som en del af udviklingen af det europæiske forsknings-

rum sættes fokus på integritet i forskningen på europæisk plan. Fælleseuropæiske

initiativer på området udvikles med respekt for og med udgangspunkt i allerede

etablerede, implementerede og anerkendte nationale retningslinjer som eksempel-

vis den danske kodeks for integritet i forskning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side

3/12

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Rådsmøde nr. 3431 (konkurrenceevne) den 30. november - 1. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 30/11-1/12-15 - forskningsdelen

Punkt 6

Rådskonklusioner om en bedre rådgivningsstruktur for

det europæiske forskningsrum

KOM-dokument foreligger ikke

Vedtagelse

1. Resumé

Det luxembourgske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om

en bedre rådgivningsstruktur for det europæiske forskningsrum (ERA). Der har

gennem en årrække været en efterspørgsel efter en bedre rådgivningsstruktur i

erkendelse af, at blandt andet samarbejdet mellem højniveaukomitéen ERAC og

de øvrige ERA-relaterede grupper er for komplekst og ikke indløser det fulde po-

tentiale. I nærværende rådskonklusioner bakker Rådet op om ERAC’s udtalelse af

fra oktober 2015 med forslag til en fremadrettet mere effektiv rådgivningsstruk-

tur for at understøtte realiseringen af ERA.

Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

2. Baggrund

Det luxembourgske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om en

bedre rådgivningsstruktur for det europæiske forskningsrum (ERA).

Der har gennem en årrække været en efterspørgsel efter en styrket rådgivnings-

struktur i erkendelse af, at blandt andet samarbejdet mellem højniveaukomitéen

ERAC (European Research Area and Innovation Committee) samt de øvrige ERA-

relaterede grupper er for komplekst og ikke indløser det fulde potentiale. Ønsket er

derfor et mere sammenhængende og effektivt rådgivningssystem samt en stærk

ledelse og en klar ansvarsfordeling rundt om ERA-prioriteterne i et samspil mellem

ERAC og de øvrige ERA-relaterede grupper.

I juni 2011 vedtog Rådet konklusioner om udviklingen af det europæiske forsk-

ningsrum gennem ERA-relaterede grupper. De ERA-relaterede grupper er nedsat

af Rådet, Kommissionen eller ERAC. De ERA-relaterede grupper har fokus på om-

råder, der er relevante for ERA såsom forskningsinfrastruktur (Det Europæiske

Strategiforum for Forskningsinfrastrukturer – ESFRI) og internationalt samarbej-

de (Det Strategiske Forum for Internationalt Videnskabeligt og Teknologisk Sam-

arbejde – SFIC). I rådskonklusionerne blev behovet for stærkere koordinering mel-

lem ERAC og de øvrige ERA-relaterede grupper bekræftet.

Rådet bad i rådskonklusioner fra december 2014 ERAC om at foreslå en reform af

rådgivningsstrukturen for ERA inden udgangen af 2015. Endvidere gav Rådet se-

nest i rådskonklusioner fra maj 2015 retning for ERAC’s videre arbejde med et for-

slag til en mere effektiv rådgivningsstruktur. ERAC afgav sin udtalelse om en mere

effektiv rådgivningsstruktur i oktober 2015.

3. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er politisk opbakning til ERAC’s udtalelse om en

fremadrettet mere effektiv rådgivningsstruktur med henblik på at understøtte rea-

liseringen af ERA.

Side

4/12

Rådsmøde nr. 3431 (konkurrenceevne) den 30. november - 1. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 30/11-1/12-15 - forskningsdelen

I udkastet til rådskonklusioner bakkes der fuldt op om ERAC’s udtalelse, der bl.a.

lægger op til, at ERAC skal være proaktiv i forhold til Rådet og have en koordine-

rende rolle i forhold til de øvrige ERA-relaterede grupper. Der indføres endvidere

på baggrund af strategiske drøftelser i ERAC evalueringer af strukturen mindst

hvert 3. år - første gang i første halvår 2018 - for at opnå de rigtige prioriteringer.

Fremadrettet skal alle ERA-relaterede grupper henhøre under Rådet, og der ind-

sættes standardformuleringer i gruppernes mandater for at strømline afrapporte-

ring, repræsentation og koordination i forhold til implementering af den europæi-

ske køreplan for ERA (ERA Roadmap) fra maj 2015. De ERA-relaterede grupper

skal afrapportere til ERAC årligt om arbejdet med ERA Roadmap, og ERAC skal på

den baggrund rapportere årligt til Ministerrådet. I øvrigt etableres der en ny ERA-

relateret gruppe, som tager højde for Open Science/Open Innovation udviklingen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Vedtagelse af konklusionsudkastet har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske

og erhvervsøkonomiske konsekvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at

indebære sådanne.

8. Høring

Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist

den 11. november 2015. Høringen gav anledning til følgende bemærkninger:

Danske Universiteter tilslutter sig intentionen om at gøre rådgivningsstrukturen

mere klar og operationel, herunder tydeliggøre ERACs rolle. Der er brug for en

forbedret og mere effektiv rådgivningsstruktur, som bygger på en stærkere og mere

strategisk rolle for medlemsstaterne i tæt dialog med de relevante fagmiljøer. Det er

stadig uklart for mange, hvordan beslutninger træffes, og hvordan prioriteringer

sker. En større gennemskuelighed vil formentligt gøre det lettere for universiteter-

ne at agere mere sikkert og rettidigt i forhold til at gøre sine interesser kendte. Det

vil også gøre det lettere på nationalt plan at lægge langsigtede planer og opnå gen-

nemslagskraft.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne støtter generelt en ændret og forbedret rådgivningsstruktur for

ERA og forventes at bakke op om vedtagelse af udkastet til rådskonklusioner.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en ændret og mere effektiv rådgivningsstruktur for ERA med

henblik på at fremme realiseringen af ERA og få rettidig og relevant strategisk råd-

givning om den politiske dagsorden.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

5/12

Rådsmøde nr. 3431 (konkurrenceevne) den 30. november - 1. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 30/11-1/12-15 - forskningsdelen

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

6/12

Rådsmøde nr. 3431 (konkurrenceevne) den 30. november - 1. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 30/11-1/12-15 - forskningsdelen

Punkt 7

Rådskonklusioner vedrørende ligestilling

KOM-dokument foreligger ikke

Vedtagelse

1. Resumé

Det luxembourgske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om

kønsmæssig ligestilling. Ligestilling og inddragelse af køn i forskningen har de

senere år påkaldt sig stigende opmærksomhed i EU. Det gælder ikke mindst i for-

bindelse med arbejdet omkring ERA og herunder rammeprogrammet for forsk-

ning og innovation - Horizon 2020. Udkastet til rådskonklusioner skal ses som en

opfølgning på drøftelserne om samme tema på det uformelle ministermøde d. 21.

juli 2015 og giver politisk retning for den fortsatte politikudvikling på området på

europæisk og nationalt plan.

Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.

2. Baggrund

Det luxembourgske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om

mere kønsmæssig ligestilling i det europæiske forskningsrum. Fremlæggelsen af

udkastet til rådskonklusioner sker i forlængelse af drøftelserne om samme tema på

det uformelle ministermøde d. 21. juli 2015.

Ligestilling og inddragelse af køn i forskningen har de senere år påkaldt sig stigen-

de opmærksomhed i EU. Det gælder ikke mindst i forbindelse med arbejdet om-

kring det europæiske forskningsrum (ERA) og herunder rammeprogrammet for

forskning og innovation - Horizon 2020.

Ligestilling i det europæiske forskningsrum (ERA) – ERA køreplan

Den 17. juli 2012 vedtog Kommissionen meddelelsen om det europæiske forsk-

ningsrum (ERA). Meddelelsen fokuserer på fem hovedindsatsområder, hvoraf et af

dem er ligestilling mellem mænd og kvinder samt integration af et kønsperspektiv

inden for forskning.

Den 21. februar 2014 vedtog Rådet konklusioner om Kommissionens første frem-

skridtsrapport om ERA. I konklusionerne blev medlemsstaterne og Kommissionen

opfordret til sammen og inden midten af 2015 at udarbejde en ERA-køreplan på

europæisk niveau.

Som opfølgning herpå har European Research Area and Innovation Committee

(ERAC) i april 2015 fremlagt en køreplan for udviklingen af ERA. I maj 2015 ved-

tog Rådet konklusioner om den fremlagte køreplan. Gennem konklusionerne gav

Rådet bl.a. sin opbakning til den fremlagte køreplan fra ERAC.

I forhold til ERA-området for ligestilling og inddragelse af kønsperspektiver fo-

kuseres der i køreplanen på at omsætte national ligestillingslovgivning til effektiv

handling for at adressere kønsubalancer på forskningsinstitutioner og hos be-

slutningstagende organer og integrere kønsdimensionen bedre i forsknings - og

udviklingspolitikker, -programmer og -projekter.

Køreplanen indebærer bl.a. at medlemsstaterne senest medio 2016 forventes at

have udarbejdet egne køreplaner for implementering af initiativerne i den euro-

Side

7/12

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Rådsmøde nr. 3431 (konkurrenceevne) den 30. november - 1. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 30/11-1/12-15 - forskningsdelen

pæiske køreplan for yderligere forankring og fremdrift i udviklingen af det euro-

pæiske forskningsrum.

Ligestilling og køn i Horizon 2020

EU's rammeprogram for forskning og innovation - Horizon 2020 - skal også bidra-

ge til at realisere ERA. I forbindelse med udviklingen og implementeringen af Ho-

rizon 2020 har der været sat fokus på ligestilling og køn på tre forskellige paramet-

re:

at give incitamenter til en mere ligelig kønsfordeling i de ansøgende for-

skerteams,

at styrke integration af kønsperspektivet (hvor det er relevant) i de opslag,

der gennemføres og i de projekter, der medfinansieres,

en bedre kønsbalance (mindst 40 procent af det underrepræsenterede køn)

i evalueringspaneler og ekspertgrupper.

3. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at fastholde fokus på at kønsmæssig ligestil-

ling inden for forskningsområdet. Rådskonklusionerne skal således give politisk

retning og dermed sætte rammen for den fortsatte politikudvikling på området på

europæisk og nationalt plan.

Rådskonklusionerne indledes med at fastslå, at sikring af kønsmæssig ligestilling

fortsat er vigtig at adressere, og at en større diversitet blandt forskerstaben vil bi-

drage til EU’s konkurrenceevne og til vækst og jobskabelse.

Gennem rådskonklusionerne bekræfter medlemsstaterne,



at de anser kønsmæssig ligestilling som et væsentligt element i det europæiske

forskningsrum,



at det i høj grad handler om kulturelle og institutionelle forandringer på uni-

versiteter og andre forskningsinstitutioner samt i de forskningsfinansierende

fonde,



at fastholde fokus på kønsbalance i beslutningstagende organer på forsknings-

området og endelig,



at der opfordres til at arbejde på udvikling af et tilstrækkeligt data- og stati-

stikgrundlag samt at lære af hinandens erfaringer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Den politiske drøftelse har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervs-

økonomiske konsekvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære så-

danne.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

8/12

Rådsmøde nr. 3431 (konkurrenceevne) den 30. november - 1. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 30/11-1/12-15 - forskningsdelen

8. Høring

Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist

den 11. november 2015. Høringen gav anledning til følgende bemærkninger:

Danske Universiteter tilslutter sig intentionen om at sikre ligestilling i det europæi-

ske forskningsrum. I den forbindelse skal det dog noteres, at der nationalt er ud-

fordringer i forhold til at skabe incitamenter for ligelig kønsfordeling i forskerte-

ams, da mange incitamentsinitiativer kræver dispensation fra den danske ligestil-

lingslov.

I forhold til integration af kønsperspektiv i opslag, er det uklart, hvordan det skal

forstås. Hvis der er tale om videnskabelige stillingsopslag, kan man som standard

(hvilket ofte sker) opfordre til, at alle kandidater uanset køn, alder, etnicitet mv.

ansøger stillingen, såfremt de er kvalificerede, hvorimod det vil være meget pro-

blematisk, hvis man i de enkelte opslag angiver, at der foretrækkes et bestemt køn.

I forhold til at sikre kønsbalance i evalueringspaneler og ekspertgrupper, kan det

overvejes at bruge ordet

diversitet

fremfor

kønsbalance,

og således signalere, at

andre parametre end køn har betydning for balancen. Man kan dertil overveje at

udvide punktet til at omfatte andre råd og udvalg i EU-regi.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På det uformelle ministermøde d. 21. juli 2015 bakkede medlemsstaterne op om

vigtigheden af ligestilling, herunder at der skal arbejdes videre med attraktive kar-

riereveje og udnyttelse af kvindelige talenter. Medlemsstaterne forventes således

også at bakke op om vedtagelse af udkastet til rådskonklusioner.

10. Regeringens generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at ligestilling inden for forskningsområdet

er et vigtigt og relevant fokusområde. For regeringen er det afgørende at understre-

ge, at forskere skal ansættes og forfremmes på baggrund af deres kvalifikationer.

Samtidig er det dog vigtigt, at mænd og kvinder har de samme muligheder for at

forfølge en forskerkarriere, hvis de ønsker det. Det er i høj grad en opgave for uni-

versiteterne og for de forskningsfinansierende råd og fonde at sætte fokus på om-

rådet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

9/12

Rådsmøde nr. 3431 (konkurrenceevne) den 30. november - 1. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 30/11-1/12-15 - forskningsdelen

Punkt 8

Investeringsplanen for Europa

KOM (2014) 903

Politisk drøftelse

1. Resumé

Kommissionen fremlagde d. 26. november 2014 et forslag til en investeringsplan,

der sammen med den årlige vækstundersøgelse udgjorde en samlet ”job-, vækst-

og investeringspakke”. Som led i investeringsplanen er den europæiske fond for

strategiske investeringer (EFSI) etableret. Sigtet med investeringsplanen er at

mobilisere op til 315 mia. euro i nye investeringer i 2015-17 via garantier på 21

mia. euro, heraf 16 mia. euro fra EU-budgettet og 5 mia. euro fra Den Europæiske

Investeringsbank (EIB). Forslaget til forordning om etablering af EFSI blev frem-

sat i januar og vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet i juli 2015.

Det luxembourgske formandskab har sat en politisk drøftelse om investeringspla-

nen på dagsordenen. Formandsskabet ønsker blandt andet at udveksle foreløbige

erfaringer med gennemførelsen af EFSI.

Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde d. 26. november 2014 et forslag til en investeringsplan,

der sammen med den årlige vækstundersøgelse udgjorde en samlet ”job-, vækst- og

investeringspakke”.

Som led i investeringsplanen er den europæiske fond for strategiske investeringer

etableret (EFSI). Sigtet med investeringsplanen er at mobilisere op til 315 mia. euro

i nye investeringer i 2015-17 via garantier på 21 mia. euro, heraf 16 mia. euro fra

EU-budgettet og 5 mia. euro fra EIB. Forslaget til forordning om etablering af EFSI

blev fremsat i januar og vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet i juli 2015.

EU-garantien til EFSI understøttes af en konkret hensættelse på 8 mia. euro, som

overføres fra EU-budgettet til EU-garantifonden. De 8 mia. euro, som overføres fra

EU-budgettet, finansieres via omprioritering af 5 mia. euro fra EU-

budgetprogrammerne Horizon 2020 (2,2 mia. euro) og Connecting Europafacilite-

ten (2,8 mia. euro) (CEF) samt ved anvendelse af EU-budgettets margin (3 mia.

euro).

EFSI vil finansiere projekter gennem to investeringsvinduer. Gennem henholdsvis

SMV-vinduet og gennem innovations/infrastruktur-vinduet, hvor finansiering kan

ydes via EFSI til syv udvalgte sektorer, herunder forskning, udvikling og innovati-

on. EFSI er etableret inden for EIB-gruppens strukturer.

EFSI er blevet operationel fra efteråret 2015. EIB har allerede godkendt de første

EFSI-projekter, som skal dækkes af EU-garantien.

I regi af Kommissionen har der senest været afholdt en workshop om forskning og

innovationsprojekters plads i EFSI for at skabe synlighed om instrumentet blandt

interessenterne. Kommissionen har tilkendegivet, at den finder det væsentligt, at

EFSI også anvendes til at finansiere projekter inden for forskning og innovation.

Side

10/12

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Rådsmøde nr. 3431 (konkurrenceevne) den 30. november - 1. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 30/11-1/12-15 - forskningsdelen

3. Formål og indhold

De vejledende spørgsmål fra formandskabet er endnu ikke modtaget. Den politiske

drøftelse forventes at være en opfølgning på Kommissionens workshop om forsk-

nings- og innovationsprojekters plads i EFSI, herunder en første udveksling af bed-

ste praksis.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Den politiske drøftelse har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervs-

økonomiske konsekvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære så-

danne.

Hensættelsen på 8 mia. euro fra EU-budgettet til finansieringen af EFSI har stats-

finansielle konsekvenser for Danmark. De 8 mia. euro finansieres via om-

prioriteringer fra Connecting Europa-faciliteten (2,8 mia. euro), Horizon 2020 (2,2

mia. euro) og brug af EU-budgettets margin (3 mia. euro). Danmark finansierer ca.

2 pct. af udgifterne på EU’s budget, svarende til en finansieringsandel på ca. 1,2

mia. kr.

Omprioriteringen af midler fra Horizon 2020 kan føre til færre EU-tilskud til dan-

ske forskningsprojekter, som typisk modtager støtte herfra. Det er uvist, hvorvidt

dette kan modsvares af nye investeringsprojekter afledt af EFSI.

8. Høring

Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist

den 11. november 2015. Høringen gav anledning til følgende svar:

Danske Universiteter

Det er stadig Danske Universiteters opfattelse, at budgettet i H2020 ikke burde

være beskåret som led i finansieringen af EFSI. Det synes meget kortsigtet at skære

på bevillinger, der skal være med til at skabe vækst og jobs i Europa for at finansie-

re et initiativ, der netop har til formål at styrke væksten i EU.

Når det så er sket, bør de centrale prioriteringer for EFSI være investeringer i

forsknings- og innovationsprojekter, herunder etableringen af forskningsinfra-

struktur i verdensklasse – jf. Kommissionens eget fokus på at støtte den europæi-

ske vidensøkonomi via investeringer i forsknings- og innovationsprojekter.

Danske Universiteter foreslår derfor, at der arbejdes for at sikre DG Research &

Innovation indflydelse ift. EFSI styregruppen. Samtidig bør der fokuseres på at

synliggøre, hvordan universiteter og andre forsknings- og innovationsmiljøer kan

udnytte mulighederne under EFSI. Et styrket fokus på at sikre investeringsmidler

Side

11/12

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Rådsmøde nr. 3431 (konkurrenceevne) den 30. november - 1. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 30/11-1/12-15 - forskningsdelen

til forskning- og innovation vil yderligere bidrage til at bringe forskningen hurtige-

re til anvendelse og kommerciel udnyttelse.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Ikke relevant.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen har støttet oprettelsen af den Europæiske Fond for Strategiske Investe-

ringer (EFSI), som nu er operationaliseret.

Regeringen støtter de prioriterede områder under EFSI, herunder prioriteringen af

forsknings- og innovationsprojekter. Regeringen finder, at EFSI kan spille en væ-

sentlig rolle i forhold til investeringer i forsknings- og innovationsprojekter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

12/12