Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA den 3-4/12-15

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3433 - RIA Bilag 1
Offentligt

Enhed

Kontor for Familier

Sagsbehandler

Lars Thøgersen

Sagsnr.

2015 - 8195

Doknr.

289343

Dato

18-11-2015

Samlenotat vedrørende de sager inden for Social- og Indenrigsministeriets an-

svarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) og mødet i Det Blandede Udvalg den 3.-4. december 2015.

Side 2-17

Dagsordenpunkt 15:

Forslag til Rådets forordning om

kompetence, lovvalg, anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager

vedrørende formueforholdet mellem æg-

tefæller

Side 18-33

Dagsordenpunkt 16:

politisk enighed

KOM (2011) 126 endelig

Forslag til Rådets forordning om

kompetence, lovvalg, anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager

vedrørende de formueretlige retsvirknin-

ger af registrerede partnerskaber

politisk enighed

KOM (2011) 127 endelig

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til

Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde

anvendelse i Danmark.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til

Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde

anvendelse i Danmark.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA den 3-4/12-15 - pkt. 15 -16

Dagsordenpunkt 15: Forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, an-

erkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende formueforhol-

det mellem ægtefæller

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

KOM (2011) 126 endelig

1. Resumé

Det forventes, at Formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-

4. december 2015 vil lægge op til politisk enighed om forslaget. Forordningsforslaget

er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Forslaget har til formål at indføre en klar retlig ramme i Den Europæiske Union, der

indeholder regler om international kompetence og lovvalg for retsafgørelser i sager

vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, og at fremme udveksling af afgørel-

ser og dokumenter mellem medlemsstaterne. Med henblik herpå indeholder forord-

ningen bl.a. regler om international kompetence (kapitel II), lovvalg (kapitel III), aner-

kendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af afgørelser og officielt bekræftede dokumenter

i andre medlemsstater (kapitel IV) samt retsvirkningerne af formueforholdet mellem

ægtefæller over for tredjemand (kapitel V).

Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget har ikke

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Medlemsstaterne er generelt

enige om forslaget. Der udestår dog endelig afklaring af forordningens anvendelse på

ægteskab mellem to personer af samme køn. Danmark er grundlæggende positiv over

for initiativet. Man agter fra dansk side at tage udfaldet af drøftelserne til efterretning.

Baggrund

Den 17. juni 2006 fremlagde Kommissionen en grønbog om lovkonfliktregler i sager

vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, herunder spørgsmålet om retlig kom-

petence og gensidig anerkendelse (KOM (2006) 400 endelig) med henblik på iværk-

sættelse af en høring om behandlingen af grænseoverskridende sager om formuefor-

holdet mellem ægtefæller. Grønbogen beskriver en række problemer omkring formue-

forholdet mellem ægtefæller, når ægtefællerne har tilknytning til flere lande.

Den danske regering afgav den 19. december 2006 – efter national høring over grøn-

bogen – et høringssvar til Kommissionen. Regeringen tilkendegav i den anledning

bl.a., at man fra dansk side overordnet set støtter tiltag på EU-niveau, som kan for-

bedre EU-borgernes retssikkerhed, ikke mindst inden for familieretten der berører et

meget stort antal EU-borgere.

Grønbogen udsprang bl.a. af det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre

anliggender – Haagerprogrammet – som Rådet vedtog på sit møde den 4.-5. novem-

ber 2005. Haagerprogrammet er blevet afløst af Stockholmprogrammet, som Rådet

vedtog på sit møde den 11. december 2009. I Stockholmprogrammet anbefales det, at

reguleringen af gensidig anerkendelse af afgørelser udvides til andre områder, som er

væsentlige for dagliglivet, f.eks. formueforholdet mellem ægtefæller. I overensstem-

melse hermed tilkendegav Kommissionen i Rapport om unionsborgerskab 2010 (KOM

(2010) 603), at den vil gøre det nemmere for internationale par (både ægtepar og

registrerede partnere) at finde oplysninger om international kompetence og lovvalg i

relation til deres formueforhold, og at den vil fremsætte forslag til en retsakt herom i

2011.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA den 3-4/12-15 - pkt. 15 -16

Kommissionen afholdt den 28. september 2009 en offentlig høring om internationale

aspekter af formueforholdet mellem ægtefæller og registrerede partnere, og på et

ekspertmøde den 23. marts 2010 blev hovedtrækkene i et kommende kommissions-

forslag herom drøftet.

I lyset af bl.a. høringssvarene om grønbogen, den offentlige høring og ekspertmødet

fremsatte Kommissionen den 16. marts 2011 forslag til Rådets forordning om kompe-

tence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende

formueforholdet mellem ægtefæller (ægtefælleformueforholdsforordningen).

Forslaget er fremsat under henvisning til artikel 81, stk. 3, i traktaten om Den Europæ-

iske Unions Funktionsmåde (TEUF). Efter artikel 81, stk. 1 og 2, etablerer Unionen et

samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger, der byg-

ger på princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser og udenretslige afgørel-

ser. Dette samarbejde kan omfatte vedtagelse af foranstaltninger vedrørende indbyr-

des tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Med hen-

blik herpå kan der, navnlig når det er nødvendigt for det indre markeds funktion, ved-

tages foranstaltninger, der bl.a. skal sikre gensidig anerkendelse mellem medlemssta-

terne af retsafgørelser og udenretslige afgørelser og fuldbyrdelse heraf samt sikre

forenelighed mellem medlemsstaternes regler om lovvalg og om retternes kompeten-

ce.

Efter TEUF artikel 81, stk. 3, fastlægges foranstaltninger vedrørende familieret med

grænseoverskridende virkninger af Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure. Rådet

træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Den Europæiske Union har gennemført en række foranstaltninger på det civilretlige

område, der er relevante for forslaget til ægtefælleformueforholdsforordningen. Rådets

forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyr-

delse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (Bruxelles I-

forordningen) udgør grundlaget for samarbejdet mellem retterne om civilretlige

spørgsmål i Den Europæiske Union. Forordningen indeholder regler om international

kompetence i civilretlige sager samt om anerkendelse og fuldbyrdelse af civilretlige

afgørelser. Forordningen er omarbejdet ved Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) nr. 1215/2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdel-

se af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (omarbejdning). Efter for-

ordningens artikel 1, stk. 2, finder den ikke anvendelse på formueforholdet mellem

ægtefæller eller mellem parterne i et forhold, der ifølge den lov, der finder anvendelse

på sådanne forhold, anses for at have virkninger svarende til et ægteskabs.

På det familieretlige område indeholder Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 om

kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager

og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr.

1347/2000 (Bruxelles IIa-forordningen) bl.a. regler om international kompetence samt

om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager om skilsmisse og separation.

Forordningen finder ikke anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 650/2012 om kompetence, lov-

valg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og

fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et

europæisk arvebevis (arveretsforordningen) indeholder i relation til arvesager bl.a.

regler om international kompetence, lovvalg samt anerkendelse og fuldbyrdelse af

afgørelser.

Disse forordninger er omfattet af det danske retsforbehold, der er beskrevet nedenfor.

Danmark deltog således ikke i vedtagelsen af forordningerne, der ikke er bindende for

eller finder anvendelse i Danmark. I kraft af en såkaldt parallelaftale er Danmark imid-

lertid på mellemstatsligt grundlag tilknyttet reglerne i Bruxelles I-forordningen, således

at reglerne i forordningen gælder mellem Danmark og de øvrige medlemsstater, jf. lov

nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen m.v., som ændret ved lov

nr. 518 af 28. maj 2013

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA den 3-4/12-15 - pkt. 15 -16

Endelig fremsatte Kommissionen den 16. marts 2011 forslag til Rådets forordning om

kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrø-

rende de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber (KOM (2011) 127

endelig) (partnerskabsformueforholdsforordningen). Denne forordning skal kun finde

anvendelse på de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber. Bestem-

melserne i forslaget svarer i vidt omfang til bestemmelserne i nærværende forslag. De

to forslag har været forhandlet parallelt. Forslaget er omfattet af det danske retsforbe-

hold, der er beskrevet nedenfor. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af for-

ordninger, der ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Det danske retsforbehold

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til Lissabon-

traktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i

henhold til TEUF tredje del, afsnit V, der bl.a. omfatter artikel 81. Efter protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF tredje del,

afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forslaget til ægtefælleformueforholds-

forordningen, og forordningen vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark.

Indhold

Under forhandlingerne om forslaget på arbejdsgruppeniveau har en række forslag til

forordningen været drøftet, herunder med henblik på at anvende løsninger inspireret

af Bruxelles I-forordningen og arveretsforordningen.

På rådsmødet den 6.-7. december 2012 blev enkelte aspekter af forslaget drøftet

overordnet. På rådsmødet den 4.-5. december 2014 blev sagen udsat på politiske

overvejelser.

Generelt

Forslaget har til formål at indføre en klar retlig ramme i Den Europæiske Union for

international kompetence og lovvalg for retsafgørelser i sager vedrørende formuefor-

holdet mellem ægtefæller og at fremme udveksling af afgørelser og dokumenter mel-

lem medlemsstaterne.

Med forslaget udvides kompetencen for de retter, der i medfør af eksisterende eller

kommende EU-instrumenter behandler en sag om skilsmisse, separation eller opløs-

ning af ægteskab eller behandler en arvesag, til også at omfatte sager vedrørende

formueforholdet mellem ægtefæller, hvilket betyder, at den samme ret kan behandle

alle sagens aspekter samtidig.

Harmonisering af lovvalgsregler vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller vil

kunne forenkle behandlingen af sager herom og give borgerne bedre mulighed for at

forudsige, hvilken lov der finder anvendelse, ud fra ét fælles sæt regler, som erstatter

de gældende lovvalgsregler i medlemsstaterne.

Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)

I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at forordningen

skal omfatte både aspekter vedrørende den daglige forvaltning af ægtefællernes for-

muegoder og aspekter vedrørende bodeling ved samlivsophævelse eller ved skiftet

efter en af ægtefællernes død.

Det fremgår af forslagets artikel 1, at forordningen skal finde anvendelse på formue-

forholdet i ægteskaber. Forordningen finder ikke anvendelse på skatteretlige, toldretli-

ge og forvaltningsretlige anliggender. Den finder heller ikke anvendelse på eksistens,

gyldighed og anerkendelse af et ægteskab, ægtefællernes retsevne, underholdspligt,

arveret, social sikring, visse pensionsrettigheder, arten af tingslige rettigheder over et

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA den 3-4/12-15 - pkt. 15 -16

formuegode og registreringen af sådanne og registrering af rettigheder over andre

formuegoder.

Forordningen indeholder ikke en definition af begrebet ”ægteskab”. I betragtning nr. 10

til forordningen er det således anført, at begrebet “ægteskab” defineres efter national

ret i de enkelte medlemsstater.

Forordningen indeholder i artikel 2 definitioner af en række af de begreber, der anven-

des i forordningen. Ved formueforhold mellem ægtefæller forstås eksempelvis ”samtli-

ge regler om de formueretlige forbindelser mellem ægtefællerne indbyrdes og over for

tredjemand”, og ved ægtepagt forstås ”aftale mellem ægtefællerne om de formueretli-

ge forbindelser mellem ægtefællerne indbyrdes og over for tredjemand”. Herudover

defineres begreber som officielt bekræftet dokument, ret og retsforlig.

Det er foreslået, at betegnelsen ”ret” i forordningen også skal omfatte administrative

myndigheder m.v., når visse betingelser er opfyldt, navnlig at de er uafhængige og

overholder almindelige parthøringsregler, samt at deres afgørelser er undergivet dom-

stolsprøvelse og har samme effekt som en retsafgørelse.

Kompetence (kapitel II)

I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at formålet med

forordningen bl.a. er at give borgerne mulighed for at få sammenhængende sager

behandlet ved retterne i den samme medlemsstat. Derfor sikrer forordningen, at der er

sammenhæng mellem reglerne om kompetence for de retter, der skal behandle sager

om formueforholdet mellem ægtefæller, og de eksisterende regler i andre EU-

instrumenter.

Efter artikel 3 skal retterne i en medlemsstat, der behandler en ægtefælles arvesag i

medfør af arveretsforordningen, ligeledes have kompetence til at træffe afgørelse om

spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller i forbindelse med sagen.

Efter artikel 4 har de retter i en medlemsstat, der behandler en ansøgning om skils-

misse, separation eller omstødelse af et ægteskab i medfør af Bruxelles IIa-

forordningen, ligeledes kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende

formueforholdet mellem ægtefæller i forbindelse med sagen, også selvom ægtefæller-

ne ikke har aftalt det. I en række situationer er kompetencen dog betinget af en aftale

mellem ægtefællerne. En sådan aftale kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt,

også under retssagen. Hvis der indgås aftale før retssagen, skal aftalen udformes

skriftligt, dateres og underskrives af begge parter.

Hvis der ikke indgås aftale mellem ægtefællerne, fastsættes kompetencen efter reg-

lerne i artikel 5. Det følger af artikel 5, at følgende retter er kompetente i sager, der

vedrører formueforholdet mellem ægtefæller, medmindre sagen er omfattet af artikel 3

og 4:



Retterne i den medlemsstat, hvor ægtefællerne har deres fælles sædvanlige

opholdssted, eller når dette ikke er relevant,

retterne i den medlemsstat, hvor ægtefællerne sidst havde deres fælles sæd-

vanlige opholdssted, hvis en af ægtefællerne fortsat har sit opholdssted dér,

eller når dette ikke er relevant,

retterne i den medlemsstat, hvor sagsøgte har sit sædvanlige opholdssted, el-

ler når dette ikke er relevant,

retterne i den medlemsstat, hvis nationalitet begge ægtefæller har.



På rådsmødet den 6.-7. december 2012 blev der opnået overordnet politisk enighed

om artikel 3-5.

I sager omfattet af artikel 5 kan ægtefællerne aftale, at retterne i den medlemsstat,

hvis lov de har valgt som gældende lov for deres formueforhold (se pkt. 2.2.3.), er

kompetente til at behandle spørgsmål vedrørende deres formueforhold. En sådan

aftale kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt, også under retssagen. Hvis der

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA den 3-4/12-15 - pkt. 15 -16

indgås aftale før retssagen, skal aftalen udformes skriftligt, dateres og underskrives af

begge parter.

Det er ligeledes foreslået at indføre kompetence for en ret, for hvilken sagsøgte giver

møde uden at fremsætte indsigelser mod rettens kompetence.

Det er endvidere foreslået, at en medlemsstat kan afslå at behandle en sag om for-

mueforholdet mellem ægtefæller, hvis ægteskabet ikke anerkendes efter statens in-

ternationale privatret. I så fald kan sagen anlægges efter artikel 5, efter reglerne om

kompetence, fordi sagsøgte giver møde uden at fremsætte indsigelser mod rettens

kompetence, eller i den medlemsstat, hvor ægteskabet blev indgået.

Forordningen indeholder regler om subsidiær kompetence (artikel 6) og kompetence i

undtagelsestilfælde (artikel 7), der anvendes, hvis ingen medlemsstat er kompetent

efter artikel 3-5.

Kapitel II indeholder herudover regler om kompetence i relation til modkrav (artikel 8),

prøvelse (artikel 10-11), såkaldt litispendens (artikel 12), indbyrdes sammenhængen-

de krav (artikel 13) og regler om foreløbige retsmidler (artikel 14). Endelig indeholder

kapitel II bestemmelser om, hvornår en retssag anses for anlagt (artikel 9).

Lovvalg (kapitel III)

Forordningens kapitel III indeholder regler om aftaler om lovvalg for formueforholdet

mellem ægtefæller samt om lovvalget, når der ikke er indgået en lovvalgsaftale. Disse

lovvalgsregler finder efter artikel 15 anvendelse på alle ægtefællernes formuegoder. I

bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at dette også gæl-

der aktiver – herunder fast ejendom – der befinder sig i andre lande.

Det fremgår af artikel 16, at ægtefællerne eller de kommende ægtefæller kan vælge,

hvilken lov der skal finde anvendelse på deres formueforhold, blandt følgende love:



Loven i den stat, hvor ægtefællerne eller de kommende ægtefæller har deres

fælles sædvanlige opholdssted,

loven i den stat, hvor en af ægtefællerne eller en af de kommende ægtefæller

har sit sædvanlige opholdssted på det tidspunkt, hvor dette valg foretages, el-

ler

loven i den stat, hvor en af ægtefællerne eller en af de kommende ægtefæller

er statsborger på det tidspunkt, hvor dette valg foretages.



Hvis ægtefællerne ikke har valgt en lov efter artikel 16, finder en af følgende love finde

anvendelse på formueforholdet mellem ægtefællerne:



Loven i den stat, hvor ægtefællerne havde deres første fælles sædvanlige op-

holdssted efter indgåelse af ægteskab, eller hvis dette ikke er relevant,

loven i den stat, hvor begge ægtefællerne var statsborgere på tidspunktet for

indgåelse af ægteskab, eller hvis dette ikke er relevant, loven i den stat, som

begge ægtefæller havde den tætteste tilknytning til på vielsestidspunktet un-

der hensyntagen til samtlige forhold.

Det har været drøftet, om lovvalget automatisk skal ændres til loven i en stat,

som ægtefællerne under ægteskabet har fået en stærkere tilknytning til.



Medmindre ægtefællerne udtrykkeligt har tilkendegivet noget andet, vil ændringen af

gældende lov for formueforholdet mellem ægtefællerne i løbet af ægteskabet kun

have virkninger for fremtiden. Hvis ægtefællerne ønsker, at ændringen af gældende

lov skal have tilbagevirkende kraft, vil dette ikke berøre tredjemands rettigheder i hen-

hold til den hidtil gældende lov.

Ifølge artikel 19 skal ægtefællernes lovvalg være truffet udtrykkeligt og fremgår af et

skriftligt dokument, der er dateret og underskrevet af begge ægtefæller. Hvis loven i

den medlemsstat, hvor begge ægtefæller har deres fælles sædvanlige opholdssted på

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA den 3-4/12-15 - pkt. 15 -16

det tidspunkt, hvor valget foretages, indeholder yderligere formkrav for oprettelse af

ægtepagter, skal disse endvidere overholdes.

Det er foreslået, at forordningen også bl.a. indeholder regler om eksistens og gyldig-

hed af en lovvalgsaftale og om anvendelsesområdet for lovvalgsreglerne.

Ifølge artikel 21 finder den lov, der udpeges efter forordningen, anvendelse, selv om

det ikke er en medlemsstats lov.

Efter artikel 22 berører bestemmelserne i forordningen ikke anvendelsen af præcepti-

ve bestemmelser, hvis overholdelse en medlemsstat anser for at være så afgørende

for beskyttelsen af dens offentlige interesser, som f.eks. dens politiske, sociale og

økonomiske struktur, at bestemmelserne finder anvendelse på alle forhold, der falder

ind under deres anvendelsesområde, uanset hvilken lov der i øvrigt finder anvendelse

på formueforholdet mellem ægtefæller i henhold til ægtefælleformueforholdsforordnin-

gen. I bemærkningerne til denne bestemmelse har Kommissionen anført, at for at tage

højde for de nationale regler, navnlig beskyttelse af familiens bolig, giver artikel 22

mulighed for i en stat at udelukke anvendelse af en udenlandsk lov til fordel for egen

lov. For således at sikre beskyttelse af familiens bolig kan en medlemsstat, på hvis

område boligen er beliggende, anvende sine egne regler for beskyttelse af familiens

bolig. Denne medlemsstat kan undtagelsesvis "foretrække" at anvende sin egen lov

på enhver person, der er bosiddende på dens område, frem for bestemmelserne i den

lov, der normalt ville finde anvendelse, eller den lov, der regulerer den pågældende

persons ægtepagt, som er indgået i en anden medlemsstat.

Efter artikel 23 kan anvendelse af en bestemmelse i en lov, der er udpeget efter for-

ordningen, kun afvises, hvis anvendelse af bestemmelsen er uforenelig med de grund-

læggende retsprincipper (”ordre public”) i domsstaten.

Kapitel III indeholder herudover regler om uanvendelighed af medlemsstaternes regler

om international privatret (”renvoi”) (artikel 24) samt bestemmelser om medlemsstater

med mere end et retssystem (artikel 25).

Anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse (kapitel IV)

I bemærkningerne til bestemmelserne om anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse

af afgørelser har Kommissionen anført, at de foreslåede regler om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser svarer til reglerne herom i Bruxelles I-forordningen. Efter

de foreslåede regler anerkendes enhver retsafgørelse truffet i en medlemsstat i de

øvrige medlemsstater uden en særlig procedure. For at opnå fuldbyrdelse skal sagsø-

ger indlede en procedure i fuldbyrdelsesstaten for at få afgørelsen erklæret for eksigi-

bel. Proceduren for dette begrænser sig i første omgang til en kontrol af dokumenter.

Kun hvis der fremsættes indsigelser, vil dommeren undersøge mulige grunde til afvis-

ning. Disse grunde giver efter Kommissionens opfattelse en tilstrækkelig beskyttelse

af sagsøgtes rettigheder. Kommissionen har anført, at de foreslåede regler er et bety-

deligt fremskridt i forhold til den nuværende situation, fordi anerkendelse og fuldbyr-

delse af retsafgørelser i dag er reguleret af medlemsstaternes nationale ret eller bila-

terale aftaler mellem visse medlemsstater.

Efter artikel 26 skal retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat, anerkendes i de

øvrige medlemsstater, uden at der må stilles krav om anvendelse af en særlig proce-

dure. Hvis anerkendelsen bestrides, kan en berørt part, der principalt påberåber sig

anerkendelsen, efter proceduren Bruxelles I-forordningen få fastslået, at retsafgørel-

sen skal anerkendes. Hvis anerkendelsen gøres gældende som led i en verserende

sag ved en ret i en medlemsstat, er denne ret kompetent til at afgøre spørgsmålet om

anerkendelse.

Det fremgår af artikel 27, at en retsafgørelse ikke anerkendes,



hvis en anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper

(ordre public) i den anmodede medlemsstat,

hvis det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument ikke er

blevet forkyndt for den udeblevne sagsøgte i så god tid og på en sådan måde,

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA den 3-4/12-15 - pkt. 15 -16

at han har kunnet varetage sine interesser under sagen, medmindre sagsøgte

har undladt at tage skridt til at anfægte retsafgørelsen, selv om han havde

mulighed for at gøre det,



hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse truffet mellem de

samme parter i den anmodede medlemsstat, eller

hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse, der tidligere er truf-

fet i en anden medlemsstat eller i et tredjeland mellem de samme parter i en

tvist, der har samme genstand og hviler på samme grundlag, og denne tidlige-

re retsafgørelse opfylder de nødvendige betingelser for at blive anerkendt i

den anmodede medlemsstat.

Efter artikel 31 skal afgørelser, der er truffet i en medlemsstat, og som kan fuldbyrdes

dér, fuldbyrdes i andre medlemsstater efter artikel 38-56 og artikel 58 i Bruxelles I-

forordningen.

Herudover indeholder kapitel IV bestemmelser om forbud mod prøvelse af internatio-

nal kompetence og sagens realitet med hensyn til afgørelser truffet i en anden med-

lemsstat (artikel 28-29) og en bestemmelse om udsættelse af anerkendelse af en

afgørelse fra en anden medlemsstat, når der verserer en appelsag vedrørende afgø-

relsen (artikel 30).

Det fremgår af artikel 32, at officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt i en med-

lemsstat, skal anerkendes i de øvrige medlemsstater, medmindre gyldigheden af do-

kumenterne anfægtes efter gældende lov, og under forbehold af, at en sådan aner-

kendelse ikke åbenlyst strider mod grundlæggende retsprincipper i den anmodede

medlemsstat. Anerkendelse af officielt bekræftede dokumenter betyder, at de tillæg-

ges beviskraft angående indholdet og formodning om gyldighed.

Efter artikel 33 skal officielt bekræftede dokumenter, der er oprettet og eksigible i en

medlemsstat, efter anmodning erklæres for eksigible i en anden medlemsstat efter

proceduren i Bruxelles I-orordningen. Den ret, der behandler en appel over en sådan

afgørelse, kan kun afslå at erklære det officielt bekræftede dokument for eksigibelt

eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet, hvis fuldbyrdelsen af det officielt bekræfte-

de dokument åbenlyst strider mod de grundlæggende retsprincipper i den anmodede

medlemsstat.

Det fremgår af artikel 34, at retsforlig, der er eksigible i oprindelsesmedlemsstaten,

skal anerkendes og erklæres eksigible i en anden medlemsstat efter anmodning fra en

berørt part på samme betingelser som officielt bekræftede dokumenter. Den ret, der

behandler en appel over en sådan afgørelse, kan kun afslå at erklære et retsforlig for

eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet, hvis en fuldbyrdelse af retsforli-

get åbenlyst strider mod grundlæggende retsprincipper i den fuldbyrdende medlems-

stat.

På rådsmødet den 6.-7. december 2012 blev der opnået overordnet politisk enighed

om, at de foreslåede regler om anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af retsafgø-

relser, autentiske instrumenter og retsforlig bringes i overensstemmelse med og sup-

pleres med reglerne herom i arveretsforordningen. Dette indebærer bl.a., at der etab-

leres en procedure for behandlingen af anmodninger om eksigibilitetserklæringer.

Det er efterfølgende drøftet at indsætte en bestemmelse, hvorefter anerkendelse og

fuldbyrdelse af en afgørelse ikke må afvises alene under henvisning til, at fuldbyrdel-

sesstaten ikke ville acceptere et formueforhold mellem ægtefæller på samme grund-

lag. Formålet med denne bestemmelse er at sikre anerkendelse og fuldbyrdelse af

afgørelser og formueforholdet mellem ægtefæller, også selvom ægteskabet ikke aner-

kendes i fuldbyrdelsesstaten.

Retsvirkning over for tredjemand (kapitel V)

Efter artikel 35 reguleres de formueretlige retsvirkninger af ægteskab for retsforholdet

mellem en ægtefælle og tredjemand af den lov, der finder anvendelse på formuefor-

holdet mellem ægtefællerne i medfør af forordningen.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA den 3-4/12-15 - pkt. 15 -16

Ifølge stk. 2 i samme artikel kan loven i en medlemsstat dog foreskrive, at en ægtefæl-

le ikke kan påberåbe sig den gældende lov over for en tredjemand, når ægtefællen

eller tredjemanden har sædvanligt opholdssted på denne medlemsstats område, og

når reglerne for tinglysning eller registrering i denne medlemsstats lovgivning ikke er

overholdt, medmindre tredjemand kendte eller burde kende den lov, der finder anven-

delse på formueforholdet mellem ægtefællerne.

Det fremgår af stk. 3 i samme artikel, at loven i en medlemsstat, hvor en fast ejendom

er beliggende, tilsvarende kan indeholde en regel svarende til reglen i stk. 2 om rets-

forholdet mellem en ægtefælle og tredjemand vedrørende denne faste ejendom.

Det er foreslået at flytte bestemmelsen til kapitel III om lovvalg og at ændre bestem-

melsen således, at den lov, der finder anvendelse på formueforholdet mellem ægte-

fæller, ikke kan på påberåbes over for tredjemand, medmindre tredjemand var eller

burde være bekendt med den pågældende lov.

Almindelige og afsluttende bestemmelser (kapitel VI)

Forordningens kapitel VI indeholder bestemmelser om forordningens forhold til inter-

nationale konventioner (artikel 36), oplysninger om lovgivning, der skal stilles til rådig-

hed for offentligheden (artikel 37), revision (artikel 38) samt overgangs- og ikrafttræ-

delsesbestemmelser (artikel 39-40).

Europa-Parlamentets udtalelser

Efter TEUF artikel 81, stk. 3, fastlægges foranstaltninger vedrørende familieret med

grænseoverskridende virkninger af Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure. Rådet

træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets JURI-udvalg, der den 10. september 2013

godkendte forslaget, men samtidig foreslog en række ændringer.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets mål kun kan opfyldes i

form af fælles regler om formueforholdet mellem ægtefæller i relation til kompetence,

lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse, idet reglerne bør være identiske for at skabe

retssikkerhed og forudsigelighed for borgerne. Dette mål vil ikke kunne opfyldes, hvis

medlemsstaterne handler hver for sig. Målet kan således kun nås på EU-plan.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærhedsprin-

cippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissionens betragtninger.

6. Gældende dansk ret

Ved lov nr. 532 af 12. juni 2012 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløs-

ning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om

registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn) fik to personer

af samme køn mulighed for at indgå ægteskab med hinanden med tilnærmelsesvis de

samme retsvirkninger som ægteskab mellem to personer af forskelligt køn. Dog finder

bestemmelser i dansk lovgivning, der indeholder særlige regler om den ene part i et

ægteskab bestemt ved dennes køn, ikke anvendelse på ægteskab mellem to personer

af samme køn.

Endvidere finder bestemmelser i internationale traktater ikke anvendelse på ægteskab

mellem to personer af samme køn, medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette.

Dette indebærer bl.a., at konvention af 6. februar 1931 mellem Danmark, Finland,

Island, Norge og Sverige indeholdende privatretlige bestemmelser om ægteskab,

adoption og værgemål med senere ændringer (den nordiske ægteskabskonvention)

ikke finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn.

Formueforholdet mellem ægtefæller i dansk ret

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA den 3-4/12-15 - pkt. 15 -16

I dansk ret er retsvirkningerne af et ægteskab i relation til ægtefællernes formuefor-

hold reguleret af lov om ægteskabets retsvirkninger (retsvirkningsloven), lov om beva-

relse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse (ægtefællepensionslo-

ven), lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (ægteskabsloven) og lov om ægte-

fælleskifte m.v. (ægtefælleskifteloven).

Retsvirkningsloven regulerer formueforholdet mellem ægtefæller under ægteskabet,

herunder ægtefællernes ret til at råde over deres respektive aktiver, vederlagskrav ved

misbrug af råderetten mv., gældsansvar og bosondring. Loven indeholder endvidere

regler om den legale formueordning i et ægteskab – formuefællesskab – samt om

mulighederne for at fravige denne ordning ved indgåelse af en ægtepagt om særeje.

Efter lovens §§ 35 og 37 skal en ægtepagt oprettes skriftligt under parternes hånd, og

for at blive gyldig skal den tinglyses i personbogen.

Gaver mellem ægtefæller skal efter § 30, stk. 1, for at være gyldige ske ved ægtepagt,

medmindre der er tale om sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til give-

rens kår.

Efter dansk ret kan en gavegiver eller en arvelader bestemme, at en gave eller en arv

skal være særeje for modtageren, eller at gaven eller arven skal være omfattet af et

eventuelt formuefællesskab.

Retsvirkningsloven, ægtefællepensionsloven og ægtefælleskifteloven indeholder reg-

ler om delingen af fællesboet ved separation, skilsmisse, bosondring eller omstødelse

af ægteskab. Efter retsvirkningslovens § 16, stk. 2, udtager hver ægtefælle eller den-

nes arvinger som udgangspunkt halvdelen af det beholdne fællesbo. Dette udgangs-

punkt fraviges i en række situationer, f.eks. ved uoverdragelige rettigheder, ved ret-

tigheder af personlig art, ved pensionsrettigheder, ved skifte i anledning af ægteskabs

omstødelse, eller hvis en ligedeling vil være åbenbart urimelig.

Efter ægtefælleskiftelovens § 67 kan skifteretten bestemme, at den ene ægtefælle

skal yde den anden et beløb for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt ringe i økono-

misk henseende efter separation eller skilsmisse, forudsat at førstnævnte ægtefælle

har haft særeje m.v., og at ægtefællernes formueforhold, ægteskabets varighed og

omstændighederne i øvrigt i særlig grad taler for det.

International kompetence

Skifte af fællesbo m.v.

Efter §§ 1 og 2 i ægtefælleskifteloven behandler skifteretten bl.a. sager om deling af

ægtefællers fællesbo og sager om enkelttvister, der opstår under skifterettens be-

handling af et fællesbo eller under privat skifte af ægtefællers fællesbo.

Anmodning om deling af ægtefællers fællesbo kan efter lovens § 4 indgives til skifte-

retten her i landet, hvis en af parterne har bopæl her. Hvis mindst en af parterne har

tilknytning til Danmark, kan parterne, når tvisten er opstået, aftale, at anmodning om

skifte kan indgives her i landet.

Herudover kan en anmodning om skifte af den del af et bo, der befinder sig her i lan-

det, indgives her, hvis de pågældende aktiver ikke inddrages under en bobehandling i

udlandet.

Sager om enkelttvister, der opstår under privat skifte af ægtefællers fællesbo, kan

efter § 5 anlægges her i landet, hvis en af ægtefællerne har bopæl her. Hvis mindst en

af ægtefællerne har tilknytning til Danmark, kan ægtefællerne, når tvisten er opstået,

aftale, at sagen kan anlægges her i landet.

Skifte af fællesbo i forbindelse med behandlingen af dødsboet efter den ene ægtefæl-

Ved behandlingen af en sag om skifte af en gift persons dødsbo i Danmark efter lov

om skifte af dødsboer følger det af lovens § 74, at den efterlevende ægtefælles aktiver

og passiver, der er fælleseje, behandles efter reglerne lovens kapitel 17, også selvom

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA den 3-4/12-15 - pkt. 15 -16

denne ægtefælle ikke bor her i landet. Dette indebærer bl.a., at reglerne i ægtefælle-

skiftelovens kapitel 7 (§§ 50, 51, 53 og 56-58) om fællesbodeling finder anvendelse

med de ændringer, der følger af forholdets natur.

Indskrænkninger i rådighedsretten

Efter retsvirkningslovens § 16 har hver ægtefælle i levende live rådigheden over alt,

hvad vedkommende har indført i fællesboet.

En ægtefælle kan efter § 18 ikke uden den anden ægtefælles samtykke afhænde eller

pantsætte mv. fast ejendom, der er fælleseje, såfremt ejendommen tjener til familiens

bolig, eller hvis ægtefællernes eller den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed er

knyttet til den. Tilsvarende gælder for løsøre mv., jf. § 19.

Nægter en ægtefælle at give samtykke til dispositioner, der er omfattet af §§ 18 og 19,

kan statsforvaltningen efter § 20 på begæring tillade retshandelen, hvis der ikke findes

at være skellig grund til nægtelsen.

Det følger af pkt. 2 i cirkulære af 28. november 1925 om overøvrighedens beføjelser i

henhold til lov om ægteskabets retsvirkninger, at statsforvaltningen kan træffe afgørel-

se efter retsvirkningslovens § 20, hvis en af ægtefællerne bor eller opholder sig i

Danmark. Hvis ingen af dem bor eller opholder sig i Danmark, kan statsforvaltningen

træffe afgørelse efter bemyndigelse fra Social- og indenrigsministeriet.

Bosondring

Retsvirkningsloven indeholder i kapitel 5 regler om bosondring, hvorved forstås op-

hævelse af et formuefællesskab og deling af fællesboet under ægteskabet, uden at

der foreligger separation.

Efter lovens § 38 kan en ægtefælle bl.a. forlange bosondring, når den anden ægtefæl-

le ved vanrøgt af sine økonomiske anliggender, ved misbrug af sin rådighed over fæl-

leseje eller ved anden uforsvarlig adfærd i væsentlig grad har formindsket den del af

fællesboet, hvorover vedkommende råder, eller har fremkaldt fare for sådan formind-

skelse, eller når den anden ægtefælles bo er kommet under konkursbehandling.

Begæring om bosondring indleveres skriftlig til skifteretten på det sted, hvor den an-

den ægtefælle bor, eller, i mangel af bopæl, opholder sig. Har denne ægtefælle ikke

bekendt bopæl eller opholdssted her i landet, sker henvendelsen til skifteretten på det

sted, hvor ansøgeren bor eller opholder sig. Har ingen af ægtefællerne bopæl eller

ophold her i landet, kan justitsministeren i særlige tilfælde bestemme, at begæring kan

indleveres til en herværende skifteret, jf. § 39.

Når begæring om bosondring er taget til følge, deles fællesboet i overensstemmelse

med reglerne i ægtefælleskifteloven.

Den nordiske ægteskabskonvention

Konvention af 6. februar 1931 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige

indeholdende privatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål med

senere ændringer (den nordiske ægteskabskonvention) indeholder i artikel 7 regler

om international kompetence til at behandle spørgsmål om separation eller skilsmisse

mellem ægtefæller, som er statsborgere og har sædvanligt opholdssted i de kontrahe-

rende stater.

Efter konventionens artikel 8 kan der i forbindelse med en sådan sag om separation

eller skilsmisse også behandles spørgsmål om deling af ægtefællernes formue.

Indbringes et spørgsmål om deling af ægtefællers formue mellem de samme parter for

kompetente myndigheder i forskellige kontraherende stater, skal den myndighed, ved

hvilken sagen er blevet anlagt senere, efter artikel 8 a af egen drift afvise sagen til

fordel for den første myndighed.

Begæring om bosondring mellem ægtefæller, som er og ved ægteskabets indgåelse

var statsborgere i en kontraherende stat, afgøres efter artikel 5 i den stat, hvor begge

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA den 3-4/12-15 - pkt. 15 -16

ægtefæller er bosat. Er de bosat i forskellige stater, afgøres begæringen i den stat,

hvor den ægtefælle, mod hvem kravet er rettet, har bopæl.

Lovvalg

Lovvalg efter dansk rets almindelige regler om international privatret

Efter retspraksis er formueforholdet mellem ægtefæller underlagt mandens domicillov

på tidspunktet for indgåelsen af ægteskabet. Mandens nye domicillov anvendes dog,

hvis manden umiddelbart i forbindelse med indgåelsen af ægteskabet klart foretager

et domicilskifte, f.eks. ved at flytte til hustruens domicilstat eller ved, at ægtefællerne

umiddelbart efter indgåelsen af ægteskabet får fælles domicil i en tredje stat.

Domicil defineres i dansk ret som den stat eller det territoriale retsområde, som en

person har bopæl eller ophold i med den hensigt varigt at forblive der eller i det mind-

ste uden hensigt til, at opholdet kun skal være midlertidigt.

Den lov, som formueforholdene i et ægteskab efter denne lovvalgsregel undergives,

ændres ikke, selvom ægtefællerne senere skifter domicil (det såkaldte ”uforanderlig-

hedsprincip”).

Efter dansk ret omfatter reglerne om formueforholdet mellem ægtefæller alle aktiver

og passiver i ægteskabet, uanset hvad disse består af, og hvor de befinder sig, her-

under også fast ejendom i udlandet (det såkaldte ”enhedsprincip”). Det antages dog,

at spørgsmål om retten til at råde over fast ejendom i udlandet er undergivet loven på

det sted, hvor ejendommen er beliggende, f.eks. i relation til krav om samtykke fra

ikkeejer-ægtefællen til visse dispositioner over ejendommen, uanset hvilken lov for-

mueforholdet er undergivet.

I den familieretlige litteratur antages det, at denne lovvalgsregel fraviges i visse situa-

tioner. Eksempelvis antages det, at ægtefællerne ved flytning fra udlandet til Danmark

kan aftale, at deres formueforhold skal være undergivet den legale formueordning i

dansk ret. Det er endvidere antaget, at udenlandsk lovgivning om formueforholdet

mellem ægtefæller ved flytning fra udlandet til Danmark kun kan gøres gældende over

for tredjemand, hvis hovedindholdet af lovgivningen er blevet tinglyst i Danmark i rela-

tion til ægtefællerne. Endelig antages det, at udenlandsk lovgivning viger for dansk ret,

i det omfang den udenlandske lovgivning strider mod præceptive regler i dansk ret,

f.eks. forbuddet i retsvirkningslovens § 30, stk. 2, mod, at den ene ægtefælle overdra-

ger sine fremtidige erhvervelser til den anden ægtefælle.

Stillingtagen til kompensationskrav efter ægteskabslovens § 56 er efter lovens § 42,

stk. 1, et vilkår for separation og skilsmisse. Efter retspraksis afgøres sådanne krav,

der fremsættes under behandlingen af en separations- eller skilsmissesag her i landet,

efter dansk ret, selvom formueforholdet mellem ægtefællerne i øvrigt er undergivet

udenlandsk ret.

Udenlandske ægtepagter

Retsvirkningslovens § 53 indeholder regler om anerkendelse i Danmark af ægtepag-

ter, der er indgået i udlandet.

Efter disse regler finder retsvirkningslovens bestemmelser også anvendelse på ægte-

pagter, som indgås i udlandet, når manden har bopæl her. Kvindens myndighed til at

indgå ægtepagten bedømmes dog efter hendes hjemsteds lovgivning.

En ægtepagt, der er oprettet af en mand uden bopæl her i landet, og som er gyldig

efter hans hjemsteds love, er gyldig her i landet, når han bosætter sig her, for så vidt

den udenlandske lov ikke strider mod bestemmelserne i retsvirkningsloven. I forhold til

tredjemand er gyldigheden dog betinget af, at ægtepagten inden 1 måned, efter at

manden har taget bopæl her, anmeldes til personbogen. Sker anmeldelsen senere,

regnes retsvirkningen først fra anmeldelsesdagen.

Den nordiske ægteskabskonvention

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA den 3-4/12-15 - pkt. 15 -16

I forhold til de nordiske lande er lovvalget for formueforholdet mellem ægtefæller regu-

leret i den nordiske ægteskabskonvention.

Efter konventionens artikel 3 skal formueforholdet mellem ægtefæller, som er og ved

ægteskabets indgåelse var statsborgere i en kontraherende stat, bedømmes efter

loven i den af staterne, hvor ægtefællerne bosatte sig ved ægteskabets indgåelse. Har

begge ægtefæller senere bosat sig i en anden kontraherende stat og boet der i mindst

2 år, anvendes denne stats lov i stedet. Har begge ægtefæller tidligere under ægte-

skabet været bosat der, eller er begge ægtefæller statsborgere der, anvendes denne

stats lov dog, så snart ægtefællerne bosætter sig der.

Det fremgår af konventionens artikel 3 a, at ægtefæller, som er omfattet af artikel 3,

kan aftale, at loven i en kontraherende stat, hvor en af dem er bosat eller er statsbor-

ger ved aftalens indgåelse, skal anvendes på deres formueforhold. En sådan lov-

valgsaftale kan også indgås før ægteskabet. Hvis den ene ægtefælle eller begge æg-

tefæller under ægteskabet har bosat sig i en anden kontraherende stat, kan ægtefæl-

lerne også aftale, at loven i den kontraherende stat, hvor de begge senest var bosat

samtidig, skal anvendes.

Efter konventionens artikel 3 b skal en ægtefælles beføjelse til at råde over fast ejen-

dom, over det, som kan ligestilles hermed, eller over bolig dog altid bedømmes efter

loven i den kontraherende stat, hvor den faste ejendom mv. ligger.

Efter konventionens artikel 3 c er en ændring af, hvilket lands lov der finder anvendel-

se på ægtefællernes formueforhold, uden betydning for retsvirkningerne af retshandler

indgået før ændringen. Gyldigheden af bestemmelserne i en ægtepagt bedømmes

efter loven i den kontraherende stat, som skal anvendes på ægtefællernes formuefor-

hold, når spørgsmålet bliver aktuelt.

Det fremgår af konventionens artikel 4, at en lovvalgsaftale eller en ægtepagt mellem

ægtefæller, som er omfattet af artikel 3 og 3 a, skal anses for gyldig med hensyn til

formen i hver og en af de kontraherende stater, hvis den, da den blev indgået, opfyldte

formkravene i den lov, som efter artikel 3 eller 3 a var gældende for ægtefællernes

formueforhold, eller i loven i en kontraherende stat, hvor begge ægtefæller eller en af

dem var statsborgere. Hvis loven ikke indeholder formkrav for lovvalgsaftaler, be-

dømmes gyldigheden af en sådan aftale efter formkravene for ægtepagter. Enhver af

staterne kan over for tredjemand gøre gyldigheden af en lovvalgsaftale eller en ægte-

pagt betinget af, at aftalen eller ægtepagten er registreret i overensstemmelse med

den der gældende lov.

I tilknytning hertil følger det af retsvirkningslovens § 53, stk. 3, at en ægtepagt, som er

oprettet i medfør af konventionens artikel 4, for at være gyldig overfor tredjemand her i

landet skal være tinglyst her, såfremt parterne eller en af dem på oprettelsestidspunk-

tet er bosat her. Bosætter ægtefællerne eller en af dem sig efter ægtepagtens opret-

telse her i landet, er gyldigheden af ægtepagten i forhold til tredjemand betinget af, at

ægtepagten inden 1 måned, efter at manden har taget bopæl her, anmeldes til per-

sonbogen. Sker anmeldelsen senere, regnes retsvirkningen først fra anmeldelsesda-

gen.

Endelig fremgår det af konventionens artikel 4 a, at hvis ægtefæller, der er omfattet af

artikel 3, senere har bosat sig i en stat, som ikke er kontraherende, finder konventio-

nens bestemmelser om ægtefællernes formueforhold ikke anvendelse.

Anerkendelse og fuldbyrdelse

Efter § 80 i ægtefælleskifteloven kan justitsministeren fastsætte bestemmelser, hvoref-

ter afgørelser af udenlandske domstole og myndigheder vedrørende skifte af ægtefæl-

lers fællesbo eller andre boer omfattet af denne lov skal have bindende virkning og

kunne fuldbyrdes her i riget, hvis de har sådanne virkninger i den stat, hvor afgørelsen

er truffet, og anerkendelsen og fuldbyrdelsen ikke ville være åbenbart uforenelig med

dansk retsorden. Denne hjemmel er ikke udnyttet.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA den 3-4/12-15 - pkt. 15 -16

Efter retsvirkningslovens § 53 a kan regeringen indgå overenskomst med andre stater

om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om ægteskabets retsvirkninger. En

sådan overenskomst finder anvendelse her i landet efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Social- og indenrigsministeren kan endvidere fastsætte regler om forholdet mellem

danske og andre nordiske landes regler om ægteskabets retsvirkninger. Hjemlen i

bestemmelsen er ikke udnyttet i forhold til anerkendelse og fuldbyrdelse af udenland-

ske afgørelser.

Efter artikel 22 i den nordiske ægteskabskonvention skal administrative og retskraftige

judicielle afgørelser, som i en af de kontraherende stater er truffet i overensstemmelse

med bl.a. artikel 5 om bosondring og artikel 8 om deling af ægtefællernes formue,

have gyldighed i de andre stater uden særlig stadfæstelse og uden prøvelse af afgø-

relsens rigtighed eller myndighedens kompetence.

Ægtefællers formueforhold i relation til tredjemand

Efter retsvirkningslovens § 29 kan ægtefæller med visse begrænsninger indgå rets-

handler med hinanden om ejendele, som nogen af dem råder over, og pådrage sig

forpligtelser overfor hinanden. Ægtefæller kan således give hinanden gaver, men så-

danne gaver må efter § 30, stk. 1, jf. § 37, for at være gyldige ske ved tinglyst ægte-

pagt, medmindre der er tale om sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til

giverens kår.

Hertil kommer, at gavegivers kreditorer efter lovens §§ 31 og 33 kan anfægte gaven,

hvis gavegiver ikke beholdt utvivlsomt tilstrækkelige midler tilbage til at dække sine

forpligtelser. Gaven kan endvidere anfægtes efter konkursloven.

Om gyldigheden af en udenlandsk ægtepagt i forhold til tredjemand her i landet henvi-

ses til retsvirkningslovens § 53, stk. 2-3, der er beskrevet i pkt. 3.3.2. og 3.3.3.

7. Konsekvenser

Forslaget er som nævnt omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre

anliggender.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke vil være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark.

Forslaget har på den baggrund ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Samtlige byretter, Tinglysningsretten, Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af

Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Advokatrådet (Ad-

vokatsamfundet), Danske Familieadvokater, Danske Advokater, Foreningen af Advo-

kater og Advokatfuldmægtige (FAAF), Foreningen af danske dødsboadvokater, For-

eningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Revisorforening (DREFO), Aarhus

Universitet (Juridisk Institut), Københavns Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Uni-

versitet (Juridisk Institut), Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Copenhagen Busi-

ness School (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Århus (Erhvervsjuridisk Institut),

Forsikring & Pension, Finansrådet, ATP, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Landsor-

ganisationen i Danmark (LO), Akademikernes Centralorganisation (AC), Ledernes

Hovedorganisation, Den danske aktuarforening, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD),

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Kommunale Tjeneste-

mænd og Overenskomstansatte (KTO), Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgi-

verforeninger (SALA), Forbrugerrådet, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksu-

elle og transpersoner, Institut for Menneskerettigheder, Dansk Retspolitisk Forening

og Retssikkerhedsfonden.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA den 3-4/12-15 - pkt. 15 -16

Institut for Menneskerettigheder har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner har anført følgen-

de:

”Landsforeningen finder det tilfredsstillende, at KOM 127 specificerer, at medlemssta-

ter ikke kan afvise at anerkende og fuldbyrde en retsafgørelse under henvisning til, at

staten ikke selv anerkender registreret partnerskab. Dette fremgår af artikel 24 om

forskelle på medlemsstaternes love.

Det er imidlertid overraskende og utilfredsstillende, at en tilsvarende artikel ikke findes

i KOM 126, for så vidt adskillige medlemsstater i dag har kønsneutralt ægteskab: Hol-

land, Belgien, Spanien, Portugal og Sverige. På samme måde, som stater uden regi-

streret partnerskab skal anerkende andre staters afgørelser vedr., registreret partner-

skab, bør stater, som ikke har kønsneutralt ægteskab anerkende andre staters afgø-

relser vedr. kønsneutralt ægteskab.

En særlig klasse af kønsneutrale ægteskaber er de der opstår, når en af ægtefællerne

skifter køn i et ægteskab mellem en mand og en kvinde. Der bør i KOM 126 tilføjes

bestemmelser om, at et sådant ægteskab ikke skal anerkendes af andre medlemssta-

ter. Det er nødvendigt at tilføje dette særskilt, idet det er muligt for medlemsstaterne at

anerkende sådanne ægteskaber uden at anerkende kønsneutrale ægteskaber gene-

relt

Det er eksempelvis landsforeningens opfattelse, at Danmark burde anerkende andre

landes kønsneutrale ægteskaber. Danmark anerkender allerede i dag ægteskaber,

hvor ægtefællerne er af samme køn, nemlig netop i de tilfælde den ene ægtefælle

efter ægteskabets indgåelse har skiftet køn. Anerkendelse af i udlandet indgåede

ægteskaber, hvor ægtefællerne har samme km, kan således ikke siges at stride imod

grundlæggende danske retsprincipper (ordre public). Derfor bør en sådan anerkendel-

se finde sted.

På tilsvarende vis indeholder kun grundnotatet om registreret partnerskab en diskus-

sion af de kønsspecifikke bestemmelser om lovvalg (jf. afsnit 3.3.1), men den samme

diskussion er lige så relevant i grundnotatet om ægteskab. Grundnotatet om ægte-

skab bør revideres, så det tager højde for medlemslandes anerkendelse af kønsneu-

trale ægteskaber.”

Danske Advokater, Danske Familieadvokater og Danske Dødsboadvokater har i et

fælles høringssvar anført følgende:

”Den stigende internationalisering rejser efter organisationernes opfattelse en lang

række internationale problemstillinger inden for den familie- og arveretlige lovgivning

bl.a. i forhold til spørgsmål om lovvalg, værneting og anerkendelse, som der er behov

for nærmere at analysere og overveje. Umiddelbart kan der være behov for bade lov-

givningsmæssige - og andre tiltag.

Det bemærkes i den forbindelse, at man aktuelt internt i branchen drøfter en række af

disse problemstillinger med henblik på at opnå en endnu højere grad af klarhed over

problemstillingers omfang og nærmere karakter.

Organisationerne har derfor i denne sammenhæng valgt alene at fokusere på og for-

holde sig til udviklingen generelt og dermed ikke at forholde sig til de enkelte bestem-

melser i de forslag, som er sendt i høring

På baggrund af den nævnte indledende interne drøftelse er det vurderingen, at det

inden for dette område skaber stor retsusikkerhed for danske statsborgere og for de

danske virksomheder, som ind — og udstationerer medarbejdere, at Danmark står

udenfor den EU- retlige regulering. Organisationerne har således den grundopfattelse,

at uanset om de eksisterende og kommende EU-retlige regler på nogle felter måtte

indebære tilvænning til nye principper for fastlæggelsen af værneting eller lovvalg, ses

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA den 3-4/12-15 - pkt. 15 -16

det at være et større problem for borgerne, at danske afgørelser særligt i bodelinger

og dødsboer ikke anerkendes i EU.

Herudover har drøftelserne indtil videre mundet ud i den anden grundopfattelse, at det

er et selvstændigt problem, dels at danske regler om internationalt værneting, lovvalg

og anerkendelse i betydelig grad er ulovfæstede principper, dels at på de områder,

hvor der er et lovfæstet grundlag, bærer reglerne præg af at være løsrevet og ikke

fuldt ud koordineret med de andre områder.

Som eksempel kan nævnes, at et internationalt par, der skal skilles, og som er uenige

om bidrag, bodeling og børn, vil opleve, at værnetinget i det, de betragter som en sag,

er reguleret er hele tre forskellige bopælsbegreber. På samme made indebærer den

omstændighed, at dansk ret indeholder en del præceptive regler på området og kun i

begrænset omfang giver adgang til lovvalg, at parret kun i begrænset omfang på for-

hånd kan aftale sig til rette om det.

Det er derfor de tre organisationers opfattelse, at der er behov for at igangsætte et

arbejde med at foretage en samlet gennemgang af dansk rets regulering af værneting,

lovvalg og anerkendelsen indenfor familie- og arveretten, som kan munde ud i forslag

til retlig regulering og eventuelt forslag om at Danmark tilslutter sig f.eks. et eller flere

af Haagerkonferencens instrumenter inden for retsområdet.”

Advokatrådet (Advokatsamfundet) har anført følgende:

”I rådgivning om ægteskabsformueretten optræder stadig hyppigere ægteskaber med

internationale relationer. Det er her en særlig udfordring, at de danske international

privatretlige regler dels er ulovfæstede, med de usikkerheder der følger heraf, dels

ikke i tilstrækkeligt omfang giver parterne mulighed for at tilrettelægge en formueord-

ning, som afspejler deres ønsker eller ægteskabets sociale virkelighed.

Eneste undtagelse er de nordiske ægteskaber, hvor der med ændringen af den nordi-

ske ægteskabskonvention i 2006 er indført regler om partsautonomi (med visse be-

grænsninger) og lovvalgsregler, som i mangel af aftale gennemsnitlig fører til et resul-

tat, der opleves som rigtigt.

Forordningens lovvalgsregler i kapitel II vil således imødekomme et væsentligt behov

for (begrænset) partsautonomi og forudsigelighed med hensyn til lovvalget, både når

ægtefællerne har indgået lovvalgsaftale og i mangel af sådan aftale.

I det videre arbejde med forordningsforslaget bør det nøje analyseres og søges afkla-

ret, hvordan reglerne kommer til at fungere for bl.a. tredjemandsbestemt særeje, sær-

ejekompensation (§ 56 krav), formuefællesskabsordninger efter andre regelsæt end

de vestnordiske, beskyttelsesreglerne i RVL §§ 18 og 19, pensionsrettigheder m.v.

Forordningen undtager udtrykkeligt gaver mellem ægtefæller og giver således anled-

ning til overvejelser om navnlig RVL § 30, stk. 2.

Forordningens regler om kompetence (kapitel II) og om anerkendelse og fuldbyrdelse

(kapitel IV) vil medvirke til at afskære "forum shopping" og reducere langstrakte, beko-

stelige forløb.

Som følge af det danske retsforbehold vil forordningen ikke være bindende for eller

finde anvendelse i Danmark. Kodificering og modernisering af de danske lovvalgsreg-

ler inden for ægteskabsformueretten er imidlertid presserende, og Advokatrådet skal

derfor opfordre til, at det overvejes, om og hvordan der kan gennemføres lignende

regler i dansk ret.”

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samar-

bejde den 17. november 2015.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA den 3-4/12-15 - pkt. 15 -16

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne har generelt udtrykt støtte til forslaget, og der er enighed om de

grundlæggende principper for international kompetence, lovvalg samt anerkendelse

og fuldbyrdelse af afgørelser. Der udestår dog endelig afklaring af forordningens an-

vendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn.

Storbritannien og Irland har tilkendegivet, at de ikke ønsker at deltage i vedtagelsen

eller anvendelsen af forordningen.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark er grundlæggende positiv over for initiativet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2014.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA den 3-4/12-15 - pkt. 15 -16

Dagsordenpunkt 16: Forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, an-

erkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende de formueretli-

ge retsvirkninger af registrerede partnerskaber

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

KOM (2011) 127 endelig

1. Resumé

Det forventes, at Formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-

4. december 2015 vil lægge op til politisk enighed om forslaget. Forordningsforslaget

er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Forslaget har til formål at indføre en klar retlig ramme i Den Europæiske Union, der

indeholder regler om international kompetence og lovvalg for retsafgørelser i sager

vedrørende de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber, og at frem-

me udveksling af afgørelser og dokumenter mellem medlemsstaterne. Med henblik

herpå indeholder forordningen bl.a. regler om international kompetence (kapitel II),

lovvalg (kapitel III), anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af afgørelser og officielt

bekræftede dokumenter i andre medlemsstater (kapitel IV) samt de formueretlige rets-

virkninger af registrerede partnerskaber over for tredjemand (kapitel V).

Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes

ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Medlemsstater-

ne er generelt enige om forslaget. Der udestår dog endelig afklaring af forordningens

anvendelse i medlemsstater, der ikke anerkender registreret partnerskab. Danmark er

grundlæggende positiv over for initiativet. Man agter fra dansk side at tage udfaldet af

drøftelserne til efterretning.