Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3436 - transport, tele og energi Bilag 6
Offentligt
1575632_0001.png
NOTAT
Dato
J. nr.
1. december 2015
2015-5841
Skriftlig forelæggelse af rådsmøde (TTE-transport) den 10. decem-
ber 2015 (Til orientering)
Der afholdes rådsmøde (TTE-transport) den 10. december 2015. Der henvises
til samlenotatet, der er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. no-
vember 2015. Sagen forelægges til orientering.
1. Sociale aspekter i vejtransporten
Formandskabet ønsker en generel drøftelse af de sociale aspekter i vejtranspor-
ten. Drøftelsen forventes at tage udgangspunkt i de seneste års
udvikling i vej-
transportsektoren herunder, hvorvidt medlemsstaterne mener, at lovgivningen
skal tydeliggøres for at få en ensartet fortolkning af reglerne i alle medlemslan-
de og i tilknytning hertil, hvilke specifikke udfordringer i håndhævelsen af de
eksisterende regler, medlemsstaterne mener, er særligt vigtige, og hvilke skridt,
der skal tages for at sikre en bedre og systematisk håndhævelse af disse regler
på tværs af det indre marked i EU.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget og forelægges til orien-
tering. Emnet har været behandlet på et arbejdsgruppemøde den 25. november
2015, hvor formandskabets oplæg til den politiske debat blev drøftet kort.
Formandskabet vil på rådsmødet skabe rammen for en politisk drøftelse af,
hvilke tiltag medlemsstaterne mener der bør prioriteres for at sikre et velfunge-
rende indre marked på vejtransportområdet. Fra Kommissionens side er det
overordnede formål med en kommende revision af reglerne at sikre bedre ar-
bejdsbetingelser for chauffører i et fair og miljømæssigt velfungerende indre
marked.
Det er endnu uvist, hvad Kommissionens udspil i forhold til reglerne om
inter-
national godskørsel,
herunder cabotage, konkret vil gå ud på. De forventes dog
med stor sandsynlighed at have fokus på mere entydige regler, der kan sikre
ens håndhævelse. Fsva.
reglerne om køre- og hviletid
forventes Kommissionen
at tilstræbe en mere harmoniseret håndhævelse af reglerne blandt medlemssta-
terne, idet man mener, at flere medlemsstater har taget protektionistiske tiltag
i brug.
Rådsmøde nr. 3436 (transport, telekommunikation og energi) den 10.-11. december 2015 - Bilag 6: Skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde transport, tele og energi - transportdelen 10/12-15
1575632_0002.png
Fra dansk side ønskes det, at der kommer mere klare og entydige regler f.eks.
cabotage-området.
Dette er vigtigt for at sikre en ens og effektiv håndhævel-
se af reglerne på tværs af medlemslandene. Samtidig bør det overordnede for-
mål om, at cabotagekørsel kun skal være af midlertidig karakter / have et be-
grænset omfang, fastholdes.
Der er i den nuværende forordning nr. 1072/2009/EU om fælles regler for ad-
gangen til markedet for international godskørsel bl.a. udfordringer med, at der
ikke er en klar og entydig definition af en cabotagetur. Der må køres 3 cabota-
geture inden for 7 dage, men da der ikke i forordningen er en definition af,
hvad én cabotagetur er, men alene hvordan cabotagekørsel overordnet er defi-
neret, er der en forskellig udlægning af reglerne og dermed forskellig håndhæ-
velse på tværs af medlemslandene.
Fra dansk side er det også en prioritet på køre- hviletidsområdet at sikre mere
klare og entydige regler, eksempelvis er der behov for en fælles fortolkning af
reglerne for pauser og det ugentlige hvil. De gældende regler vurderes meget
komplicerede.
Regeringen stiller sig derfor overordnet positivt over for en kommende revision
af reglerne på vejtransportområdet. Det er for regeringen vigtigt at sikre klare
og enkle regler for arbejdstagere og arbejdsgivere samt en lige adgang til mar-
kedet for tranport af internationalt gods.
Siden sidst
Det skal bemærkes, at der på den politiske del af 4. jernbanepakke, hvori ind-
går Markedsåbningsdirektivet (forslag
om åbning af markedet for indenlandsk
passagertransport)
og PSO-forordningen (forslag om obligatorisk udbud af
togtrafik), på rådsmødet den 8. oktober 2015 blev opnået generel indstilling på
begge forslag. Der har siden været afholdt 2. uformelle triloger med Europa-
Parlamentet. Det luxembourgske formandskab arbejder intenst med forslagene
og har til hensigt i samarbejde med det hollandske formandskab at opnå en
endelig aftale med Parlamentet i løbet af det 1. halvår af 2016, hvilket vurderes
sandsynligt.
Side 2/2