Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde økofin 8/12-15

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3435 - økofin Bilag 4
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

3. december 2015

Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 8. december 2015

Sagen vedr. Kommissionens forslag om sekuritisering forelægges Folketingets Europaudvalg til

forhandlingsoplæg. De øvrige centrale sager forelægges til orientering. Der er ingen bemærkninger

til sagen om EU-statistikken og sagen om adfærdskodeksgruppen vedr. erhvervsbeskatning. Den-

ne forelæggelse giver et prioriteret uddrag af de centrale aspekter i sagerne. Der henvises generelt

til samlenotatet.

Kommissionens forslag om sekuritisering

ECOFIN vil på det kommende møde muligvis kunne opnå enighed om et kompromis vedr. regu-

lering af sekuritiseringer

. Kommissionen har 30. september fremsat to forslag vedr. sekuritisering,

som har til formål at styrke det europæiske marked for udstedelser af sekuritiseringer ved at gøre

det mere attraktivt for udsteder og investor at bruge sekuritisering. Øget brug af sekuritisering vil

kunne frigøre kapital til andre formål (f.eks. nye SMV-udlån) i kreditinstitutter, som udsteder seku-

ritiseringer. Desuden skal forslagene bidrage til at skabe et bæredygtigt marked for sekuritiseringer,

således at investorer får lettere ved at vurdere risici, og systemiske risici ved sekuritiseringer hånd-

teres. Tiltaget indgår i arbejdet med en kapitalmarkedsunion for alle 28 EU-lande.

Kommissionens nye forslag vedr. sekuritiseringer samler eksisterende EU-regler om sekuritisering

i én forordning. Samtidig etableres et nyt regelsæt for særligt simple, transparente og standardise-

rede sekuritiseringer (benævnt STS-sekuritiseringer).

STS-kravene indebærer blandt andet, at de sekuritiserede aktiver skal være ensartede. Udsteder kan

således ikke pulje lån, der er forskellige med hensyn til aktivtype, i én STS-sekuritisering. Det er

som hovedregel kun såkaldt ”true sale”-sekuritisering, der kan opnå STS-godkendelse. Ved ”true

sale”-sekuritisering overføres de underliggende aktiver i sekuritiseringen, fx virksomhedsudlån, fra

udsteder til et særligt, formålsbestemt selskab (SPV – Special Purpose Vehicle), ved et egentligt

salg, hvormed hele risikoen overføres. Et STS-krav vil desuden være, at de sekuritiserede aktiver

skal være skabt ved udstederens almindelige virksomhed. Aktiverne, f.eks. virksomhedsudlån, må

dermed ikke være givet af långivere med det ene formål at anvende lånene til sekuritisering. Det

skal sikre, at kvaliteten af aktiver, der sekuritiseres, svarer til kvaliteten af udsteders øvrige udlån.

At en sekuritisering opfylder STS-kravene betyder ikke, at sekuritiseringen er uden risici. Som ud-

gangspunkt kan både lav- og højrisikoaktiver sekuritiseres, men STS-standarden gør, at det er mere

tydeligt, hvilken risiko, der er tilknyttet produktet.

En sekuritisering er, når en udlåner, typisk et pengeinstitut, udsteder værdipapirer såsom obligationer med

sikkerhed i en pulje af aktiver, fx en stor mængde udlån til SMV’er, så risikoen knyttet til disse udlån spredes

og flyttes fra kreditinstituttet til de investorer, der køber værdipapirerne.

Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde økofin 8/12-15

Side 2 af 10

Med forslaget påhviler det udsteder og investor at sikre, at STS-kriterierne er opfyldt. Der skal

således fx ikke indhentes en myndighedstilladelse til at udstede en STS-sekuritisering, ligesom der

ikke er krav om certificering foretaget af tredjeparter (f.eks. privat aktør, der ønsker at påtage sig

opgaven) af, om STS-krav er opfyldt.

Desuden ændres forordningen om kapitalkrav for kreditinstitutter mv., som udsteder og investerer

i sekuritiseringer. Forslaget indebærer, at kreditinstitutter, der udsteder og/eller investerer i sekuri-

tiseringer, der opfylder STS-kravene, kan opnå lavere kapitalkrav sammenlignet med de kapital-

krav, der gælder ved udstedelse og/eller investering i andre sekuritiseringer. Hensigten er, at et

lavere kapitalkrav bedre skal afspejle risikoen, der er forbundet med STS-sekuritiseringer.

Formandskabets kompromisforslag indeholder forskellige ændringer ift. Kommissionens forslag.

Et tidligere kompromisforslag indeholdt blandt andet et krav om, at en udsteder, der ønsker at

udstede STS-sekuritiseringer skal indhente tilladelse til at udstede fra sin kompetente tilsynsmyn-

dighed, som kan trække tilladelsen tilbage, såfremt en udsteder ikke lever op til kravene vedr. STS-

udstedelser. Der er i det seneste kompromisforslag ikke længere et sådant krav.

Kompromisforslaget tilføjer, at tredjeparter kan bidrage til verificering af, om en udsteder har

overholdt STS-kravene ifm. med en given sekuritisering, og der opstilles en række krav, som en

tredjepart skal opfylde. Udsteder kan vælge at anvende tredjepart, hvis fx udsteder gerne vil lægge

risikoen for fejlagtigt at komme til at udstede STS, uden at STS-kriterierne er opfyldt, over på

tredjepart.

Dansk holdning

Fra dansk side støttes udviklingen af et simpelt, transparent og standardiseret sekuritiseringsmar-

ked i Europa. Danmark lægger vægt på, at udstedere såvel som investorer og tilsynsmyndigheder

får effektive værktøjer til at sikre sekuritisering af høj kvalitet.

Regeringen kan således generelt støtte kompromisforslaget vedr. dels STS-sekuritiseringer og æn-

dringen af kapitalkravene til institutter, der udsteder og investerer i sekuritiseringer, og forventer at

kunne støtte den enighed herom, som vil kunne opnås i Rådet.

Det er positivt, at eksisterende EU-lovgivning vedr. sekuritiseringer samles. Fra dansk side er det

en prioritering, at EU-reguleringen er proportional og ikke giver unødige byrder for udstedere,

investorer og tilsynsmyndigheder. Det vurderes at være imødekommet i kompromisforslaget.

Introduktion af STS-kriterier og et tilsyn hermed, samt de foreslåede lettelser i kapitalkravene for

STS-sekuritisering, som samtidig skal afspejle den reelle risiko, kan understøtte udviklingen af

sekuritisering af høj kvalitet. Det kan bidrage til finansieringen af virksomheder og dermed jobska-

belse samtidig med, at man undgår de uhensigtsmæssigheder, der var forbundet med dele af seku-

ritiseringsmarkedet før krisen. Forslaget kan således have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser ved at understøtte vækst og beskæftigelse.

Fra dansk side er det en prioritering, at EU-reglerne bedst muligt kan spille sammen med de dan-

ske regler om refinansieringsregistre, som er et instrument tiltænkt sekuritiseringer af erhvervsud-

Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde økofin 8/12-15

Side 3 af 10

lån. Det vurderes, at sekuritiseringer ved brug af refinansieringsregistre vil have mulighed for at

opnå STS-mærkning, hvis de nærmere krav i øvrigt er opfyldt.

Danmark lægger desuden vægt på, at udsteder har ansvaret for at overholde STS-kravene, samt at

investor skal sikre overholdelsen af kravene til STS. Denne dobbelte løsning vurderes hensigts-

mæssig.

Fra dansk side lægges afgørende vægt på, at forslagets bestemmelser om, at landene kan vælge

mellem administrative og strafferetlige sanktioner, bliver opretholdt. Dette er tilfældet både i

Kommissionens oprindelige forslag såvel som i det seneste kompromisforslag.

Implementering af det styrkede banksamarbejde (bankunion) mv.

Der ventes på ECOFIN igen orienteret om status for det styrkede banksamarbejde (bankunionen),

herunder status for deltagende landes ratifikation af den mellemstatslige aftale om den fælles afvik-

lingsfond (IGA). Der ventes også igen en status for implementering af EU28-direktiverne om

genopretning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (BRRD) og nationale indskydergaranti-

ordninger (DGS-direktivet). Kommissionen vil formentlig igen opfordre landene til yderligere

fremskridt i implementeringen.

Etableringen af den fælles afviklingsfond (SRF) forudsætter national ratifikation af IGA’en i de

lande, der deltager i bankunionen. Frist for ratificering er 30. november 2015. For at den fælles

afviklingsfond kan træde i kraft den 1. januar 2016 skal aftalen være ratificeret af deltagende lande

med tilsammen 90 pct. af deltagende landes stemmer i Rådet. Rådet har den 30. november oplyst,

at et tilstrækkeligt antal deltagende lande nu har ratificeret IGA’en, så den kan træde i kraft d. 1.

januar 2016 og opbygningen af midler i SRF’en kan påbegyndes.

BRRD indfører princippet om, at det er aktionærer og usikrede kreditorer, som bærer tabene, når

et kreditinstitut går ned (”bail-in”). Det svarer til den danske model i bankpakkerne. Princippet

kommer i kraft af BRRD til at gælde i alle EU-lande, både i og uden for bankunionen. Fristen for

national implementering af BRRD var 1. januar 2015. Primo november havde størstedelen af EU-

landene implementeret BRRD, mens implementeringen udestår i nogle lande.

EU-landene er også i gang med at gennemføre DGS-direktivet, der sætter fælles rammer for de

nationale indskydergarantiordninger. Fristen var primo juli 2015. Knap halvdelen af landene havde

primo november implementeret direktivet.

Danmark har gennemført BRRD og DGS pr. 1. juli 2015. Der er ikke behov for at ratificere den

mellemstatslige aftale før eventuel dansk deltagelse i bankunionen.

Færdiggørelse af det styrkede banksamarbejde (bankunion)

Der ventes på ECOFIN en drøftelse af et forslag fra Kommissionen om en fælles indskydergaranti

i det styrkede banksamarbejde (bankunionen) og en meddelelse om færdiggørelse af bankunionen.

ECOFIN ventes desuden at indgå en aftale om brofinansiering til den fælles afviklingsfond (SRF).

Kommissionen har den 24. november 2015 stillet forslag om en fælles indskydergaranti (EDIS –

European Deposit Insurance Scheme) for landene i bankunionen, herunder de ikke-eurolande, der

Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde økofin 8/12-15

Side 4 af 10

måtte deltage. EDIS foreslås at bygge oven på de nationale indskydergarantier i de deltagende

lande. Formålet er ifølge Kommissionen at skabe større sikkerhed for, at de nationale indskyderga-

rantier kan leve op til deres indskydergarantier (dvs. dække indskud op til den EU-harmoniserede

indskydergarantigrænse på 100.000 euro pr. kunde). Forslaget skal også reducere risikoen for, at

skrøbelige banksystemer og svage offentlige finanser igen påvirker hinanden negativt.

Forslaget etablerer en fælles indskydergarantifond fra 2017-24 i tre faser:



I første fase (genforsikring), som skal vare fra 2017-19, vil fonden dække 20 pct. af det over-

skydende tab og likviditetsbehov ved aktivering af en national indskydergaranti i de deltagende

lande. Det overskydende tab og likviditetsbehov er de nødvendige midler, der ligger udover

det, der dækkes af den nationale indskydergaranti. Dvs. at den relevante nationale indskyder-

garantifond som udgangspunkt først skal tømmes, før der kan trækkes på den fælles indsky-

dergarantifond.



I anden fase (fælles forsikring) fra 2020-23, kan nationale indskydergarantier få dækket en

andel af enhver aktivering af fonden til likviditetsbehov og tab. Andelen af likviditet og tab,

som den fælles fond dækker, stiger gradvist i fra 20 pct. i 2020 til 80 pct. i 2023, dvs. der vil

være tale om en gradvist stigende risikodeling.



I den tredje fase (fuld forsikring) fra og med 2024, vil nationale indskydergarantiordninger få

dækket 100 pct. af likviditet og tab ved aktivering af de nationale indskydergarantier. Der vil

her være tale om en egentlig fælles indskydergaranti med en fuld deling af risici.

Kommissionen har samtidig med EDIS-forslaget fremlagt en meddelelse om færdiggørelse af

bankunionen, som redegør for forskellige tiltag til at færdiggøre bankunionen. Flere elementer i

meddelelsen vil formentligt omfatte hele EU28, herunder begrænsning af nationale valgmuligheder

og diskretioner i reguleringen af krav til kreditinstitutter, fx i EU’s kapitalkravsregler (CRD

IV/CRR). Yderligere initiativer i den finansielle regulering, herunder gearingskrav (dvs. krav til

hvad et kreditinstituts kapitalgrundlag mindst skal udgøre i forhold til dets eksponeringer, fx udlån)

og krav til kreditinstitutter om stabil finansiering samt krav vedr. forbedret sammenlignelighed af

kreditinstitutters risikovægtede eksponeringer, dvs. institutternes eksponeringer vurderet efter

risiko, vil som udgangspunkt også vedrøre EU28. Tiltag skal i givet fald forankres i konkret lov-

givning fra Kommissionen, som vil skulle forhandles og vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet.

Regeringen vil tage nærmere stilling til forslaget om en fælles indskydergaranti og meddelelsen om

færdiggørelsen af bankunionen, når man har haft lejlighed til at vurdere forslagene nærmere.

ECOFIN drøfter også fortsat offentlig ”brofinansiering”, dvs. offentlige lån til den fælles sektorfi-

nansierede

afviklingsfond,

mens denne opbygges i perioden 2016-23. Hovedreglen i bankunionen og

i hele EU er bail-in. Trin 1 er således, at kreditinstituttets ejere og kreditorer står først til at bære

tab, når et kreditinstitut er ved at gå ned (bail-in). Trin 2 er, at man kan trække på den fælles sek-

torfinansierede fond, når bail-in i særlige tilfælde ikke er nok. Trin 3 skal så være muligheden for

offentligt finansierede lån i ekstraordinære tilfælde, hvor bail-in og afviklingsfonden ikke er nok.

Brofinansieringen skal sikre, at der er tilstrækkelig finansiering i fonden, svarende til dens målni-

veau på 55 mia. euro i hele perioden 2016-2024, mens kreditinstitutterne gradvist indbetaler bidrag

op til målniveauet. Brofinansieringen skal fra start udgøres af individuelle kreditlinjer (”kassekredit-

ter”) fra de deltagende lande til fonden. Et lands kreditlinje kan kun komme i brug, hvis et kredit-

Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde økofin 8/12-15

Side 5 af 10

institut i dette land bliver nødlidende, og der ikke er nok midler i SRF til den konkrete operation.

Lånene skal tilbagebetales med renter af institutterne.

På lidt længere sigt – og senest fra 2024, når SRF er fuldt opbygget – skal der i stedet for kreditlin-

jer etableres en fælles permanent offentlig ”bagstopper” (”backstop”) for fonden. Brug heraf skal

også være midlertidig og tilbagebetales med renter af institutterne. Der må forventes bred støtte til

at bruge eurolandenes fælles lånefacilitet (ESM) til bagstopperen, selv om forhandlingerne ikke er

startet endnu. ESM er kun for eurolande. Skal man bruge ESM i bankunionen, bør der derfor

aftales en løsning, som sikrer ligebehandling af ikke-eurolande, der vælger at deltage.

Nogle lande ønsker at fastholde den oprindelige tidsramme, hvor den permanente bagstopper

først indføres fra 2024. Andre lande ønsker at fremrykke bagstopperen. ECOFIN ventes at vedta-

ge en erklæring, som understreger, at landene vil gøre status for etableringen af den permanente

bagstopper, når deltagende lande har ratificeret den mellemstatslige aftale om den fælles afviklings-

fond og gennemført EU28-direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD).

Landene vil desuden i 2016 reflektere yderligere over mulige tiltag til at færdiggøre bankunionen.

Formålet vil blandt andet være at udligne væsentlige forskelle i risici på tværs af deltagerlande for

træk på fælles ressourcer i form af SRF, en kommende fælles bagstopper og evt. EDIS. Erklærin-

gen ventes at gentage, at den permanente bagstopper skal sikre ligebehandling af alle deltagende

lande.

Danmark vil først skulle stille brofinansiering til rådighed for den fælles afviklingsfond, hvis Dan-

mark vælger at deltage i bankunionen. Regeringen støtter løsningen med individuelle kreditlinjer

som brofinansiering på kort sigt. Regeringen vil også kunne acceptere en eventuel fremrykning af

diskussionen om den permanente bagstopper. Regeringen vil i alle tilfælde i de videre diskussioner

fortsat arbejde for ligebehandling mellem eurolande og de ikke-eurolande, der vil deltage i bank-

unionen.

Forstærket samarbejde om afgift på finansielle transaktioner (FTT)

ECOFIN ventes på mødet at have en ny statusdrøftelse i sagen om et forstærket samarbejde om

en afgift på finansielle transaktioner (FTT). Seneste ECOFIN-drøftelse af sagen var den 9. decem-

ber 2014. En gruppe af EU-lande drøfter fortsat en FTT inden for rammerne af et forstærket

samarbejde, men har endnu ikke opnået enighed.

Gruppen af interesserede lande (Tyskland, Frankrig, Belgien, Portugal, Østrig, Slovenien, Italien,

Spanien, Estland og Slovakiet) afgav en fælles erklæring i januar 2015 om at ville arbejde for en

FTT, som omfatter så mange aktiver som muligt (bredest mulige skattebase) og lave skattesatser.

En tidligere fælles erklæring fra maj 2014 angav, at landene ville sikre en trinvis gennemførelse af

FTT’en. Landene har meldt ud, at de ønsker en FTT pr. 1. januar 2016.

Det er fortsat uklart, hvilken form for FTT der evt. vil kunne opnås enighed om, og det synes ikke

muligt, at en FTT i de deltagende lande kan være implementeret fra 2016. Det er således uklart,

om de deltagende lande kan og vil finde svar på de tekniske, juridiske og økonomiske udfordrin-

ger, som er forbundet med en FTT.

Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde økofin 8/12-15

Side 6 af 10

Forslaget skal vedtages med enstemmighed i Rådet blandt de deltagende lande. De ikke-deltagende

lande (heriblandt Danmark) deltager i drøftelserne af forslaget, men har ingen stemmeret.

Regeringen ønsker ikke at indføre en afgift på finansielle transaktioner, og ønsker ikke, at Dan-

mark deltager i det forstærkede samarbejde herom. Regeringen lægger vægt på, at der tages højde

for ikke-deltagende EU-landes interesser i arbejdet med en afgift på finansielle transaktioner.

Fælles konsolideret selskabsskattebase

ECOFIN ventes at drøfte håndteringen af forslaget om en fælles konsolideret selskabsskattebase

(Common Consolidated Corporate Tax Base, CCCTB). Drøftelserne af forslaget fra 2011 har

været komplekse, og der har reelt ikke været fremskridt. Det eksisterende CCCTB-forslag har til

formål, at koncerner med aktiviteter i flere EU-lande kan vælge at opgøre en samlet skattepligtig

indkomst (skattebasen) efter ét sæt fælles EU-regler i stedet for de forskellige nationale skattebaser.

Det skal gøre det muligt at fordele indkomsten mellem de berørte EU-lande efter en fordelings-

nøgle. Hvert land beskatter sin del af indkomsten med sin egen selskabsskattesats.

Kommissionen har varslet, at man i stedet for forslaget fra 2011 vil foreslå, at der anvendes en

trinvis tilgang til udviklingen af en fælles selskabsskattebase. Det ventes således, at der i starten af

2016 fremsættes et forslag til et ”anti-BEPS”-direktiv (Base Erosion and Profit Shifting). Dette

direktivforslag skal indeholde de elementer af det eksisterende CCCTB-forslag, der har betydning

for udhuling af skattebasen og flytning af overskud, og som også behandles i OECD’s BEPS pro-

jekt. Det nærmere indhold er ikke kendt endnu, men der vil formentlig være tale om minimums-

standarder for implementering af regler om fx begrænsning af koncerners rentefradrag (der skal

hindre, at renteudgifter placeres i lande med høj selskabsbeskatning, mens egenkapitalen placeres i

lavskattelande), generel omgåelsesklausul mod misbrug mv.

Det ventes, at Kommissionen senere i 2016 vil fremsætte et nyt forslag til en fælles selskabsskatte-

base (CCTB). Den præcise udformning kendes ikke, men det nye forslag vil kunne indebære, at det

skal være obligatorisk for multinationale koncerner at anvende reglerne, og ikke frivilligt som i

forslaget fra 2011. Samtidig ventes det at være intentionen, at de enkelte skridt mod en fælles skat-

tebase skal vedtages trinvis, dvs. at man først opnår enighed om fælles regler for selskabets skatte-

pligtige indkomst, og først derefter drøfter konsolidering af selskabets samlede nettooverskud på

tværs af landene, fordelingsnøgle mv.

Det må forventes at der fortsat vil være tale om svære forhandlinger.

Den danske holdning må afvente de varslede nye forslag.

Det europæiske semester 2016: Den årlige vækstundersøgelse, varslingsrapporten mv.

Det europæiske semester for 2016 blev skudt i gang den 26. november, da Kommissionen offent-

liggjorde sin semesterpakke. Semesterpakken indeholder blandt andet Kommissionens årlige

vækstundersøgelse og Kommissionens varslingsrapport, der begge vil blive præsenteret og drøftet

på det kommende ECOFIN.

Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde økofin 8/12-15

Side 7 af 10

Vækstundersøgelsen kommer med et bud på de overordnede økonomisk-politiske udfordringer og

prioriteter i Europa. Kommissionen foreslår, at arbejdet i EU-landene i 2016 fortsat koncentrerer

sig om de tre hovedprioriteter, som blev udpeget i vækstundersøgelsen for 2015:

1. En koordineret indsats for fremme af investeringer

2. Gennemførelse af strukturreformer

3. Finanspolitisk ansvarlighed

Regeringen støtter generelt vækstundersøgelsens prioriteter og lægger vægt på, at EU-landene

holder fast i en ambitiøs reform- og konsolideringsdagsorden.

Varslingsrapporten indleder makroubalanceproceduren. Rapporten lægger op til dybdegående

analyser af 18 lande. Rapporten bemærker, at det går fremad i EU-landene med at rette op på

tidligere års opbyggede ubalancer, men at der stadig er arbejde at gøre.

Kommissionen finder, at de høje niveauer af privat og offentlig gæld fortsat er bekymrende.

Kommissionen peger også på, at euroområdet samlet set har et voksende overskud på betalingsba-

lancen, men at det blandt andet skyldes en fortsat svag indenlandsk efterspørgsel i euroområdet og

lave investeringsniveauer.

Kommissionen vurderer, at Danmark ikke er påvirket af ubalancer i makroubalanceprocedurens

forstand. Derfor vil Kommissionen ikke lave en dybdegående analyse af Danmark.

Regeringen noterer sig, at Kommissionen ikke har til hensigt at udarbejde en dybdegående analyse

af Danmark og noterer sig Kommissions vurdering af, at 18 lande oplever makroøkonomiske

ubalancer.

I semesterpakken fremlagde Kommissionens også et udkast til Rådets økonomisk-politiske anbefa-

linger til euroområdet som helhed. Her anbefales eurolandene at træffe foranstaltninger i 2016 og

2017 mhp. at:

1. Understøtte opsvinget, sikre konvergens og korrigere makroøkonomiske ubalancer.

2. Gennemføre arbejdsmarkedsreformer, herunder reformer, der fremmer fleksibilitet og reduce-

rer skat på arbejdskraft.

3. Sikre neutral finanspolitik i 2016 og nedbringe offentlig gæld i 2017.

4. Reducere bankers misligholdte lån gradvist, forbedre insolvensbehandling og nedbringe private

gældsniveauer.

Udvalget vil modtage yderligere orientering om semesterpakkens samlede indhold i forbindelse

med det fælles samråd 11. december med Europaudvalget og Finansudvalget om det europæiske

semester.

Kommissionens udspil om fleksibilitet i Stabilitets- og Vækstpagten

ECOFIN skal godkende et udspil til en fælles tolkning af den eksisterende fleksibilitet i Stabilitets-

og Vækstpagten. Udspillet ændrer ikke på reglerne, men drejer sig udelukkende om den praktiske

anvendelse af nogle af reglerne. Der lægges op til, at tolkningen skrives ind i det såkaldte adfærds-

kodeks, som er en aftale om retningslinjer for den praktiske gennemførelse af Stabilitets- og

Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde økofin 8/12-15

Side 8 af 10

Vækstpagten. Udspillet tager udgangspunkt i Kommissionens meddelelse om tolkning af reglerne

fremlagt på ECOFIN 27. januar, og handler især om tre punkter:



En investeringsklausul giver lande med lav vækst mulighed for at afvige midlertidigt fra deres

mellemfristede mål for den strukturelle balance på de offentlige finanser (det såkaldte MTO)

eller tilpasningen mod MTO. Det gælder, når landet investerer i et projekt medfinansieret af

EU og i øvrigt opfylder en række betingelser.



En strukturreformklausul giver mulighed for at afvige midlertidigt fra MTO eller tilpasningen

hertil, når man gennemfører større strukturreformer, hvis de styrker finanserne på længere sigt

og opfylder en række andre krav.



Angående konjunkturforhold er der som hidtil fortsat mulighed for at justere kravene til lan-

denes tilpasning til deres MTO afhængig af den økonomiske situation. Tilpasningskravet vil

dog nu blive yderligere gradueret i dårlige økonomiske tider, hvor man kan nøjes med at sikre

strukturelle budgetforbedringer på mellem nul og 0,5 pct. af BNP om året.

Regeringen kan støtte det foreliggende udspil, idet muligheden for midlertidige afvigelser fra

MTO, samt afvigelsernes størrelse, klart afgrænses, og da det enkelte land fortsat skal nå sit mel-

lemfristede mål for den strukturelle saldo inden for perioden for landets stabilitets- eller konver-

gensprogram.

Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2014

Revisionsretten forventes på ECOFIN den 8. december at præsentere årsberetningen om gennem-

førelsen af EU budgettet for 2014 med tilhørende revisionserklæring.

I revisionserklæringen giver Revisionsretten for 8. år i træk en positiv erklæring om regnskabernes

rigtighed og konkluderer dermed, at regnskabet i alt væsentlighed giver et retvisende billede af

EU’s indtægter og udgifter samt finansielle stilling. Også for de underliggende transaktioners lov-

lighed og formelle rigtighed for indtægterne samt betalingerne på udgiftsområdet for administrati-

on gives en positiv erklæring.

Revisionsretten afgiver dog en negativ erklæring om de underliggende betalinger på 4 ud af 5 ud-

giftsområder, idet der skønnes at være fejl i over 2 pct. af betalingerne. Samlet set vurderer Revisi-

onsretten, at den estimerede fejlrate er faldet en anelse fra 4,5 pct. i 2013 til 4,4 pct. i 2014.

Revisionsretten finder desuden svagheder i rapporteringen om resultater af EU's programmer og

manglende sammenhæng mellem den overordnede politiske strategi, Europa 2020, og implemen-

teringen af budgettet.

Det er naturligvis positivt, at der er sket en stabilisering af fejlraten efter nogle år med mindre

stigninger. Det er dog en prioritet for regeringen, at der arbejdes henimod en revisionserklæring

med færre forbehold, og at der skabes resultater med EU's budget. Dette vil derfor være fokus for

regeringen, når årsrapporten de kommende måneder behandles i detaljen.

Revisionsrettens præsentation på ECOFIN den 8. december vil være indledningen til drøftelserne

om Rådets henstilling til decharge frem mod ECOFIN i februar næste år. Forud for stillingtagen til

Rådets henstilling til decharge, vender regeringen tilbage til Europaudvalget med henblik på et

forhandlingsmandat.

Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde økofin 8/12-15

Side 9 af 10

Bekæmpelse af terrorfinansiering

ECOFIN ventes i lyset af terroranslaget i Paris at drøfte mulige EU-tiltag for at bekæmpe finansie-

ring af terror. ECOFIN vil muligvis vedtage en erklæring, der fx udtrykker overordnet støtte til

styrkede tiltag til bekæmpelse af terrorfinansiering. EU har med vedtagelsen af det såkaldt fjerde

hvidvaskdirektiv i første halvår 2015 skærpet EU-reglerne om pengeoverførsler og om bekæmpel-

se af hvidvask og terrorfinansiering. Frankrig har foreslået en række nye initiativer til styrkelse af

det gældende regelsæt. Det gælder blandt andet forslag om, at finansielle efterretningsenheder (i

Danmark SØIK) kan indhente direkte information fra rapporterende enheder (banker mv.) efter

behov, for at udføre deres analyse, også selvom der ikke forelægger mistænkelige transaktioner,

tiltag til en effektiv og hurtig måde til at fastfryse terroristaktiver i banker mv., styrkelse af kontrol

og tilsyn med ikke-bankrelaterede betalingstjenester, styrkelse af bestemmelserne i hvidvaskdirekti-

vet om identifikation af kunder, fx ved oprettelse af bankkonti og betalingstjenester. Frankrig

foreslår desuden centrale registre i alle EU-lande for bankkonti og etablering af en EU-procedure

til overvågning af terrorfinansiering. Der ventes generel enighed om erklæringen. De konkrete

tiltag skal ikke besluttes nu, men ved senere lejligheder.

Fra dansk side støttes formålet med de nævnte initiativer. Fra dansk side vil man tage nærmere

stilling til konkrete forslag i takt med, at de bliver specificeret, og forventer at kunne støtte en

eventuel erklæring el. lign. vedrørende nye initiativer.

Rådskonklusioner om bekæmpelse af skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning

ECOFIN vil muligvis vedtage konklusioner vedr. arbejdet med at bekæmpe skatteunddragelse og

aggressiv skatteplanlægning på selskabsområdet (Base Erosion and Profit Shifting – BEPS). Kon-

klusionerne skal understøtte, at EU forsat er i front med at bekæmpe skatteunddragelse og aggres-

siv skatteplanlægning på selskabsområdet gennem en fælles tilgang til implementeringen af

OECD’s BEPS tiltag.

Arbejdet står forsat højt på dagsordenen i EU, hvor flere lovgivningssager er tilknyttet BEPS-

dagsordenen. Det drejer sig blandt andet om drøftelserne angående selskabsskattebase, hvor der er

planer om at fremsætte et anti-BEPS direktiv. Derudover gælder det fx en revision af rente- og

royaltydirektivet, særligt spørgsmålet om en eventuel effektiv minimumsbeskatning, der skal lægge

en nedre grænse for beskatning af renter og royalties i det modtagende selskabs land som betingel-

se for, at det betalende selskabs land skal undlade beskatning. Konklusionerne omhandler også

ikke-lovgivningsmæssige tiltag, fx koordination af EU’s håndtering af relevante BEPS-tiltag gen-

nem fx arbejdsgruppen vedr. adfærdskodeks for erhvervsbeskatning (Adfærdskodeksgruppen).

Regeringen støtter overordnet konklusionerne og vil fastlægge sin holdning til de enkelte forslag i

takt med deres fremsættelse.

Siden sidst: Klimafinansiering

Som opfølgning på forelæggelsen i Europaudvalget af rådskonklusionerne om klimafinansiering

forud for ECOFIN d. 10. november, og udvalgets interesse for sagen, kan oplyses, at der på råds-

mødet var fuld opbakning til EU's linje, som afspejlet i udkastet til rådskonklusioner. Ingen lande

efterspurgte således ændringer til konklusionsteksten. Der var enighed om, at det kompromis, man

var nået frem til, udgør et stærkt og ambitiøst grundlag for EU’s position i de kommende interna-

Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde økofin 8/12-15

Side 10 af 10

tionale klimaforhandlinger ved COP21 i Paris. Det samme synspunkt gav COP21-værten Frankrig

udtryk for.

Siden sidst: Danmarks efterlevelse af Stabilitets- og Vækstpagten

Kommissionen offentliggjorde d. 17. november en rapport om Danmarks offentlige underskud.

Rapporten er fremlagt som følge af Kommissionens seneste prognose, der skønner, at Danmarks

underskud på de offentlige finanser i 2015 bliver 3,3 pct. af BNP – dvs. over Stabilitets- og Vækst-

pagtens grænse på 3 pct. af BNP. Kommissionens skøn er på linje med Danmarks Statistiks indbe-

retning om det ventede underskud i 2015.

Rapporten foretager en vurdering af, om underskuddet er uforholdsmæssigt stort i Stabilitets- og

Vækstpagtens forstand, og om der således er grundlag for at stille forslag om en henstilling om en

korrektion af underskuddet. Der er tale om en helhedsvurdering, som afhænger af, hvorvidt over-

skridelsen af 3-procentsgrænsen vurderes at være begrænset og midlertidig samt exceptionel, lige-

som der tages højde for en kvalitativ vurdering af landets økonomiske forhold i form af såkaldte

relevante faktorer. Disse faktorer omfatter landets økonomiske situation, budgetstilling og gælds-

udvikling på mellemlang sigt. Derudover kan landet selv fremføre andre relevante faktorer.

Kommissionen vurderer i sin rapport, at Danmarks ventede overskridelse af 3-procentsgrænsen i

2015 er begrænset. Overskridelsen vurderes samtidig at være midlertidig, da prognosen skønner, at

underskuddet bliver bragt tilbage under 3 pct. af BNP allerede i 2016 og forbliver under 3 pct. i

2017. Desuden er overskridelsen exceptionel, idet den fuldt ud kan forklares af ekstraordinære

nedskrivninger af skatterestancer. Disse skal i nationalregnskabet fremover opgøres til kursværdi

fremfor til nominel værdi, hvilket mere retvisende end den hidtidige værdiansættelsesmetode af-

spejler den realistiske værdi. På baggrund af disse forhold samt en kvalitativ vurdering af de rele-

vante faktorer er den samlede konklusion i rapporten, at Danmark trods overskridelsen af 3-

procentsgrænsen overholder reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten. Den Økonomiske og Finansiel-

le Komité (EFC) har opnået enighed om en udtalelse, der erklærer sig enig i Kommissionens kon-

klusion. Sagen bliver derfor lukket uden behandling i Rådet, og Danmark får således ikke en ny

henstilling. Regeringen lægger stor vægt på den løbende overholdelse af reglerne i Stabilitets- og

Vækstpagten og den danske budgetlov.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen