Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15, integrationsdelen

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3433 - RIA Bilag 3
Offentligt

Notat

SAMLENOTAT

for ekstraordinært rådsmøde (retlige og indre anliggender)

den 3.-4. december 2015

Dagsordenspunkt 12

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Direktiv om betingelserne for tredjelands-

statsborgeres indrejse og ophold med henblik

på forskning, studier, elevudveksling, lønnet

og ulønnet praktik, volontørtjeneste og au

pair-ansættelse(Studie- og forskerdirektivet)

=Politisk enighed

KOM(2013) 151 (endelig)

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

Internationalt udlændingesamar-

bejde

Slotsholmsgade 10

Post

1216 København K

Tel.

7226 8400

Mail

[email protected]

Web

www.uibm.dk

CVR-nr.

36977191

Dagsordenspunkt 13

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om indførelse af en omfordelings-

ordning i krisesituationer og om ændring af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fast-

sættelse af kriterier og procedurer til afgørel-

se af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig

for behandlingen af en ansøgning om interna-

tional beskyttelse, der er indgivet af en tredje-

landsstatsborger eller en statsløs i en af med-

lemsstaterne.

= Status

KOM-dokument foreligger ikke

Sagsbehandler

Rune Bæk Krogh

Tel.

4127 1263

Mail

[email protected]

Sagsnr.

2015 - 821

Dagsordenspunkt 14

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om oprettelse af en fælles EU-liste

over sikre tredjelande i forbindelse med Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/32/EU om fælles procedurer for tilde-

ling og fratagelse af international beskyttelse,

og om ændring af direktiv 2013/32/EU (før-

stebehandling)

=Status

KOM-dokument foreligger ikke.

Side

1/15

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15, integrationsdelen

Dagsordenpunkt 12. Forslag til Europaparlamentets og Rådets Direktiv

om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med

henblik på forskning, studier, elevudveksling, lønnet og ulønnet prak-

tik, volontørtjeneste og au pair-ansættelse (Studie- og forskerdirektivet)

KOM (2013) 151 (endelig)

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

1. Resumé

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen fremsatte den 25. marts

2013 et forslag til direktiv om adgang for tredjelandsstatsborgere til EU i

forbindelse med ophold til forskning, studie, elevudveksling, lønnet og uløn-

net træning (praktik), volontører og au pair. Forslaget er en genfremsættel-

se af to eksisterende direktiver på området: direktiv 2004/114/EC om op-

hold til studerende fra tredjelande samt direktiv 2005/71/EC om ”fast-

track” regler for adgang for forskere fra tredjelande. Formålet med direk-

tivforslaget er at forbedre reglerne for ophold for de nævnte grupper samt

at inkludere lønnede trainees og au pairs. Direktivforslaget vedrører såle-

des en række kendte og et antal nye grupper for fælles regulering af ad-

gangsregler. Desuden vedrører forslaget regulering af autorisation og

længde af ophold, afvisningsregler, rettigheder, mobilitet i EU samt proce-

durer og gennemsigtighed. Sagen vurderes ikke at have lovgivningsmæssige

eller økonomiske konsekvenser for Danmark. På Rådsmødet den 3.-4. de-

cember 2015 forventes det, at man vil kunne opnå foreløbig politisk enighed

om forslaget med henblik på at få en tidlig 2. læsningsløsning med Europa-

Parlamentet.

2. Baggrund

Kommissionen har den 25. marts 2013 fremsat forslag til direktiv om ad-

gang for tredjelandsstatsborgere til EU i forbindelse med ophold til forsk-

ning, studie, elevudveksling, lønnet og ulønnet træning (praktik), volontører

og au pair.

Direktivforslaget har til formål at understøtte udvikling af fælles politikker

for effektiv og retfærdig håndtering af lovlig migration for tredjelandsstats-

borgere til EU. Forslaget har desuden til formål at bidrage til implemente-

ringen af EU's 2020-strategi.

Der eksisterer i dag to direktiver på området: direktiv 2004/114/EC om op-

hold til studerende fra tredjelande, hvori også indgår mulighed for medlems-

staterne at lade direktivet gælde for skoleelever, frivillige og ulønnede trai-

nees, samt direktiv 2005/71/EC om ”fast-track” regler for adgang til forske-

re fra tredjelande. Det nye direktivforslag sigter på at forbedre reglerne for

ophold til for de nævnte grupper, samt derudover at inkludere lønnede trai-

nees samt au pairs.

Side

2/15

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15, integrationsdelen

Det bemærkes i den forbindelse, at der er tale om et forslag i "recast"-

format, dvs. en omarbejdning af de to gældende direktiver.

Direktivforslaget skal ses i sammenhæng med EU's ønske om at tiltrække

højt kvalificeret arbejdskraft, hvor forskere og studerende fra tredjelande

kan bidrage til øget udbud af velkvalificerede potentielle arbejdstagere.

Desuden vil forslaget understøtte ”cirkulation af kompetencer” og samar-

bejde med tredjelande.

Direktivforslaget vedrører såvel en række kendte som et antal nye grupper

for fælles regulering af adgangsregler. Desuden vedrører det regulering af

autorisation og længde af ophold, afvisningsregler, rettigheder, mobilitet i

EU samt procedurer og gennemsigtighed.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, artikel 79, nr. 2, litra a og b.

Forslaget skal herefter vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse

med den almindelige lovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet, jf.

TEUF artikel 294.

Danmark deltager som følge af det danske forbehold på retlige og indre an-

liggender ikke i vedtagelsen af direktivforslaget og vil dermed ikke blive

bundet af direktivet. Danmark er således heller ikke omfattet af direktiv

2004/114/EC eller direktiv 2005/71/EC.

På Rådsmødet den 3.-4. december 2015 forventes det, at man vil kunne op-

nå foreløbig politisk enighed om forslaget med henblik på at få en tidlig 2.

læsningsløsning med Europa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med forslaget er at understøtte udvikling af fælles

politikker for effektiv og retfærdig håndtering af lovlig migration for tredje-

landsstatsborgere til EU.

Forslagets hovedelementer:

Direktivforslaget vil omfatte tredjelands statsborgere, der vil opholde sig i

over tre måneder i et EU-land med henblik på forskning, studie, elevudveks-

ling, lønnet og ulønnet praktik, volontørtjeneste eller au pair-ansættelse.

Direktivforslaget giver endvidere mulighed for, at forskere kan medbringe

deres familiemedlemmer.

Direktivet fastsætter særlige indrejsebetingelser for forskere fra tredjelande,

som allerede findes i direktivet vedrørende forskere. Direktivet fastsætter

derudover indrejsebetingelser for studerende fra tredjelande samt skoleele-

ver, lønnede og ulønnede praktikanter, volontører og au pair-personer fra

tredjelande. Lønnede praktikanter samt au pair er en ny gruppe af tredje-

landsstatsborgere som medtages i Kommissionens forslag, da disse ikke var

omfattet af direktiv 2004/114/EF.

Side

3/15

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15, integrationsdelen

I det seneste kompromisforslag er forskere, studerene, praktikanter og EU-

frivillige dog inkluderet som obligatoriske kategorier, mens au pairs, skole-

elever og øvrige frivillige bevares som valgfrie kategorier.

Direktivet opremser en række nærmer fastsatte krav for at opnå en opholds-

tilladelse afhængig af de enkelte kategorier, som er omfattet, herunder bl.a.

krav til uddannelsesniveau, sprog, autorisationer og dokumentation for til-

strækkelige ressourcer under opholdet mv.

Direktivet sikrer ret til ligebehandling for de tredjelandsstatsborgere, som

falder ind under direktivets anvendelsesområde under henvisning til Single

Permit-direktivet (2011/98/EU), som bl.a. sikrer ligebehandling ift. løn- og

ansættelsesvilkår, sociale rettigheder i overensstemmelse med forordning

883/2004, adgang til varer og tjenesteydelser mv.

Forskere og studerende får ret til at arbejde, men medlemsstaten kan dog

fastsætte visse begrænsninger. Forskere har desuden ret til at undervise i

overensstemmelse med national lovgivning, og studerende får med direkti-

vet ret til at arbejde efter gældende regler i medlemsstaten - dog minimum

15 timer om ugen.

Direktivet giver mulighed for, at studerende og forskere kan blive i med-

lemsstaten i en periode efter afslutning af deres studier/forskningsprojekt

med henblik på at søge arbejde eller etablere en virksomhed. Der vil ikke

være tale om en automatisk arbejdstilladelse, da medlemsstaterne stadig kan

anvende de relevante godkendelsesprocedurer.

Direktivet fastsætter betingelserne for forskeres, studerendes og praktikan-

ters mulighed for at bevæge sig mellem medlemsstaterne. Varigheden for

perioden, man kan opholde sig i en anden medlemsstat, samt hvilke krav,

der stilles, afhænger af, om der er tale om korttids (under tre måneder) eller

lang tidsmobilitet (over tre måneder). For at forenkle mobiliteten, vil der

gælde særlige regler for tredjelandsstatsborgere, der deltager i EU-

mobilitetsprogrammer som Erasmus Mundus eller Marie Curie programmer.

Direktivet fastsætter endeligt en række proceduremæssige garantier, herun-

der en tidsfrist, som forpligter medlemsstater til at træffe afgørelse om den

fuldstændige ansøgning om en tilladelse og skriftligt underrette ansøgeren

herom hurtigt muligt og inden for 90 dage for alle grupper.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europaparlamentet er den 12. november 2013 kommet med sin endelige

udtalelse om forslaget (A7-0377/2013).

5. Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, da hovedformålet med forslaget er at fremme mobilite-

Side

4/15

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15, integrationsdelen

ten inden for EU, og der er derfor behov for et instrument, der gælder i hele

EU.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.

6. Gældende dansk ret

Overordnet har persongruppen, der er omfattet af direktivet mulighed for at

søge om opholdstilladelse i Danmark efter national lovgivning. Dette gælder

således for au-pairs, volontører, studerende, forskere og praktikanter.

Den 1. januar 2015 trådte en reform af området for international rekruttering

i kraft. Reformen medfører bedre vilkår for forskere, herunder, at opholdstil-

ladelse ikke bortfalder, hvis forskeren opgiver sin bopæl eller udrejser af

Danmark i mere end seks måneder. Forskere får desuden mulighed for at

arbejde delvist i Danmark og i udlandet, og kravet om fuldtidsbeskæftigelse

afskaffes. Herudover fritages forskere og gæsteforskere for kravet om ar-

bejdstilladelse i op til tre måneder.

Endvidere blev der i forbindelse med reformen indført en fast-track ordning

for højt kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Fast-track ordningen gør det

lettere for certificerede virksomheder at hente medarbejdere med særli-

ge kompetencer eller kvalifikationer til Danmark. Forskere er omfattet af

ordningen, mens gæsteforskere og ph.d.-studerende ikke er omfattet.

I forbindelse med reformen blev der endvidere indført mere fleksible regler

for studerende på Erasmus Mundus-uddannelser, idet studerende på Eras-

mus Mundus fællesuddannelser er blevet undtaget for reglerne om bortfald

af opholdstilladelse og alene behøver at søge om opholdstilladelse i Dan-

mark den første gang, de skal opholde sig her i landet.

Derudover trådte der den 1. januar 2015 nye regler i kraft om et etablerings-

kort, som gælder studerende, der har taget en kandidat eller en ph.d i Dan-

mark. Her er der mulighed for et 2-årigt ophold i Danmark, hvor udlændin-

gen både må arbejde og starte selvstændig virksomhed. Endeligt kan det

oplyses, at der den 1. juli 2015 er indført nye regler på au pairområdet, hvor

sigtet har været at skabe bedre vilkår for au pairs og klarere rammer for op-

holdet.

7. Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-Specialudvalget for Asyl- og Indvandring

den 23. november 2015.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Side

5/15

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15, integrationsdelen

Det forventes, at det seneste kompromisforslag generelt vil blive positivt

modtaget af medlemslandene, og at der kan opnås foreløbig politisk enighed

om forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark støtter som udgangspunkt, at de administrative procedurer bliver

så enkle og overskuelige som muligt af hensyn til både ansøgere og den

administrerende myndighed.

Danmark støtter generelt mulighederne for øget mobilitet for forskere, der

arbejder inden for EU.

Danmark støtter en enklere procedure for studerende fra tredjelande, der

ønsker at studere i EU.

Danmark støtter generelt mulighederne for øget mobilitet inden for EU

blandt studerende fra tredjelande i Erasmus+ Programmet eller studerende i

joint-degree uddannelser.

Danmark finder det betænkeligt at inkludere kategorierne ulønnede og løn-

nede praktikanter, skoleelever, volontører og au pairs i direktivet, da vi ikke

finder, at inkluderingen af disse tjener EU's ønske om at tiltrække højt kvali-

ficeret arbejdskraft.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Der blev oversendt grund-og nærhedsnotat den 10. maj 2013.

Side

6/15

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15, integrationsdelen

Dagsordenpunkt 13. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om indførelse af en omfordelingsordning i krisesituationer og

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til

afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af

en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredje-

landsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne.

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret notat. Ændringer i notatet er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

1. Resumé

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen fremlagde den 9. sep-

tember 2015 forud for det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anlig-

gender) den 14. september 2015 en ”migrationspakke”, som blev præsente-

ret for Folketingets Europaudvalg på dets møde den 11. september 2015.

Migrationspakken indeholder en række forslag, herunder lovgivningsmæs-

sige initiativer, med sigte på at styrke håndteringen af den aktuelle situation

på migrationsområdet i EU på kort og langt sigt, herunder et forslag om en

permanent omfordelingsordning indarbejdet i en revideret Dublin-

forordning. Forslaget blev kort drøftet på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 8.-9. oktober, og på det ekstraordinære rådsmøde (retlige og

indre anliggender) den 9. november 2015 blev man enige om at fortsætte

behandlingen af forslaget om omfordeling i krisesituationer. Da forslaget er

omfattet af Danmarks retlige forbehold, har det hverken lovgivningsmæssi-

ge eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark deltager imidlertid i Dub-

lin-forordningen via en parallelaftale og vil inden 30 dage efter vedtagelsen

skulle give besked om, hvorvidt man vil gennemføre ændringen i national

ret. Såfremt Danmark beslutter ikke at gennemføre forslaget, vil Danmarks

deltagelse i Dublin-samarbejdet som udgangspunkt anses for ophørt. Dan-

mark vil ikke deltage i den foreslåede permanente, bindende omfordelings-

ordning. Samtidig lægger Danmark stor vægt på at forblive en del af Dub-

lin-systemet. Forslaget vurderes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæs-

sige eller statsfinansielle konsekvenser. Sagen rejser ikke spørgsmål i for-

hold til nærhedsprincippet.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 9. september 2015 bl.a. et forslag til indførsel

af en permanent omfordelingsordning i krisesituationer ved en ændring til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 om fastlæg-

gelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er

ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der

er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemssta-

terne (Dublin-forordningen).

Side

7/15

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15, integrationsdelen

Formålet med forslaget er at indarbejde en permanent og obligatorisk om-

fordelingsordning, der kan tages i anvendelse i nødsituationer i enkelte med-

lemsstater og sikre omfordeling fra disse medlemsstater til andre EU-lande.

Der lægges i forslaget op til, at ordning kan aktiveres af Kommissionen ved

delegerede retsakter.

Forslaget er en del af Kommissionens ”migrationspakke”, der blev præsen-

teret den 9. september 2015 forud for det ekstraordinære rådsmøde den 14.

september 2015, og som blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den

11. september 2015.

Forslaget blev kort drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

8.-9. oktober 2015.

Af rådskonklusionerne vedtaget på det ekstraordinære rådsmøde (retlige og

indre anliggenderne) den 9. november 2015 følger, at Rådet og medlemssta-

terne vil fortsætte behandlingen forslaget om en af en omfordelingsordning i

krisesituationer.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i

vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del,

afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltninger, der

er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke

finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Danmark har imidlertid en parallelaftale i forhold til den gældende Dublin-

forordning, der giver Danmark ret til fortsat at være tilsluttet retsakten med

ændringer på mellemstatsligt grundlag, såfremt Danmark inden 30 dage

efter vedtagelsen giver meddelelse til Kommissionen om, at man vil gen-

nemføre indholdet af ændringerne i national lovgivning, jf. parallelaftalens

artikel 3, stk. 2. Hvis Danmark beslutter ikke at gennemføre sådanne æn-

dringer, følger det af parallelaftalens artikel 3, stk. 7, at aftalen som ud-

gangspunkt betragtes som opsagt.

3. Formål og indhold

Kommissionen lægger op til en ændring af Dublin-forordningen med hen-

blik på at indarbejde bestemmelser om en permanent og obligatorisk omfor-

delingsordning, der kan tages i anvendelse i specifikke nødsituationer i en-

kelte medlemsstater og sikre omfordeling fra disse medlemsstater til andre

EU-lande.

Formålet med forslaget er – i klart definerede nødsituationer – at sikre en

fair fordeling af asylansøgere med klart behov for international beskyttelse.

Forslaget vedrører alene asylansøgere fra oprindelseslande, for hvilke den

Side

8/15

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15, integrationsdelen

gennemsnitlige anerkendelsesprocent i EU er 75 % eller over. Derudover

har forslaget til hensigt, at sikre korrekt anvendelse af Dublin-systemet.

Kommissionens forslag fremsættes på baggrund af Traktatens artikel

78(2)(e) om kriterier og procedurer til bestemmelse af, hvilken medlemsstat

der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om asyl eller subsidiær

beskyttelse. Dette er samme hjemmel som den eksisterende Dublin-

forordning.

Det fremgår af forslaget, at Danmark ikke vil være omfattet af forordnings-

forslaget på grund af det danske retsforbehold. I Kommissionens begrundel-

se for forslaget er det anført, at Danmark er tilknyttet forordningen via en

parallelaftale. Ifølge parallelaftalen skal Danmark give meddelelse til

Kommissionen, hvorvidt Danmark agter at gennemføre forordningsændrin-

gen. Sker dette ikke inden for angivne tidsfrister, anses parallelaftalen om

Danmarks deltagelse i Dublin- og Eurodac-forordningerne som udgangs-

punkt for opsagt.

Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Forslaget er en del af Kommissionens migrationspakke og skal ses som led i

en overordnet og systemisk tilgang til migration. Nøglen til at sikre, at en

sådan helhedstilgang er effektiv, består i at sørge for, at politikkerne i prak-

sis gennemføres på en sammenhængende måde og således, at de supplerer

hinanden. EU-agenturerne vil inden for rammerne af den "brændpunktstil-

gang" (etablering af registrerings- og modtageforanstaltninger), som Kom-

missionen har foreslået, yde udstrakt og målrettet støtte til de medlemssta-

ter, der står over for et uforholdsmæssigt stort migrationspres på deres eks-

terne grænser. Den operationelle støtte, der kan ydes inden for rammerne af

denne tilgang, omfatter bl.a. registrering og screening af ulovlige migranter,

debriefing af ulovlige migranter, asylstøtte i form af bistand med registre-

ringen af ansøgninger om international beskyttelse og udarbejdelsen af

sagsakter, samt fremskyndelse af informationsudveksling og samarbejde

med henblik på undersøgelser af kriminelle netværk, der gør det lettere for

ulovlige migranter at rejse til EU og derfra videre inden for EU. Hertil

kommer koordinering af tilbagesendelser.

En sådan samordnet indsats vil sætte medlemsstaterne i stand til at lette mi-

grationspresset hurtigere og mere effektivt i fuld overensstemmelse med de

grundlæggende rettigheder.

Samspil med omfordelingsordninger baseret på artikel 78, stk. 3, i TEUF

Der skal sondres mellem forslaget om indførelse af en omfordelingsordning

i krisesituationer og de forslag, Kommissionen har vedtaget på grundlag af

artikel 78, stk. 3, i TEUF, til fordel for visse medlemsstater, som oplever en

pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere på deres område.

Mens de foranstaltninger, Kommissionen har foreslået på grundlag af artikel

78, stk. 3, i TEUF, er midlertidige, indføres der med forslaget om oprettelse

Side

9/15

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15, integrationsdelen

af en omfordelingsordning i krisesituationer en metode til i en overgangspe-

riode at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af

ansøgninger om international beskyttelse indgivet i en medlemsstat, der står

i en krisesituation. Således kan man kan sikre en mere retfærdig fordeling af

ansøgerne mellem medlemsstaterne og dermed lette Dublinsystemets funk-

tionsmåde, selv i kriseperioder.

I forslaget er der fastsat strenge betingelser for anvendelse af omfordelings-

ordningen i krisesituationer i en givet medlemsstat, herunder navnlig at

medlemsstaten står i en krisesituation, der gør det vanskeligt at anvende

Dublinforordningen på grund af et ekstremt pres kendetegnet ved en ufor-

holdsmæssigt stor tilstrømning af tredjelandsstatsborgere eller statsløse, som

i høj grad udfordrer landets asylsystem.

Indførelsen af en omfordelingsordning i krisesituationer rokker ikke ved, at

Rådet på forslag af Kommissionen kan vedtage midlertidige foranstaltninger

til fordel for en medlemsstat, der står i en nødsituation som omhandlet i ar-

tikel 78, stk. 3, i TEUF. Vedtagelsen af nødforanstaltninger på grundlag af

artikel 78, stk. 3, i TEUF vil fortsat være relevant i undtagelsessituationer,

hvor der er behov for en hurtig reaktion, som eventuelt kan indbefatte mi-

grationsstøtte i bredere forstand, hvis betingelserne for anvendelse af om-

fordelingsordningen i krisesituationer ikke er opfyldt.

Ibrugtagning af omfordelingsordningen

For at kunne tage omfordelingen i krisesituationer i brug, skal Kommissio-

nen på grundlag af underbyggede oplysninger, især oplysninger indhentet af

EASO og Frontex, fastslå, at en medlemsstat står i en krisesituation, der gør

det vanskeligt at anvende forordning (EU) nr. 604/2013 på grund af et eks-

tremt pres kendetegnet ved en uforholdsmæssigt stor tilstrømning af tredje-

landsstatsborgere eller statsløse, som i høj grad udfordrer landets asylsy-

stem. Krisesituationen skal være af et sådant omfang, at det lægger et bety-

deligt pres på selv et velfungerende asylsystem, idet der også tages hensyn

til den berørte medlemsstats størrelse.

I forslaget fastsættes følgende klare indikatorer, som Kommissionen bl.a.

skal tage i betragtning i forbindelse med den oven for omhandlede vurde-

ring: Det samlede antal ansøgere om international beskyttelse og ulovligt

indrejste tredjelandsstatsborgere og statsløse i de seks måneder, der går for-

ud for vedtagelsen af den delegerede retsakt, stigningen i disse tal sammen-

lignet med samme periode det foregående år samt antallet af ansøgninger pr.

indbygger i den medlemsstat, der drager fordel af omfordelingen, i de fore-

gående 18 måneder sammenlignet med EU-gennemsnittet.

Det foreslås, at omfordelingsordningen i krisesituationer kun tages i brug for

ansøgere, som umiddelbart har et klart behov for international beskyttelse,

og for hvilke den kriseramte medlemsstat ellers ville være ansvarlig for efter

kriterierne i kapitel III i forordning (EU) nr. 604/2013. Disse ansøgere defi-

neres i dette forslag som ansøgere, hvis nationalitet, baseret på de senest

Side

10/15

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15, integrationsdelen

tilgængelige ajourførte gennemsnitlige kvartalsdata fra Eurostat for hele EU,

har en anerkendelsesprocent på 75 % eller derover.

Anvendelse af omfordelingsordningen i krisesituationer

Når Kommissionen har fastslået, at betingelserne for flytning er opfyldt for

en bestemt medlemsstats vedkommende, skal den vedtage en delegeret rets-

akt med henblik på at tage omfordelingsordningen i brug. Den delegerede

retsakt skal a) konstatere, at der foreligger en krisesituation i den medlems-

stat, der drager fordel af omfordeling, b) bestemme, hvor mange personer

der skal omfordeles fra den pågældende medlemsstat, c) afgøre, hvordan

disse personer skal fordeles mellem medlemsstaterne, ved at anvende form-

len for den fastsatte fordelingsnøglen og d) fastsætte den periode, i hvilken

omfordelingsordningen i krisesituationer skal finde anvendelse. Den delege-

rede retsakt træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet

har gjort indsigelse inden for en frist på højst en måned fra Kommissionens

meddelelse af retsakten. Den delegerede retsakt kan anvendes i højst to år.

Metode til bestemmelse af, hvor mange personer der skal omfordeles

Forslaget indeholder objektive, verificerbare indikatorer, som Kommissio-

nen skal tage i betragtning, når den i forbindelse med vedtagelsen af en de-

legeret retsakt om anvendelse af omfordelingsordningen i krisesituationer i

en bestemt medlemsstat skal afgøre, hvor mange personer der skal omforde-

les fra den pågældende medlemsstat, herunder bl.a.: antal ansøgere pr. ind-

bygger i den medlemsstat, der drager fordel af omfordelingen, i de 18 må-

neder - og specielt i de seks måneder - der går forud for vedtagelsen af den

delegerede retsakt, sammenlignet med EU-gennemsnittet, asylsystemets

kapacitet i den pågældende medlemsstat og medlemsstatens deltagelse i

tidligere solidaritetsinitiativer, og i hvilket omfang medlemsstaten har draget

fordel af tidligere EU-solidaritetsforanstaltninger.

Der fastsættes desuden en øvre tærskel for det antal personer, der skal flyt-

tes, nemlig 40 % af det antal ansøgninger, der er indgivet i den pågældende

medlemsstat i de seks måneder, der går forud for vedtagelsen af den delege-

rede retsakt.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Forslaget giver på nuværende tidspunkt ikke anledning til at redegøre for

dansk ret.

7. Konsekvenser

Som anført under punkt 2 er forslaget omfattet af Danmarks retsforbehold.

Forslaget vil derfor ikke være bindende for eller finde anvendelse i Dan-

Side

11/15

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15, integrationsdelen

mark og vil således ikke i sig selv have lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser. Da der er tale om en ændring af Dublin-forordningen,

som Danmark har tiltrådt på mellemstatsligt grundlag i medfør af en paral-

lelaftale, vil Danmark imidlertid skulle meddele Kommissionen, hvorvidt

man ønsker at gennemføre indholdet af ændringen i dansk ret. En dansk

beslutning om ikke at ville gennemføre ændringen betyder, at Danmarks

deltagelse i Dublin-samarbejdet som udgangspunkt anses for ophørt. En

løsning, der muliggør Danmarks fortsatte deltagelse i Dublin-forordningen

uden at gennemføre den foreslåede ændring, forventes ikke at ville have

statsfinansielle konsekvenser. Eventuelle statsfinansielle konsekvenser af-

ledt af enten opsigelse af parallelaftalen eller tilslutning til den foreslåede

ændring kan ikke vurderes nærmere på det foreliggende grundlag.

8. Høring

Sagen er senest blevet drøftet i specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde den 23. oktober 2015.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark vil ikke deltage i den foreslåede permanente, bindende omforde-

lingsmekanisme. Samtidig lægger Danmark stor vægt på at forblive en del

af Dublin-systemet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketinget.

Sagen har

senest været

forelagt for Folketingets Europaudvalg

den 2. okto-

ber 2015.

Da sagen udgør en del af Kommissionens migrationspakke vedta-

get den 9. september 2015 er sagen

endvidere

indeholdt i forlæggelsen for

udvalget den 11. september 2015 forud for det ekstraordinære rådsmøde

(retlige- og indre anliggender) den 14. september 2015.

Side

12/15

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15, integrationsdelen

Dagsordenpunkt 14. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om oprettelse af en fælles EU-liste over sikre tredjelande i for-

bindelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU om

fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse,

og om ændring af direktiv 2013/32/EU (førstebehandling)

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret notat. Ændringer i notatet er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af restforbeholdet.

1. Resumé

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen fremlagde den 9. sep-

tember 2015 forud for det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anlig-

gender) den 14. september 2015 en ”migrationspakke”, som blev præsente-

ret for Folketingets Europaudvalg på dets møde den 11. september 2015,

indeholdende en række forslag, herunder et forslag om etablering af en fæl-

les liste over sikre tredjelande, som skal smidiggøre sagsbehandlingen i

form af en særlig hurtig procedure i sager, hvor en ansøgning fra en asyl-

ansøger, dels vurderes ubegrundet, og dels kommer fra et land, der optræ-

der på den fælles liste over sikre oprindelseslande. Forslaget blev kort drøf-

tet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober, og på det

ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 9. november

2015 blev man enige om at fortsætte behandlingen af forslaget. Da forslaget

er omfattet af Danmarks retlige forbehold, har det hverken lovgivningsmæs-

sige eller statsfinansielle konsekvenser. Sagen rejser ikke spørgsmål i for-

hold til nærhedsprincippet. Fra dansk side støttes etableringen af en euro-

pæisk liste over sikre oprindelseslande, som Danmark dog ikke kan deltage i

på grund af retsforbeholdet.

2. Baggrund

Etablering af en fælles europæiske liste over sikre tredjelande blev drøftet

på Det Europæiske Råds møde den 25.-26. juni 2015. I Det Europæiske

Råds konklusioner fra 25.-26. juni 2015 peges på, at Kommissionen vil

fremlægge foranstaltninger, der skal træffes med henblik på at anvende EA-

SO til at koordinere gennemførelsen af bestemmelserne om "sikkert oprin-

delsesland" i direktivet om asylprocedurer med henblik på at fremskynde

behandlingen af asylansøgninger. Kommissionen har tilkendegivet, at den

agter at styrke bestemmelserne om "sikkert oprindelsesland" i direktivet om

asylprocedurer, herunder eventuel oprettelse af en fælles EU-liste over sikre

oprindelseslande.

Forslaget blev kort drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

8.-9. oktober, og på det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anlig-

gender) den 9. november 2015 blev man enige om at fortsætte behandlingen

af forslaget om sikre oprindelseslande.

Side

13/15

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15, integrationsdelen

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at styrke bestemmelserne om sikre oprindelses-

lande i asylproceduredirektivet. Dette skal ske gennem en smidiggørelse af

sagsbehandlingen i form af en særlig hurtig procedure i sager, hvor en an-

søgning fra en asylansøger, dels vurderes at være ubegrundet, og dels kom-

mer fra et land, der optræder på listen over sikre oprindelseslande. Listen

indeholdt i forslaget omfatter Tyrkiet og Vestbalkan (Albanien, Bosnien-

Herzegovina, Makedonien, Kosovo, Montenegro, Serbien).

Kommissionen skal have mulighed for at suspendere enkelte tredjelande fra

listen, såfremt disse lande ikke længere kan betragtes som sikre i overens-

stemmelse med asylproceduredirektivet.

Den fælles liste skal ses som første skridt mod etablering af en sammen-

hængende fælles europæisk liste over sikre tredjelande, hvilket kan føre til

harmonisering på området og hermed afskaffelse af nationale lister. Kom-

missionen kan foreslå, at nye tredjelande tilføjes til listen, såfremt betingel-

serne herfor er opfyldt. I den forbindelse skal der gives prioritet til lande

med et højt antal af asylansøgere til EU, f.eks. Bangladesh, Pakistan og Se-

negal. Kommissionen evaluerer listen hvert 3. år med henblik på bl.a. opta-

gelse af nye tredjelande til listen. Optagelse af nye tredjelande på listen ba-

seres på information fra medlemsstaterne, Rådet, EASO, UNHCR og andre

relevante internationale organisationer.

På grund af det danske retsforbehold deltager Danmark ikke i asylprocedu-

redirektivet. Af samme grund kan Danmark ikke deltage i forslaget om sikre

oprindelseslande.

Danmark har imidlertid allerede en Åbenbart Grundløs Haste-procedure.

Det er en særlig accelereret procedure for asylansøgere fra lande, hvor der

som udgangspunkt er en formodning om, at asylansøgere vil få afslag på en

ansøgning om asyl, fordi de kommer fra et land, hvor der som udgangspunkt

ikke er risiko for forfølgelse. Udlændingemyndighederne opererer i disse

sager med en liste over sikre lande, der udarbejdes af myndighederne efter

drøftelser med Dansk Flygtningehjælp og Rigspolitiet.

De lande, der på nuværende tidspunkt er omfattet af listen er: alle EU-lande,

Albanien, Australien, Bosnien-Hercegovina, Canada, Island, Japan, Kosovo,

Makedonien, Moldova, Mongoliet, Montenegro, New Zealand, Norge, Rus-

land – med en række undtagelser, der vurderes konkret, f.eks. etniske tjetje-

nere, russiske jøder eller personer med politiske aktiviteter, der har været

udsat for myndighedsovergreb – Schweiz, Serbien og USA.

Hvis udlændingemyndighederne efter at have afholdt samtale med ansøge-

ren indstiller, at der skal meddeles afslag på asyl i denne procedure, fore-

lægges sagen for Dansk Flygtningehjælp. Såfremt Dansk Flygtningehjælp er

enig i, at sagen kan afgøres i Åbenbart Grundløs Haste-proceduren, medde-

ler udlændingemyndighederne herefter et afslag, der ikke kan påklages.

Side

14/15

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15, integrationsdelen

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen er senest blevet drøftet i specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde den 20. oktober 2015.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side støttes etableringen af en europæisk liste over sikre oprindel-

seslande, som Danmark dog ikke kan deltage i på grund af retsforbeholdet.

En europæisk liste over sikre oprindelseslande vurderes at kunne føre til

mere effektive procedurer for identifikation og tilbagesendelse af migranter

– uden krav på beskyttelse – til deres oprindelseslande.

11. Tidligere forelæggelse for Folketinget.

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 2. oktober

2015. Sagen er endvidere en del af Kommissionens migrationspakke, der

blev præsenteret den 9. september 2015 forud for det ekstraordinære råds-

møde (retlige og indre anliggender) den 14. september 2015, og som blev

forelagt for Folketingets Europaudvalg den 11. september 2015.

Side

15/15