Rådsmøde nr. 3442 (økonomi og finans) den 15. januar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 15/1-16

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3442 - økofin Bilag 1
Offentligt

7. januar 2016

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 15. januar 2016

1) Præsentation af det nederlandske formandskabs arbejdsprogram

Side 2

Præsentation fra formandskabet

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og

Skatteministeriet

2) Implementering af det styrkede banksamarbejde (bankunionen) mv.

Side 18

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

3) Europæisk semester: Kommissionens årlige vækstundersøgelse, varslingsrapporten og

Side 21

anbefalingerne til euroområdet som helhed for 2016

Rådskonklusioner

KOM(2015)690, KOM(2015) 691, KOM(2015)692

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Bekæmpelse af momssvig i EU – brugen af omvendt betalingspligt

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

Side 29

Rådsmøde nr. 3442 (økonomi og finans) den 15. januar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 15/1-16

Dagsordenspunkt 1:

1. Resume

Præsentation af det nederlandske formandskabs

arbejdsprogram

Nederlandene varetager EU-formandskabet i 1. halvår af 2016. Det nederlandske formand-

skab vil præsentere sit arbejdsprogram for ECOFIN på rådsmødet d. 15. januar.

2. Baggrund

Nederlandene har EU-formandskabet i 1. halvår af 2016. Det nederlandske for-

mandskab vil præsentere sit arbejdsprogram på ECOFIN d. 15. januar 2016. Præ-

sentationen ventes efterfulgt af en drøftelse af formandskabets arbejdsprogram og

prioriteter.

Der henvises til bilag 1 for en oversigt over aktuelt verserende sager i ECOFIN.

3. Formål og indhold

Det nederlandske formandskab for ECOFIN ventes at prioritere en række øko-

nomiske, finansielle og skattemæssige sager.

Formandsskabet ventes bl.a. at prioritere gennemførelsen af det europæiske seme-

ster 2016, herunder at følge op på de landespecifikke anbefalinger fra 2015, ud-

stikke overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for EU og vedtager anbefa-

linger til euroområdet som helhed samt landespecifikke anbefalinger for 2016.

På det finansielle område ventes formandskabet at prioritere færdiggørelsen af det

styrkede banksamarbejde (bankunionen). ECOFIN ventes i den forbindelse at

gøre status for initiativer vedr. bankunionen, bl.a. for såkaldt offentlig brofinansie-

ring i form af individuelle kreditlinjer fra deltagerlandene i bankunionen til den

fælles afviklingsfond (SRF) samt overveje den videre vej fremad for etableringen

af den permanente offentlige bagstopper for SRF, dvs. den permanente ordning

for midlertidig offentlig finansiering af håndtering af bankkriser, som skal etable-

res senest fra 2024. Ligeledes ventes en prioritering af den fælles indskydergaran-

tiordning (EDIS) samt øvrige tiltag, der reducerer risici i den europæiske banksek-

tor.

Formandskabet ventes også at lægge vægt på udviklingen af en kapitalmarkeds-

union i EU. Formandskabet ventes i den forbindelse bl.a. at prioritere arbejdet

med en ny prospektforordning, som Kommissionen fremsatte forslag til i novem-

ber 2015. Et prospekt indeholder oplysninger om en virksomhed, når værdipapi-

rer udstedes. Forslaget skal gøre det nemmere at rejse kapital i Europa samtidig

med at et højt informationsniveau til investorer vedr. værdiudstedelser oprethol-

des.

På skatteområdet ventes formandskabet bl.a. at prioritere Kommissionens kom-

mende forslag til et såkaldt ”anti-BEPS direktiv” (Base Erosion and Profit Shif-

ting), der skal udgøre en fælles EU-ramme for implementeringen af OECD’s

Rådsmøde nr. 3442 (økonomi og finans) den 15. januar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 15/1-16

BEPS-anbefalinger rettet mod skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning

på selskabsområdet.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning til sagen kendes ikke.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Formandsskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivnings-

mæssige konsekvenser for Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Formandsskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på

ECOFIN’s dagsorden i 1. halvår af 2016 vil imidlertid kunne have statsfinansielle,

samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes nærmere holdning til formandsskabets arbejdsprogram kendes endnu

ikke. EU-landene ventes generelt at kunne støtte det nederlandske formandskabs

arbejdsprogram og prioriteringer for ECOFIN i 1. halvår 2016.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at kunne støtte det nederlandske formandskabs arbejdspro-

gram og prioritering. Holdninger til de konkrete sager fastlægges efter de normale

procedurer, efterhånden som sagerne måtte blive aktuelle.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3442 (økonomi og finans) den 15. januar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 15/1-16

Bilag 1: Oversigt over igangværende ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ/hjemmel

En investeringsplan for Eu-

ropa

Forløb/status

Kommissionen foreslog i november 2014 en investeringsplan for

Europa. Investeringsplanen skal fremme investeringer, vækst og

beskæftigelse i EU-landene. Investeringsplanen indebærer bl.a.

oprettelsen af en europæisk investeringsfond, EFSI (European

Fund for Strategic Investments), som skal mobilisere op til 315

mia. euro i yderligere investeringer i perioden 2015-17. Det skal

ske på grundlag af en garanti på 16 mia. euro fra EU-budgettet

og 5 mia. euro fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB). In-

vesteringsplanen sigter derudover på at forbedre rammevilkåre-

ne i EU-landene for private investeringer.

Kommissionen fremsatte i januar 2015 det konkrete forslag til

forordning om etablering af EFSI. EFSI-forordningen blev vedta-

get ultimo juni 2015. EFSI er blevet operationel fra efteråret 2015

og ventes fuldt i gang primo 2016. De første projekter under EF-

SI er godkendt. Arbejdet med at nedbringe investeringsbarrierer

vil fortsat være et arbejdsområde i den kommende tid.

Kommissionens vurdering

af landenes implementering

af finanspagten i national

lov.

Kommissionen har i den første del af 2015 påbegyndt en vurde-

ring af implementeringen af finanspagtens artikel 3(1) (om at

indskrive en strukturel budgetbalanceregel i national lov) i de

lande, som er bundet af pagten (herunder Danmark). Landene er

juridisk forpligtet til at sikre fuld implementering af artikel 3(1)

senest d. 1. januar 2014. Mangelfuld implementering kan straffes

med en bøde på op til 0,1 pct. af BNP. Danmark har implemente-

ret artikel 3(1) i national lov, bl.a. ved at indføre budgetloven.

Kommissionen ventes at fremlægge sin vurdering af landenes

implementering i foråret 2016, og sagen ventes derefter diskute-

ret i ECOFIN.

Styrkelse af det økonomiske Det Europæiske Råd (DER) har i de senere år løbende haft drøf-

samarbejde i EU (ØMU)

telser af yderligere styrkelser af ØMU’en, men uden at det hidtil

har udmøntet sig i vedtagelsen af konkrete initiativer.

Sagen om udvikling af ØMU’en blev i løbet af 2015 drøftet på

DER i februar, juni, oktober og december samt i ECOFIN i juni,

juli, september og november. Drøftelserne ventes at fortsætte på

ECOFIN i første halvår 2016 og på DER i juni.

Omdrejningspunktet for drøftelserne er en rapport om ØMU’ens

videre udvikling, som blev offentliggjort d. 22. juni 2015, og som

er udarbejdet af Kommissionsformanden i samarbejde med for-

mændene for hhv. eurogruppen, DER/euro-topmødet og ECB,

Rådsmøde nr. 3442 (økonomi og finans) den 15. januar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 15/1-16

og under inddragelse af formanden for Europaparlamentet.

I en første fase fra 1. juli 2015 til 30. juni 2017 lægger formæn-

dene op til, at EU-institutionerne og medlemsstaterne i euroom-

rådet vil bygge videre på de eksisterende instrumenter inden for

de eksisterende traktater. Konkret peges bl.a. på en modernise-

ring af det europæiske semester, simplificering af metoden til

vurdering af landenes efterlevelse af de finanspolitiske regler,

udvikling af en kapitalmarkedsunion og færdiggørelse af det styr-

kede banksamarbejde, som det desuden foreslås at udvide med

en fælles indskudsgarantiordning. Derudover lægges der bl.a. op

til at oprette et uafhængigt europæisk finanspolitisk råd (”euro-

pæisk DØR”) og et system af nationale konkurrenceevneråd.

Kommissionen offentliggjorde d. 21. oktober 2015 en pakke med

en meddelelse og konkrete forslag til den nærmere udmøntning

af den første fase.

I anden fase, der skal være færdig senest i 2025, lægger for-

mændene op til mere vidtgående foranstaltninger med henblik på

at færdiggøre ØMU’ens økonomiske og institutionelle arkitektur.

Her sigtes bl.a. til bindende målsætninger for at opnå konver-

gens og et fælles budget for euroområdet, der skal fungere som

en stabiliseringsmekanisme til at modgå konjunkturudsving i de

enkelte eurolande. Kommissionen ventes at gennemføre en hø-

ring om de langsigtede forslag og at nedsætte en ekspertgruppe,

der skal arbejde videre hermed.

Det Europæiske Semester

og Europa 2020 strategien

Formålet med det Europæiske Semester er at styrke ”ex ante

koordination” af den økonomiske politik, dvs. drøftelser af EU-

landenes økonomiske politik forud for vedtagelsen af national

politik.

Det Europæiske Semester 2016 indledtes med Kommissionens

årlige vækstundersøgelse den 26. november 2015. Vækstunder-

søgelsen danner udgangspunktet for horisontale drøftelser af de

økonomiske udfordringer i EU i første del af semestret frem til

DER i marts 2016, hvor der skal udstikkes politiske anbefalinger

til EU-landene som helhed mht. makroøkonomisk politik, herun-

der finanspolitik, strukturpolitik mv. EU-landene afleverer herefter

senest i april deres stabilitets- og konvergensprogrammer samt

nationale reformprogrammer, som tager højde for retningslinjer-

ne fra DER.

Kommissionen offentliggjorde ligeledes den 26. november 2015

som led i makroubalanceproceduren den såkaldte varslingsrap-

port (’Alert Mechanism Report’), som vurderer udviklingen i en

række makroøkonomiske og finansielle indikatorer i landene og

identificerer lande, som har ubalancer eller er i fare for at opbyg-

ge ubalancer. Kommissionen skal under hensyntagen til Rådets

vurdering af varslingsrapporten gennemføre en dybdegående

analyse af lande, som ifølge Kommissionens vurdering har eller

er i fare for at blive påvirket af ubalancer. De dybdegående ana-

Rådsmøde nr. 3442 (økonomi og finans) den 15. januar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 15/1-16

lyser vil kunne give anledning til forslag til Rådet om anbefalinger

eller henstillinger om at korrigere ubalancerne (makroubalance-

procedurens korrigerende del), afhængig af de identificerede

ubalancers karakter.

Kommissionen ventes i februar 2016 at offentliggøre én samlet

økonomisk analyse for hvert enkelt EU-land. Analysen vil omfatte

dels Kommissionens vurdering af landenes opfølgning på sidste

års landespecifikke anbefalinger, dels de dybdegående analyser

under makroubalanceproceduren, jf. ovenfor.

Kommissionen præsenterer i anden del af semestret i april-juni

2016 en vurdering af landenes programmer og fremlægger ud-

kast til rådsudtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammer-

ne og landespecifikke anbefalinger. På den baggrund opnås der

på ECOFIN i juni enighed om rådsudtalelser og landespecifikke

anbefalinger. Senere i juni endosserer DER de landespecifikke

anbefalinger. ECOFIN vedtager formelt de landespecifikke anbe-

falinger i juli under Traktatens artikel 121 (og artikel 136 for euro-

landene).

Det nederlandske formandskab ventes at prioritere gennemførel-

sen af det Europæiske Semester for 2016.

Kommissionen udførte i 2014 og 2015 en midtvejsevaluering af

EU’s 10-årige vækststrategi, Europa 2020, herunder en offentlig

høring om videreudvikling af strategien, der tilkendegav, at stra-

tegien fortsat vurderes relevant. Formålet med Europa 2020 er at

styrke EU’s langsigtede vækstpotentiale bl.a. ved at håndtere de

udfordringer, EU står over for i forhold til den aldrende befolk-

ning, klimaændringer og konkurrencen i den globale økonomi, og

sikre, at der på nationalt plan og på EU-plan arbejdes for vækst,

høj beskæftigelse, produktivitet og social sammenhørighed.

I lyset af evalueringen vil Kommissionen i 2016 arbejde for at

forbedre strategiens implementering og overvågning heraf under

det europæiske semester, herunder i Kommissionens analyser af

de nationale reformprogrammer, der ligger til grund for de årlige

landespecifikke anbefalinger. EU-landene opfordres af Kommis-

sionen til at afrapportere i deres nationale reformprogrammer om

den nationale udmøntning af Europa 2020-strategien, herunder

de tiltag, der bidrager til opfyldelsen af de fem overordnede mål

på EU-niveau vedrørende beskæftigelse, uddannelse, forskning

og udvikling, klima og energi samt social inklusion og fattig-

domsbekæmpelse. Kommissionen ventes parallelt hermed i

2016 at påbegynde udviklingen af en ny strategi, med en længe-

re tidshorisont end 2020.

Implementering af Stabili-

tets- og Vækstpagten

ECOFIN foretager løbende vurderinger af landenes efterlevelse

af Stabilitets- og Vækstpagten, herunder landenes henstillinger.

To lande (Polen og Malta) fik ophævet deres henstillinger i juni

2015, men 9 EU-lande (Portugal, Slovenien, Irland, Kroatien,

Rådsmøde nr. 3442 (økonomi og finans) den 15. januar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 15/1-16

Cypern, Grækenland, Spanien, UK og Frankrig) har fortsat hen-

stillinger under EU’s procedure for uforholdsmæssigt store un-

derskud med frister i 2015-2017.

ECOFIN ventes i marts og juni 2016, efter offentliggørelsen af

hhv. EU-Kommissionens vinter- og forårsprognose med skøn for

den budgetmæssige udvikling i EU-landene i 2015-2017, at vur-

dere landenes foreløbige implementering af eksisterende henstil-

linger og pålæg. Det kan give anledning til rådsbeslutninger om

fristforlængelser, hvis betingelserne er til stede, eller om optrap-

ning af proceduren, hvis landenes indsats vurderes mangelfuld.

På mødet i juni er det også muligt at ophæve henstillinger for

lande, som varigt har korrigeret deres uforholdsmæssigt store

underskud i 2015 (Portugal, Slovenien og Irland har frist i 2015

og vil således få ophævet deres henstillinger, hvis de varigt har

nedbragt underskuddet til højst 3 pct. af BNP til fristen).

Der kan desuden også, både på mødet i marts og i juni, blive

tildelt nye henstillinger til lande, som ikke i forvejen har en hen-

stilling, men som vurderes at overtræde Stabilitets- og Vækst-

pagtens grænser for underskud og gæld.

Udover opfølgningen på henstillinger, overvåger Kommissionen

løbende, om de lande, som ikke har henstillinger, lever op til de

forebyggende regler

i Stabilitets- og Vækstpagten. Ifølge disse

regler skal landene overholde deres mellemfristede mål for den

strukturelle balance på de offentlige finanser (MTO) eller sikre en

vis tilpasning imod MTO. Hvis et land ikke har levet op til disse

krav i 2014 og 2015, kan Kommissionen fremsætte forslag om,

at Rådet tildeler pågældende land en henstilling under procedu-

ren for signifikante afvigelser (SDP). Dette ville i givet fald skulle

ske på ECOFIN-mødet i juni pba. af de endelige tal for landenes

offentlige finanser i 2015, som offentliggøres i maj.

Klimafinansiering

Det nederlandske formandskab vil muligvis sætte klimafinansie-

ring på ECOFIN’s dagsorden i løbet af foråret mhp. at følge op

på klimakonferencen, COP21, som blev afholdt i december 2015

i Paris. Parisaftalen bekræftede de udviklede landes mål om at

mobilisere 100 mia. USD årligt fra 2020 fra en række forskellige

kilder til ulandenes reduktion af drivhusgasudledning og tilpas-

ning til klimaforandringer. Derudover viderefører aftalen målet

om 100 mia. USD i klimafinansiering frem til 2025. Endvidere

skal der inden 2025 vedtages et nyt kvantitativt mål for klimafi-

nansiering, ud over de 100 mia. USD. Endelig forpligtes ilandene

til hvert andet år at fremlægge eventuelt tilgængelige fremskriv-

ninger af deres offentlige klimafinansiering.

ECOFIN ventes i februar at tage stilling til prioriteterne for EU’s

budget for 2017.

Kommissionen forventes i maj at fremlægge forslag til EU's bud-

get for 2017, hvorefter Rådet fastlægger sin forhandlingspositi-

on. Rådet forventes at nå til enighed senest d. 22. juli.

Der indledes herefter forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Der stiles mod en aftale med EP om EU's budget for 2017 på

EU’s budget

Rådsmøde nr. 3442 (økonomi og finans) den 15. januar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 15/1-16

Budget-ECOFIN i november 2016.

Decharge

Revisionsrettens årsrapport om implementeringen af EU- bud-

gettet i 2014 blev præsenteret på ECOFIN i december 2015

Rapporten danner grundlag for dechargeproceduren, hvor Euro-

pa-Parlamentet, efter henstilling fra Rådet, meddeler Kommissi-

onen decharge for budgetgennemførelsen. Rådets drøftelser på

teknisk niveau om årsrapporten og Rådets henstilling om de-

charge finder sted i januar og februar 2016. Henstillingen om

decharge forventes sat på ECOFIN dagsordenen 12. februar.

Afrapportering fra Monti-

Som del af aftalen om EU's flerårige finansielle ramme (MFF) for

gruppen om egne indtægter 2014-2020 blev der oprettet en højniveaugruppe for EU’s egne

indtægter efter krav fra Europa-Parlamentet.

Højniveaugruppen har som formål at komme med forslag til for-

bedringer af EU's nuværende indtægtssystem.

Højniveaugruppens formand, Mario Monti, forventes at gøre

status for gruppens arbejde på ECOFIN i februar. Gruppens

endelige anbefalinger forventes præsenteret i løbet af 2016.

Finansielle sager

Sag/initiativ/hjemmel

Det styrkede banksamar-

bejde (bankunion)

Forløb/status

Det styrkede banksamarbejde (bankunionen) består af det fæl-

les tilsyn (Single Supervisory Mechanism – SSM) og en fælles

afviklingsmekanisme (Single Resolution Mechanism – SRM),

der i udgangspunktet gælder for eurolandene med mulighed for

deltagelse af ikke-eurolande. Dertil har Kommissionen stillet

forslag om en fælles indskydergarantiordning (European Deposit

Insurance Scheme – EDIS), jf. nedenfor, der ifølge Kommissio-

nen skal udgøre den tredje søjle i samarbejdet.

Et af de centrale mål med bankunionen er at sikre, at tilsynet

med europæiske kreditinstitutter gennemføres på en konsekvent

og effektiv måde på tværs af deltagerlandene og er af en høj

kvalitet og understøtter finansiel stabilitet. Den 4. november

2014 overtog Den Europæiske Centralbank (ECB) tilsynet med

de største kreditinstitutter i euroområdet. SRM under Kommissi-

onen blev etableret d. 1. januar 2015 og har d. 1. januar 2016

overtaget ansvaret for afvikling af de største institutter.

EU-landene har drøftet offentlig brofinansiering til bankunionens

fælles afviklingsfond (Single Resolution Fund – SRF) i over-

gangsperioden 2016-23, dvs. indtil de deltagende landes natio-

Rådsmøde nr. 3442 (økonomi og finans) den 15. januar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 15/1-16

nale afdelinger i afviklingsfonden er fuldt mutualiseret og midler-

ne i SRF’en er opbygget til sit målniveau. Det er besluttet, at

brofinansieringen vil tage form af individuelle kreditlinjer (”kas-

sekreditter”) fra hvert af de deltagende lande til landenes re-

spektive nationale afdelinger i SRF.

Offentlig brofinansiering skal være en sidste udvej, såfremt ned-

skrivning af aktionærer og/eller konvertering af kreditorers tilgo-

dehavender (bail-in), anvendelse af SRF’en, efterfølgende (ex

post) bidrag fra kreditinstitutterne og SRM’s eksterne lånekapa-

citet ikke er tilstrækkelig.

Etableringen af SRF er forankret i den mellemstatslige aftale

(Intergovernmental Agreement – IGA), som pr. ultimo november

2015 var ratificeret i et tilstrækkeligt antal deltagende lande

(svarende til 90 pct. af den samlede stemmevægt af de delta-

gende lande i Rådet), så den kan træde i kraft d. 1. januar 2016

og SRF’en kan etableres.

På lidt længere sigt og senest efter overgangsperioden, dvs.

senest fra 2024, skal der etableres en permanent fælles offentlig

bagstopper for SRF, dvs. en permanent ordning for midlertidig

offentlig finansiering af bankkrisehåndtering. EU-landene har

(ifm. ECOFIN i december 2013) erklæret, at der skal sikres lige-

behandling af alle deltagende lande, både mht. brofinansiering

og mht. den permanente bagstopper.

Landene ventes i 1. halvår 2016 at gøre status for brofinansie-

ringen og overveje den videre vej fremad og timing af etablerin-

gen af den permanente bagstopper. Landene ventes også at

gøre status for national implementering af EU28-direktivet om

genopretning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (BRRD)

og direktivet om nationale indskydergarantiordninger (DGS).

Fælles indskydergar-

antiordning i bankunionen

Kommissionen fremsatte den 24. november 2015 forslag om en

fælles indskydergarantiordning (European Deposit Insurance

Scheme – EDIS) for landene i bankunionen som supplement til

den fælles tilsynsmekanisme (SSM) og Den fælles afviklings-

mekanisme (SRM). EDIS-forslaget er formelt en ændring af

SRM-forordningen. EDIS skal omfatte de lande, som deltager i

bankunionen, herunder eventuelle deltagende ikke-eurolande.

EDIS skal bidrage til en højere grad af sikkerhed for, at de nati-

onale indskydergarantier kan leve op til deres forpligtigelser.

Etableringen af EDIS kan reducere det negative samspil mellem

banker og stater, som man i nogle lande har set udspille sig

under krisen, hvor skrøbelige banksystemer og svage offentlige

finanser har påvirket hinanden gensidigt negativt. Samtidig sik-

res ifølge Kommissionen med forslaget lige vilkår for at opnå

Rådsmøde nr. 3442 (økonomi og finans) den 15. januar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 15/1-16

dækning af indskud for alle institutter uanset etableringsland.

Kommissionen foreslår, at EDIS etableres i tre faser i perioden

2017-24 med stigende grad af fælles finansiering fra de delta-

gende lande frem til 2024, hvor en egentlig fælles indskyderga-

ranti vil være etableret.

Forhandlingerne i Rådet ventes påbegyndt under nederlandsk

formandskab i regi af en højniveauarbejdsgruppe, der skal for-

handle EDIS-forslaget, samt de konkrete elementer i Kommissi-

onens meddelelse om tiltag til færdiggørelse af bankunionen (se

herunder). Der ventes under det nederlandske formandskab at

være betydeligt arbejde med sagen, men det er næppe sand-

synligt, at forhandlingerne kan afsluttes under det nederlandske

formandskab.

Tiltag til færdiggørelse af

bankunionen

I forbindelse med EDIS-forslaget har Kommissionen udsendt en

meddelelse om færdiggørelse af bankunionen. Meddelelsen

lægger bl.a. op til, at der i sideløbende med etableringen af en

fælles indskydergaranti for landene i bankunionen (EDIS) skal

vedtages en række tiltag, der kan sikre en yderligere risikore-

duktion i den europæiske banksektor og dermed reduktion af

risiko for, at den fælles indskydergaranti og afviklingsfond skal

anvendes. Disse tiltag omfatter bl.a. en reduktion i antallet af

nationale valgmuligheder og diskretioner i kapitalkravsreglerne

(CRR/CRD4), implementering af forskellige standarder fra Ba-

sel-komitéen i EU-lovgivningen og bevægelse væk fra den aktu-

elle særbehandling af statseksponeringer i den finansielle regu-

lering.

For forventninger til behandlingen af sagen se da ovenfor under

forslaget om fælles indskydergaranti i bankunionen.

Kapitalmarkedsunionen

Som et centralt led i dagsordenen om at skabe vækst og be-

skæftigelse i EU er der enighed om at etablere en såkaldt ”kapi-

talmarkedsunion”, som skal omfatte alle 28 EU-lande. Formålet

er at styrke kapitalmarkederne i EU for at fremme investeringer

for særligt små og mellemstore virksomheder (SMV’er), tiltrække

flere investeringer til EU, og gøre det finansielle system mere

stabilt ved at åbne op for flere kilder til finansiering end bankfi-

nansiering.

Der er tale om et langsigtet projekt med en række delforslag, der

vil blive fremsat og behandlet over de kommende år, hvoraf

konkrete lovforslag skal behandles efter den ordinære EU-

beslutningsprocedure.

Kommissionen offentliggjorde i februar 2015 en grønbog om

etablering af en kapitalmarkedsunion. Grønbogen blev den 30.

september 2015 fulgt op af en handlingsplan for udviklingen for

Rådsmøde nr. 3442 (økonomi og finans) den 15. januar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 15/1-16

udviklingen af en kapitalmarkedsunion frem mod 2019. Hand-

lingsplanen angiver områder, hvor Kommissionen allerede nu

vurderer, at der er behov for lovgivningsforslag. Derudover berø-

rer planen en række områder, hvor der er behov for yderligere

høringer, analyser, drøftelser mv., inden eventuelle konkrete

tiltag iværksættes.

Kommissionens har som led i kapitalmarkedsunionen igangsat

en høring med frist 6. januar 2016 om udvikling af en EU-ramme

for dækkede obligationer (såkaldte ”covered bonds”, herunder fx

danske realkreditobligationer) mhp. at gøre sådanne aktiver

mere attraktive for investorer og potentielt forbedre vilkårene for

finansiering. Eventuelle initiativer som opfølgning på høringen vil

ifølge Kommissionen skulle baseres på erfaringer fra allerede

velfungerende nationale markeder.

Der er derudover iværksat en høring om den samlede effekt af

de finansielle reformer gennemført efter krisen med henblik på

at vurdere, om der i de nye regler er tale om overlap, unødven-

dige administrative og tilsynsmæssige byrder, utilsigtede negati-

ve konsekvenser og lignende. På baggrund af høringen, der har

frist 31. januar 2016, vil Kommissionen vurdere, om der er be-

hov for forslag til justeringer af regelsættet.

Kommissionen har desuden som en del af kapitalmarkedsunio-

nen fremsat et forslag til at forbedre markedet for sekuritiserin-

ger af høj kvalitet samt et forslag til revision af det eksisterende

prospektdirektiv. Der er redegjort for disse forslag nedenfor.

ECOFIN forventes i 1. halvår 2016 at drøfte kapitalmarkedsuni-

onen både overordnet og med afsæt i de konkrete initiativer.

Regulering af penge-

markedsfonde

Forslaget blev fremsat i september 2013 i forlængelse af Kom-

missionens arbejde med at vurdere den såkaldte skyggebank-

sektor (dvs. den kreditformidling, der omfatter enheder og aktivi-

teter uden for det almindelige banksystem). Forslaget har til

formål at skærpe produkt- og likviditetsreguleringen af penge-

markedsfonde og dermed adressere systemiske finansielle risi-

ci, som sådanne fonde kan give anledning til. Pengemarkeds-

fonde tager mod investeringer af indskudslignende karakter

mhp. investering i ofte meget sikre, likvide og korte gældsin-

strumenter, men indskud er modsat indestående i almindelige

banker normalt ikke omfattet af nogen form for garanti. Regel-

sættet i forslaget supplerer direktivet vedrørende investeringsin-

stitutter (UCITS V) og direktivet om forvaltere af alternative inve-

steringsfonde (AIFMD).

Rådet påbegyndte forhandlingerne under italiensk formandskab

i 2. halvår 2014. Der har alene været uformelle bilaterale drøf-

Rådsmøde nr. 3442 (økonomi og finans) den 15. januar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 15/1-16

telser i 2015. Det nederlandske formandskab vil muligvis genop-

tage forhandlinger om forslaget.

Bankstruktur-forordningen

Forslaget blev fremsat i januar 2014 og er en opfølgning på

Liikanen-ekspertgruppens rapport fra november 2012. Målet

med forslaget er at reducere de systemiske risici, der følger af

de stadig større og mere komplekse forbundne enheder i den

finansielle sektor, navnlig kreditinstitutterne. Forslaget omfatter

de største kreditinstitutter i EU og indeholder forbud mod handel

for egenbeholdning (såkaldt ”proprietary trading”). Egenhandel

er kreditinstitutters handel med værdipapirer, derivater m.v. for

deres egenkapital eller lånte penge, med det formål at skabe

profit for instituttet selv uden sammenhæng til kundeaktivitet.

Forslaget indeholder desuden regler om adskillelse af nogle

handelsaktiviteter (fx investeringsbankaktiviteter) fra kernebank-

forretningen (indlån og kreditgivning til husholdninger og små og

mellemstore virksomheder).

Det bemærkes, at forslaget i Rådets forhandlinger har ændret

sig markant fra dette udgangspunkt. Rådets kompromis indebæ-

rer bl.a., at egenhandel mere klart afgrænses og ikke længere

forbydes, men alene skal adskilles til en separat handelsenhed.

Kompromisforslaget fastholder, at også andre handelsaktiviteter

end egenhandel skal kunne adskilles fra de omfattede institut-

ters kernebankforretning (som må tage imod indskud mv.) til en

separat handelsenhed. Men der gives betydeligt større diskreti-

on til tilsynsmyndigheden i forhold til at vurdere, i hvor høj grad

handelsaktiviteterne udgør en risiko for den finansielle stabilitet

og derfor skal adskilles.

Rådet opnåede en general indstilling under lettisk formandskab i

1. halvår 2014. Trilogforhandlingerne mellem Europa-

Parlamentet og Rådet ventes påbegyndt under nederlandsk

formandskab.

Forslag vedr. revision af

pensionskassedirektivet

(IORP)

Forslaget til revision af pensionskassedirektivet blev fremsat i

marts 2014. Hensigten med forslaget er blandt andet at sikre

bedre ledelse og mere gennemsigtighed, sikre de nødvendige

tilsynsmæssige redskaber samt styrke det indre marked vedr.

arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser.

Der blev opnået enighed i Rådet under det italienske formand-

skab i 2. halvår 2014. Trilogforhandlingerne mellem Europa-

Parlamentet og Rådet vil muligvis blive indledt i under neder-

landsk formandskab.

Prospektforordningen

Kommissionen fremsatte den 30. november 2015 forslag til en

prospektforordning, der skal afløse det gældende prospektdirek-

tiv fra 2003. Forslaget er en del af arbejdet med kapitalmar-

Rådsmøde nr. 3442 (økonomi og finans) den 15. januar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 15/1-16

kedsunionen og skal gøre det nemmere at rejse kapital på kapi-

talmarkederne i Europa.

Et prospekt indeholder oplysninger om en virksomhed, når vær-

dipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et

reguleret marked. Forslaget sigter på at gøre det mindre byrde-

fyldt for SMV’er at udstede værdipapirer, at udarbejde prospek-

ter og undtage flere udstedelser af værdipapirer fra prospekt-

pligt, men samtidig bevare et højt informationsniveau til investo-

rerne.

Forhandlingerne i Rådet ventes påbegyndt under nederlandsk

formandskab.

Sekuritiseringsforslagene

Kommissionen fremsatte 30. september 2015 forslag om simple,

gennemsigtige og standardiserede sekuritiseringer (”STS-

sekuritiseringer”). Formålet er at understøtte udviklingen af et

sekuritiseringsmarked af høj kvalitet, som bidrager til finansie-

ringen af virksomheder og dermed vækst og jobskabelse.

En sekuritisering indebærer, at en udlåner, typisk et kreditinsti-

tut, udsteder værdipapirer såsom obligationer med sikkerhed i

en pulje af aktiver, fx en stor mængde udlån til små og mellem-

store virksomheder (SMV’er), så risikoen knyttet til disse udlån

spredes og flyttes fra kreditinstituttet til investorerne.

Kommissionen har samtidig fremlagt forslag til justering af kapi-

talkravforordningen (CRR), der ændrer kapitalkravet for kreditin-

stitutter ved udstedelse og investering i STS-sekuritiseringer, så

STS-sekuritiseringer kan udløse lavere kapitalkrav. Hensigten

er, at det lavere kapitalkrav skal afspejle den lavere risiko ved

STS-sekuritiseringer.

Rådet er nået til enighed om sagen under luxembourgsk for-

mandskab. Forhandlingerne med Europa-Parlamentet ventes

påbegyndt og eventuelt afsluttet under nederlandsk formand-

skab.

Bekæmpelse af terrorfinan-

siering

Rådet drøftede ultimo 2015 som følge af de seneste terroran-

greb i Paris yderligere initiativer på området for bekæmpelse af

terrorfinansiering udover 4. hvidvaskdirektiv og forordningen om

oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, som er

centrale initiativer på området.

Rådet for Retlige og Indre Anliggender (RIA) vedtog på ekstra-

ordinært møde d. 20. november 2015 en erklæring vedrørende

yderligere tiltag til bekæmpelse af terrorfinansiering. Frankrig

fremsatte ifm. ECOFIN d. 8. december 2015 nye forslag til be-

kæmpelse af terrorfinansiering, som bygger på denne erklæring.

Der foreligger endnu ikke nye forslag fra Kommissionen. I det

Rådsmøde nr. 3442 (økonomi og finans) den 15. januar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 15/1-16

omfang nye tiltag kræver lovgivning, herunder evt. ændringer af

hvidvaskdirektivet eller forordningen om oplysninger ved penge-

overførsler, vil dette skulle vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet på basis af konkrete forslag fra Kommissionen.

Rådet ventes i 1. halvår 2016 at vende tilbage til sagen.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

Adfærdskodeks for erhvervs- Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre

beskatning.

skadelig skattekonkurrence inden for selskabsbeskatningen,

varetages af EU’s adfærdskodeksgruppe, der løbende påser, at

Mellemstatslig aftale af 1.

EU-landene ophæver eller ændrer de ordninger, som er i strid

december 1997.

med kodeksen (”rollback”), og at landene ikke indfører nye ord-

ninger i strid med kodeksen (”standstill”). Gruppen arbejder

også med anti-misbrug, gennemsigtighed og informationsud-

veksling i sager om interne transaktioner mellem koncernfor-

bundne selskaber (såkaldt ”transfer pricing”), administrativ

praksis og forholdet til tredjelande.

Der pågår en drøftelse om adfærdskodeksgruppens mandat og

arbejdsmetoder, idet der er lagt op til, at en reform af gruppen

skal færdiggøres under det nederlandske formandskab.

ECOFIN skal behandle adfærdskodeksgruppens rapport om

gruppens arbejde under det nederlandske formandskab, dvs.

vedr. 1. halvår 2016.

Selskabsbeskatning

Kommissionen fremsatte den 16. marts 2011 forslag om en

fælles konsolideret selskabsskattebase (Common Consolidated

Corporate Tax Base (CCCTB)).

Forslaget omfatter selskaber, som har aktivitet i flere EU-lande,

og betyder, at koncerner (eller grupper af selskaber)

kan vælge

at opgøre en samlet skattepligtig indkomst efter ét sæt fælles

EU-regler. Indkomsten fordeles til beskatning mellem de berørte

lande efter en fordelingsnøgle. Hvert land beskatter den del af

selskabets indkomst, som henføres til det pågældende land,

med sine egne selskabsskattesatser. Det er således kun meto-

den til beregning af skattepligtig indkomst (skattebasen), der er

fælles. Der har reelt ikke siden været fremskridt i forhandlinger-

ne om CCCTB-forslaget.

Kommissionen fremlagde i juni 2015 en handlingsplan for en

mere fair og effektiv selskabsbeskatning. Der bebudes heri bl.a.

en ny tilgang til forslaget om en konsolideret selskabsskatte-

base. Kommissionen har i handlingsplanen lagt op til, at forsla-

Rådsmøde nr. 3442 (økonomi og finans) den 15. januar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 15/1-16

get fra 2011 om en fælles konsolideret selskabsskattebase vil

blive trukket tilbage og erstattet af en trinvis tilgang til udviklin-

gen af en fælles selskabsbase. Kommissionen har tilkendegi-

vet, at planen er at fremsætte et såkaldt ”anti-BEPS”-direktiv i

begyndelsen af 2016 med de elementer fra det eksisterende

CCCTB-forslag fra 2011, der har betydning for udhuling af skat-

tebasen og flytning af overskud (se nedenfor). Senere i 2016

fremsættes et nyt forslag til en fælles selskabsbase (Common

Corporate Tax base, CCTB), der som udgangspunkt vil bygge

på de øvrige tilbageværende elementer i forslaget fra 2011 om

selskabsskattegrundlaget.

På den baggrund forventes det ikke, at drøftelserne af det eksi-

sterende direktivforslag vil fortsættes under det nederlandske

formandskab i 1. halvår 2016.

”Anti-BEPS direktiv”

Kommissionen forventes i begyndelsen af 2016 at fremsætte et

såkaldt ”anti-BEPS direktiv” (Base Erosion and Profit Shifting),

som vil indeholde de elementer fra det eksisterende direktivfor-

slag fra 2011 om en fælles konsolideret selskabsskattebase

(Common Consolidated Corporate Tax Base (CCCTB)), der har

betydning for udhuling af skattebasen og flytning af overskud.

Det præcise indhold af det kommende anti-BEPS-direktiv er

ikke kendt på nuværende tidspunkt. Der er forventningen, at der

vil blive tale om et forslag med minimumsstandarder, således at

EU-landene kan have mere restriktive regler.

Direktivet kan blandt andet komme til at indeholde regler om

definitionen af et fast driftssted og tiltag til at hindre kunstig

omgåelse heraf. Et fast driftssted er en filial m.v. af en uden-

landsk virksomhed, som kan beskattes i det land, hvor filialen er

placeret. Direktivet kan også indeholde regler om begrænsning

af koncerners rentefradrag, der skal hindre, at koncernerne

placerer renteudgifter i lande med høj selskabsbeskatning,

mens egenkapitalen placeres i lavskattelande. Desuden kan

forslaget indeholde fastlæggelsen af en generel omgåelses-

klausul til at undgå misbrug. Endelig kan direktivforslaget inde-

holde regler for beskatning af udenlandske datterselskaber

(Controlled Foreign Company - CFC-regler), dvs. regler, hvoref-

ter moderselskaber beskattes af indkomsten i lavt beskattede

datterselskaber for at forhindre udflytningen af indkomstska-

bende aktiver (fx finansielle eller immaterielle aktiver) til lavskat-

telande.

Direktivet vil eventuelt blive kombineret med et initiativ vedrø-

rende løsning af dobbeltbeskatningssager, som Kommissionen

annoncerede i handlingsplanen fra juni 2015 om en mere fair og

effektiv selskabsbeskatning.

Rådsmøde nr. 3442 (økonomi og finans) den 15. januar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 15/1-16

Forslaget forventes drøftet under det nederlandske formands-

skab i 1. halvår 2016.

Sagen ventes behandlet på ECOFIN i 1. halvår 2016.

Revision af

rente/royaltydirektivet

Kommissionen fremsatte den 11. november 2011 et forslag til

ændring af rente/royalty-direktivet fra 2003. Direktivet indehol-

der regler om, at et EU-land ikke må beskatte renter og royal-

ties, der betales af et selskab i det pågældende land til et asso-

cieret selskab i et andet EU-land, så man undgår dobbeltbe-

skatning. Kommissionen foreslår, at et EU-lands pligt til at und-

lade kildebeskatning af renter og royalties fremover bliver betin-

get af, at det selskab, der modtager betalingen i et andet EU-

land, er omfattet af en beskatning af betalingen i dette land.

Kommissionen foreslår desuden at ændre definitionen af, hvor-

når et betalende selskab og et modtagende selskab er associe-

ret, så den nuværende betingelse om direkte ejerskab på

mindst 25 pct. ændres til direkte eller indirekte ejerskab på

mindst 10 pct., således at flere tilfælde vil være omfattet af di-

rektivets regler. Herudover drøftes indsættelsen af en bestem-

melse om bekæmpelse af misbrug i form af en obligatorisk mi-

nimumsbestemmelse (omgåelsesklausul).

Nogle EU-lande mener, at man skal undersøge muligheden for

at indføre en bestemmelse om reel minimumsbeskatning som

betingelse for at det pågældende land skal undlade beskatning,

mens andre EU-lande omvendt ikke mener, at der skal indgå et

kriterium om reel minimumsbeskatning.

Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1. halvår 2016.

Afgift på finansielle

transaktioner

På ECOFIN i juni 2012 blev det konstateret, at der ikke kunne

opnås den nødvendige (enstemmige) tilslutning til Kommissions

forslag fra 2011 om en afgift på finansielle transaktioner, FTT.

Kommissionen fremsatte den 14. februar 2013 forslag til for-

stærket samarbejde om en fælles ordning for beskatning af

finansielle transaktioner. Forslaget skal indføre en harmoniseret

afgift på finansielle transaktioner blandt de EU-lande, der delta-

ger i det forstærkede samarbejde.

Politiske og tekniske drøftelser om det forstærkede samarbejde

pågår. De ikke-deltagende lande, herunder Danmark, deltager i

de tekniske og politiske drøftelser af forslaget til FTT som led i

det forstærkede samarbejde sammen med de deltagende lan-

de, men ikke-deltagende lande har ikke stemmeret.

Sagen er senest drøftet i ECOFIN d. 8. december 2015. Lande-

ne der ønsker at deltage i det forstærkede samarbejde fremlag-

de i den forbindelse en rammeaftale for en fremtidig FTT med

hensigt om, at den endelige udformning og løsning af udestå-

Rådsmøde nr. 3442 (økonomi og finans) den 15. januar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 15/1-16

ender er klar inden udgangen af juni 2016. Det er fortsat uklart,

hvilken form for FTT der evt. vil kunne opnås endelig enighed

om. Sagen vil muligvis blive behandlet på ECOFIN i 1. halvår

2016.

Struktureret dialog om skat-

tepolitikken under Konkur-

renceevnepagten (Europlus-

pagten)

Det nederlandske formandskab vil fortsætte den strukturerede

dialog om skattepolitik inden for rammerne af Konkurrenceev-

nepagten (”Europluspagten”), særligt med henblik på at udveks-

le bedste praksis, undgå skadelig praksis og fremme forslag til

at bekæmpe svig og skatteunddragelse.

ECOFIN vedtog senest en rapport herom til Det Europæiske

Råd i december 2015.

Andre sager

Sag/initiativ/hjemmel

IMF/G20-møder

Forløb/status

ECOFIN ventes løbende at forberede fælles EU-holdninger til og

følge op på IMF- og G20-møder, særligt IMF’s forårsmøde 15.-

17. april 2016 og G20-møderne for økonomi- og finansministre

samt centralbankchefer den 26.-27. februar og 13.-14. april

2016.

Rådsmøde nr. 3442 (økonomi og finans) den 15. januar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 15/1-16

Dagsordenspunkt 2:

(bankunion) mv.

1. Resume

Implementering af det styrkede banksamarbejde

Der ventes på ECOFIN d. 15. januar 2016 igen orienteret om status for gennemførelsen af det

styrkede banksamarbejde (bankunionen), herunder status for deltagende landes ratifikation af

den mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond (IGA) og for deltagende landes etablering

af brofinansiering til den fælles afviklingsfond (SRF). Der ventes også igen en status for national

implementering af EU28-direktivet om genopretning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter

(BRRD) og direktivet om nationale indskydergarantiordninger (DGS). Kommissionen vil for-

mentlig på ny opfordre landene til yderligere fremskridt i implementeringen, hvor dette endnu

udestår. Der var senest på ECOFIN d. 8. december 2015 en lignende status.

Der henvises til tidligere samlenotater vedr. status for bankunionen forelagt Folketingets Euro-

paudvalg, senest forud for ECOFIN d. 8. december 2015.

2. og 3. Baggrund og indhold

Bankunionens fælles tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism – SSM)

under Den Europæiske Centralbank (ECB) blev aktiveret d. 4. november 2014.

Den fælles afviklingsmekanisme (Single Resolution Mechanism – SRM) er blevet

fuldt funktionsdygtig 1. januar 2016.

Etableringen af den fælles afviklingsfond (Single Resolution Fund – SRF) er for-

ankret i den mellemstatslige aftale (Intergovernmental Agreement – IGA) mellem

de lande, der deltager i bankunionen. IGA’en fastlægger rammen for deltagerlan-

denes indbetalinger af deres respektive bankers bidrag til de nationale afdelinger i

den fælles afviklingsfond. IGA’en er trådt i kraft pr. 1. januar 2016 efter ratifikati-

on i deltagende lande med tilsammen 90 pct. af deltagende landes stemmer i Rå-

det, hvilket er kravet for ikrafttræden. Opbygningen af midler i SRF’en gennem

indbetalinger fra de deltagende landes kreditinstitutter kan nu påbegyndes.

Bankunionens deltagerlande skal ifølge aftalen fra ECOFIN 8. december 2015

etablere offentlig brofinansiering til SRF i en overgangsperiode indtil 2024, hvor

fonden skal være fuldt opbygget. Brofinansieringen skal sikre midlertidig finansie-

ring, hvis bail-in (nedskrivning af tilgodehavender hos aktionærer og kreditorer)

og midlerne i SRF ikke er tilstrækkelige til at håndtere et nødlidende institut. Bro-

finansieringen vil tage form af individuelle kreditlinjer (”kassekreditter”) fra hvert

af de deltagende lande til landenes respektive nationale afdelinger i SRF. Der var

frist for etablering af brofinansieringen d. 1. januar 2016. Der er ikke fremlagt

information om hvilke lande, der inden for fristen har fået etableret deres brofi-

nansiering til SRF i form af nationale kreditlinjer.

Den fælles afviklingsmekanisme bygger på regelsættet fra direktivet om genopret-

ning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (Bank Recovery and Resolution

Directive – BRRD), som gælder for hele EU28, og som etablerer princippet om

finansiering af bankkriser ved at lade tab blive båret af aktionærer og andre usik-

rede kreditorer (”bail-in”). Fristen for national implementering af BRRD var 1.

Rådsmøde nr. 3442 (økonomi og finans) den 15. januar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 15/1-16

januar 2015. Primo december 2015 havde størstedelen af EU-landene implemen-

teret BRRD, mens implementeringen dog i nogle lande fortsat udestår. Kommis-

sionen har således indledt traktatkrænkelsessager for EU-domstolen imod Tjekki-

et, Luxembourg, Polen, Rumænien og Sverige som konsekvens af, at de endnu

ikke har gennemført BRRD.

Kun godt halvdelen af landene havde primo december 2015 implementeret direk-

tivet om nationale indskydergarantiordninger (Deposit Guarantee Schemes –

DGS). Fristen var primo juli 2015. Kommissionen har sendt åbningsskrivelser til

de lande, som endnu ikke har implementeret DGS-direktivet.

Bilag 1 giver et overblik over aktuel status for gennemførelse af BRRD, DGS og

IGA. Billedet kan ændre sig på kort sig, efterhånden som landenes implemente-

ring skrider frem.

Den nye lovgivning, som implementerer BRRD og DGS i Danmark, er trådt i

kraft den 1. juni 2015. Der er ikke behov for dansk ratifikation af den mellem-

statslige aftale, så længe Danmark ikke deltager i bankunionen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Orienteringen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller statsfi-

nansielle konsekvenser.

8. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige lande ventes at tage orienteringen til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side vil man tage orienteringen til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der blev senest givet en status for gennemførelsen af bankunionen i forbindelse

med forelæggelsen af ECOFIN d. 8. december 2015.

Rådsmøde nr. 3442 (økonomi og finans) den 15. januar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 15/1-16

Bilag 1: Status for initiativer vedr. bankunionen

Tabel 1

Status for initiativer vedr. bankunionen, pr. 4. december 2015

Land

Østrig

Belgien

Cypern

Estland

Finland

Frankrig

Tyskland

Grækenland

Irland

Italien

Letland

Litauen

Luxembourg

Malta

Nederlandene

Portugal

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Bulgarien

Kroatien

Tjekkiet

Danmark

Ungarn

Polen

Rumænien

Sverige

Frist

Ikke underskriver af IGA og

skal ikke ratificere

Ikke underskriver af IGA og

skal ikke ratificere

Ultimo november 2015

IGA

Ratificeret

Pågående

Ratificeret

Pågående

BRRD

Gennemført

Gennemført*

Gennemført

Gennemført*

Pågående

Gennemført

Gennemført*

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Gennemført

1. januar 2015

DGS

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Gennemført

Primo juli 2015

Anm.: IGA: Mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond (SRF). BRRD: Direktivet om genopretning og

afvikling af kreditinstitutter. Rådet oplyste d. 30. november, at et tilstrækkeligt antal deltagende lande havde

ratificeret IGA’en, så den kunne træde i kraft d. 1. januar 2016. DGS: Direktivet om nationale

indskydergarantiordninger. BRRD og DGS og IGA-ratificering er aktuelt genstand for lovgivningsprocesser

i flere lande og billedet af implementeringen kan ændre sig på kortere sigt. * Lande hvor BRRD er delvist

gennemført, og hvor fuld gennemførelse ifølge Kommissionen forventes primo 2016.

Kilde: Kommissionen, bl.a. pressemeddelelse:

http://europa.eu/rapid/press-release_IP-15-

827_en.htm?locale=en.

Rådsmøde nr. 3442 (økonomi og finans) den 15. januar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 15/1-16

Dagsordenspunkt 3:

Europæisk semester: Kommissionens årlige vækst-

undersøgelse, varslingsrapporten og anbefalingerne

til euroområdet som heldhed for 2016

1. Resume

ECOFIN ventes på det kommende møde at vedtage rådskonklusioner om Kommissionens årlige

vækstundersøgelse (Annual Growth Survey). ECOFIN-konklusionerne indgår som bidrag til

Det Europæiske Råd (DER) 17.-18. marts 2016, som skal vedtage konklusioner med gene-

relle økonomisk-politiske retningslinjer til EU-landene som helhed.

ECOFIN ventes ligeledes at drøfte Kommissionens varslingsrapport under proceduren for

makroøkonomiske ubalancer og vedtage rådskonklusioner som input til Kommissionens kom-

mende dybdegående analyser af udvalgte lande med potentielle ubalancer.

Endelig ventes ECOFIN at vedtage økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som

helhed.

2. Baggrund

Det europæiske semester 2016 blev indledt med offentliggørelsen af Kommissio-

nens årlige vækstundersøgelse (Annual Growth Survey) den 26. november 2015.

Kommissionens årlige vækstundersøgelse skitserer de overordnede økonomisk-

politiske udfordringer og prioriteter for EU. Kommissionen offentliggjorde lige-

ledes sin varslingsrapport om makroøkonomiske ubalancer for 2016 også fremlagt

d. 26. november 2016, der lægger op til dybdegående analyser af i alt 18 lande.

Danmark er i år ikke blevet udpeget til en dybdegående analyse. Kommissionen

offentliggjorde endelig sit udkast til økonomisk-politiske anbefalinger til euroom-

rådet som helhed, der i år for første gang fremlægges i starten af semesteret og før

de landespecifikke anbefalinger til alle EU-lande i foråret.

Kommissionens vækstundersøgelse, varslingsrapporten og anbefalingerne til eu-

roområdet som helhed blev præsenteret på ECOFIN den 8. december 2015.

3. Formål og indhold

Rådskonklusioner om vækstundersøgelsen 2016

På baggrund af anbefalingerne i vækstundersøgelsen for 2016, vil ECOFIN på

mødet den 15. januar vedtage rådskonklusioner, der sætter fokus på de vigtigste

økonomisk-politiske udfordringer og anbefalinger. Rådskonklusionerne ventes

blandt andet at lægge vægt på følgende:

Det europæiske semester



Der er trods et moderat opsving stadig vidtrækkende strukturelle udfordrin-

ger i mange EU-lande. Vækst og beskæftigelse begrænses af fortsatte

makroøkonomiske ubalancer. En række EU-lande oplever høj langtids- og

Rådsmøde nr. 3442 (økonomi og finans) den 15. januar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 15/1-16



ungdomsledighed og lav produktivitetsvækst påvirker konkurrenceevne og

levevilkår negativt. Samtidig lægger høje private og offentlige gældsniveauer

en dæmper på investeringerne.

Politiktiltag skal sigte efter at konsolidere opsvinget og nedbringe makro-

økonomiske ubalancer. Genopretningen afspejler delvist den tiltagende ef-

fekt af de seneste års reformer, og EU-landene skal derfor fortsætte med at

implementere ambitiøse reformer og føre ansvarlig finanspolitik. Det er vig-

tigt med overvågning af politik- og reformtiltag i EU-landene, herunder im-

plementering af de landespecifikke anbefalinger.

Rådet er enig i Kommissionens overordnede politiske prioriteter, som EU-

landene skal fokusere på i 2016: Fremme af investeringer, gennemførelse af

strukturreformer og ansvarlig finanspolitik. Samtidig anerkender Rådet

Kommissionens øgede fokus på beskæftigelse og socialpolitik.

Den økonomiske genopretning påvirkes positivt af midlertidige faktorer,

herunder lave oliepriser, en svag euro og lempelig pengepolitik. Samtidig er

de sikkerhedspolitiske risici forøget, og udsigterne for den globale økonomi

er forværret. I dette lys understreges det, at den økonomiske politik fortsat

skal bidrage til at sikre højere og holdbar vækst.

Fremme af investeringer



Trods gunstige forhold med lave renter, likviditet på de finansielle markeder

og fremskridt i gældsnedbringelsesprocessen er investeringsniveauet fortsat

lavt. Rådet understreger derfor behovet for at øge investeringerne ved at

forbedre investeringsklimaet, og at styrke produktivitet og vækstpotentiale.

Rådet byder samarbejdet mellem Europa-Parlamentet, Rådet og den Euro-

pæiske Investeringsbank for at gøre investeringsplanen (EFSI) operationel

på kort tid velkommen.

Der er behov for at forbedre de lovgivningsmæssige rammer på både natio-

nalt og europæisk plan for at fremme private investeringer.

Rådet deler Kommissionens analyse af behovet for at forbedre finansierin-

gen af realøkonomien og anerkender betydningen af at færdigøre det styr-

kede banksamarbejde (bankunionen) for at styrke den finansielle stabilitet.

Rådet støtter Kommissionens handlingsplan for etablering af en kapital-

markedsunion og imødeser hurtige fremskridt.



Strukturelle reformer for at modernisere EU’s økonomier



EU-landenes fremskridt med at moderniseres deres økonomier og nedbrin-

ge makroøkonomiske ubalancer de seneste år bydes velkommen. EU-

landenes indsats varierer dog på nogle områder, som er afgørende for pro-

duktivitet og konvergens. Rådet ser i denne sammenhæng frem til Kommis-

sionens undersøgelse af brug af benchmarks (dvs. indikatorer til måling og

sammenligning af politikker og resultater i de enkelte EU-lande) og udveks-

ling af bedste praksis. Rådet understreger, at behovet for at sikre nationalt

Rådsmøde nr. 3442 (økonomi og finans) den 15. januar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 15/1-16



ejerskab af strukturelle reformer er afgørende for effektiv gennemførelse af

reformer.

EU-støtte kan spille en rolle i gennemførelsen af reformer, og Kommissio-

nen intention om at øge brugen af europæiske struktur- og investeringsfon-

de i denne henseende tages til efterretning.

Rådet fremhæver det fortsatte behov for at fokusere på en række centrale

reformer på arbejdsmarkedet, herunder bl.a. reformer mhp. at nedbringe

langtids- og ungdomsledighed og understøtte, at reallønnen afspejler pro-

duktivitetsudviklingen. Rådet erkender, at der kræves en samlet tilgang til at

integrere indvandrere og den seneste tilstrømning af flygtninge og lette de-

res adgang til arbejdsmarkedet.

Indsatsen skal styrkes for at fremme åbne og konkurrencedygtige produkt-

og tjenestemarkeder og generelt forbedre det europæiske indre marked.

Ansvarlig finanspolitik



Det går fremad med den finanspolitiske konsolidering, men den offentlige

gæld er fortsat høj i de fleste EU-lande, og der er behov for at sikre en lang-

sigtet kontrolleret udvikling i underskuds- og gældsniveauer. EU-landene

bør fortsætte med at gennemføre finanspolitik i overensstemmelse med

Stabilitets- og Vækstpagten. Det muliggør, at de automatiske stabilisatorer

kan virke omkring de aftalte tilpasninger i den strukturelle saldo, samtidig

med at der gøres bedst mulig brug af fleksibiliteten i de eksisterende regler

og sikre langsigtet holdbarhed af de offentlige finanser. Den finanspolitiske

indsats bør differentieres på tværs af landene i fuld overensstemmelse med

kravene i Stabilitets- og Vækstpagten og tage højde for stabiliseringsbehov

og afsmittende effekter på øvrige EU-lande og euroområdet som helhed.

Rådet noterer sig, at Kommissionen vurderer finanspolitikken for euroom-

rådet og EU som helhed som overordnet neutral i både 2015 og 2016 og

som en passende balancering mellem kortsigtet stabilisering og langsigtet

holdbarhed. Rådet er tilfreds med, at Kommissionen vil tage hensyn til de

budgetmæssige konsekvenser af flygtningekrisen i overensstemmelse med

Stabilitets- og Vækstpagten.

Finanspolitikken bør være forankret i effektive nationale budgetrammer for

at styrke tilliden, genskabe nødvendige finanspolitiske buffere og undgå

konjunkturmedløbende finanspolitik. Ydermere bør de favorable forhold

med lave renteniveauer anvendes til at reducere gæld.

Rådet understreger, at der bør være større opmærksomhed på kvaliteten af

finanspolitisk konsolidering ved bl.a. at prioritere udgiftseffektivitet og pro-

duktive investeringer samt effektive vækstfremmende skattesystemer.

Rådet anerkender de demografiske udfordringer og behovet for at reagere

gennem fornuftig budgetplanlægning og ansvarlige politikker, der sikrer

holdbare systemer for pension, sundhedspleje og langtidspleje.



Rådsmøde nr. 3442 (økonomi og finans) den 15. januar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 15/1-16

Rådkonklusioner om varslingsrapporten 2016

ECOFIN ventes ligeledes på mødet den 15. januar 2016 at drøfte varslingsrappor-

ten og vedtage rådskonklusioner mhp. input til Kommissionens kommende dyb-

degående analyser af udvalgte lande med potentielle ubalancer.

Rådskonklusionerne ventes bl.a. at udtrykke flg.:



Rådet deler overordnet Kommissionens analyse af tilpasningen af makro-

økonomiske ubalancer i EU og euroområdet og byder de fortsatte frem-

skridt med at korrigere ubalancer i landene velkommen. Rådet understreger,

at der fortsat eksisterer væsentlige udfordringer, og der er behov for yderli-

gere tiltag for at korrigere ubalancer, særligt høje gældsniveauer, høj ledig-

hed, faldende potentiel vækst og faldende produktivitetsvækst. Samtidig er

der fortsat høje overskud på betalingsbalancen i visse EU-lande med relativt

lave gældsreduktionsbehov, hvilket under visse omstændigheder indikerer

høje opsparings og investeringens-ubalancer, der bør adresseres med poli-

tiktiltag. Rådet er enig i behovet for yderligere reformer mhp. fremme af in-

vesteringer og øge vækstpotentialet.

Rådet noterer sig, at Kommissionen udpeger 18 EU-lande til en dybdegå-

ende analyse mhp. på at identificere makroøkonomiske ubalancer. Rådet er-

kender behovet for yderligere analyse af de 16 EU-lande, der blev identifice-

ret til at opleve ubalancer sidste år, og noterer sig, at Kommissionen vil ud-

føre en analyse for to nye EU-lande (Østrig og Estland).

Rådet understreger, at programlande under alle omstændigheder bør have

fokus på korrektion af makroøkonomiske ubalancer i deres tilpasningspro-

grammer, uagtet at de ikke formelt vurderes under makroubalanceprocedu-

ren. Rådet er enig i Kommissionens intention om at vurdere situationen i

Cypern efter landets forventede udtræden af dets tilpasningsprogram i marts

2016, og tilsvarende for andre programlande, når disse udtræder af deres

programmer.

Rådet byder Kommissionens hensigt om at offentliggøre de dybdegående

analyser i landerapporterne i februar velkommen. Rådet understreger beho-

vet for at koncentrere indsatsen om centrale udfordringer såsom høj gælds-

sætning, lav potentiel vækst og høj arbejdsløshed, alt imens der skelnes mel-

lem EU-landenes varierende udfordringer og risici. Rådet er enig i, at ma-

kroubalanceproceduren bør bruges fuldt ud med anvendelse af den korrige-

rende arm, hvor det er relevant.

Rådet beklager Kommissionens tilføjelse af tre yderligere beskæftigelses-

indikatorer til scoreboardet i varslingsrapporten, da det er nødvendigt at be-

vare scoreboardet som en tidlig advarselsmekanisme og fastholde makro-

ubalanceprocedurens formål med at identificere og undgå makroøkonomi-

ske ubalancer, og helst forebygge ubalancerne,

inden

de medfører faldende

beskæftigelse og højere ledighed samt forringede sociale forhold. Rådet un-

derstreger, at de sociale og beskæftigelsesmæssige indikatorer ikke er rele-

vante for identificering af makrofinansielle risici, og udviklingen i disse indi-



Rådsmøde nr. 3442 (økonomi og finans) den 15. januar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 15/1-16



katorer ikke kan føre til optrapning eller nedtrapning af makroubalancepro-

ceduren. Rådet fremhæver behovet for at fortsætte det tekniske arbejde med

at forbedre og udvikle hensigtsmæssigheden af scoreboardet såvel som ana-

lytiske værktøjer og rammer for vurdering af udviklingen af makroøkonomi-

ske ubalancer.

Rådet byder det velkommen, at Kommissionen agter at forbedre gennemfø-

relsen af makroubalanceproceduren, navnlig ved at offentliggøre et ”kom-

pendium”, der samler og præsenterer relevant information om gennemfø-

relsen af proceduren på ét sted. Rådet imødeser i den forbindelse en mere

stabil og forudsigelig kategorisering af ubalancer. Understreger, at transpa-

rens og forudsigelighed i proceduren er afgørende for at sikre landenes ejer-

skab.

Rådet byder det velkommen, at gennemførelse af reformer anbefalet under

makroubalanceproceduren til Kroatien, Bulgarien, Frankrig Italien, Sloveni-

en, Spanien, Portugal og Irland overvåges løbende.

Anerkender, at der er gjort en indsats for at afhjælpe de identificerede uba-

lancer, men understreger samtidig, at der fortsat er betydelige udfordringer

og behov for yderligere reformer.

Opfordrer EU-landene til tage fat om udfordringerne identificeret under

makroubalanceproceduren på en konkret og ambitiøs måde.

Vedtagelse af anbefalinger til euroområdet som helhed for 2016

Kommissionen har som noget nyt i år fremlagt udkast til Rådets økonomisk-

politiske anbefalinger til euroområdet som helhed samtidig med den årlige vækst-

undersøgelse og varslingsrapporten i starten af det europæiske semester. Tidligere

blev udkastet til anbefalinger til euroområdet som helhed fremlagt i forbindelse

med offentliggørelsen af de landespecifikke anbefalinger til alle enkelte EU-lande i

foråret (typisk i maj). Ifølge Kommissionen er formålet at sætte øget fokus på

euroområdet i det europæiske semester samt at euroområdeanbefalingerne kan

danne baggrund for eurolandenes reform- og stabilitetsprogrammer og føde ind til

de landespecifikke anbefalinger for de enkelte eurolande senere. Konkret ventes

følgende anbefalinger til eurolandene, både individuelt og kollektivt, for perioden

2016-2017:

1) Eurolandene anbefales at gennemføre politikker, der understøtter opsvin-

get, sikrer konvergens, korrigerer makroøkonomiske ubalancer og forbed-

rer tilpasningsevnen. Særligt de eurolande, der har høj privat og ekstern

gæld bør gennemføre reformer, der fremmer produktivitet, jobskabelse,

konkurrenceevne og erhvervsklimaet. Eurolande med store betalingsba-

lanceoverskud bør tage tiltag og gennemføre reformer, der styrker den in-

denlandske efterspørgsel og vækstpotentialet.

2) Eurolandene anbefales, at gennemføre en kombination af reformer, der

bl.a. fremmer fleksible arbejdskontrakter, sikrer livslang læring, bidrager til

at få flere arbejdsløse tilbage på arbejdsmarkedet, reducerer skatten på ar-

bejdskraft, sikre holdbare og velfungerende sociale beskyttelsessystemer

samt sikrer åbne og konkurrencedygtige produkt- og servicemarkeder.

Rådsmøde nr. 3442 (økonomi og finans) den 15. januar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 15/1-16

3) Eurolandene anbefales at føre finanspolitik i fuld overensstemmelse med

Stabilitets- og Vækstpagten. Den planlagte neutrale finanspolitik i euroom-

rådet i 2016 er passende ift. opnå en balance mellem fremskridt mod lang-

sigtet finanspolitisk holdbarhed og kortsigtet makroøkonomisk stabilise-

ring. Eurolandene skal i 2017 nedbringe den offentlige gæld for at gen-

etablere en finanspolitisk ”buffer” og undgå konjunkturmedløbende fi-

nanspolitik. Den finanspolitiske stramhedsgrad bør differenceres på tværs

af eurolandene og tage højde for de enkelte eurolandes overholdelse af

Stabilitets- og Vækstpagten, stabiliseringsbehov og afsmittende effekter i

euroområdet. Eurolandene bør evaluere den overordnede finanspolitiske

stramhedsgrad i euroområdet i lyset af deres stabilitetsprogrammer og

budgetplaner.

4) Eurolandene anbefales at understøtte en gradvis nedbringelse af banker-

nes misligholdte lån, forbedre insolvensbehandling for virksomheder og

husholdninger og nedbringe private gældsniveauer, herunder ved at under-

støtte, at der tages hånd om privat gæld, der ikke realistisk kan tilbagebeta-

les.

5) Herudover ventes eurolandene anbefalet at arbejde henimod at færdiggøre

den Økonomiske og Monetære Union (ØMU’en) under hensynstagen til

det indre marked og på en åben og transparent måde, og yderligere udfor-

ske de juridiske, økonomiske og politiske aspekter af de mere langsigtede

forslag i ØMU-rapporten

Vækstundersøgelsen, varslingsrapporten og anbefalingerne til euroområdet som

helhed forberedes på teknisk niveau frem til ECOFIN, og vil således muligvis

indebære ændringer ift. ovenstående forventede hovedindhold. Anbefalingerne til

euroområdet som helhed vedtages ved kvalificeret flertal blandt alle 28 EU-lande.

Vækstundersøgelsen for 2016 og rådskonklusionerne fra bl.a. ECOFIN vil danne

grundlag for DER’s generelle økonomisk-politiske retningslinjer i konklusionerne

fra topmødet den 17.-18. marts. På baggrund af disse udarbejder medlemslandene

deres stabilitets- eller konvergensprogrammer samt nationale reformprogrammer,

som skal foreligge senest i april.

Kommissionen offentliggør i februar én samlet økonomisk analyse og vurdering

af hvert enkelt EU-land. Analysen omfatter dels Kommissionens vurdering af

landenes opfølgning på sidste års landespecifikke anbefalinger, dels de dybdegå-

ende analyser for de 18 lande, der blev udpeget i varslingsrapporten 2016. ECO-

FIN skal på baggrund af de dybdegående analyser i foråret tage stilling til den vi-

dere håndtering af lande med ubalancer. ECOFIN vil kunne vedtage mulige (nye)

anbefalinger som led i de landespecifikke anbefalinger eller egentlige henstillinger

under makroubalanceproceduren efter forslag fra Kommissionen alt efter ubalan-

cernes karakter. Kommissionen vil efter landenes offentliggørelse af stabilitets-

eller konvergensprogrammer i foråret også foretage en vurdering disse.

Rapport fra de fem formænd med en plan for styrkelse af Europas Økonomiske og Monetære Union fra og med 1. juli

2015.

Rådsmøde nr. 3442 (økonomi og finans) den 15. januar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 15/1-16

Anbefalingerne til euroområdet som helhed skal efter godkendelse på ECOFIN i

januar tiltrædes på DER i februar, hvorefter de formelt vedtages på ECOFIN i

marts.

Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger fremlægges i maj og be-

handles i EPSCO og ECOFIN i juni. DER forventes herefter at tilslutte sig Rå-

dets endelige landespecifikke anbefalinger, hvorefter ECOFIN formelt vil vedtage

dem på ECOFIN-mødet i juli.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne om vækstundersøgelsen og varslingsrapporten samt anbefa-

lingerne til euroområdet som helhed vil ikke i sig selv have økonomiske konse-

kvenser. Disse initiativer ventes at have positive samfundsøkonomiske og er-

hvervsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning gennem en

konsistent implementering af regler og anbefalinger bidrager til at understøtte

makroøkonomisk stabilitet, velfungerende produkt- og servicemarkeder samt bæ-

redygtig vækst og beskæftigelse i medlemslandene.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel enighed om rådskonklusionerne og euroområdeanbefalingerne

blandt EU-landene.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne med det ventede hovedindhold.

Regeringen støtter generelt

vækstundersøgelsens

prioriteter om fremme af investerin-

ger, gennemførelse af strukturreformer i EU-landene og ansvarlig finanspolitik.

Regeringen støtter, at EU-landene holder fast i en ambitiøs reform- og konsolide-

ringsdagsorden.

Regeringen ønsker at undgå, at den tidlige håndtering af

anbefalingerne til euroområdet

som helhed

før landeanbefalingerne til alle EU-lande resulterer i en opsplitning af

Rådsmøde nr. 3442 (økonomi og finans) den 15. januar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 15/1-16

semesteret for euro- og ikke-eurolande, som ikke er hensigtsmæssig eller i dansk

interesse. Regeringen vil arbejde for, at det europæiske semester i så høj grad som

muligt fortsat skal være et integreret samarbejde for alle EU-lande.

Regeringen støtter og lægger vægt på en troværdig og konsistent implementering

af reglerne i det økonomiske samarbejde, herunder

makroubalanceproceduren

som led

i det europæiske semester for 2016.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens årlige vækstunder-

søgelse 2016, varslingsrapport 2016 og euroområdeanbefalingerne forud for

ECOFIN den 8. december 2015.

Vækstundersøgelsen og varslingsrapporten har endvidere været forelagt Folketin-

gets Europaudvalg og Folketingets Finansudvalg i forbindelse med samrådet d.

11. december 2015 som led i de to udvalgs proces for det nationale semester.

Rådsmøde nr. 3442 (økonomi og finans) den 15. januar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 15/1-16

Dagsordenspunkt 4:

1. Resume

Bekæmpelse af momssvig i EU – brugen af omvendt

betalingspligt

ECOFIN skal efter anmodning fra Tjekkiet drøfte muligheden for at indføre indenlandsk

omvendt betalingspligt for moms på varer og tjenesteydelser over en vis værdi, hvilket har til for-

mål at bekæmpe problemet med momskarruselsvig. Kommissionen er allerede i gang med at

undersøge, hvordan det nuværende momssystem generelt kan forbedres til bl.a. at kunne imødegå

svig bedre, hvoraf omvendt betalingspligt er et af flere elementer, der analyseres.

2. Baggrund

ECOFIN skal drøfte muligheden for at indføre indenlandsk omvendt betalings-

pligt for moms. Det skyldes en anmodning fra Tjekkiet, der sammen med Østrig,

Bulgarien og Slovakiet tidligere i år har søgt om tilladelse til at indføre generel

indenlandsk ”omvendt” betalingspligt for momsen. ”Omvendt” betalingspligt

indebærer, at den virksomhed, der køber en vare selv betaler salgsmomsen direkte

til skattemyndighederne, mens den virksomhed, der sælger, ikke modtager eller

afregner momsen. Omvendt betalingspligt er en undtagelse fra det almindelige

momssystem og bruges i dag på særlige typer af varer og tjenesteydelser, når der er

stor risiko for svig med momsbetalingen,

jf. boks 1.

Kommissionen har tidligere afvist sådanne nationale tiltag bl.a. med henvisning til,

at det vil være en fundamental ændring af det nuværende moms-system, som i

givet fald bør foretages generelt på EU-plan og ikke specifikt gennem enkeltstå-

ende, nationale løsninger. Tjekkiet ønsker derfor en drøftelse af, hvorvidt en gene-

rel brug af omvendt betalingspligt kunne være en løsning på problemet med

momskarruselsvig.

Desuden ønsker Tjekkiet at drøfte muligheden for at igangsætte et pilotprojekt,

hvor der indføres generel indenlandsk omvendt betalingspligt i et eller flere med-

lemslande, herunder Tjekkiet. Det kan give et erfaringsgrundlag for et evt. forslag

om at indføre generel indenlandsk omvendt betalingspligt.

Rådsmøde nr. 3442 (økonomi og finans) den 15. januar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 15/1-16

Boks 1

Momskarusselsvig og omvendt betalingspligt

Som hovedregel afregner en momsregistreret virksomhed moms ved sit salg af varer

eller tjenesteydelser (salgsmoms), men har samtidig fradrag for moms betalt til

leverandører for varer og tjenesteydesler (input) solgt til virksomheden (købsmoms).

Momssvig kan foregå på den måde, at sælgeren unddrager sig afregningen af sin moms

ved f.eks. at lukke sin momsregistrering ned, mens køberen fortsat kan fradrage

beløbet. Det betyder, at staten ikke modtager momsbetalingen i forbindelse med salget

af varer eller ydelser, men yder et fradrag til den momsregisterede køber. Momssvig kan

være organiseret gennem en række sælgere og købere, hvorved den samme vare eller

ydelse cirkulerer adskillige gange mellem forskellige virksomheder og der ved hver

transaktion opnås fradrag for købsmoms uden at den skyldige salgsmoms betales

(såkaldt ”momskarruselsvig”).

Illustrativ skitsering af normal og omvendt betalingspligt

”Omvendt” betalingspligt indebærer, at den virksomhed, der køber en vare selv betaler

salgsmomsen direkte til skattemyndighederne, mens den virksomhed, der sælger, ikke

modtager eller afregner momsen. Dette udelukker i teorien momskarruselsvig, men

åbner op for andre former for momssvig. Den sælgende virksomhed ligger således ikke

inde med momsbetalinger, som kan ”forsvinde” uafhængigt af, at den købende

virksomhed har opnået fradrag herfor. Hermed undgås svig i en handelskæde, men til

gengæld øges risikoen for svig i sidste led i værdikæden, da virksomheden her vil have

indeholdt momsen for hele værdikæden, som kan forsvinde, hvis virksomheden lukker

el. lign.

Rådsmøde nr. 3442 (økonomi og finans) den 15. januar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 15/1-16

I det nuværende momssystem kan medlemslandene at indføre indenlandsk om-

vendt betalingspligt på specifikke varer eller tjenesteydelser bl.a. mobiltelefoner, el,

gas og skrot. Varerne er karakteriseret ved, at de er let omsættelige, har høj værdi

og er derfor særligt udsat for momssvig. Herudover er der mulighed for at ansøge

om særlige enkeltstående undtagelser for indførelse af omvendt betalingspligt.

Tilladelse til at indføre omvendt betalingspligt på særligt udsatte varer eller tjene-

steydelser kræver Kommissionens indstilling og enstemmighed i Rådet. En tilla-

delse til at indføre omvendt betalingspligt på andet end de generelle undtagelser,

vil være tidsbegrænset med mulighed for forlængelse.

I Danmark er der bl.a. omvendt betalingspligt på CO2-kvoter, investeringsguld,

metalskrot, mobiltelefoner, spillekonsoller, tablet-pc’er og bærbare computere,

hvilket er i overensstemmelse med momsdirektivet. Danmark har i øjeblikket ikke

særlige undtagelsesbestemmelser.

Hvis der er konstateret omfattende svig ved handel med bestemte varer eller ydel-

se i ét land, er der stor sandsynlighed for, at der er tilsvarende svig i andre lande.

Herudover kan det forholde sig sådan, at når ét land lukker for svigen ved at ind-

føre omvendt betalingspligt, flytter svigen til lande uden denne regel, indtil alle har

indført omvendt betalingspligt. At give enkeltstående EU-lande tilladelse til at

indføre generel omvendt betalingspligt, fx gennem et pilotprojekt kan derfor be-

røre andre EU-lande.

Derudover ændrer generel omvendt betalingspligt grundlæggende på momssyste-

met, idet køberen af en vare eller ydelse bliver betalingspligtig for momsen. Der

foreligger på nuværende tidspunkt ikke en uddybende analyse af, hvilke konse-

kvenser det vil medføre at ændre momssystemet.

Kommissionen er i gang med at undersøge, hvordan det gældende momssystem

generelt kan forbedres bl.a. for bedre at kunne imødegå svig og vil i løbet af 2016

fremlægge en action plan. Omvendt betalingspligt er ét element, der indgår i

Kommissionens analyser sammen med en række andre elementer. Det skyldes

bl.a., at der fortsat er et betydeligt ”momsgab” (mellem den moms, der faktisk

opkræves, og det samlede momsgrundlag) i størrelsesordenen 168 mia. EUR sva-

rende til ca. 1 pct. af BNP i hele EU. Kommissionen skønner, at momsgabet i

Danmark er ca. 2,5 mia. EUR ligeledes svarende til ca. 1 pct. af BNP i 2013.

3. Formål og indhold

Men henblik på at løse problemet med momskarruselsvig ønsker Tjekkiet at drøf-

te, hvorvidt generel indenlandsk omvendt betalingspligt på varer og tjenesteydel-

ser over en vis værdi kunne være en løsningsmulighed. I den forbindelse ønsker

Tjekkiet at starte et pilotprojekt, hvor et eller flere medlemslande indfører generel

indenlandsk omvendt betalingspligt, herunder Tjekkiet, hvorefter erfaringerne kan

bruges i forhold til evt. ændringer af det generelle momssystem (fx i retning af

generel brug af omvendt betalingspligt).

Rådsmøde nr. 3442 (økonomi og finans) den 15. januar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 15/1-16

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Det kan imidlertid ikke afvi-

ses, at forslaget kan berøre Danmark, såfremt enkeltstående EU-lande indfører

omvendt betalingspligt, vil den momssvig, der foregår i disse lande, flytte til lande,

som endnu ikke har indført omvendt betalingspligt.

Sagen har ikke i sig selv erhvervs- eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Det

må antages, at såfremt enkeltstående EU-lande indfører omvendt betalingspligt,

vil den momssvig, der foregår i disse lande, flytte til lande, som endnu ikke har

indført omvendt betalingspligt. Dermed kan Danmark blive nødsaget til også at

indføre omvendt betalingspligt, hvilket får administrative konsekvenser for er-

hvervslivet. Forslaget kan således berøre Danmark og dermed have negative er-

hvervs- eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Ønsker fra lande om tilladelse til at indføre generel omvendt betalingspligt er tid-

ligere blevet afvist af både Kommissionen og mange medlemslande.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side støttes, at Kommissionen udfører sine analyser af momssystemet,

herunder også en analyse af muligheden for at øge anvendelsen af omvendt beta-

lingspligt, før der tages stilling til evt. ændringer i reglerne.

Danmark foretrækker, at Kommissionen udfører sine analyser, som dermed kan

danne grundlag for evt. drøftelser om ændringer af momssystemet i EU. Danmark

støtter som udgangspunkt ikke Tjekkiets forslag vedr. et pilotprojekt med generel

mulighed for indenlandsk omvendt betalingspligt, men vil støtte forslaget, såfremt

der mod forventning er stor opbakning til det. Det skyldes, dels at konsekvenser-

ne af at tillade pilotprojektet ikke er analyseret, dels at Tjekkiet ikke i tilstrækkelig

grad har klargjort, hvad pilotprojektet præcist indebærer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.