Rådsmøde nr. 3438 (udenrigsanliggender) den 14. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 14/12-15

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3438 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EUK, sagsnr: 2015-28710

Den 3. december 2015

Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 14. december 2015

SAMLENOTAT

1. De østlige partnere ................................................................................................................................. 2

2. Terrorbekæmpelse .................................................................................................................................. 5

3. Libyen....................................................................................................................................................... 8

4. En ny europæisk naboskabspolitik ..................................................................................................... 11

5. Irak.......................................................................................................................................................... 15

Rådsmøde nr. 3438 (udenrigsanliggender) den 14. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 14/12-15

1. De østlige partnere

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Der forventes en drøftelse af udviklingen i EU’s østlige partnerskab. Ukraine, Georgien og Moldova er i gang

med at gennemføre de ambitiøse associerings- og vidtgående handelsaftaler (AA/DCFTA), som bl.a. kræver

grundlæggende reformer. EU bistår partnerne hermed. Med erklæringen fra Østpartnerskabstopmødet i Riga i

maj 2015 er den strategiske retning for det østlige partnerskab fastlagt i form af øget ”differentiering” af EU’s

forbindelser til hvert enkelt partnerland og dets ambitioner og kapaciteter.

2. Baggrund

HR/VP Mogherini forventes at redegøre for udviklingen i det østlige partnerskab med særlig

fokus på gennemførelsen af associerings- og vidtgående frihandelsaftaler (AA/DCFTA) med

Ukraine, Georgien og Moldova og opfølgningen på Østpartnerskabstopmødet i Riga den 21.-22.

maj 2015. HR/VP Mogherini aflagde besøg i Ukraine den 9. november og Georgien den 10. no-

vember, og der var med det udgangspunkt forudset en drøftelse om det østlige partnerskab i

udenrigsrådet den 16. november, som dog af tidsmæssige årsager blev udskudt til december.

Med erklæringen fra Østpartnerskabstopmødet er den strategiske retning for det østlige partner-

skab fastlagt i form af øget ”differentiering” af EU’s forbindelser til hvert enkelt partnerland og

dets ambitioner og kapaciteter. EU vil således yderligere målrette sin indsats til partnerlandets

egne ønsker, behov og kapaciteter.

EU udgør en attraktiv partner og et positivt referencepunkt i flere af østpartnerlandene. Ukraine,

Moldova og Georgien har alle indgået ambitiøse associerings- og omfattende frihandelsaftaler

med EU – de såkaldte AA/DCFTA. Udfordringen består nu i gennemførelsen, hvilket bl.a. in-

debærer omfattende reformer. EU bistår landene i forbindelse med gennemførelsen af aftalerne.

Efter en relativt rolig periode i det østlige Ukraine siden september er voldsniveauet atter øget

siden starten af november med daglige overtrædelser af våbenhvilen. Der udestår en række tiltag

fra alle parter, førend Minsk-aftalen, der er den eneste af parterne aftalte ramme for en politisk

løsning på konflikten, kan ventes fuldt implementeret.

Ukraine underskrev AA/DCFTA’en i juni 2014, fire måneder efter regime-skiftet i Kiev. I sep-

tember 2014 besluttede EU og Ukraine at udsætte den midlertidige anvendelse af DCFTA med 1

år til den 1. januar 2016. Det skete i et forsøg på at tage hensyn til Ruslands store bekymring for

påståede negative konsekvenser for Ruslands økonomi pga. DCFTA. Trilaterale konsultationer

mellem Rusland, Ukraine og Kommissionen om DCFTA har dog fortsat ikke stillet Rusland til-

freds, og Rusland truer med handelsembargo mod Ukraine, når DCFTA træder i kraft den 1.

januar 2016. Der blev afholdt EU/Ukraine Associeringsrådsmøde den 7. december i Bruxelles,

hvor EU gentog sin fulde støtte til Ukraines reformproces.

Situationen i Moldova er bekymrende med politisk og økonomisk ustabilitet. Regeringen faldt i

oktober efter et mistillidsvotum. Nyvalg kan ikke udelukkes. Parlamentet skal vælge ny præsident

Rådsmøde nr. 3438 (udenrigsanliggender) den 14. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 14/12-15

i marts 2016. Moldovas AA/DCFTA trådte i kraft den 1. september 2014, og der er nu desuden

opnået enighed om, hvorledes frihandelsaftalen med virkning fra 1. januar 2016 også kan anven-

des i Transnistrien. Moldova opnåede visumfrihed i april 2014.

I Georgien er der politisk og økonomisk relativt roligt, og landet er nået langt i gennemførelsen

af associerings- og frihandelsaftalen med EU (AA/DCFTA). Der er dog stadig udfordringer i

Georgien, herunder særligt behovet for yderligere styrkelse af domstolenes uafhængighed, og det

politiske klima mellem regering og opposition, som allerede nu er væsentligt tilspidset forud for

parlamentsvalget i efteråret 2016. Georgien har gjort betydelige fremskridt i implementeringen af

handlingsplanen for visumfrihed og har høje forhåbninger om tildeling af visumliberalisering i

nær fremtid.

I forhold til Hviderusland besluttede EU den 29. oktober 2015 at forlænge og samtidig suspen-

dere EU’s sanktioner (indrejseforbud og indefrysning af værdier) i fire måneder. Våbenembargo-

en består fortsat uændret. EU er også i gang med at se nærmere på iværksættelsen af visse andre

positive foranstaltninger i forhold til Hviderusland.

EU og Armenien forventes at indlede forhandlinger om en ny samarbejdsaftale den 7. december

2015 i stedet for den associerings- og omfattende frihandelsaftale (AA/DCFTA), Armenien tid-

ligere afviste, samtidig med at landet blev medlem af den russisk-ledede Euraiske Økonomiske

Union.

Aserbajdsjan udviser ikke større interesse for eller engagement i det østlige partnerskab og fore-

trækker bilaterale forbindelser til EU. Situationen på menneskerettigheds- og demokratiområdet

er fortsat kritisabel.

3. Formål og indhold

HR/VP Mogherini forventes at redegøre for udviklingen i det østlige partnerskab med særlig

fokus på gennemførelsen af associerings- og vidtgående frihandelsaftaler (AA/DCFTA) med

Ukraine, Georgien og Moldova og opfølgningen på Østpartnerskabstopmødet i Riga den 21.-22.

maj 2015. Der ventes på baggrund heraf en orienterende drøftelse om udviklingen i EU’s østlige

partnerskab.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller væsentlige konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Rådsmøde nr. 3438 (udenrigsanliggender) den 14. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 14/12-15

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes bred enighed om at fortsætte EU’s engagement i forhold til landene i det østlige part-

nerskab på grundlag af erklæringen fra Østpartnerskabstopmødet i Riga i maj 2015.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side støtter man EU’s østlige partnerskab, som bidrager til stabilitet, sikkerhed og ud-

vikling i EU’s naboområde mod øst.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg på mødet den 13. november 2015

til orientering.

Rådsmøde nr. 3438 (udenrigsanliggender) den 14. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 14/12-15

2. Terrorbekæmpelse

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

I opfølgning på terrorangrebene i Paris den 13. november 2015 og en række andre store angreb i tredjelande for-

ventes Rådet (udenrigsanliggender) at gøre status på gennemførelsen af rådskonklusioner fra 9. februar 2015 om

EU’s eksterne terrorbekæmpelsesindsats og på den baggrund drøfte europæiske bidrag til internationale indsatser

om imødegåelse af truslen fra voldelig ekstremisme, herunder til fulde udnytte allerede eksisterende instrumenter på

det eksterne område.

2. Baggrund

Terrorangrebene i Paris den 13. november 2015, som ISIL tillægges ansvaret for, samt en række

større anslag i tredjelande som f.eks. Tyrkiet, Egypten, Libanon og Mali har yderligere understre-

get nødvendigheden af EU-tiltag på terrorbekæmpelsesområdet, også i det eksterne spor.

Udenrigsministrene forventes at fokusere på den eksterne del af terrorbekæmpelsen på udenrigs-

rådsmødet den 14. december 2015. Udenrigsrådet godkendte i oktober 2014 en terrorbekæmpel-

sesstrategi for Syrien og Irak med særlig fokus på fremmedkrigere. Strategien udgør en langsigtet

ramme for at begrænse truslen mod Europa og europæiske interesser samt mod den regionale

stabilitet. Den skal også bidrage til strategisk overvindelse af ISIL og andre grupperinger inkl. den

voldelige idelogi, de repræsenterer. Strategien skal ses som et element i EU’s bredere tilgang til

krisen i Syrien og Irak som defineret i EU's regionale strategi for Syrien, Irak og ISIL, godkendt i

Udenrigsrådet i marts 2015. Udenrigsrådet vedtog på sit møde den 9. februar 2015 i opfølgning

på bl.a. angrebet på Charlie Hebdo rådkonklusioner, der præsenterede EU's mangesidede og in-

tensiverede indsats mod terrorisme. Herunder at styrke partnerskaber med nøglelande i Mellem-

østen og Nordafrika, bl.a. ved udsendelse af terrorbekæmpelseseksperter til en række EU-

delegationer i regionen, støtte kapacitetsopbygning i tredjelande, modvirke radikalisering og vol-

delig ekstremisme, fremme internationalt samarbejde samt adressere underliggende faktorer og

eksisterende kriser.

Med afsæt i gode erfaringer med inddragelse af ekspertise hos nationale myndigheder i danske

kapacitetsbygningsindsatser på Afrikas Horn støtter man fra dansk side, at intern ekspertise på

såvel EU- som medlemsstatsniveau bringes i spil, også i arbejdet med at styrke tredjelandes kapa-

citet til at forebygge og håndtere terrortruslen.

Danmark har længe haft et tæt og konkret samarbejde med EU på området. Således har man bl.a.

bistået EU-Kommissionen med at formulere en række EU-indsatser i Mellemøsten og Afrika,

der fokuserer på at opbygge modstandskraft mod voldelig ekstremise, generel kapacitet til at fo-

rebygge og bekæmpe terrorisme samt fremme af regionalt samarbejde. Senest har Danmark i regi

af regeringens Freds-og Stabiliseringsfond styrket arbejdet gennem etableringen af et særligt ter-

rorforebyggelsesprogram på 28,5 mio. kr. fokuseret på lande, der er enten naboer til konflikten i

Syrien/Irak eller hovedeksportører af fremmedkrigere til konflikten (f.eks. Tunesien). Med det

kommende program bidrager Danmark konkret til udmøntning af EU-prioriteter på området.

Med henblik på at sikre tæt koordination med EU’s indsatser lokalt forventer Udenrigsministeriet

Rådsmøde nr. 3438 (udenrigsanliggender) den 14. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 14/12-15

derfor at udsende en regional programkoordinator til regionen, der bl.a. vil skulle arbejde tæt

sammen med de eksperter, som den Fælles Udenrigstjeneste, jf. rådskonklusionerne fra februar,

har udsendt til en række EU-delegationer i Mellemøsten og Nordafrika.

EU’s terrorbekæmpelse behandles også i Rådet for retlige og indre anliggender (RIA), hvor der

som respons på angrebene i Paris den 20. november 2015 blev afholdt ekstraordinært rådsmøde,

der fokuserede på EU’s interne terrorbekæmpelse og tiltag mod radikalisering. På mødet blev

indenrigs- og justitsministrene bl.a. enige om at fremskynde forhandlingerne med Europa-

Parlamentet om PNR-direktivet; at styrke registrering af data og informationsudveksling; sikre

strengere regulering af våbenhandel, samt at styrke EU’s eksterne grænser. Spørgsmålet om ter-

rorbekæmpelsen internt i EU forventes også at blive drøftet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 3.-4. december.

3. Formål og indhold

Behandlingen af dagsordenspunktet forventes at have karakter af en opdatering fra institutioner-

ne om status for EU’s indsatser i det eksterne spor, herunder særligt ovennævnte elementer i

rådskonklusionerne fra februar 2015, der herefter danner grundlag for en drøftelse af behovet

for at fasteholde en aktiv europæisk deltagelse i internationale indsatser mod voldelig ekstremis-

me. Der forventes ikke vedtaget nye rådskonklusioner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller væsentlige konsekven-

ser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være bred enighed om at understrege vigtigheden af behovet for styrket euro-

pæisk samarbejde om bekæmpelse af voldelig ekstremisme, herunder den fulde anvendelse af alle

eksisterende eksterne EU-instrumenter ift. samarbejdet med tredjelande. Sagen drøftes også i

andre rådsformationer, ikke mindst retlige og indre anliggender.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en bredspektret, global indsats mod truslen fra voldelig ekstremisme. EU rå-

der langt hen ad vejen over de relevante instrumenter i form af strategier og handlingsplaner.

Regeringen betoner nødvendigheden af at styrke synergien mellem interne og eksterne indsatser,

samarbejdet mellem medlemsstaterne og EU-institutionerne samt at tage alle relevante eksiste-

rende EU-instrumenter i anvendelse i indsatsen med at bekæmpe voldelig ekstremisme, herunder

Rådsmøde nr. 3438 (udenrigsanliggender) den 14. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 14/12-15

på det eksterne område, hvor fokus bør være på at omsætte strategi til handling. Regeringen styr-

ker således arbejdet med terrorforebyggelse i det eksterne spor gennem etableringen af et særligt

dansk terrorforebyggelsesprogram i MENA-regionen. Implementering heraf trækker på national

dansk ekspertise og sker i tæt koordination med EU mhp. at understøtte udmøntning af EU’s

prioriteter indenfor området.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

De eksterne aspekter af EU’s terrorbekæmpelse har senest været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg på mødet den 6. februar 2015 til orientering.

Rådsmøde nr. 3438 (udenrigsanliggender) den 14. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 14/12-15

3. Libyen

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Det forventes, at Rådet vil have en drøftelse om den seneste udvikling i Libyen, herunder status for de af FN-

faciliterede forhandlinger om en politisk aftale mellem parterne og etablering af en national libysk samlingsregering.

Derudover forventes en drøftelse af EU’s fremadrettede engagement i Libyen. FN-generalsekretærens nye særlige

repræsentant for Libyen, Martin Kobler, forudses at deltage i drøftelsen. Der forventes vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

Den 4. november 2015 udpegede FN’s generalsekretær den tyske FN-diplomat, Martin Kobler,

til ny særlig repræsentant for Libyen. Kobler, der kommer fra en stilling som chef for FN’s mis-

sion i Congo (MINUSCO) og højtstående FN-poster i Irak og Afghanistan, tiltrådte officielt stil-

lingen den 17. november 2015 og skal nu varetage den vanskelige opgave med at videreføre for-

handlingerne mellem de libyske parter om en politisk løsning på konflikten og etablering af en

national samlingsregering.

Det lange og komplicerede forhandlingsforløb mellem det internationalt anerkendte parlament i

Tobruk (House of Representatives/HoR) og det islamistisk prægede parlament i Tripoli (General

National Congress/GNC), som har pågået siden januar 2015, har de seneste måneder været præ-

get af tomgang. FN’s daværende særlige repræsentant for Libyen, Bernardino León, præsenterede

den 8. oktober 2015 parterne for en endelig aftaletekst, herunder navnene til topposterne i en

national libysk samlingsregering. Større grupperinger i begge parlamenter har udtrykt støtte til

aftalen. Aftalen vil dog ikke være gældende, førend begge parter har godkendt og underskrevet

den. Endnu har hverken Tobruk eller Tripoli stemt om aftalen, og stærke kræfter inden for begge

lejre modsætter sig den. Særligt afsnittet om sammensætningen af det såkaldte ”Presidential

Council” i en kommende samlingsregering, er blevet mødt af kritik af repræsentanter fra begge

lejre.

Kobler har efter sin tiltrædelse konsulteret både HoR og GNC. Han har understreget, at den af

León præsenterede aftaletekst fra oktober ikke er til genforhandling. Der kan udelukkende blive

tale om mindre justeringer, eksempelvis relateret til en udvidelse af ”Presidential Council”. Kob-

ler har kraftigt opfordret parterne til snarest at godkende aftalen.

Det internationale samfund, herunder EU, har budt udnævnelsen af Kobler velkommen og op-

fordret parterne i Libyen til at indgå i et konstruktivt samarbejde med den nye særlige repræsen-

tant med henblik på snarlig dannelse af en national samlingsregering og stabilisering af landet.

Tobruk- og Tripoli-parlamenterne har signaleret vilje til at fortsætte dialogen, men fraktioner i

begge fløje har også udtrykt deres forbehold over for den videre proces og dens konditioner.

Tilstedeværelsen og indflydelsen af voldelige ekstremistiske grupper og terrorgrupper, herunder

ISIL, er fortsat stigende i Libyen. ISIL i Libyen anslås at omfatte mellem 2000 og 3000 krigere,

herunder tilrejsende ’foreign fighters’ fra bl.a. Tunesien. ISIL er primært til stede langs den liby-

ske kyststrækning og især i havnebyen Sirte, som de har vundet kontrollen med.

Rådsmøde nr. 3438 (udenrigsanliggender) den 14. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 14/12-15

Konflikten i Libyen har en direkte indflydelse på sikkerhedssituationen i nabolandene. Det er

bl.a. vurderingen, at gerningsmændene bag terrorangrebene i Tunesien i marts, juni og november

2015 havde modtaget træning i ISIL-lejre i Libyen. Det øgede sikkerhedsvakuum skaber ligeledes

gode betingelser for menneskesmuglere, og Libyen er fortsat et af de primære transitlande for

migranter og flygtninge, der søger mod Europa.

Den væbnede konflikt har haft negative konsekvenser for den generelle situation i Libyen. Lan-

dets økonomi vurderes at være tæt på randen af sammenbrud. Den libyske centralbank risikerer

på kort sigt at løbe tør for midler. Den humanitære situation er væsentligt forværret, og ifølge

FN er næsten halvdelen af landets befolkning på godt 6 mio. berørt af akut mangel på fødevarer,

medicin og basale serviceydelser.

EU og Danmark har fra starten aktivt støttet op om FN’s bestræbelser på at opnå en politisk

løsning på konflikten. EU’s udenrigsrepræsentant Mogherini har ved flere lejligheder understre-

get, at EU står klar til at hjælpe en kommende libysk samlingsregering med politisk og finansiel

støtte i form af en pakke på 100 mio. euro. Det er forventningen, at EU-støtten bl.a. vil gå til

områder som sikkerhedssektorreform, lokal regeringsførelse, sundhed, migration og grænsesik-

kerhed. Områderne vil blive defineret i samarbejde med de libyske myndigheder.

3. Formål og indhold

Det forventes, at Rådet vil modtage en orientering fra FN’s nytiltrådte særlige repræsentant for

Libyen, Martin Kobler, og drøfte status for FN’s bestræbelser på at sikre en endelig politisk aftale

mellem konfliktens parter og etablering af en national samlingsregering. Desuden forventes en

drøftelse af EU’s fremadrettede engagement i Libyen.

Det forventes, at der vil blive vedtaget rådskonklusioner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller væsentlige konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes fuld opbakning blandt medlemslandene til FN’s fortsatte bestræbelser på at sikre

en endelig politisk aftale mellem de libyske parter og dannelsen af en national samlingsregering.

Rådsmøde nr. 3438 (udenrigsanliggender) den 14. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 14/12-15

Der forventes ligeledes enighed om behovet for EU-støtte til en samlingsregering i Libyen med

sigte på at bidrage til fred og stabilitet i landet.

10. Regeringens holdning

Regeringen støtter FN’s bestræbelser på at opnå en endelig politisk aftale mellem de libyske par-

ter og opfordrer parterne til snarest muligt at godkende aftalen som et vigtigt skridt mod at gen-

oprette fred og stabilitet i Libyen og etablere en national samlingsregering. Regeringen bakker

desuden op om et stærkt EU-engagement i Libyen, herunder i form af støtte til en samlingsrege-

ring, i samarbejde med relevante internationale og regionale partnere.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg på mødet den 13. november 2015 til

orientering.

Rådsmøde nr. 3438 (udenrigsanliggender) den 14. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 14/12-15

4. En ny europæisk naboskabspolitik

JOIN (2015) 50.

Revideret notat.

1. Resumé

På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 14. december 2015 ventes vedtaget rådskonklusioner om en ny europæisk

naboskabspolitik i lyset af den fælles meddelelse, som kom fra Kommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste den

18. november 2015. Formålet med gennemgangen er at gøre den europæiske naboskabspolitik mere effektiv i

bestræbelserne på at sikre en naboregion, der er præget af stabilitet, velstand og værdier. Der lægges bl.a. op til en

mere differentieret tilgang til de 16 partnerskabslande, hvor fokus for hvert enkelt partnerskab skræddersyes til

landets aktuelle situation og engagement, og hvor der tages udgangspunkt i EU’s interesser.

2. Baggrund

Formålet med Naboskabspolitikken er at skabe et nærområde

”med velstand og godt naboskab, der

bygger på Unionens værdier og er kendetegnet ved tætte og fredelige forbindelser”,

jf. TEU artikel 8.1.

EU’s Naboskabspolitik (ENP) blev dannet i forbindelse med EU’s udvidelse med ti nye lande i

2004 og omfatter 16 nabolande: seks østlige nabolande (Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Hvi-

derusland, Moldova, Ukraine) og ti sydlige (Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen,

Marokko, De palæstinensiske Selvstyreområder, Syrien og Tunesien). Formålet var at udvikle

tættere forbindelser mellem EU og dens nabolande, herunder ved at give mulighed for tættere

økonomisk integration. Naboskabslandene skulle på sin side til gengæld gennemføre politiske,

økonomiske og institutionelle reformer og tilslutte sig fælles værdier. Siden blev Naboskabspoli-

tikken udvidet med en regional tilgang – etableringen af Middelhavsunionen og det Østlige Part-

nerskab i hhv. 2008 og 2009 – ligesom indholdet af politikken blev løbende tilpasset, således at

landene fx fik udsigt til brede og vidtgående frihandelsområder og mobilitetspartnerskaber og

visumordninger. I kølvandet på det arabiske forår vedtog man i 2011 desuden princippet om

”mere

for mere”,

hvorved de lande, som gennemfører politiske og økonomiske reformer, fremover

skal gives adgang til et bredere udsnit af naboskabspolitikkens instrumenter, herunder mere fi-

nansiel bistand.

Der er nu gjort en del erfaringer med den europæiske naboskabspolitik, der har dannet ramme

for EU’s dialog med nabolandene i ti år. I mange af naboskabslandene er udviklingen dog ikke

gået i retning af øget stabilitet, sikkerhed, vækst og demokratisk udvikling, som man havde håbet.

EU’s naboregioner præges i dag samlet set mere af ustabilitet og krise end af stabilitet, vækst og

demokratisk udvikling. Situationen understreger behovet for at gennemgå naboskabspolitikken,

således at den fremadrettet kan være gearet til at støtte de sydlige naboskabslande, der har været

gennem krise og omvæltninger. Dette blev kort annonceret som en væsentlig prioritet for den

nye Kommission kort efter tiltrædelsen.

ENP-modellen er trods løbende justeringer blevet kritiseret for at være for ufleksibel og fx ikke

give tilstrækkelig mulighed for at reagere på udviklinger på landjorden mhp. at understøtte posi-

tive tendenser, når de opstår. Ligeledes er modellen blevet kritiseret for at være for ensartet i for-

hold til de 16 forskellige lande i to meget forskellige regioner. Det har været udfordrende i til-

strækkelig grad at tage højde for de enkelte landes udvikling og behov. Udgangspunktet for det

Rådsmøde nr. 3438 (udenrigsanliggender) den 14. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 14/12-15

igangværende arbejde har været, at en europæisk naboskabspolitik, som fremover i højere grad

skræddersys til de enkelte partnerlandes behov, vil kunne virke mere målrettet og effektivt.

Senest har migrationsudfordringen og behovet for at skabe stabilitet stået centralt i de løbende

drøftelser om en revideret europæisk naboskabspolitik.

På ovenstående baggrund har Kommissionen gennemført en omfattende offentlig høring, hvis

resultater er indgået i den meddelelse, som blev fremlagt den 18. november 2015.

3. Formål og indhold

Der forventes på rådsmødet (udenrigsanliggender) at blive vedtaget rådskonklusioner om arbej-

det med den reviderede europæiske naboskabspolitik i lyset af den fælles meddelelse, som Kom-

missionen og den Fælles Udenrigstjeneste den 18. november har oversendt til Europa-

parlamentet og Rådet.

Meddelelsen afslutter formelt den høringsproces, som har løbet igennem 2015, og skal danne

udgangspunkt for tilrettelæggelsen af en revideret europæisk naboskabspolitik.

I meddelelsen udstikkes forslag til prioriteter, principper og målsætninger for en revideret euro-

pæisk naboskabspolitik. Meddelelsen forventes at blive genstand for rådskonklusioner på det

kommende rådsmøde. Følgende hovedelementer kan fremhæves:

Stabilisering af naboskabsområdet

Det er et klart pejlemærke i arbejdet med opdatering af naboskabspolitikken, at den skal have en

stærkere sikkerhedsdimension. Som respons på aktuelle kriser foreslås nye initiativer inden for

blandt andet konflikthåndtering, kapacitetsopbygning og forebyggelse. Blandt de foreslåede kon-

krete initiativer indgår sikkerhedssektorreformer (SSR), terrorbekæmpelse og anti-radikalisering,

øget grænsesikkerhed, bekæmpelse af organiseret grænseoverskridende kriminalitet samt brug af

strukturer indenfor den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP).

Differentiering

Overvejelserne om øget differentiering mellem partnerskabslandene har til formål at tage højde

for de meget forskellige situationer landene befinder sig i, samt partnerlandenes forskellige øn-

sker til samarbejdet med EU. For nogle landes vedkommende ønskes så tæt et samarbejde som

muligt, og enkelte lande har fx allerede indgående associeringsaftaler og vidtgående/brede fri-

handelsaftaler. Andre lande har ønsket en anden type samarbejde og relation med EU. Tanken

er, at man gennem en mere differentieret – skræddersyet – tilgang til partnerskabet med de enkel-

te lande i højere grad kan tage hensyn til naboskabslandets ønsker og ambitionsniveau.

Samtænkning

Det øgede fokus på samtænkning i EU’s eksterne relationer – dvs. at sikre synergi og undgå ne-

gativt overlap mellem EU’s instrumenter – skal også omfatte naboskabspolitikken

God regeringsførelse, demokrati, ’rule of law’ og menneskerettigheder

Der lægges op til, at det er i EU’s interesse at fremme centrale europæiske værdier – under hen-

syntagen til principperne om øget effektivitet, differentiering og samtænkning – bevares i cen-

trum af naboskabspolitikken.

Rådsmøde nr. 3438 (udenrigsanliggender) den 14. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 14/12-15

Økonomisk udvikling for stabilisering

Der foreslås en lang række initiativer for at fremme økonomisk udvikling i naboskabsområderne.

Et nyt element er den stærke sammenkobling mellem økonomisk udvikling og stabilitet. Blandt

de foreslåede prioritetsområder indgår handelsaftaler, entreprenørskab, beskæftigelse, infrastruk-

tur og transport samt energisikkerhed.

Migration og mobilitet

Der er i udkastet et stærkt tematisk fokus på migration, og blandt et af forslagene er et styrket

fokus på at imødegå de grundlæggende årsager til migration, forstærket grænsekontrol, bedre

partnerskaber samt beskyttelse af migranter.

Regional dimension

Der lægges op til at sikre synergier med eksisterende og eventuelle nye regionale samarbejder

som gode fora til at opnå de selvsamme mål, som der søges forfulgt med naboskabspolitikken.

Mere effektiv implementering

Afslutningsvist slås det fast, at fleksibilitet i de finansielle instrumenter samt bedre kommunikati-

on og ’outreach’, herunder brug af ’strategisk og taktisk’ kommunikation er væsentligt for at sikre

en effektiv naboskabspolitik i praksis.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om meddelelsen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

En ny naboskabspolitik for EU forventes ikke i sig selv at have statsfinansielle, eller lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser. En positiv udvikling i EU’s naboregion må dog forventes at få posi-

tive samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser for EU og Danmark, gennem fx øget sta-

bilitet i naboregionen, samarbejde om energi og øget samhandel.

I EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020 er der afsat 15,4 milliarder euro til Naboskabs-

instrumentet (ENI), der finansierer EU’s aktiviteter under den europæiske naboskabspolitik i de

16 naboskabslande. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter og bidrager derfor proportionalt

med finansieringen af EU’s naboskabspolitik.

8. Høring

Meddelelsen har ikke været sendt i høring. Høringsdokumentet blev i sin tid sendt i høring i Spe-

cialudvalget for Udviklingsspørgsmål.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådsmøde nr. 3438 (udenrigsanliggender) den 14. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 14/12-15

Blandt medlemslandene er der er en klar erkendelse af, at forholdet til naboområderne er af bred

strategisk interesse for EU. Der forventes generel opbakning til de principper, prioriteter og mål-

sætninger, som oplistes i meddelelsen, idet der kan forventes ønsker om at lægge større eller

mindre vægt på forskellige elementer.

10. Regeringens generelle holdning

Fra regeringens side ser man med bekymring på udviklingen i EU’s naboområde og lægger vægt

på, at EU prioriterer relationen til EU’s nabolande højt med henblik på at skabe en zone med

fred, stabilitet og vækst omkring EU. På den baggrund kan meddelelsens overordnede budskaber

bydes velkommen. Konkret bakker man fra regeringens side op om principperne om større dif-

ferentiering, mere fleksibilitet, øget samtænkning samt et klarere fokus i de enkelte relationer til

naboskabslandene, da man finder, at disse principper har potentiale til at give naboskabspolitik-

ken større gennemslagskraft, højere effektivitet og mere ejerskab i partnerlandene. En ny nabo-

skabspolitik bør desuden fortsat lægge vægt på civilsamfundet og folk-til-folk kontakter, samt

medtænke ”naboernes naboer” i tilrettelæggelsen af relationen til det enkelte naboskabsland. An-

vendelse af handelspolitiske redskaber mhp. at skabe økonomisk udvikling, samarbejde om ener-

gi, herunder energisikkerhed, samt en styrket indsats ift. strategisk kommunikation er blandt de

øvrige prioriteter. Endelig vil man fra regeringens side arbejde for at de østlige og sydlige naboer

prioriteres ligeligt, samt at naboskabspolitikken bevarer sit langsigtede fokus.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 17. april 2015.

Rådsmøde nr. 3438 (udenrigsanliggender) den 14. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 14/12-15

5. Irak

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Rådet (udenrigsanliggender) forventes at drøfte den aktuelle situation i Irak med vægt på landets vigtige rolle i den

internationale indsats mod terrorgruppen ISIL. Drøftelsen forventes desuden at omfatte en opfølgning på EUs

regionale strategi vedr. Irak/Syrien/ISIL. Herudover forventes en drøftelse af den indenrigspolitiske situation i

landet, herunder status for premierminister Abadis reformdagsorden samt de aktuelle politiske forhold i den kur-

diske region i Irak. Det forventes, at der vil blive vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

Irak spiller en afgørende rolle for den globale indsats mod ISIL. Situationen i Irak er præget af

kampen mod terrorgruppen, som fortsat har kontrollen over store dele af landet. På det militære

område er det over de seneste måneder fortsat lykkedes irakiske og kurdiske sikkerhedsstyrker at

forhindre ISIL i at tage kontrollen over væsentlige nye områder af landet, ligesom ISIL er blevet

trængt tilbage fra bl.a. byen Baiji. Dette skyldes især koalitionens luftangreb. Det kan dog ikke

udelukkes, at ISIL vil tilbageerobre områder, ligesom der fortsat er en væsentlig trussel i form af

terrorangreb. En række europæiske lande bidrager aktivt til koalitionens militære og civile indsats

mod ISIL.

Danmark har ud over bidrag til koalitionens militære indsats mod ISIL i Irak i form af trænings-

bidrag og radar i november 2015 forberedt et stabiliseringsprogram for Irak 2015-2016 på 32,5

mio. kr. Programmet forventes at omfatte fire pilotprojekter og er et led i forberedelserne til det

forventede regionale stabiliseringsprogram for Syren og Irak 2016-2018.

EU bidrager ligeledes med støtte til stabiliseringsindsatsen i Irak, bl.a. til UNDPs stabiliserings-

fond FFIS, som finansierer stabilisering af områder af Irak, der er blevet befriet fra ISIL. EU

vedtog i marts 2015 en regional strategi vedr. Irak/Syrien/ISIL, som bl.a. omfatter indsatser i

Irak. Det forventes, at drøftelsen i udenrigsrådet også vil berøre opfølgning på den regionale EU

strategi.

Den irakiske regering har under premierminister Haidar Abadi arbejdet for at modvirke den ud-

bredte korruption i landet og føre en mere inklusiv politik, som bl.a. også tilgodeser landets mar-

ginaliserede befolkningsgrupper, herunder sunniaraberne og kurderne. Premierminister Abadi

møder imidlertid kraftig modstand fra mere sekteriske kræfter, som modarbejder regeringens

reformdagsorden.

I den kurdiske region i Irak (KRI) har der i oktober været voldelige demonstrationer og sammen-

stød, som har kostet menneskeliv. Urolighederne skyldtes blandt andet, at der igennem flere må-

neder ikke er udbetalt lønninger til en lang række offentligt ansatte i KRI, hvilket i øvrigt også er

en generel udfordring i resten af Irak. Herudover er spørgsmålet om mandatet for den kurdiske

regionalregerings præsident fortsat uafklaret. Urolighederne har skabt en politisk krise mellem de

to kurdiske partier KDP og Gorran. Den politiske konflikt kan påvirke den interne stabilitet i

KRI og derved potentielt også spille negativt ind ift. militær indsats mod ISIL. Fra Danmarks og

Rådsmøde nr. 3438 (udenrigsanliggender) den 14. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 14/12-15

EUs side opfordres til, at parterne finder en snarlig politisk løsning på den politiske konflikt i

KRI.

3. Formål og indhold

Rådet forventes at drøfte den aktuelle situation i Irak og Iraks rolle i bekæmpelsen af terrorgrup-

pen ISIL. Herudover forventes en opfølgende drøftelse af EUs regionale strategi vedr.

Irak/Syrien/ISIL samt den indenrigspolitiske situation i Irak og den kurdiske region i det nordli-

ge Irak.

Det forventes, at der vil blive vedtaget rådskonklusioner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen af Irak forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfunds-

økonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i hørring

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om støtten til Irak i kampen mod ISIL

samt til, at EUs regionale strategi for Irak/Syrien/ISIL følges op. Der forventes ligeledes at være

enighed om at støtte den irakiske regerings inklusionsdagsorden og opfordre til, at parterne i den

politiske konflikt i den kurdiske region i det nordlige Irak finder en politisk løsning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen tilslutter sig den internationale fordømmelse af ISIL’s overgreb og støtter den inter-

nationale koalitions indsats mod ISIL. Fra dansk side støttes en opfølgning af EUs regionale stra-

tegi for Irak/Syrien/ISIL, ligesom der bakkes op om støtten til Irak i kampen mod ISIL, der om-

fatter politiske og militære indsatser såvel som stabiliseringsstøtte. Fra dansk side lægges endvide-

re vægt på, at den nye irakiske regering skal føre en inklusiv politik på alle niveauer, ligesom der

opfordres til, at parterne i den kurdiske region i Irak finder en snarlig løsning på den politiske

konflikt.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Syrien/Irak/ISIL har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. marts 2015 til ori-

entering. Syrien har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. november 2015 til

orientering.