Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3445 - økofin Bilag 1
Offentligt

1. februar 2016

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 12. februar

2016

1) Tiltag mod skatteundgåelse på selskabsskatteområdet

Præsentation fra formandskabet

KOM(2016) 23/2, KOM(2016) 24, KOM(2016) 25, C(2016) 271

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Implementering af det styrkede banksamarbejde (bankunionen) mv.

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

3) Bekæmpelse af terrorfinansiering

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

4) Forberedelse af G20-møde den 25.-27. februar 2016

Godkendelse af fælles EU-holdning

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Rådets henstilling om decharge til Kommissionen for budgetimplementeringen i 2014

Rådshenstilling

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Retningslinjer for EU-budgettet i 2017

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Arbejdet i højniveaugruppen for EU’s Egne Indtægter

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

Dagsordenspunkt 1:

Præsentation af tiltag mod skatteundgåelse

KOM(2016)23/2, KOM(2016)24, KOM(2016 25), C(2016) 271

1. Resume

Kommissionen har den 28. januar 2016 fremlagt en pakke med tiltag mod skatteundgåelse på

selskabsskatteområdet. Pakken består af to direktivforslag, en meddelelse om en ekstern strategi

for effektiv selskabsbeskatning i forhold til tredjelande samt en henstilling vedrørende indholdet af

de enkelte EU-landes dobbeltbeskatningsoverenskomster. Det ene direktivforslag (”Skatteund-

gåelsesdirektivet”) omhandler tiltag mod skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning vedrø-

rende selskabsskat (bl.a. udsprunget af OECD’s anbefalinger på området). Det andet er et

forslag til ændring af direktivet om administrativt samarbejde (DAC4), som indfører krav om

automatisk og obligatorisk udveksling af land-for-land-rapporter for store multinationale kon-

cerner. Der er tale om en samlet pakke af tiltag, som skal bidrage til at sikre effektiv selskabs-

beskatning (at skatten betales der, hvor værdierne er skabt) og større gennemsigtighed om skatte-

betalinger.

2. Baggrund

I regi af OECD og G20 har der gennem de senere år været stor fokus på selskabs-

skatteområdet, særligt bekæmpelse af skatteundgåelse og imødegåelse af aggressiv

skatteplanlægning vedr. selskabsskat (såkaldt ”Base Erosion and Profit Shifting” –

BEPS). BEPS-projektet i OECD og G20 blev afsluttet i november 2015 med en

række anbefalinger.

EU-Kommissionen har ligeledes stor fokus på generelt at sikre mere fair og effek-

tiv selskabsbeskatning og fremlagde i juni 2015 en handlingsplan. De aktuelle for-

slag er et led heri. ECOFIN vedtog den 8. december 2015 rådskonklusioner, der

bakker op om, at gennemførelsen i EU af OECD’s BEPS-anbefalinger fortrinsvis

bør ske i form af EU-direktiver.

3. Formål og indhold

Kommissionen har den 28. januar 2016 fremlagt en pakke med tiltag mod skatte-

undgåelse på selskabsskatteområdet (en såkaldt ”Anti Tax Avoidance”-pakke). I

pakken indgår forslag til

et direktiv, der implementerer OECD’s BEPS-

anbefalinger (”Skatteundgåelsesdirektivet”),

et forslag til ændring af direktivet

om administrativt samarbejde,

en meddelelse om en ekstern strategi for effektiv

selskabsbeskatning i forhold til tredjelande samt

en henstilling om EU-landenes

implementering af visse tiltag til imødegåelse af misbrug af dobbeltbeskatnings-

overenskomster på selskabsskatteområdet.

1) Skatteundgåelsesdirektivet

Direktivforslaget indeholder regler til imødegåelse af selskabsskatteundgåelse. Der

er tale om et minimumsdirektiv. Det enkelte EU-land vil således have mulighed

for at tilpasse reglerne og have mere restriktive regler.

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

Direktivforslaget indeholder en række af elementerne fra OECD’s projekt om

selskabsbeskatning. Kommissionen lægger vægt på, at skatteundgåelse og aggres-

siv skatteplanlægning har negativ effekt på EU’s indre marked gennem en forvrid-

ning af konkurrencen mellem selskaber, og at en ukoordineret og uens implemen-

tering af OECD’s konklusioner kan skabe nye smuthuller, som selskaberne vil

kunne udnytte i forsøg på at undgå selskabsbeskatning.

Direktivforslaget indeholder seks regler, der ifølge Kommissionen skal imøde-

komme de mest udbredte former for selskabsskatteundgåelse og aggressiv skatte-

planlægning.

Der foreslås

regler for beskatning af udenlandske datterselskaber,

såkaldte CFC-regler

(Controlled Foreign Company). Reglerne skal imødegå, at koncernforbundne sel-

skaber kan undgå selskabsbeskatning. Koncernforbundne selskaber kan undgå

selskabsbeskatning ved at flytte indkomstskabende aktiver (fx finansielle eller im-

materielle aktiver) og dermed overskud fra (et højt beskattet) moderselskab til et

lavere beskattet udenlandsk datterselskab. Det vil fortsat være muligt for moder-

selskabet at flytte sit overskud, men CFC-reglerne betyder, at moderselskaber vil

blive beskattet af indkomsten i de udenlandske datterselskaber,

jf. bilagsfigur 1.

Hvis

datterselskabet er hjemmehørende i et andet EU-/EØS-land skal reglerne dog

alene gælde i omgåelsessituationer. Det vil sige i situationer, der ikke kan begrun-

des af såkaldt velbegrundede kommercielle årsager.

Der indgår således

en regel om begrænsning af koncerners rentefradrag,

der skal hindre, at

koncerner placerer renteudgifter i lande med høj selskabsbeskatning, mens egen-

kapitalen placeres i lavt beskattede lande. Reglen skal imødegå situationer, hvor en

koncern kan trække uforholdsmæssigt store renteudgifter fra i skat. Det kan for

eksempel være tilfældet, hvis et moderselskab etablerer et datterselskab (uden for

EU), og placerer egenkapital i datterselskabet, hvorefter at datterselskabet yder et

lån (med høje renter) til moderselskabet i EU,

jf. bilagsfigur 2.

Det kan for eksempel

også være tilfældet, hvis en koncerns eksterne gæld placeres i selskaber i EU-lande,

mens egenkapitalen placeres uden for EU (med en lavere beskatning af afkastet).

Det foreslås derfor, at koncerner som udgangspunkt ikke kan fradrage nettofinan-

sieringsudgifter (herunder renteudgifter) der overstiger 30 pct. af den skattepligti-

ge indkomst før fradrag for skatter, finansieringsudgifter, afskrivninger og ned-

skrivninger. Uanset bestemmelsen vil koncerner dog altid kunne fradrage nettofi-

nansieringsudgifter på 1 mio. EUR.

Der indføres også en regel, som skal håndtere såkaldte

hybride mismatches.

Det vil

sige en regel rettet mod de situationer, hvor to EU-lande anvender en forskellig

skattemæssig vurdering (skatteretlig kvalifikation) på selskabsskatteområdet. Det

kan både være forskellig skattemæssig vurdering af selskabsenheder og af finan-

sielle instrumenter. Når to lande opererer med forskellige skattemæssige vurderin-

ger af fx selskabsenheder opstår der en risiko for, at ingen af landene opkræver

skat (dobbelt ikke-beskatning) eller at selskabet fx opnår fradrag for renteudgifter i

begge lande (dobbelt fradrag), mens renteindtægten kun medregnes en gang.

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

Et eksempel er forskellige skattemæssige vurderinger af en betaling mellem et

moder- og et datterselskab, hvor ét land karakteriserer indkomst som ”udbytte”,

men som et andet land opfatter som en ”rente”. Den situation kan forekomme,

hvis et moderselskab indskyder kapital i et datterselskab. Overførslen i modersel-

skabets hjemland anses for at være et indskud af egenkapital i datterselskabet. Det

betyder, at datterselskabet betalinger retur til moderselskabet betragtes som et

udbytte, der ikke betales skat af. Hvorimod datterselskabets hjemland anser kapi-

talindskuddet som et lån. Det betyder, at datterselskabets betalinger til modersel-

skabet betragtes som renteudgifter, der er fradragsberettiget,

jf. bilagsfigur 3.

Forslaget indeholder tillige en såkaldt

”Switch-over klausul”,

som indebærer, at EU-

landene skal ændre reglerne, hvis selskaberne har skattefrihed på indkomst skabt i

tredjelande. Forslaget skal imødegå, at ubeskattet eller lavt beskattet indkomst fra

tredjelande kommer ind i EU og cirkulerer mellem EU-landene. De nuværende

regler betyder, at der i mange EU-lande gives skattefrihed til selskaber for udbytte

og aktieavancer fra aktiebesiddelser i tredjelande samt skattefrihed for indkomst

fra selskabernes faste driftssteder (filialer mv.) i tredjelande. Med forslaget til

switch-over klausulen

vil indkomsten genereret i tredjelande blive skattepligtig ind-

komst ved indførelsen i EU, og der vil blive pålagt skat efter reglerne i det pågæl-

dende EU-land. Dog vil der vil kunne modregnes den skat, der evt. er betalt i

tredjelandet,

jf. bilagsfigur 4.

Klausulen vil dog alene finde anvendelse, hvis den

udenlandske selskabsskattesats er mindre end 40 pct. af det pågældende EU-lands

skattesats for indkomsten.

Der indgår yderligere

en generel omgåelsesklausul

til at undgå misbrug. Dette indebæ-

rer, at der skal ses bort fra arrangementer, der er indgået med det hovedformål at

opnå en skattefordel og således ikke er tilrettelagt af såkaldt velbegrundede kom-

mercielle årsager. Omgåelsesklausulen skal imødegå misbrug, der ikke er omfattet

af de specifikke værnsregler, der er indsat i direktivforslaget eller i øvrigt fremgår

af national ret. Klausulen svarer i store træk til den omgåelsesklausul, der blev

indført ved en ændring af moder-/datterselskabsdirektivet i januar 2015.

I tillæg til ovenstående elementer fra OECD’s BEPS-anbefalinger indeholder di-

rektivforslaget også

en regel om exitbeskatning af aktiver.

Reglen skal imødegå situatio-

ner, hvor indkomstskabende aktiver flyttes ud af et EU-land uden beskatning.

Reglen sikrer et EU-land beskatningsret, når selskaber laver en intern overførsel af

aktiver til en filial i udlandet (eller hvis selskabet bliver hjemmehørende i udlan-

det). Reglen medfører konkret, at aktivet beskattes i forhold til handelsværdien på

overførselstidspunktet. Det skal forhindre, at aktiver med urealiserede skattepligti-

ge avancer kan overføres til udlandet uden beskatning,

jf. bilagsfigur 5.

Ved over-

førsler til andre EU/EØS-lande opgøres skatten ved overførslen, men der kan

gives henstand, således at skattebetalingen afdrages i rater over 5 år.

2) Forslag om ændring af direktivet om administrativt samarbejde (DAC4)

Forslaget ændrer direktivet om administrativt samarbejde (DAC4), og indfører en

regel om, at større multinationale koncerner skal udarbejde en rapport til skatte-

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

myndigheden i det EU-land, hvor koncernens ultimative modelselskab er hjem-

mehørende. Reglen vil gælde for multinationale koncerner med en konsolideret

årlig omsætning på 750 mio. EUR (ca. 5,6 mia. kr.) eller derover. Der vil stilles

krav om, at koncernen udarbejder en ”land-for-land-rapport”, hvoraf bl.a. omsæt-

ningen, overskuddet, skattebetalingen, antallet af medarbejdere og værdien af ma-

terielle aktiver pr. land vil fremgå. Koncernen pålægges at indsamle disse oplys-

ninger fra alle dens datterselskaber og faste driftssteder. Derudover vil der stilles

krav om en obligatorisk, automatisk udveksling af oplysningerne mellem skatte-

myndighederne i EU-landene. Det nuværende direktiv indeholder ikke regler om

land-for-land-rapportering.

Land-for-land-rapportering er en international standard udarbejdet i OECD, som

blev anbefalet som en minimumsstandard i forbindelse med BEPS-projektet.

3) Meddelelse om en ekstern strategi for effektiv beskatning i forhold til tredjelande

Kommissionens pakke indeholder også en meddelelse, der præsenterer tiltag for

en mere koordineret EU-tilgang til tredjelande på skatteområdet. I meddelelsen

opdateres de nuværende kriterierne for good governance vedr. åbenhed og fair

skattekonkurrence af 6. december 2012.

Tredjelande opfordres således til at følge de seneste anbefalinger fra G20 og

OECD vedr. fair skattekonkurrence. De nuværende kriterier for good goverance

vedr. fair skattekonkurrence bygger på kriterierne for EU’s såkaldte adfærdsko-

deksgruppe for skadelige skattekonkurrence, som er fra december 1997.

Kommissionen opfordrer desuden tredjelande til samme grad af åbenhed, som

der ligges op til mellem EU-landene. Kriterierne opdateres bl.a. som følge af ud-

viklingen vedrørende åbenhed på skatteområdet, hvor der i regi af OECD’s

BEPS-projekt er opnået enighed om automatisk udveksling af land-til-land-

rapporter mv.

I strategien beskrives også, hvordan EU bedre kan fremme de internationale stan-

darder for good governance på skatteområdet globalt og yderligere hjælpe udvik-

lingslande med at følge disse standarder.

Meddelelsen indeholder også detaljer for en ny proces i EU med at vurdere og

liste tredjelande i forhold til overholdelsen af de internationale standarder. Det

foreslås, at igangsætte et arbejde med en fælles EU-liste for ikke-samarbejdende

tredjelande. Listen skal udarbejdes ud fra ens kriterier, og således erstatte de for-

skelligartede lister, der eksisterer i flere medlemsstater. Danmark har ikke en til-

svarende liste.

4) Henstilling om indholdet af EU-landenes dobbeltbeskatningsoverenskomster

Kommissionens henstilling vedrører tiltag, der skal modvirke misbrug af EU-

landenes aftaler om ikke at dobbeltbeskatte (de såkaldte dobbeltbeskatningsover-

enskomster). Der er tale om to tiltag, der begge anbefales af OECD.

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

Henstillingen indeholder for det først en opfordring til, at EU-landene efterlever

BEPS-minimumstandarden om en omgåelsesklausul i fremtidige dobbeltbeskat-

ningsoverenskomster og i forbindelse med justering af de eksisterende overens-

komster. BEPS-minimumsstandarden tilsiger, at der medtages en omgåelsesklau-

sul, der er baseret på den såkaldte ”principal purpose test”. Det betyder, at der fx

skal ses bort fra transaktioner, der er indgået med det hovedformål at opnå en

skattefordel. Omgåelsesklausulen er et nyt element i OECD’s modeloverens-

komst, der danner grundlag for hovedparten af de overenskomster, der indgås af

EU-lande.

Henstillingen indeholder for det andet en opfordring til, at EU-landene i deres

fremtidige og i forbindelse med justering af de eksisterende dobbeltbeskatnings-

overenskomster medtager OECD’s opdaterede definition af et fast driftssted. Et

fast driftssted er en filial m.v. af et udenlandsk selskab, som kan beskattes i det

land, hvor filialen er placeret. Der er tale om en opdatering, som har til formål at

imødegå en kunstig omgåelse af reglerne vedrørende faste driftssteder. En omgå-

else af reglerne vil kunne betyde, at selskabet kan undgå selskabsbeskatning, der

hvor det faste driftssted er (kildelandet). Det kan fx være en omgåelse ved at op-

dele tilstedeværelsen i kildelandet således, at forskellige koncernselskaber har be-

grænsede aktiviteter i kildelandet, der ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at udgøre et

fast driftssted. Med opdateringen vil denne form for omgåelse ikke være mulig.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om den fremlagte pakke med tiltag rettet

mod skatteundgåelse på selskabsskatteområdet, men vil i overensstemmelse med

proceduren i TEUF artikel 115 skulle høres om de to direktivforslag, der indgår i

pakken. EU-Parlamentet har tidligere opfordret Kommissionen og medlemslan-

dene til effektivt at bekæmpe skatteundgåelse på selskabsskatteområdet.

5. Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens opfattelse, at de to direktivet er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Kommissionen peger bl.a. på, at målene for ”Skatteundgåel-

sesdirektivet” ikke kan opnås af EU-landene ved, at hvert enkelt land tager selv-

stændige initiativer. Kommissionen peger desuden på, at forslaget om ændring af

direktivet om administrativt samarbejde (DAC4) er nødvendig for at sikre, at alle

EU-lande vil modtage land-for-land-rapporterne. Der er ikke foretaget en vurde-

ring af nærhedsprincippet på nuværende tidspunkt. Den vil blive foretaget i for-

bindelse med grund- og nærhedsnotatet for hvert af de to direktivforslag.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Den fremlagte pakke med tiltag rettet mod skatteundgåelse på selskabsskatteom-

rådet har ikke i sig selv betydning for gældende dansk ret. Konsekvenserne for

gældende dansk ret af de to direktivforslag vil blive vurderet med grund-og nær-

hedsnotater.

Det kan dog nævnes, at Danmark allerede har værnsregler vedrørende de elemen-

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

ter, der indgår i forslag til ”Skatteundgåelsesdirektivet”. Danmark har i en række

tilfælde værnsregler, der mindst svarer til de forslåede regler. I enkelte af tilfældene

kan det dog være nødvendigt at justere de danske værnsregler, hvis Rådet skulle

vedtage direktivet i sin nuværende udgave.

Derudover kan det nævnes, at Danmark allerede har implementeret OECD-

standarden for land-til-land-rapporter med lov nr. 1884 af 29. december 2015 og

har den 27. januar 2016 undertegnet en multilateral OECD-aftale om udveksling

af land-for-land-rapporter. Dette medfører, at danske koncerner (ultimative mo-

derselskaber) med konsolideret årlig omsætning på 5,6 mia. kr. (svarende til 750

mio. EUR) eller derover allerede er forpligtet til at udarbejde land-for-land-

rapporter.

For så vidt angår henstillingen vedrørende indholdet af dobbeltbeskatningsover-

enskomster har Danmark allerede indført en omgåelsesklausul i dansk ret, hvor-

ved den har virkning for alle eksisterende og fremtidige dobbeltbeskatningsover-

enskomster. Det er endvidere intentionen at få den opdaterede definition af faste

driftssteder med i fremtidige dobbeltbeskatningsoverenskomster.

7. Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser vil blive vurderet i forbindelse med et grund-og

nærhedsnotat, der vil blive udarbejdet for hvert af de to direktivforslag. Det er

ikke muligt på nuværende tidspunkt at skønne over de økonomiske konsekvenser

af ”Skatteundgåelsesdirektiv”-forslaget. Det vurderes umiddelbart, at direktivfor-

slag om administrativt samarbejde mellem skattemyndigheder ikke vil indebære

yderligere administrative byrder for erhvervslivet, i og med reglerne for land-til-

land-rapportering allerede er gældende i Danmark.

8. Høring

Der gennemføres ikke en høring af den fremlagte pakke med tiltag rettet mod

skatteundgåelse på selskabsskatteområdet, men de to direktivforslag, der indgår i

pakken, vil blive sendt i høring hos interesseorganisationer og andre relevante

høringspartnere. Høringssvarene vil tilgå Folketinget i forbindelse med oversen-

delsen at grund- og nærhedsnoterne om de to direktivforslag.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at der overordnet set vil være opbakning til formålet bag

Kommissionens pakke. Mange EU-lande har i OECD bakket op om arbejdet med

bekæmpelse af skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning. En række lande

ventes at lægge vægt på, at EU-landene koordinerer implementeringen af OECD’s

anbefalinger, og at der implementeres et sæt fælles minimumsregler. Nogle EU-

lande ventes at foretrække national lovgivning fremfor EU-lovgivning på nogle

punkter.

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil i udgangspunktet støtte de to direktivforslag – ”Skatteundgåelsesdi-

rektivet” og ændringen af direktivet om administrativt samarbejde (DAC4) – i og

med at de indeholder en udmøntning af elementer fra arbejdet i OECD om sel-

skabsbeskatning, som Danmark har bakket op om.

Regeringen finder det vigtigt, at der er fokus på at dæmme op for skattespekulati-

on og derved sikre fair og lige konkurrencevilkår for virksomheder i EU samt at

de enkelte landes skattegrundlag ikke udvandes. Regeringen lægger vægt på, at

”Skatteundgåelsesdirektivet” - som der også er lagt op til - bliver et minimumsdi-

rektiv, således at de enkelte lande selv kan have højere standarder.

Tilsvarende kan Danmark støtte henstillingen om indholdet af dobbeltbeskat-

ningsoverenskomsterne. Danmark har som OECD-medlem bakket op om dette

arbejde. Danmark kan desuden støtte, at der indledes en proces med henblik på at

fremme tredjelandes overholdelse af good governance på selskabsskatteområdet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Den aktuelle sag har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Ved

samlenotat af 3. december 2015 vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 8. decem-

ber har Folketingets Europaudvalg modtaget en orientering om rådskonklusioner

om implementeringen i EU af OECD’s anbefalinger om BEPS.

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

Bilag. Illustrative eksempler på regler i ”Skatteundgåelsesdirektivet”

Figur 1

Illustativt eksempel af regler for beskatning af udenlandske datterselskaber (CFC-regler)

Før:

Et immaterielt aktiv flyttes til et datterselskab, der ligger i et land med lav selskabskat uden for EU, og derved

kan moderselskabets have et mindre overskud, der kan beskattes i EU-landet.

Efter:

Med CFC-regler kan aktiver stadigvæk flyttes til et datterselskab uden for EU, men overskuddet (afkastet fra

det immaterielle aktiv) kan nu beskattes i det EU-land, som moderselskabet ligger i.

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

Figur 2

Illustativt eksempel af regel om begrænsning af koncerners rentefradrag

Før:

Moderselskabet overfører egenkapital til et datterselskab, der ligger i et land uden for EU med lavere

beskatning. Datterselskabet yder et lån til moderselskabet, der kan få fradrag for renteudgifterne.

Efter:

Med reglen begrænses moderselskabets rentefradrag. Det betyder, at skattebetalingen i EU-landet øges.

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

Figur 3

Illustativt eksempel af regler for hybride mismatches (dobbeltfradrag)

Før:

Et moderselskab overfører kapital til et datterselskab i et andet EU-land. I det ene EU-land betragtes

overførslen som et indskud af kapital, og dermed er datterselskabets betalinger retur til moderselskabet et (skattefri)

udbytte. I det andet EU-land betragtes overførslen af kapital som et lån til datterselskabet, og dermed er

betalingerne retur til moderselskabet renteudgifter. Datterselskabet kan derved få et fradrag for renteudgifterne.

Efter:

Med reglen fjernes uoverensstemmelserne mellem de to EU-lande, og overførslen betragtes som et lån fra

moderselskabet til datterselskabet. Betalingerne retur fra datterselskabet til moderselskabet betragtes i begge lande

som rentebetalinger. Det betyder, at modelselskabets beskattes af renteindtægten og datterselskabet får et fradrag

for renteudgifterne.

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

Figur 4

Illustativt eksempel af switch-over klausul

Før:

Et selskab i EU investerer i et selskab, der ligger i et land uden for EU. Det udenlandske selskab betaler et

udbytte tilbage til selskabet i EU. EU-landet kan anse udbyttet som skattefrit med henblik på at undgå

dobbeltbeskatning af indkomsten optjent i det udenlandske selskab, men der er kun i meget begrænset omfang sket

beskatning af indkomsten.

Efter:

Med reglen kan skattemyndigheden i EU-landet beskatte udbyttet, der kommer fra det udenlandske selskab.

Evt. skat, der er betalt uden for EU, kan modregnes.

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

Figur 5

Illustrativt eksempel af regel om exitbeskatning af aktiver

Før:

Et selskab overfører et aktiv til en filial, der ligger i et land uden for EU. Det kan betyde, at den urealiserede

avance på aktivet ikke beskattes i EU, hvorved indkomsten, der kan beskattes i EU, bliver mindre.

Efter:

Med reglen kan aktivet stadigvæk overføres til en filial, men aktivet kan ved overførslen, beskattes i det EU-

land, som selskabet ligger.

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

Dagsordenspunkt 2:

Implementering af det styrkede banksamarbejde

(bankunion) mv.

1. Resume

Der ventes på ECOFIN d. 12. februar 2016 igen orienteret om status for gennemførelsen af det

styrkede banksamarbejde (bankunionen), herunder status for deltagende landes ratifikation af

den mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond (IGA) og for deltagende landes etablering

af brofinansiering til den fælles afviklingsfond (SRF). Der ventes også igen en status for national

implementering af EU28-direktivet om genopretning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter

(BRRD) og direktivet om nationale indskydergarantiordninger (DGS). Kommissionen vil for-

mentlig på ny opfordre landene til yderligere fremskridt i implementeringen, hvor dette endnu

udestår. Der var senest på ECOFIN d. 15. januar 2016 en lignende status.

Der henvises til tidligere samlenotater vedr. status for bankunionen forelagt Folketingets Euro-

paudvalg, senest forud for ECOFIN d. 15. januar 2016.

2. og 3. Baggrund og indhold

Bankunionens fælles tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism – SSM)

under Den Europæiske Centralbank (ECB) blev aktiveret d. 4. november 2014.

Den fælles afviklingsmekanisme (Single Resolution Mechanism – SRM) blev fuldt

funktionsdygtig d. 1. januar 2016.

Etableringen af den fælles afviklingsfond (Single Resolution Fund – SRF) er for-

ankret i den mellemstatslige aftale (Intergovernmental Agreement – IGA) mellem

de lande, der deltager i bankunionen. IGA’en fastlægger rammen for deltagerlan-

denes indbetalinger af deres respektive bankers bidrag til de nationale afdelinger i

den fælles afviklingsfond, som opbygges og gradvist fusioneres i løbet af over-

gangsperioden fra 2016 til 2024. IGA’en trådte i kraft d. 1. januar 2016 efter ratifi-

kation i deltagende lande med tilsammen 90 pct. af deltagende landes stemmer i

Rådet, hvilket var kravet for ikrafttræden. Opbygningen af midler i SRF’en gen-

nem indbetalinger fra de deltagende landes kreditinstitutter er nu påbegyndt.

Bankunionens deltagerlande skal ifølge aftalen fra ECOFIN 8. december 2015

etablere offentlig brofinansiering til SRF i overgangsperiode 2016-2024. Brofinan-

sieringen skal sikre midlertidig finansiering, hvis bail-in (nedskrivning af tilgode-

havender hos aktionærer og kreditorer) og de sektorfinansierede midler i SRF ikke

er tilstrækkelige til at håndtere et nødlidende institut. Brofinansieringen vil tage

form af individuelle kreditlinjer (”kassekreditter”) fra hvert af de deltagende lande

til landenes respektive nationale afdelinger i SRF. Der var frist for etablering af

brofinansieringen d. 1. januar 2016. Ifølge de foreliggende oplysninger er det kun

Tyskland og Slovenien, der har etableret deres nationale ordninger for brofinan-

siering, men det er undervejs i de andre deltagerlande.

Den fælles afviklingsmekanisme bygger på regelsættet fra direktivet om genopret-

ning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (Bank Recovery and Resolution

Directive – BRRD), som gælder for hele EU28, og som etablerer princippet om

finansiering af bankkriser ved at lade tab blive båret af aktionærer og andre usik-

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

rede kreditorer (”bail-in”). Fristen for national implementering af BRRD var 1.

januar 2015. Størstedelen af EU-landene har implementeret BRRD. Kommissio-

nen har tidligere indledt traktatkrænkelsessager for EU-domstolen imod Tjekkiet,

Luxembourg, Polen, Rumænien og Sverige. Nu udestår implementeringen ifølge

de foreliggende oplysninger alene i Sverige og Polen, der ventes at implementere i

løbet af første kvartal 2016.

Størstedelen af landene har implementeret direktivet om nationale indskyderga-

rantiordninger (Deposit Guarantee Schemes – DGS). Fristen var primo juli 2015.

Bilag 1 giver et overblik over aktuel status for gennemførelse af BRRD, DGS,

IGA og brofinansiering. Billedet kan ændre sig på kort sigt, efterhånden som lan-

denes implementering skrider frem.

Den nye lovgivning, som implementerer BRRD og DGS i Danmark, er trådt i

kraft d. 1. juni 2015. Så længe Danmark ikke deltager i bankunionen skal Danmark

ikke ratificere den mellemstatslige aftale og heller ikke etablere brofinansiering til

SRF.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Orienteringen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle konsekvenser.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konse-

kvenser.

9. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige lande ventes at tage orienteringen til efterretning.

11. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side vil man tage orienteringen til efterretning.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der blev senest givet en status for gennemførelsen af bankunionen i forbindelse

med forelæggelsen af ECOFIN d. 15. januar 2016.

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

Bilag 1: Status for initiativer vedr. bankunionen

Tabel 1

Status for initiativer vedr. bankunionen, pr. 12. januar 2016

Land

Østrig

Belgien

Cypern

Estland

Finland

Frankrig

Tyskland

Grækenland

Irland

Italien

Letland

Litauen

Luxembourg

Malta

Nederlandene

Portugal

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Bulgarien

Kroatien

Tjekkiet

Danmark

Ungarn

Polen

Rumænien

Sverige

IGA

Ratificeret

Pågående

Ratificeret

Pågående

Ratificeret

Ikke underskriver af

IGA og skal ikke ratifi-

cere

Ikke underskriver af

IGA og skal ikke ratifi-

cere

Ultimo november 2015

Brofinansiering

Pågående

Underskrevet

Ikke etableret

Pågående

Ikke etableret

Pågående

Ikke etableret

Pågående

Ikke etableret

Pågående

Underskrevet

Ikke etableret

BRRD

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

DGS

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Gennemført

Pågående

Frist

Gennemført

1. januar 2015

Gennemført

Primo juli 2015

Anm.: IGA: Mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond (SRF). Brofinansiering: Brofinansiering til SRF, der var

frist for etablering af brofinansiering den 1. januar 2016. Pågående: Lande, hvor der er en forventet dato for

etablering af brofinansieringen. Ikke etableret: Lande, hvor der endnu ikke forelægger information om etablering

af brofinansieringen. BRRD: Direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter. Rådet oplyste d. 30.

november 2015, at et tilstrækkeligt antal deltagende lande havde ratificeret IGA’en, så den kunne træde i kraft d.

1. januar 2016. DGS: Direktivet om nationale indskydergarantiordninger. BRRD, DGS, IGA-ratificering og

etablering af brofinansiering er aktuelt genstand for lovgivningsprocesser i flere lande og billedet af

implementeringen kan ændre sig på kortere sigt.

Lande hvor BRRD er delvist gennemført, og hvor fuld

gennemførelse ifølge Kommissionen forventes primo 2016.

Lande hvor BRRD er delvist gennemført, og fuld

gennemførelse forventes i foråret 2016.

Lande hvor DGS er delvist gennemført, og hvor fuld gennemførelse

ifølge Kommissionen forventes i februar eller marts 2016.

Lande hvor DGS er delvist gennemført, og hvor fuld

gennemførelse ifølge Kommissionen forventes i februar eller marts 2016.

Kilde: Kommissionen.

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

Dagsordenspunkt 3:

1. Resume

Bekæmpelse af terrorfinansiering

På baggrund af terrorangrebet i Paris i november 2015 har Frankrig anmodet om, at der

iværksættes yderligere initiativer på området for bekæmpelse af terrorfinansiering udover 4. hvid-

vaskdirektiv og forordningen om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, som er

centrale instrumenter på området.

Forud for rådsmødet (ECOFIN) 8. december 2015 fremsatte Frankrig en række initiativer til

styrkelse af det gældende regelsæt. Kommissionen har den 2. februar 2016 offentliggjort en

handlingsplan for det videre forløb ift. bekæmpelse af terrorfinansiering. Det ventes, at der på

Rådsmødet vil blive vedtaget korte rådskonklusioner.

Der er endnu ikke fremlagt konkrete lovgivningsforslag fra Kommissionen. I det omfang de

yderligere tiltag kræver lovgivning, herunder evt. ændringer af hvidvaskdirektivet eller forordnin-

gen om oplysninger ved pengeoverførsler, vil dette skulle vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet

på basis af konkrete forslag fra Kommissionen efter den almindelige lovgivningsprocedure.

Fra dansk side støttes formålet med de nye initiativer til bekæmpelse af terrorfinansiering. Fra

dansk side vil man tage nærmere stilling til konkrete forslag i takt med, at de bliver specificeret.

2. Baggrund

4. hvidvaskdirektiv blev vedtaget den 20. maj 2015, og EU-landene er forpligtet til

at implementere direktivet inden den 26. juni 2017. Samtidig blev forordningen

om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, vedtaget. Den vil have

anvendelse fra den 26. juni 2017.

Ved terrorangrebet i Paris i januar 2015 indgik Rådet og Parlamentet en fælleser-

klæring om bl.a. hurtigere national implementering af 4. hvidvaskdirektiv.

Forslag til lov om forbyggende foranstaltninger mod hvidvask af penge og terror-

finansiering, som skal implementere 4. hvidvaskdirektiv i Danmark, forventes

fremsat i oktober 2016.

Rådet for Retlige og Indre Anliggender (RIA) vedtog på det ekstraordinære møde

den 20. november 2015 en erklæring vedrørende bekæmpelse af terrorfinansie-

ring. I erklæringen understreges behovet for styrkede beføjelser og styrket samar-

bejde imellem finansielle efterretningsenheder. Erklæringen understreger desuden

behovet for forbedret kontrol og tilsyn med nye ikke-bankrelaterede former for

betalingsmetoder samt til en mere effektiv procedure for fastfrysning af terrorist-

aktiver (se uddybning nedenfor).

Som følge af terrorangrebene i Paris i november anmodede Frankrig forud for

ECOFIN 8. december 2015 om iværksættelse af yderligere initiativer på området

for bekæmpelse af terrorfinansiering. Der henvises til samlenotatet forud for

ECOFIN den 8. december for en gennemgang af de franske initiativer.

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

Kommissionen har på denne baggrund offentliggjort en handlingsplan d. 2. de-

cember for yderligere tiltag til bekæmpelse af terrorfinansiering.

3. Indhold

Kommissionens handlingsplan er opdelt i tiltag på henholdsvis kort og langt sigt.

Tiltag på kort sigt (”quick wins”) kan gennemføres inden for eksisterende lovgiv-

ningsrammer, mens mulige langsigtede tiltag vil kræve ændring af den eksisterende

lovgivning. Handlingsplanen indeholder blandt andet udspil indenfor følgende

emner:

1. Forhindre bevægelse af midler og identifikation af terrorfinansiering



Tiltag, der skal håndtere misbrug af det finansielle system til terror-

finansiering.



Forslag til regulering indenfor 4. hvidvaskdirektiv

- Hurtigere implementering hos medlemsstaterne.

- Udarbejde en EU-sortliste over lande, der har strate-

giske udfordringer indenfor terrorfinansiering og

hvidvask, der skal indgå i hvidvasklovgivningen.

- Udvidelse af hvidvaskdirektivet til også at omfatte vir-

tuel valuta og anonyme betalingskort, samt en

skærpelse af kundekendskabskravene (der forplig-

ter virksomheder til at indhente tilstrækkelig viden

om kunden, når der etableres forretningsforbindel-

se, og før transaktioner kan gennemføres).



Krav om, at alle medlemsstater skal have et register eller

elektronisk datasystem over bankkonti.



Hurtigere implementering af FN’s terrorliste.



Styrke FIU’s (financial intelligent units) beføjelser og sam-

arbejde på tværs af grænser

- Regulere FIU’s adgang og brug af informationer fra

andre myndigheder og virksomheder.

- Styrke samarbejdet mellem medlemslandenes FIUs.

2. Andre initiativer, der skal supplere den eksisterende lovgivning



Fastsættelse af fælleseuropæiske strafferetlige sanktioner for strafba-

re handlinger indenfor hvidvask og terrorfinansieringsområdet.



Færdigøre EU-rammen til at spore og indefryse terrorfinansiering



Undersøge mulighederne for at etablere et EU-system til

indefrysning af aktiver mv. for terrorister med ophold i

EU.



Undersøge om samarbejdsaftalen mellem EU og USA om

Terrorist Finance Tracking Programme (TFTP) har nogle

mangler.

3. Målrettet bekæmpelse af kilderne til terrorfinansiering



Toldkontrol på kontanter til en værdi over 10.000 euro skal udvides

til også at omfatte ædelmetaller og ædelstene.

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16



Udvide toldernes adgang til at tilbageholde gods, som vurderes at

være tilknyttet terrorfinansiering.



Regulering, der skal forebygge ulovlig handel med kunstskatte og hi-

storiske genstande.

4. Den eksterne dimension



Støtte tredjelande i arbejdet med at opfylde UNSCR’s lovkrav og

Financial Action Task Force (FATF) anbefalinger.



Sikre at tredjelande forebygger ulovlig handel med historiske gen-

stande.



Støtte lande i Mellemøsten og Nordafrika (MENA) og Sydøstasien

med at bekæmpe terrorfinansiering.

Det ventes, at der på Rådsmødet den 12. februar vil blive vedtaget rådskonklusio-

ner, der generelt hilser Kommissionens handlingsplan velkommen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og de mulige initiativers konsekvenser herfor

Området for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering involverer en række

forskellige myndigheder i Danmark, herunder Statsadvokaten for Særlig Økono-

misk og International Kriminalitet (SØIK), SKAT, Spillemyndigheden, Erhvervs-

styrelsen, PET og Finanstilsynet. I det følgende beskrives de områder, som kan

have betydning for den danske regulering.

Ad 1)

Implementering af 4. hvidvaskdirektiv

Danmark forventer at fremsætte forslag til lov om forebyggende foranstaltninger

mod hvidvask og terrorfinansiering, der implementerer 4. hvidvask direktiv i ef-

teråret 2016.

Virtual valuta og betalingskort

Efter hvidvasklovens regler om kundelegitimation ved udstedelse af elektroniske

penge, herunder forudbetalte betalingskort, er udgangspunktet, at udstedere af

elektroniske penge, ligesom andre finansielle virksomheder, skal legitimere deres

kunder ved navn, adresse og CPR-/CVR-nummer. Der er dog undtagelsesmulig-

heder under hensyn til transaktionernes størrelse eller produktets karakter. Dog

gælder det, at uanset transaktionens størrelse eller produktets karakter skal der

kræves legitimation, hvis der er mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering.

Virtuelle valutaer er en form for uregulerede elektroniske penge, som i modsæt-

ning til reelle valutaer ikke er udstedt eller garanteret af en centralbank, juridisk

enhed eller person. Bitcoin er den mest udbredte virtuelle valuta, men også Li-

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

teCoin, ZeroCoin og Linden Dollars kan nævnes. Bitcoin veksles i dag med reel

valuta og accepteres som betalingsmiddel i stadigt stigende omfang. Idet Bitcoin

og andre virtuelle valuta i deres natur udgør anonyme betalingsformer, er disse

kendt som et ofte anvendt betalingsmiddel i forbindelse med kriminalitet.

Virtuel valuta er i dag ikke omfattet af nogen gældende finansiel regulering, hver-

ken på EU niveau eller i Danmark. Dog er enkelte lande fx UK begyndt at udvikle

national lovgivning på området.

Centralt register for bank- og betalingskonti

I Danmark anvendes der i dag ikke et centralt register for bank- og betalingskonti,

som kan give (SØIK) eller øvrige tilsynsmyndigheder adgang til informationer om

disse kontis indehavere m.m. Banker og andre finansielle virksomheder er imidler-

tid underlagt pligt til straks at indberette mistænkelige transaktioner, herunder

oplysninger om kontoejeren digitalt til SØIK. Bankerne er endvidere forpligtet til

at have tilstrækkelige systemer med henblik på screening af kundedatabaser i rela-

tion til EU’s sanktionsforordninger, herunder i forhold til indefrysningskrav.

Implementering af FN’s terrorliste

FNs beslutninger om sanktioner mod terrorister gennemføres i Danmark gennem

en række EU-forordninger, der er umiddelbart gældende i dansk ret. Med henblik

på at fjerne forsinkelsen fra vedtagelsen i FN til gennemførelsen via EU-

forordningerne, lægger Kommissionens udspil blandt andet op til, at EU og med-

lemslandene hurtigere og mere effektivt skal gennemføre FNs beslutninger om

sanktioner mod terrorister.

Styrke samarbejdet mellem FIU (Financial intelligent units)

Efter den gældende hvidvasklov skal bankerne indberette mistænkelige transakti-

oner til SØIK, der herefter kan iværksætte nødvendige efterforskningsskridt. Ud-

spillet fra Kommissionen vil kunne styrke SØIK’s efterforskningsgrundlag.

Ad 2)

Ny fælleseuropæiske strafferetlige sanktioner

Området er omfattet af det danske retsforbehold. Dog bemærkes det, at den dan-

ske hvidvasklov allerede indeholder mulighed for bøde og fængselsstraf.

Indefrysning af aktiver

Sikkerhedsrådsresolution 1373 om bekæmpelse af terrorisme er implementeret i

dansk ret via EU's fælles holdning 931/2001 og forordning 2580/2001. EU's gen-

nemførelsesmekanisme medfører, at EU kan opføre personer og grupper, der kan

knyttes til terrorisme, på EU's terrorlister. Forordning 2580/2001 giver hjemmel

til en række foranstaltninger, herunder indefrysning af aktiver. Gennemførelses-

mekanismen har alene adgang til at indefryse aktiver for personer og grupper, som

kan knyttes til terrorisme og som

har ophold uden for

EU. Kommissionen har

hjemmel i TFEU art. 75 til at etablere en tilsvarende mekanisme for personer og

grupper

med ophold indenfor

EU, og Kommissionen vil som første skridt undersøge

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

mulighederne for at etablere et sådant system. En sådan regulering vil formentlig

være omfattet af retsforbeholdet.

Ad 3)

Regler omkring toldkontrol og transport af ulovlige varer

Efter de gældende bestemmelser skal penge eller tilsvarende værdier over 75.000

kroner angives over for toldmyndighederne af den person, der medbringer dem

ind eller ud af EU. Den danske toldlov indeholder en tilsvarende bestemmelse,

der gælder for penge og tilsvarende værdier, der transporteres ud eller ind af

Danmark. Det kommende forslags indvirkning på eksisterende dansk ret kendes

endnu ikke. Toldmyndighederne kan ikke i dag tilbageholde gods alene ud fra en

vurdering om, at det er tilknyttet terrorfinansiering.

Den gældende europæiske regulering fokuserer kun på import af kunst uden for

Europa. Kun import til EU af kunst fra Irak og Syrien er underlagt kontrol.

Kommissionen foreslår en europæisk retsakt om kontrol med import af kulturgo-

der fra alle ikke-EU-lande.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes, at udspillene i handlingsplanen kan medføre statsfinansielle konse-

kvenser blandt andet som følge af øget kontrol hos de involverede myndigheder,

samt udarbejdelse af nye IT-systemer til kontrol og tilsyn med elektroniske beta-

lingsinstrumenter samt register over bankkonti og betalinger. Det konkrete om-

fang vil afhænge af forslagenes nærmere udformning og vil skulle vurderes nær-

mere, i forbindelse med fremlæggelse og behandling af de enkelte forslag.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes, at de konkrete udspil i givet fald kan have samfunds- og erhvervs-

mæssige konsekvenser bl.a. i form af nye indberetningsforpligtelser for banker

mv. samt betydelige udgifter til udvikling af IT-systemer. Det vil afhænge af for-

slagenes nærmere udformning og vil skulle vurderes nærmere i takt med, at forsla-

gene specificeres.

9. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige lande støtter en drøftelse af de foreslåede initiativer til bekæmpelse af

terrorfinansiering. Der er stor opbakning fra landene til hurtigt at se på nye tiltag

til bekæmpelse af terrorfinansiering. Samtidig er der også opmærksomhed på, at

tiltagene skal være afbalancerede og proportionelle.

11. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan man generelt støtte de nye initiativer samt

Kommissionens

udspil til indsats i bekæmpelsen af terrorfinansiering. Dog er det vigtigt at sikre en

ordentligt balance mellem en effektiv bekæmpelse af terrorfinansiering og sikrin-

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

gen af, at disse nye tiltag ikke fører til begrænsninger f.eks. indenfor innovation i

Europa. Samtidig skal man være opmærksom på, at en række lande endnu ikke har

implementeret 4. hvidvaskdirektiv, og man har derfor ikke haft mulighed for at

vurdere effekten af de nye regler endnu. Endeligt er det afgørende for regeringen,

at man i overvejelserne og forhandlingerne om nye tiltag respekterer grundlæg-

gende rettigheder såsom retten til privatlivets fred.

Derudover vil man fra

dansk side tage nærmere stilling til konkrete forslag i takt

med, at de bliver fremsat.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for

ECOFIN den 8. december 2015.

Sagen om 4. hvidvaskdirektiv og forordningen om oplysninger, der skal medsen-

des ved pengeoverførelser blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhand-

lingsoplæg forud for ECOFIN den 15. november 2013.

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

Dagsordenspunkt 4:

1. Resume

Forberedelse af G20-møde den 25.-27. februar 2016

ECOFIN ventes at forberede den fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre og

centralbankchefer i Shanghai den 25.-27. februar 2016. Drøftelserne på G20-mødet ventes at

fokusere på den økonomiske situation og landenes implementering af G20-vækststrategierne,

fremme af investering i infrastruktur, reformer af finansiel regulering og tilsyn, internationalt

skattesamarbejde, terrorfinansiering og styrkelse af det internationale finansielle sikkerhedsnet,

særligt IMF-reformer.

2. Baggrund

Kina overtog den 1. december 2015 det roterende formandskab for G20. Der

afholdes topmøde for G20-landenes stats- og regeringschefer den 4.-5. september

2016 i Hangzhou, Kina. De økonomiske og finansielle emner vil blive forberedt af

G20-landenes finansministre og centralbankchefer på møderne den 25.-27. febru-

ar, den 13.-14. april og den 23.-24. juli.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes på mødet den 12. februar at forberede den fælles EU-holdning

(Terms of Reference) til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer den

25.-27. februar 2016 i Shanghai, Kina. EU vil på G20-mødet være repræsenteret

ved det nederlandske formandskab og Kommissionen i fællesskab.

Fra EU’s side ventes man på G20-mødet blandt andet at lægge vægt på følgende:

Økonomiske situation og implementering af G20-landenes vækststrategier

G20 nåede på topmødet den 15.-16. november 2015 til enighed om en opdateret

handlingsplan (Antalya Action Plan), som via individuelle og kollektive forpligtel-

ser til reformer og aktivitetsfremmende tiltag, skal søge at løfte G20-landenes

samlede BNP-niveau i 2018 – som aftalt på G20-topmødet i november 2014 –

med mindst 2 pct. i forhold til det niveau, som skønnedes at være konsistent med

landenes reformplaner fra efteråret 2013. Handlingsplanen ledsages af landespeci-

fikke vækststrategier med tiltag og reformer til fremme af investeringer, øget be-

skæftigelse samt styrket handel og international konkurrence.

Fra EU’s side lægges bl.a. vægt på, at der i lyset af den moderate globale vækst og

fortsatte betydelige risici for verdensøkonomien, er behov for at agere hurtigt for

at sikre en stærkere og mere balanceret vækst, og for at opfylde den fælles vækst-

ambition i G20. I den forbindelse bør G20-landene fortsat sikre en fleksibel im-

plementering af finanspolitikken for at tage højde for kortsigtede økonomiske

forhold, samtidig med at gældskvoten bringes på et holdbart spor. EU lægger op

til en midtvejsevaluering af landenes vækststrategier, og om nødvendigt en opda-

tering af disse for at sikre opfyldelse af vækstambitionen. Landene bør afstå fra

konkurrerende devalueringer af deres valutaer og modstå alle former for protekti-

onisme.

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

Investeringer og infrastruktur

EU ventes på G20-mødet at opfordre til, at arbejdet i G20 med at styrke investe-

ringerne fokuserer på at fremme private og offentlige investeringer, som er effek-

tive og af høj kvalitet, og sikre øget anvendelse af privat sektorfinansiering af in-

frastruktur samt små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Således bør arbejdet

i G20 bl.a. fortsætte inden for understøttelse af udviklingen af instrumenter på

kapitalmarkederne til langsigtet finansiering, øget finansiering af SMV fx via sikre,

simple og gennemsigtige sekuritiseringer, fremme af de multilaterale udviklings-

bankers arbejde til støtte af infrastrukturinvesteringer, samt tilskyndelse til private

institutionelle investorer til at investere i langsigtede infrastrukturprojekter. Ende-

lig er der behov for styrket samarbejde mellem G20 og internationale organisatio-

ner involveret i offentlige-private partnerskaber.

Finansiel regulering og tilsyn

Fra EU’s side vurderes der behov for at optrappe implementeringen på globalt

plan af de reformer af finansielt tilsyn og regulering, som er vedtaget. Således er

der behov for fremskridt inden for bl.a. tilsyn og regulering af skyggebanksekto-

rer, samarbejde om grænseoverskridende afvikling af banker, håndtering af store

udsving i bankers risikovægtede aktiver samt færdiggørelse af rammerne for kapi-

talkrav for globalt systemisk vigtige forsikringsinstitutter i forlængelse af de tidlige-

re aftalte krav til globalt systemisk vigtige kreditinstitutter.

Finansiering af terror

EU lægger vægt på, at bekæmpelsen af terrorfinansiering bør have høj prioritet, og

at fokus især bør være på styrket samarbejde og informationsudveksling, styrket

kontrol med alle former for anonyme betalingsinstrumenter, effektiv indefrysning

af terroristers aktiver, målrettede finansielle sanktioner samt fuld implementering

af standarderne udarbejdet af FN og Financial Action Task Force (FATF). G20

bør således enes om konkrete og målbare forpligtelser på disse områder.

Internationalt skattesamarbejde

Fra EU’s side især lægges vægt på, at G20-landene implementerer aftalerne under

OECD-pakken rettet mod skatteunddragelse inden for selskabsbeskatningen,

BEPS (”Base Erosion and Profit Shifting”), og understøtter udviklingslandene

heri. OECD bør udvikle en ramme for monitorering af implementeringen og

presse på for bred udveksling af informationer om landes skatteafgørelser.

Styrkelse af den internationale finansielle arkitektur, herunder IMF reformer

Fra EU’s side lægges vægt på, at arbejdet i G20 om styrkelse af den internationale

finansielle arkitektur bør fokusere på de mest centrale områder, herunder

ud-

vikling af analytiske og overvågningsmæssige kapaciteter og redskaber til at hånd-

tere risici associeret med store udsving i internationale kapitalbevægelser;

vurde-

ring af tilstrækkeligheden og effektiviteten af de globale finansielle sikkerhedsnet,

herunder sikring af et velfinansieret og kvotebaseret IMF; samt

rammer for

håndtering af gældsrestruktureringer og sikring af gældsholdbarhed.

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

EU hilser USA’s ratificering af IMF-reformerne fra 2010 velkommen. EU-

medlemslandene er fortsat indstillet på forhandlinger om en ny tilpasning af IMF’s

permanente kvoteressourcer, herunder forhandlinger om IMF’s formel til be-

stemmelse af landenes kvoter og stemmer i IMF. Der lægges fra EU’s side vægt

på, at forhandlingerne herom er fuldt forankret i IMF, hvor alle lande er repræsen-

teret. De udviklede europæiske lande bekræfter deres tilsagn om at reducere deres

repræsentation i IMF med 2 stole til fordel for emerging markets og udviklings-

lande. De skridt, der allerede er taget, har effektivt ført til en betydelig reduktion i

landenes repræsentation i IMF’s bestyrelse.

Klimafinansiering

EU lægger vægt på, at det klimarelaterede G20-arbejde i 2016 fokuserer på at

identificere de vigtigste barrierer for grønne investeringer og på baggrund af lan-

deerfaringer se på mulighederne for at styrke mobiliseringen i det internationale

finansielle system af privat kapital til grønne investeringer. Samtidig skal G20 følge

op på Parisaftalen og fokusere på praktiske løsninger, der kan forberede aftalens

implementering.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Over-

ordnet ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser i det omfang, at det understøtter global økonomisk vækst og be-

skæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at kunne støtte den fælles EU-holdning til G20-mødet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at kunne støtte den fælles EU-holdning til G20-mødet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

Dagsordenspunkt 5:

Rådets henstilling om decharge til Kommissionen for

budgetimplementeringen i 2014

1. Resume

ECOFIN forventes den 12. februar 2016 at vedtage Rådets henstilling til Europa-Parlamentet

om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af 2014 budgettet. Sagen har

hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Revisionserklæringen for 2014 indeholder følgende hovedbudskaber: En positiv erklæring om

regnskabernes rigtighed. En positiv erklæring for transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed

for indtægterne samt udgiftsområdet administration. Disse udgiftsområder vurderes at være uden

væsentlige fejlforekomster med en estimeret fejlrate på under 2 pct. af transaktionerne. En nega-

tiv erklæring om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed på udgiftsområderne ”konkurrence-

evne for vækst og beskæftigelse”, ”økonomisk, social og territorial samhørighed”, ”naturressour-

cer” samt ”et globalt Europa”. Den estimerede fejlforekomst på disse udgiftsområder overstiger 2

pct. og anses derfor som væsentligt fejlbehæftede. Fejlforekomsterne baserer sig på en stikprøve fra

en række medlemslande, men vurderer ikke fejlrater og forvaltningen i hvert medlemsland.

Retten skønner, at den mest sandsynlige fejlrate i betalingerne som helhed er faldet marginalt fra

4,5 pct. i 2013 til 4,4 pct. i 2014. Et fald i den estimerede fejlrate på udgiftsområderne for

administration og naturressourcer har kunnet opveje stigninger i fejlraterne på de øvrige udgifts-

områder. Revisionsretten konkluderer, at udgifter der forvaltes direkte af Kommissionen og udgif-

ter, hvor forvaltningen er delt mellem Kommissionen og medlemslandene, er lige fejlbehæftede. Der

påpeges derimod en klar sammenhæng mellem udgiftstyper og fejlforekomst, idet der på tværs af

alle udgiftskategorier begås dobbelt så mange fejl under godtgørelsesordninger (eks. forskningspro-

grammer og strukturfondsprojekter) som under rettighedsordninger (eks. arealstøtteordningen).

Revisionsretten konstaterer, at såfremt Kommissionen og medlemslandenes myndigheder havde

benyttet alle tilgængelige oplysninger til at korrigere fejl, kunne fejlraten have været betydelig

lavere.

Revisionsretten finder desuden svagheder i rapporteringen om resultater af EU's programmer og

manglende sammenhæng mellem den overordnede politiske strategi, Europa 2020, og implemen-

teringen af budgettet.

Regeringen finder det utilfredsstillende, at Revisionsretten på 4 ud af 5 udgiftsområder afgiver en

negativ erklæring. Regeringen bemærker, at fejlraten ikke kan fortolkes som svig. Det er en

prioritet for regeringen, at der arbejdes henimod en revisionserklæring med færre forbehold. Der

påhviler både Kommissionen og medlemslandene et ansvar for at sikre en tilfredsstillende budget-

implementering. Regeringen lægger derfor vægt på, at alle tilgængelige instrumenter benyttes for at

reducere fejlraten, ligesom det prioriteres højt at fokusere på regelforenkling. Det er ligeledes vig-

tigt, at der skabes resultater med EU's budget.

Regeringen har i forhandlingerne arbejdet for, at der i Rådets henstilling fokuseres på, at der

arbejdes henimod et mere resultatorienteret budget, ligesom det også har været vigtigt, at fokus er

opretholdt på de vigtigste indsatsområder til nedbringelse af fejlraten. Det bemærkes i den forbin-

delse, at udkastet til henstillingen indeholder følgende:

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16



Fokus på at styrke resultatorienteringen af EU's budget på alle niveauer og drøfte et

sammenhængende, transparent rapporteringssystem i forbindelse med midtvejsevaluerin-

gen af den flerårige finansielle ramme (MFF).

Gennemførelse af en gennemgribende analyse af årsagerne til fejl med henblik på at ind-

drage resultaterne i drøftelserne om midtvejsevalueringen.

Øget kvalitet i medlemslandenes kontrol, herunder øget erfaringsudveksling, fokus på

omkostningseffektivitet samt en ambition om ikke at skabe unødige kontrollag for støt-

temodtagerne.

Kommissionen og medlemslandenes fulde udnyttelse af forenklingstiltag indeholdt i pro-

grammerne i perioden 2014-2020.

Kommissionens forpligtelse til at gennemføre forebyggende og korrigerende foranstaltnin-

ger konsekvent.

Regeringens finder det på den baggrund hensigtsmæssigt, at man fra dansk side tilslutter sig

Rådets henstilling og anbefalingen om, at Europa-Parlamentet giver decharge til Kommissionen

for budgetgennemførelsen i 2014.

2. Baggrund

Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319 meddeler Europa-Parlamentet Kommissio-

nen decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommissio-

nen skal efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme be-

mærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse, som Rådets henstilling om decharge.

Dechargeproceduren

Revisionsretten præsenterede den 8. december 2015 sin årsberetning om gennem-

førelsen af EU-budgettet for regnskabsåret 2014. Rådet tog Revisionsrettens præ-

sentation til efterretning.

Udkast til Rådets henstilling til Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge til

Kommissionen for budgetgennemførelsen i 2014 er blevet udarbejdet og forven-

tes vedtaget på ECOFIN 12. februar.

Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens årsrapport består af dels en revisionserklæring og dels en revision

af opnåelse af resultater med EU's budget ud fra principperne om forsvarlig øko-

nomisk forvaltning (sparsommelighed, produktivitet og effektivitet).

Revisionserklæringen bygger på revisionen af EU-budgettets indtægter og udgifter

og afgives til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for disse institutioners de-

chargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen er todelt og hvi-

ler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rigtighed og de un-

derliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Fsva. regnskabernes rigtighed undersøger Retten, hvorvidt Kommissionen har

sikret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissionens foran-

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

staltninger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregn-

skab giver et retvisende billede af EU’s finanser. Retten udtaler sig på den bag-

grund om, hvorvidt EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer penge-

strømme og finansielle resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og

passiverne er registreret korrekt ved årets udgang.

På baggrund af revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og formel-

le rigtighed drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om over-

vågnings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest sandsynlige

fejlrate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budget-

tets hovedområder. Revisionsretten opererer med et acceptabelt fejlniveau

på 2

pct.

Revisionsrettens metode er baseret på en repræsentativ stikprøve fra en række

medlemslande, men giver ikke en vurdering af forvaltningen i de enkelte med-

lemslande. Stikprøven sikrer, at der indsamles et tilstrækkeligt revisionsbevis til, at

Retten kan udtale sig om, hvorvidt midlerne er modtaget og brugt i overensstem-

melse med fastlagte fællesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midlerne er

beregnet korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisionen, om transaktionerne har

fundet sted, om modtagerne var berettigede til at modtage støtten, og om de an-

meldte omkostninger og mængder var rigtige og støtteberettigede. Transaktioner-

ne eller betalingerne revideres helt ned til den endelige støttemodtager.

3. Formål og indhold

Årsrapportens indhold

Opnåelse af resultater med EU-budgettet

Revisionsretten har i årsrapportens kapitel om opnåelse af resultater bl.a. fokuse-

ret på, hvordan Europa 2020 strategien er forbundet med EU-budgettets udgifts-

programmer, og hvordan disse understøtter opfyldelsen af de langsigtede politiske

mål.

Europa 2020 er en 10 års strategi lanceret i 2010 med henblik på at fokusere EU

og medlemsstaternes udgifter til at skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst,

hvor ansvaret for gennemførelse af strategien påhviler både medlemslandene og

EU. Under de politiske ambitioner i strategien ligger en kompleks struktur, der

omfatter fem overordnede mål, syv flagskibsinitiativer og for de europæiske struk-

tur- og investeringsfondes vedkommende 11 tematiske mål.

Revisionsretten konstaterer, at disse forskellige lag ikke er udformet med henblik

på at omsætte de politiske mål til nyttige operationelle mål, hverken hver for sig

Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud fra dette beregnes

fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til brug for fastlæggelsen af ”den mest

sandsynlige fejlforekomst”.

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

eller samlet. Dertil kommer, at den syv-årige budgetcyklus – den flerårige finan-

sielle ramme (FFR) – og Europa 2020 strategien ikke er tilpasset hinanden, hvilket

betyder, at udgiftsprogrammerne i den første halvdel af 2020 strategiens levetid

har været udformet i henhold til andre målsætninger. Dette vanskeliggør mulighe-

den for at overvåge EU-budgettets bidrag til strategiens gennemførelse.

Revisionsretten anbefaler på den baggrund, at Kommissionen fremsætter hen-

sigtsmæssige forslag med henblik på, at EU-strategien og budgetcyklussen tilpas-

ses bedre til hinanden.

De europæiske struktur- og investeringsfonde udmøntes gennem delt forvaltning,

hvor partnerskabsaftaler mellem pågældende medlemsland og Kommissionen

skitserer medlemslandets udviklingsbehov og de forventede resultater af de lande-

programmer, der implementeres for de enkelte fonde. Revisionsretten har i sin

revision konstateret, at partnerskabsaftalerne i den nye FFR periode 2014-2020

ikke i tilstrækkelig grad omsætter de politiske 2020 mål til operationelle mål på

medlemsstatsniveau. Dette gælder i øvrigt også programmer forvaltet direkte af

Kommissionen.

I revisionen af partnerskabsaftalerne fandt Revisionsretten desuden, at forvent-

ningerne til programmernes resultater alene var beskrevet kvalitativt og meget

vagt formuleret. Dette vanskeliggør Kommissionens muligheder for at overvåge

og rapportere konsekvent om, hvorvidt EU's strukturfonde bidrager til gennem-

førelsen af Europa2020 strategien og i det hele taget hvilke resultater, der opnås

med EU midlerne på strukturfondsområdet.

Dertil kommer, at medlemslandenes adgang til resultatreserven, som alene udbeta-

les til medlemslandet såfremt bestemte mål og resultater opnås, baseres på mål og

resultatindikatorer fastsat i partnerskabsprogrammet. Svagheder i ordningerne

svækker dog anvendelsen af indikatorer og incitamenter og det nødvendige fokus

på resultater.

Revisionsretten anbefaler på den baggrund at fokus på resultater styrkes ved at

medlemsstater forpligtes til at medtage kvantificerede resultater i partnerskabspro-

grammerne, at alle partnerskabsaftaler og programmer så vidt muligt omfattes af

fælles resultatindikatorer, og at resultatreserven så vidt muligt baseres på disse

fælles resultatindikatorer.

I forhold til gennemførelsen af EU-strategien anbefaler Revisionsretten, at Kom-

missionen foreslår lovgiver, at de politiske mål i EU-strategien afspejles i mål på

EU-niveau, som igen omsættes til operationelle mål på medlemsstatsniveau og i

programmer forvaltet af Kommissionen.

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

Revisionserklæringen

Revisionsretten giver for ottende år i træk en

positiv erklæring

vedrørende regnska-

bernes rigtighed, idet EU's regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af

EU's finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.

Med hensyn til de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

konkluderer Retten følgende:



Retten afgiver en

positiv erklæring

vedrørende EU's egne indtægter samt beta-

linger og underliggende transaktioner på administrationsområdet, idet den

estimerede fejlrate er under 2 pct.

Retten giver en

negativ erklæring

om de underliggende betalinger på de øvrige

4 udgiftsområder, hvor fejlraten er højere end 2 pct. Dette drejer sig om

”konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse”, ”økonomisk, social og terri-

torial samhørighed”, ”naturressourcer” samt ”et globalt Europa”.



Revisionsretten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlra-

te som helhed ligger på niveau med sidste år, dog med et marginalt fald fra 4,5 til

4,4 pct., jf. figur 1 nedenfor.

Figur 2

Revisionsrettens skøn vedr. den mest sandsynlige fejlforekomst for EU-budgettet som helhed: 2006-2014

Anm.: De anslåede fejlforekomster for 2012-2014 er estimeret ud fra den nye fremgangsmåde til kvantificering af

alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2014 (2015/C 373/23)

Det bemærkes, at Revisionsretten har ajourført sin metode vedr. beregningen af

alvorlige fejl ved offentlige indkøb, hvilket har ført til en bagudrettet nedjustering

af den samlede fejlrate i 2012 (0,2 procentpoint) og 2013 (0,3 procentpoint).

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

Faldet i fejlraten over tid, samt stabiliseringen de seneste tre år afspejler en over-

odnet forbedring i forvaltningen af EU's midler, hvor medvirkende faktorer bl.a.

har været forbedringer i overvågnings- og kontrolforanstaltningerne samt regel-

forenkling. Revisionsretten konstaterer således også, at Kommissionen og med-

lemslandenes korrigerende foranstaltninger har haft en positiv indvirkning på fejl-

raten. Såfremt korrektionerne ikke var sket, ville fejlraten have været 1,1 procent-

point højere.

Fejlniveauet er dog fortsat over væsentlighedstærsklen, og Revisionsretten peger i

årsrapporten på en række områder, hvor der er behov for at forbedre forvaltnin-

gen af EU-midler.

Som det fremgår af figur 2 konstaterer Revisionsretten de højeste fejlrater inden-

for økonomisk, social og territorial samhørighed (5,7 pct.) og konkurrenceevne

for vækst og beskæftigelse (5,6 pct.), hvor der også er sket en stigning, mens der er

sket et fald på området for naturressourcer til 3,6 pct. samt administration til 0,5

pct.

Figur 3

Den anslåede fejlforekomst på udgiftsområderne i 2014 og 2013

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2014 (2015/C 373/23)

Udgiftsområder, hvor ansvaret for forvaltningen er delt mellem Kommissionen og

medlemslandene har særlig stor betydning for den samlede fejlrate. Det drejer sig

her om udgiftskategorierne økonomisk, social og territorial samhørighed samt

Det bemærkes, at Revisionsretten har ændret strukturen i årsrapporten, således at udgiftsområderne nu afspejler budget-

tets udgiftskategorier. Revisionsretten har dog beregnet, hvad fejlraterne med denne opdeling ville have været i 2013,

hvilket muliggør sammenligning.

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

naturressourcer, som udgør EU's struktur- og landbrugspolitik. Disse udgifter

udgør langt størstedelen af budgettet (ca.80 pct.) og forklarer sammenlagt 84 pct.

af den samlede fejlrate, jf. figur 3.

Figur 3

Udgiftsområdernes andel i den samlede estimerede fejlforekomst 2014

2% 2%

11%

50%

34%

Samhørighed

Konkurrenceevne

Andre udgifter

Naturresourcer

Et globalt Europa

Administration

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2014 (2015/C 373/23)

Revisionsretten konstaterer dog også på tværs af udgiftskategorierne, at transakti-

onerne under direkte forvaltning, som eksempelvis forskningsprogrammerne, er

lige så fejlbehæftede som transaktionerne under delt forvaltning. Den forskellige

vægtning i den samlede fejlrate skyldes, at udgifterne til struktur og landbrugspoli-

tik er højere.

Revisionsretten peger samtidig på en klar sammenhæng mellem udgiftstyper og

fejlforekomst. Der sondres her mellem

godtgørelsesordninger,

hvor EU godtgør støt-

teberettigede omkostninger til en støttemodtager på baggrund af en udgiftsanmel-

delse, og

rettighedsordninger

hvor der ikke godtgøres bestemte udgifter, men midler-

ne udbetales, når visse betingelser er opfyldt. Revisionsretten anslår, at fejlfore-

komsten er dobbelt så høj for godtgørelsesordninger (5,5 pct.) som for ret-

tighedsordninger (2,7 pct.).

Revisionsretten konkluderer således også på tværs af udgiftsområder, at en stor

del af de fejlbehæftede transaktioner ville kunne være undgået, hvis Kommissio-

nen, medlemslandenes myndigheder, eller de uafhængige revisorer havde udnyttet

alle tilgængelige oplysninger.

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

Figur 4 viser de mest hyppige fejl konstateret af Revisionsretten, og hvor stor en

del af den samlede fejlrate de enkelte fejlkategorier forklarer.

Figur 4

Forskellige fejltypers andel i den samlede estimerede fejlforekomst

Anm.: Under ”Andre fejltyper” indgår også ”Administrative fejl vedrørende naturressourcer”, der tegner sig for 4,5

pct. af den samlede, anslåede fejlforekomst

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2014 (2015/C 373/23)

De fejl, der typisk begås i forbindelse med godtgørelsesordninger, er ikke-

støtteberettigede omkostninger i omkostningsanmeldelserne, alvorlige overtrædel-

ser af reglerne for offentlige indkøb, samt ikke-støtteberettigede projek-

ter/aktiviteter. Sammenlagt forklarer disse fejltyper 73 pct. af den samlede fejlrate

og går igen på alle udgiftsområderne. Typiske fejl i rettighedsprogrammer er ukor-

rekt angivelse af landbrugsarealer, samt administrative fejl, der indvirker på beta-

lingerne til landbrugerne.

Flere fejltyper går således igen på tværs af udgiftskategorierne, idet enkelte områ-

despecifikke karakteristika og anbefalinger fra Revisionsretten er værd at fremhæ-

ve fra de udgiftsområder som er væsentligt fejlbehæftede.

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Dette udgiftsområde forvaltes hovedsageligt direkte af Kommissionen (90 pct. af

udgifterne), hvor forskningsprogrammerne udgør 61 pct. af udgifterne. Det er

således også fejlbehæftede transaktioner indenfor forskningsprogrammerne, der i

form af forkert beregnede personaleomkostninger samt anmeldelse af ikke støtte-

berettigede omkostninger, forklarer 70 pct. af fejlraten på 5,6 pct. Manglende

overholdelse af reglerne for offentlige indkøb udgør dog også en væsentlig fejlkil-

de, som dog knytter sig til eksempelvis programmet for trans-europæiske netværk

(TEN-T), Connecting Europe Faciliteten samt projekter i energisektoren. Revisi-

onsretten bemærker, at fejraten kunne have været 2,8 procentpoint lavere på dette

udgiftsområde, såfremt alle tilgængelige oplysninger var blevet brugt af Kommis-

sionen.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen, at alle involverede myndig-

heder gør brug af alle disponible oplysninger for at forhindre eller korrigere fejl,

før der udbetales godtgørelse.

Det bemærkes af Revisionsretten, at Horisont 2020 – forskningsprogrammet for

perioden 2014-2020 – er udformet med henblik på at omfatte flere små og mel-

lemstore virksomheder samt nye støttemodtagere. Dette medfører en risiko for

flere fejl til trods for en væsentlig indsats for at forenkle reglerne.

Revisionsretten anbefaler derfor Kommissionen, at der udarbejdes en hensigts-

mæssig strategi for risikostyring og kontrol i forbindelse med Horisont2020.

Økonomisk, social og territorial samhørighed

Udgiftsområdet består af regional- og bypolitikken (Regionalfonden og Samhørig-

hedsfonden), som udgør 80 pct. af udgifterne, og beskæftigelse og sociale anlig-

gender (bl.a. Socialfonden), der tegner sig for de 20 pct. Udgiftsområdet er det

mest fejlbehæftede område med en fejlrate på 5,7 pct., hvor særligt regional- og

bypolitikken er fejlbehæftet og forklarer ca. 88 pct. af fejlraten på området. Ud-

giftsområdet som helhed forklarer halvdelen af den samlede fejlrate.

Fejl i offentlige indkøb er den største kilde til fejl og forklarer næsten halvdelen af

fejlraten på dette udgiftsområde. Særligt for samhørighedsområdet er, at regional-

og bypolitikken er det eneste område, hvor brud på statsstøtteregler udgør en

væsentlig fejlkilde, idet den forklarer 21,2 pct. af områdets fejlrate. Revisionsretten

bemærker desuden, at en stor del af de revisionsmyndigheder, der kontrollerer de

operationelle programmer ikke udførte en fyldestgørende kontrol vedr. statsstøt-

teregler. Revisionsretten konstaterer samtidig, at hvis alle tilgængelige oplysninger

var blevet brugt til at forhindre eller korrigere fejlene, ville fejlforekomsten have

været 1,6 procentpoint lavere på samhørighedsområdet.

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

Særligt for beskæftigelse og sociale anliggender gør det sig gældende, at udvælgelse

af ikke-støtteberettigede projekter og/eller støttemodtagere udgør en fejlkilde,

men også offentlige indkøb og ikke-støtteberettigede omkostninger udgør fejlkil-

der.

Revisionsretten bemærker desuden, at der er mindre tendens til fejl i de projekter

under socialfonden, hvor der anvendes forenklede omkostningsordninger (faste

beløb, faste satser og standardsatser).

Revisionsretten anbefaler i hovedtræk følgende på samhørighedsområdet:

Kommissionen anbefales at gennemføre en analyse af de nationale støtteberetti-

gelsesregler med henblik på at vejlede medlemslandene om, hvordan de kan for-

enkle reglerne. Medlemslandene opfordres samtidig til i videst muligt omfang at

gøre brug af de forenklede omkostningsordninger.

Kommissionen opfordres desuden til at styrke kontrolsystemet for revisionsmyn-

dighederne ved at sikre sig, at de kontrollerer overholdelsen af reglerne for offent-

lige indkøb og statsstøttereglerne på passende vis.

Forvaltningsmyndighederne i medlemslandene anbefales desuden at intensivere

bestræbelserne på at afhjælpe svaghederne i kontrollerne på medlemsstatsniveau

(første niveau).

Til baggrund kan det oplyses, at ingen danske projekter og programmer har været

del af Revisionsrettens grundlag for årsberetningen for 2014. Den danske revisi-

onsmyndighed for Regional- og Socialfonden har i sin årsberetning for 2013-14

beregnet fejlrater under 1 pct. for begge fonde.

Naturressourcer

Udgifterne til den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og miljøforan-

staltninger er dækket af dette udgiftsområde. Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (Garantifonden) tegner sig for 78 pct. af udgifterne i kategorien, mens

20 pct. af udgifterne kanaliseres gennem Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikter (Landdistriktsfonden).

Revisionsretten konstaterer, at der er stor forskel på fejlmønster og fejltyper mel-

lem Garantifonden og Landdistriktsfonden og fejlraten for sidstnævnte er således

6,2 pct.

, mens den for Garantifonden er 2,9 pct. Til trods for at transaktionerne

under Landdistriktsfonden er mere fejlbehæftet end transaktionerne under Garan-

tifonden, så forklarer Garantifonden 63 pct. af fejlraten, mens udvikling af landdi-

strikter, miljø, klimaindsats og fiskeri forklarer 37 pct. af fejlraten på området.

Miljø, klimaindsats og fiskeri er ligeledes omfattet af denne opgørelse.

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

For udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri er det ligesom på

samhørighedsområdet manglende støtteberettigelse for projektet, modtageren

eller udgiften, der forklarer mest, mens manglende overholdelse af forpligtelser til

at drive miljøvenligt landbrug betyder meget for dette specifikke område. Dertil

kommer, at brud på regler om offentlige indkøb og for høj angivelse af støttebe-

rettigede hektarer forklarer en mindre del af fejlraten.

For Garantifonden er det derimod en for høj angivelse af støtteberettigede hekta-

rer, der forklarer mest (28 pct.), mens overtrædelse af krydsoverensstemmelses-

krav og administrative fejl hver forklarer 15 pct.

Revisionsretten bemærker, at de nationale myndigheder havde tilstrækkelige op-

lysninger til at forhindre, opdage eller korrigere fejl i et omfang der ville have be-

tydet en 3,3 procentpoint lavere fejlrate for dette udgiftsområde.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen bl.a. følgende:

For Landdistriktsfonden anbefales Kommissionen at træffe foranstaltninger til, at

styrke medlemslandenes handlingsplaner for afhjælpning af de hyppigt forekom-

mende fejl.

Vedrørende Garantifonden anbefales medlemslandene at gøre en yderligere ind-

sats for at sikre, at de relevante databaser indeholder pålidelige og ajourførte op-

lysninger om landbrugsarealerne. Det anbefales yderligere, at alle tilgængelige op-

lysninger anvendes i forbindelse med den administrative kontrol.

Til baggrund kan det bemærkes, at Revisionsretten i sin årsrapport har behandlet

stikprøver fra 17 medlemsstater for så vidt angår garantifonden – heriblandt

Danmark. Her er bemærkninger til opgørelsen af antallet af støtteberettigede hek-

tar samt manglende overholdelse af fristerne for indberetning af dyrebevægelser.

Hvad angår landdistriktsfonden har ingen danske projekter eller programmer væ-

ret omfattet af Revisionsrettens rapport. Den danske revisionsmyndighed har for

både landdistriktsfonden og garantifonden beregnet fejlrater på under 1 pct. i

regnskabsåret 2014.

Et globalt Europa

Denne udgiftskategori udgør udgifterne til EU's udenrigspolitik er og forvaltes

direkte af Kommissionen. Udgiftsområdet tegner sig alene for 2 pct. af den sam-

lede fejlrate, men er steget fra 2,1 pct. i 2013 til 2,7 pct. i 2014.

Ikke støtteberettigede udgifter samt ikke-leverede tjenesteydelser, bygge og an-

lægsarbejder og varer er de største fejlkilder på dette udgiftsområde.

Revisionsretten anbefaler på dette område Kommissionen at opstille procedurer

for intern kontrol for at sikre, at forfinansieringsbetalinger afregnes på grundlag af

faktisk påløbne udgifter samt at styrke den forudgående kontrol af tilskudsaftaler.

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

Revisionsretten anbefaler desuden helt overordnet, at Kommissionen analyserer

områder med vedvarende høje fejlforekomster og vurderer mulighederne for at

reducere fejlene og sætte fokus på resultater i midtvejsevalueringen af den flerårige

finansielle ramme.

Udkast til Rådets henstilling

Udkastet til Rådets henstilling indeholder Rådets bemærkninger til alle kapitlerne i

Revisionsrettens årsrapport, samt kommentarer til Revisionsrettens rapport om

agenturer og fællesforetagender.

Hovedfokus i henstillingen ligger på de konklusioner og anbefalinger fra Revisi-

onsretten, der knytter sig til gennemførelsen af EU-budgettets store udgiftspro-

grammer samt indtægter, som er omfattet af revisionserklæringen. Opnåelse af

resultater med EU-budgettet, samt budgetmæssig og økonomisk forvaltning, som

ikke er omfattet af revisionserklæringen er dog ligeledes centrale i årsrapporten og

henstillingen.

Revisionserklæringen

I et generelt afsnit om revisionserklæringen byder Rådet i udkastet til henstilling

Revisionsrettens positive erklæringer om regnskabet og de underliggende transak-

tioner vedr. indtægter velkommen.

Derimod kritiseres den stadigt høje samlede fejlrate. Der peges på, at kvaliteten af

kontrollerne i medlemslandene og Kommissionen bør forbedres. Det understre-

ges dog, at der skal være en balance mellem risikoen for fejl og de administrative

byrder nationale administrationer og støttemodtagere underlægges. I den forbin-

delse opfordres der til større grad af gennemsigtighed og erfaringsudveksling for

at finde den rette balance i kontrolsystemerne.

Rådet bemærker ligeledes, at høje fejlrater ikke knytter sig til udgiftsområder, hvor

forvaltningen er delt mellem Kommissionen og medlemslandene og opfordrer

Kommissionen til at gennemføre en grundig analyse af de områder, hvor fejlrater-

ne er højst.

Rådet bakker her også op om Kommissionens brug af forebyggende og korrige-

rende foranstaltninger, som eksempelvis finansielle korrektioner.

Opnåelse af resultater med EU-budgettet

Rådet hilser generelt Revisionsrettens fokus på et mere resultatorienteret budget

velkommen. I udkastet til henstilling stiller Rådet sig positiv overfor Kommissio-

nens fremskridt med at skabe et mere resultatorienteret budget og understreger

vigtigheden af transparens i overvågningen af brugen af EU-midler.

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

Rådet støtter samtidig Revisionsrettens konklusioner om, at der er behov for yder-

ligere fremskridt for at skabe en effektiv ramme om resultatmåling, rapportering

og styring.

Rådet betragter resultatvurdering som et vigtigt element i en sund økonomisk

forvaltning af EU-midler og forpligter sig til, at gå konstruktivt ind i dialogen om

et resultatorienteret budget i forbindelse med midtvejsevalueringen af MFFen.

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Rådet kritiserer i udkastet til henstilling, at fejlraten på dette udgiftsområde er ste-

get og opfordrer Kommissionen til at øge indsatsen for at finde de bagvedliggen-

de årsager.

Kommissionen opfordres til, at udnytte alle muligheder for simplificering under

Horizon2020 programmet, ligesom Rådet opfordrer til, at kontrollerne ved udbe-

taling styrkes.

Økonomisk, social og territorial samhørighed

Rådet kritiserer i udkastet, at fejlraten på området er steget. Medlemslandene op-

fordres til fuldt at udnytte de muligheder for forenkling i udbetaling af støtte, som

udgiftsprogrammerne 2014-2020 giver mulighed for.

Under regionalpolitikken opfordrer Rådet Kommissionen til at styrke fokus på de

største fejlkilder, herunder udbudsregler og statsstøtteregler, ligesom der for hele

udgiftsområdet opfordres til fortsat stringent brug af finansielle korrektioner.

Rådet opfordrer kraftigt til, at der gøres en ekstra indsats for at adressere svaghe-

der i medlemslandenes kontroller. Kommissionen og medlemslandene opfordres

derfor til åbenhed og erfaringsudveksling vedr. best practice.

Naturressourcer

Rådet ser med tilfredshed på, at fejlraten på dette udgiftsområde er faldet, idet det

dog stadig beklages, at fejlraten er over væsentlighedstærsklen.

Rådet støtter op om Revisionsrettens anbefaling om, at forbedre nøjagtigheden af

registreringer i markidentifikationssystemet. Da dette har været en kilde til fejl

over flere år, opfordres Kommissionen til, at analysere de bagvedliggende årsager

med henblik på evt. forenklingstiltag.

Et globalt Europa

Rådet beklager stigningen i fejlraten på dette udgiftsområde og opfordrer Kom-

missionen til at forbedre kontrollerne under hensyntagen til omkostningseffektivi-

tet.

Administration

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

Rådet ser med tilfredshed på den faldende fejlrate på dette udgiftsområde, men

beklager dog at Revisionsretten har fundet svagheder i administrationen hos en-

kelte institutioner, herunder Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske

og Sociale Udvalg.

4. Europa-Parlamentet holdning

Europa-Parlamentets budgetkontroludvalg blev præsenteret for Revisionsrettens

årsrapport den 10. november 2015, men har endnu ikke udtalt sig, idet Rådets

dechargehenstilling indgår som en del af Parlamentets beslutningsgrundlag. Par-

lamentet forventes at træffe beslutning om afgivelse af decharge på plenarforsam-

lingen i april.

5. Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet

foretages på EU-niveau. Regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser

7. Økonomiske konsekvenser

Rådets behandling af årsberetningen har hverken statsfinansielle, erhvervsøkono-

miske eller samfundsøkonomiske konsekvenser

8. Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-

onsretten jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisi-

onen altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom alt korrespon-

dance med Retten foregår gennem Rigsrevisionen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådets henstilling vedtages med kvalificeret flertal og det fornødne flertal forven-

tes at være tilstede.

Der er et generelt ønske i Rådet om, at se en nedbringelse af fejlraten, ligesom der

er generel enighed om, at EU-budgettet skal skabe resultater. Der er imidlertid

forskellige tilgange til, hvilke midler, der skal tages i brug og hvor ambitiøs en

dagsorden Rådet skal sætte.

En mindre gruppe lande i Rådet arbejder sammen med Danmark om at få indar-

bejdet konkrete tiltag i henstillingen med henblik på en revisionserklæring med

færre forbehold. Dette omfatter bl.a. behovet for forenkling, transparens, bedre

kontroller på medlemsstatsniveau samt en ambitiøs dagsorden, når det kommer til

at skabe resultater med EU's budget.

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

På den anden side er der dog en større gruppe lande, som i højere grad ønsker at

bevare status quo og generelt er påpasselige med at pege på medlemslandenes

ansvar i budgetgennemførelsen. Denne gruppe lande er desuden bekymrede for,

at et øget fokus på resultater vil få konsekvenser for fordelingen af midlerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for ottende år i træk har

kunnet give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser

EU’s regnskaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt

EU's finansielle stilling.

Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Revisionsretten giver en positiv

erklæring om transaktionerne lovlighed og formelle rigtighed vedrørende egne

indtægter samt betalingerne på administrationsområdet.

Regeringen finder det derimod utilfredsstillende, at Retten har måttet afgive en

negativ erklæring om betalingerne som helhed, idet den samlede fejlrate ligger

over væsentlighedstærsklen på 2 pct. på udgiftsområderne ”konkurrence for vækst

og beskæftigelse”, ”økonomisk, social og territorial samhørighed”, ”naturressour-

cer” samt et ”globalt Europa”.

Regeringen anerkender, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en

meget kompliceret opgave. Dette har gennem årene medvirket til at vanskeliggøre

en tilfredsstillende implementering af budgettet. Det bemærkes, at kompleksiteten

resulterer i fejl både på områder forvaltet direkte af Kommissionen og på de ud-

giftsområder, hvor forvaltningen er delt mellem medlemslandene og Kommissio-

nen.

Det er en prioritet for regeringen, at der arbejdes hen imod en revisionserklæring

med færre forbehold. Det er i det lys positivt, at fejlraten har stabiliseret sig efter

nogle år med mindre stigninger.

Regeringen mener, at der påhviler både Kommissionen og medlemslandene et

ansvar for at sikre en tilfredsstillende gennemførelse af budgettet. Regeringen læg-

ger derfor vægt på, at alle tilgængelige instrumenter benyttes i arbejdet henimod en

mere retvisende gennemførelse af EU's budget. Det noteres derfor også med til-

fredshed, at indsatsen med at foretage finansielle korrektioner overordnet set har

haft en positiv effekt på den estimerede fejlrate.

Regeringen bemærker dog, at det er vigtigt, at Kommissionen fokuserer sin ind-

sats på udgiftsområder (og medlemslande), hvor der konstateres fejlrater væsent-

ligt højere end 2 pct. Der må i den forbindelse også overvejes, at krav om stadig

mere kontrol hænger sammen med øgede administrative byrder.

Det er derfor ligeledes en prioritet for regeringen, at der fokuseres på de bagved-

liggende årsager til kompleksiteten og at der arbejdes henimod enklere regler, som

vil lette administrationen for både myndigheder og støttemodtagere.

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

Det bemærkes i øvrigt, at den estimerede fejlrate ikke kan fortolkes som tegn på

svig mod EU-budgettet. Fejl opstår, når støttemodtagere ikke overholder reglerne,

mens der ved svig er tale om en forsætlig vildledning, som først kan kvalificeres

som svig efter en retlig procedure.

Det er regeringens opfattelse, at en helt central del af en tilfredsstillende gennem-

førelse af EU-budgettet er, at der skabes resultater, og at disse resultater under-

støtter de overordnede mål, der sættes politisk. Det er derfor vigtigt for regerin-

gen, at der opretholdes fokus på at skabe rammerne om et resultatorienteret sy-

stem, som i højere grad fokuserer på resultater og effekt af EU's projekter.

I forhandlingerne har regeringen derfor arbejdet for at der i forbindelse med

midtvejsevalueringen af MFF’en sættes fokus på, at forbedre rammerne for en

resultatbaseret kultur i gennemførelsen af EU-budgettet. Dels med det formål at

udvikle en solid ramme for resultatrapportering med henblik på overvågning og

resultatstyring på et aggregeret niveau og dels for at øge fokus på resultater i pro-

jektudvælgelsen, herunder EU-merværdi og behovsanalyser.

Med henblik på at understøtte initiativer til nedbringelse af fejlraten har regeringen

særligt arbejdet for, at der fokuseres på de underliggende årsager til fejlene, både

under direkte og delt forvaltning, ligesom forenklende tiltag er blevet understre-

get. Samtidig har regeringen understreget behovet for øget kvalitet i kontrollerne

på første niveau under hensyntagen til omkostningseffektivitet, ligesom indsatsen

for ikke at skabe unødige kontrollag for støttemodtagerne er blevet fremmet.

Dertil kommer, at regeringen har understreget vigtigheden af Kommissionens

forebyggende og korrigerende foranstaltninger i form af eksempelvis suspension

af udbetalinger, sanktioner og finansielle korrektioner.

Det er regeringens opfattelse, at de danske synspunkter i vid udstrækning er af-

spejlet i Rådets henstilling. Regeringens finder det på den baggrund hensigtsmæs-

sigt, at man fra dansk side tilslutter sig Rådets henstilling og anbefalingen om, at

Europa-Parlamentet giver decharge til Kommissionen for budgetgennemførelsen i

2014.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Revisionsrettens årsberetning for 2014 har tidligere været forelagt FEU

til orientering forud for mødet i ECOFIN den 8. december 2015.

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

Dagsordenspunkt 6:

1. Resume

Retningslinjer for EU-budgettet i 2017

Rådet vil i lighed med tidligere år drøfte samt vedtage rådskonklusioner om Rådets prioriteter for

EU’s budget i 2017. Rådet ventes at opfordre Kommissionen til at sikre en balance mellem

respekt for allerede indgåede forpligtigelser og hensynet til at kunne finansiere uforudsete udgifter.

Regeringen agter at tilslutte sig det foreliggende udkast til retningslinjer for EU’s 2017-budget.

2. Baggrund

Rådet vil have en drøftelse af Rådets prioriteter for næste års budget, således at

disse kan fremføres i god tid, før Kommissionen fremlægger sit budgetforslag for

2017.

EU-landene forventes at kunne opnå enighed om konklusionerne på Rådsmødet

den 12. februar 2016.

3. Formål og indhold

I lyset af de mange uforudsete begivenheder i 2015 - senest i forbindelse med

migrationskrisen – forventes det, at Rådet vil lægge vægt på, at EU’s budget for

2017 er i stand til at håndtere uforudsete udgifter. På den baggrund skal den fler-

årige finansielle ramme overholdes med tilstrækkelig margen i hver udgiftskatego-

ri, der skal ske en retvisende og realistisk budgettering, og der skal prioriteres

blandt EU’s formål.

Fra Rådets side forventes der samtidig at blive lagt vægt på, at EU-budgettet re-

spekterer allerede indgåede forpligtigelser, og at EU-budgettet målrettes investe-

ringer, der kan bidrage til at fremme vækst og beskæftigelse.

Det forventes endvidere, at Rådet vil minde Kommissionen om, at medlemslan-

dene i deres nationale budgettering udviser økonomisk tilbageholdehed, og at EU-

budgettet for 2017 derfor skal afspejle de konsolideringsbestræbelser, der finder

sted i medlemslandene.

Rådet forventes også at opfordre Kommissionen til at forbedre sine prognoser, så

medlemslandene har bedre muligheder for at forudsige deres bidrag til EU. Fsva.

budgettets indtægtsside forventes Rådet at opfordre Kommissionen til at strøm-

line processen for fremsættelsen af ændringsbudgetter og begrænse antallet til et

absolut minimum. Det forventes også understreget, at Kommissionen har et an-

svar for at overholde det aftalte budget.

Herudover forventes Rådet at komme med specifikke anbefalinger for en række

konkrete områder relateret til 2017-budgettet, herunder:

Ledsagende dokumenter til forslag til EU’s budget:

Det forventes, at Rådet vil understre-

ge vigtigheden af, at de forklarende dokumenter vedrørende blandt andet budget-

teringsforudsætninger, som ledsager EU’s budget for 2017, er så transparente,

lettilgængelige og præcise som muligt.

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

Interinstitutionelt samarbejde:

Rådet ventes at minde alle tre institutioner om, at det

primære formål med forligsproceduren er at forhandle EU’s budget for 2017 på

plads. Det bør undgås at diskutere emner, der ikke direkte vedrører EU’s 2017-

budget.

Administration:

Rådet forventes at opfordre EU-institutionerne til at reducere eller i

det mindste ikke at forhøje de administrative udgifter. Det er også forventningen,

at Rådet vil minde om, at alle institutioner er forpligtede til at reducere antallet af

ansatte med 5 pct. mellem 2013 og 2017.

Agenturer:

Det forventes, at Rådet i lighed med tidligere år vil understrege behovet

for retvisende budgettering af bevillingerne til agenturer for at undgå tidligere års

tendens til overbudgettering.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådets konklusioner har ingen statsfinansielle konsekvenser. De statsfinansielle

konsekvenser af EU’s budget for 2017 afhænger af det endelige budget, som for-

ventes vedtaget i november/december 2016.

Rådets konklusioner medfører ikke samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske

eller administrative konsekvenser.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene er overordnet delt i to grupper af lande. På den ene side lægger en

gruppe af lande vægt på budgetdisciplin og sikring af tilstrækkelig margin til, at

EU-budgettet kan finansiere uforudsete udgifter til fx migrationsindsatsen. På den

anden side lægger en gruppe af lande vægt på, at bevillinger til samhørighedspoli-

tikken prioriteres, da dette ses som en forudsætning for vækst og beskæftigelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger afgørende vægt på overholdelse af de udgiftslofter, der er fast-

lagt i den flerårige finansielle ramme.

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

Fra dansk side lægges desuden stor vægt på,



at der sikres en tilstrækkelig margin til uforudsete udgifter, således at ekstra

udgifter til fx migrationsindsatsen kan håndteres inden for de fastsatte ud-

giftslofter.



at budgettet for 2017 afspejler de konsolideringsbestræbelser, der finder

sted i medlemslandene



at EU-budgettets udgifter prioriteres til områder, der skaber europæisk

merværdi

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

Dagsordenspunkt 7:

Arbejdet i højniveaugruppen for EU's Egne Indtægter

1. Resume

En del af aftalen om EU's flerårige finansielle ramme (MFF) for 2014-2020 var oprettelsen af

højniveaugruppen for EU’s Egne Indtægter (High Level Group on EU’s Own Resources –

HLGOR) efter krav fra Europa-Parlamentet. Det fremgår af en fælles erklæring, at HLGOR

har som formål at komme med anbefalinger til forbedringer af EU's nuværende indtægtssystem,

så det bliver mere simpelt, retfærdigt, transparent og demokratisk forankret.

Formanden for højniveaugruppen Mario Monti ventes på ECOFIN d. 12. februar at

afrapportere fra arbejdet i HLGOR, samt at præsentere diskussionsemner for den kommende

konference for EU-landenes nationale parlamenter. Diskussionsemnerne kendes ikke på

nuværende tidspunkt.

På baggrund af drøftelserne ved konferencen for EU-landenes parlamenter ventes højniveaugrup-

pen at fremsætte konkrete anbefalinger til revision af EU’s indtægtssystem i løbet af 2016.

Kommissionen vil herefter afgøre, hvorvidt der skal fremsættes et forslag til revision af det nuvæ-

rende indtægtssystem som led i Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme

efter 2020. Kommissionens forslag til EU’s næste flerårige finansielle ramme skal senest frem-

sættes i 2018.

Regeringen forventes at kunne tage afrapporteringen til efterretning, og ser frem til, at de

nationale parlamenter inddrages i drøftelsen af konkrete forslag til revision af EU’s

indtægtssystem.

2. Baggrund

Kommissionen og Europa-Parlamentet ønskede ifbm. de seneste MFF-

forhandlinger at tildele EU reelle egne indtægtskilder, herunder en EU-moms og

en finansiel transaktionsskat, hvor en del af provenuet skulle tilfalde EU’s budget.

Dermed ville EU-budgettets udgiftsniveau næsten være uafhængigt af bidrag fra

medlemsstaterne. Kommissionen og Europa-Parlamentet ønskede desuden at

afskaffe de korrektioner, som en række lande modtager i deres nationale EU-

bidrag.

Der var fra Rådets side ikke et generelt ønske om en større reform af EU’s ind-

tægtssystem. Kompromisset blev derfor, at nedsætte en højniveaugruppe, som

skal komme med forslag til gangbare og retfærdige forbedringer af det nuværende

indtægtssystem. Højniveaugruppen fik til opgave at præsentere en første vurdering

inden udgangen af 2014. Den første vurdering blev offentliggjort d. 17. december

2014, og blev præsenteret på ECOFIN d. 17. februar 2015.

I den første rapport blev EU’s nuværende indtægtssystem og tidligere

reformforsøg gennemgået. Rapporten oplistede herudover en række brede

kriterier, som en evt. kommende reform af indtægtssystemet vil skulle tage højde

for. Kriterierne dækkede over retfærdig byrdefordeling, efficiens, transparens, EU-

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

merværdi, demokratisk legitimitet, subsidiaritetsprincip, stabilitet og begrænsning

af politiske transaktionsomkostninger.

Højniveaugruppen for EU’s egne indtægter er nedsat på baggrund af Europa-

Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring herom i aftalen om EU’s

flerårige finansielle ramme for 2014-2020 (11658/13 – Joint Declaration on Own

Resources).

3. Formål og indhold

Formanden for højniveaugruppen Mario Monti ventes på ECOFIN d. 12. februar

at afrapportere fra gruppens arbejde hidtil, samt at præsentere diskussionsemner

for en kommende konference, hvor de nationale parlamenter vil have mulighed

for at drøfte højniveaugruppens hidtidige arbejde. Det nederlandske formandskab

har annonceret, at konferencen afholdes i juni 2016.

Diskussionsemnerne for konferencen kendes ikke på nuværende tidspunkt. Det

forventes, at diskussionsemnerne vil ligge i forlængelse af de principperne, som

højniveaugruppen skitserede i den første vurdering, der blev offentliggjort d. 17.

december 2014. Dvs. retfærdig byrdefordeling, efficiens, transparens, EU-

merværdi, demokratisk legitimitet, subsidiaritetsprincip, stabilitet og begrænsning

af politiske transaktionsomkostninger.

På baggrund af de nationale parlamenters drøftelse af højniveaugruppens hidtidige

arbejde ventes højniveaugruppen at offentliggøre en rapport med konkrete anbe-

falinger til revision af EU’s indtægtssystem ultimo 2016. Kommissionen vil heref-

ter afgøre, hvorvidt der skal fremsættes et forslag til revision af det nuværende

indtægtssystem som led i Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle

ramme efter 2020. Kommissionens forslag til EU’s næste flerårige finansielle

ramme skal senest fremsættes i 2018.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning kendes endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om en sag i relation til EU’s indtægter, kan det kun behandles

på EU-niveau. Sagen vurderes derfor at være i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Afrapporteringen fra højniveaugruppens arbejde har ikke konsekvenser for dansk

ret. Konkrete anbefalinger som følger af højniveaugruppens arbejde vil dog sand-

synligvis indgå i Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme efter

2020. Dette kan få konsekvenser for dansk ret, herunder særligt ordningen for

EU’s egne indtægter.

Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/2-16

7. Økonomiske konsekvenser

Afrapporteringen fra højniveaugruppens arbejde har ikke direkte økonomiske

konsekvenser for Danmark. Vedtages højniveaugruppens kommende konkrete

anbefalinger til revision af EU’s indtægtssystem, kan det dog få betydelige statsfi-

nansielle konsekvenser for Danmark.

Det er også muligt, at højniveaugruppens kommende anbefalinger kan medføre

samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Dette kan dog ikke

præciseres nærmere på nuværende tidspunkt, da udfaldet af Højniveaugruppens

arbejde ikke kendes. Regeringen vil tage nærmere stilling hertil, når anbefalingerne

foreligger.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landenes holdning til afrapporteringen fra højniveaugruppens arbejde kendes

ikke på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser generelt højniveaugruppens arbejde velkommen.

Regeringen forventer at kunne tage afrapporteringen fra højniveaugruppens for-

mand Mario Monti til efterretning.

Endelig ser regeringen frem til, at de nationale parlamenter involveres i drøftelser-

ne om en reform af EU’s indtægtssystem, idet regeringen bl.a. finder, at det kan

være nøglen til en retfærdig og gangbar reform af EU’s nuværende indtægtssy-

stem.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Højniveaugruppens første rapport blev forelagt Folketingets Europaudvalg d. 5.

februar 2015 til orientering.