Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3434 - beskæftigelse m.v. Bilag 3
Offentligt
Punkt 8 - Udveksling af synspunkter vedr. det strategiske engagement i
ligestilling (2016-2019)
- Drøftelse
Nyt notat.
1. Baggrund
EU’s nuværende ligestillingsstrategi udløber ved udgangen af 2015.
Formandskabet har udarbejdet en note om, at Kommissionen i december
forventes at offentliggøre ”Strategic engagement for gender equality 2016-
19”, som vil beskrive de prioriterede områder og aktiviteter, der vil blive
arbejdet med i den kommende periode samt indikatorer og tidshorisonter for
arbejdet.
Dokumentet: ”Strategic engagement for gender equality 2016-19” ligger i
forlængelse af Kommissionens: ”Strategy for equality between women and
men 2010-15”, der opridsede en række prioritetsområder og mål for
Kommissionens konkrete arbejde.
Formandskabet lægger på den baggrund op til en drøftelse af
forventningerne til Kommissionens fremtidige strategiske arbejde for at
fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd.
2. Formål og indhold
Formålet med punktet er at drøfte og komme med forslag til
Kommissionens kommende strategiske prioriteter i arbejdet med at fremme
ligestilling mellem kvinder og mænd 2016-2019. På en række områder har
der været en positiv udvikling i EU inden for ligestilling mellem kønnene,
beskæftigelsesfrekvensen er steget og flere kvinder deltager i
beslutningsprocesser. Der er dog fortsat udfordringer inden for fx ligeløn,
pension, vold mod kvinder og kvinders rettigheder og ligestilling globalt.
Det beskrives i noten at en kommende strategi får fokus på fem prioriterede
indsatsområder:
Kvinders øgede deltagelse på arbejdsmarkedet og lige økonomiske
uafhængighed
Reducering af kønsbestemte lønforskelle og pensionsforskelle, for
derigennem at bekæmpe fattigdom blandt kvinder.
Fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i beslutningstagning
Bekæmpelse af kønsbaseret vold samt beskyttelse og støtte til ofrene
Fremme af kønsligestilling og kvinders rettigheder globalt
Strategien forventes endvidere at identificere nøgleaktiviteter og opstille
indikatorer for arbejdet.
1
Rådsmøde nr. 3434 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. december 2015 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde (beskæftigelse m.v.) 7-8/12-15
3. Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsnærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Spørgsmålet er ikke relevant.
6. Konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller
samfundsøkonomiske konsekvenser, erhvervsøkonomiske konsekvenser
eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet. En strategi for fremme af
ligestilling mellem kvinder og mænd i EU vil bidrag til at fortsat at fremme
ligestilling i EU og dermed kvinders og mænds lige muligheder i samfundet.
7. Høring
Noten har ikke været i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og
Sociale Forhold.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger.
Alle medlemslande forventes at have en positiv holdning til at
Kommissionen fortsat har fokus på ligestillingsarbejdet samt de 5
prioriterede områder. Det kan dog forventes, at en del lande vil opfordre
Kommissionen til at styrke titlen af det kommende dokument, således at der
bliver tale om en egentlig strategi for ligestilling.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt positiv over for, at der fastsættes strategiske rammer
og indsatser for ligestillingsarbejdet nationalt såvel som i EU.
Regeringen finder, at ligestilling mellem kønnene er en forudsætning for et
mere lige og retfærdigt samfund, hvor væksten øges og fattigdom reduceres.
Regeringen støtter op om de fem skitserede indsatsområde, som i vidt
omfang afspejler indsatsområderne i det danske ligestillingsarbejde. Der
kunne dog med fordel tilføjes en yderligere prioritering med fokus på
flygtninge- og indvandrerkvinders rettigheder og lige muligheder, ligesom
der generelt bør inkluderes både et kvinde- og et mandeperspektiv.
Kommissionen bør endvidere sikre en gender mainstreaming
/ligestillingsvurderingsindsats generelt inden for relevante politikområder.
Regeringen finder endvidere, at Kommissionen bør overveje om
dokumentet kunne styrkes ved at blive en egentlig Strategi for arbejdet med
ligestilling i EU for dermed at kunne sikre en stærkere platform for
Kommissionens fremtidige arbejde på området.
2
Rådsmøde nr. 3434 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. december 2015 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde (beskæftigelse m.v.) 7-8/12-15
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3