Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3447 - udenrigsanl. Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EUK, sagsnr: 2016-32
Den 3. februar 2016
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 15. februar 2016
SAMLENOTAT
2. Moldova...................................................................................................................................................... 2
3. Libyen ........................................................................................................................................................ 4
4. Klimadiplomati ........................................................................................................................................... 6
5. Rammeaftale mellem den Europæiske Union og Australien .......................................................................... 9
1
 Rådsmøde nr. 3447 (udenrigsanliggender) den 15. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 15/2-16
1595344_0002.png
2. Moldova
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Den politiske og økonomiske situation i Moldova er skrøbelig og usikker. Den nyudnævnte regering har erklæret
sig pro-europæisk. Regeringen har behov for at indgå en aftale med IMF for at fremme den økonomiske og finan-
sielle stabilitet. Både pro-russiske og pro-vestlige oppositionsgrupper demonstrerer mod den nyudnævnte regering og
kræver nyvalg. Rådet (udenrigsanliggender) vil drøfte den aktuelle situation i Moldova, herunder hvordan EU
kan bidrage til at fremme stabiliteten i landet.
2. Baggrund
En ambitiøs associerings- og frihandelsaftale (DCFTA) mellem EU og Moldova trådte i kraft
den 1. september 2014. Aftalen forpligter Moldova til en række grundlæggende reformer, som
EU yder bistand til. Moldova opnåede visumfrihed til EU i april 2014. Den politiske og økono-
miske situation i Moldova har imidlertid været skrøbelig og ustabil siden parlamentsvalget i no-
vember 2014.
En ny regering - den tredje på et år - blev taget i ed den 20. januar 2016. Ny premierminister er
Pavel Filip, som har erklæret, at regeringen er pro-europæisk og vil arbejde på at gennemføre
associerings- og frihandelsaftalen med EU. En anden presserende opgave for regeringen er ind-
gåelse af en aftale med Den Internationale Valutafond (IMF) til fremme af den økonomiske og
finansielle stabilitet i Moldova, som er stærkt udfordret, bl.a. i kølvandet på en omfattende bank-
skandale.
Den nye regering er blevet mødt af omfattende protester og demonstrationer, som udspringer af
befolkningens store frustration over dårlige levevilkår, fattigdom og arbejdsløshed. Demonstran-
terne er forenede i et krav om nyvalg. Demonstranterne består imidlertid af to klart forskellige
grupperinger. En gruppe udgøres af to pro-russiske oppositionspartier med forbindelser til Mo-
skva, som ønsker Moldova optaget i Den Eurasiske Økonomiske Union. En anden gruppe ud-
gøres af et mere europæisk orienteret civilsamfund, som demonstrerer mod oligarker, korruption
og dårligt fungerende statsinstitutioner.
Præsident Timoftis mandat udløber i marts 2016, og en ny præsident skal udpeges. Præsidenten
vælges af parlamentet med et kvalificeret flertal på 61 af parlamentets 101 medlemmer.
Situationen i Moldova er generelt ustabil og uklar, og den kommende tids udvikling er vanskelig
at forudsige.
3. Formål og indhold
Der ventes en drøftelse af den aktuelle politiske og økonomiske situation i Moldova, herunder
hvordan EU kan bidrage til at fremme stabilitet og reformer i landet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
2
 Rådsmøde nr. 3447 (udenrigsanliggender) den 15. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 15/2-16
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser.
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller væsentlige konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være bred støtte til, at EU bidrager til at fremme stabiliteten i Moldova og til, at
EU støtter den fortsatte gennemførelse af associerings- og frihandelsaftalen med EU betinget af,
at Moldova gennemfører nødvendige reformer.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at EU bidrager til stabiliteten i Moldova og til gennemførelse af associerings-
og frihandelsaftalen mellem Moldova og EU.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
3
 Rådsmøde nr. 3447 (udenrigsanliggender) den 15. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 15/2-16
1595344_0004.png
3. Libyen
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Det forventes, at Rådet (udenrigsanliggender) vil drøfte den seneste udvikling i Libyen, herunder status for den
politiske aftale mellem parterne, etablering af en national samlingsregering og truslen fra ISIL samt EU’s reakti-
on på udviklingen. Det vides endnu ikke, om der vil blive vedtaget rådskonklusioner.
2. Baggrund
På baggrund af en ihærdig indsats fra FN’s særlige repræsentant for Libyen, Martin Kobler, un-
derskrev moderate grupperinger fra de stridende libyske parter – House of Representatives
(HoR) og General National Congress – den 17. december 2015 en politisk aftale (Libyan Political
Agreement). Aftalen blev fulgt op af FN-sikkerhedsresolution 2259 af 23. december 2015, som
bl.a. bekræfter den kommende libyske samlingsregering som den eneste legitime regering i landet.
Som opfølgning på den politiske aftale annonceredes den 19. januar 2016 en samlingsregering
(Government of National Accord) bestående af 32 ministre. HoR i Tobruk skal i henhold til den
politiske aftale officielt godkende samlingsregeringen. Dette er imidlertid endnu ikke sket, idet
HoR bl.a. har kritiseret samlingsregeringens størrelse.
Det internationale samfund, herunder EU, har budt den politiske aftale og den libyske samlings-
regering velkommen og kraftigt opfordret HoR til at give den endelige godkendelse og dermed
legitimere samlingsregeringen. Der er fra international side stort fokus på sikkerhedssituationen i
Tripoli, idet det er vigtigt, at samlingsregeringen får mulighed for hurtigt at indsættes her.
I et forsøg på at lægge yderligere pres på parterne for at støtte den politiske aftale pågår der pt.
overvejelser i EU om at indføre sanktioner (indefrysning af aktiver samt rejseforbud i EU) mod
centrale aktører, som aktivt har forsøgt at obstruere forhandlingsprocessen.
Parallelt med den politiske udvikling er sikkerhedssituationen i Libyen yderligere forværret – ikke
mindst har ISIL styrket og konsolideret sin tilstedeværelse i landet. Libyen vurderes at være en
stadigt højere prioritet for ISIL, der bl.a. udnytter den kaotiske situation i landet til at rekruttere
og uddanne krigere. ISIL har senest taget ansvaret for et større terrorangreb den 7. januar 2016
mod en træningsfacilitet for den libyske kystvagt i byen Zliten med ca. 70 omkomne og over 100
sårede. ISIL, der anslås omfatte op mod 4000 krigere i Libyen, er først og fremmest til stede
langs den libyske kyststrækning og primært i havnebyen Sirte, som anses for gruppens højborg.
Gruppen forsøger ligeledes at udvide sin indflydelse til oliefelterne i det østlige Libyen.
EU og Danmark har fra starten aktivt støttet op om FN’s bestræbelser på at opnå en politisk
løsning på konflikten. EU står klar til at hjælpe den libyske samlingsregering med politisk og fi-
nansiel støtte i form af en pakke på 100 mio. EUR. Det er forventningen, at støtten bl.a. vil gå til
kapacitetsopbygning, levering af basale ydelser, uddannelse, økonomi samt sikkerhedssektorre-
form. Mandatet for EU’s grænsemission i Libyen (EUBAM Libya) forventes desuden snarest
forlænget til august 2016.
4
 Rådsmøde nr. 3447 (udenrigsanliggender) den 15. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 15/2-16
3. Formål og indhold
Rådet forventes at drøfte den seneste politiske udvikling i Libyen, herunder status for den politi-
ske aftale og samlingsregeringen og truslen fra ISIL samt EU’s reaktion på udviklingen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller væsentlige konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Sagen har
dog konsekvenser for EU’s budget, idet der afsættes 100 mio. EUR til at hjælpe den libyske sam-
lingsregering med politisk og finansiel støtte. Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget, sva-
rende til en finansieringsandel på ca. 2 mio. EUR (ca. 15 mio. kr.).
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes fuld opbakning blandt medlemslandene til den libyske nationale samlingsregering.
Der forventes ligeledes enighed om behovet for EU-støtte til en samlingsregering i Libyen med
sigte på at bidrage til fred og stabilitet i landet.
10. Regeringens holdning
Regeringen har budt den politiske aftale samt dannelsen af en libysk national samlingsregering
velkommen og bakker op om FN’s fortsatte bestræbelser på at sikre opbakning til aftalen og
godkendelse af samlingsregeringen som et vigtigt skridt mod at genoprette fred og stabilitet i Li-
byen. Regeringen bakker op om et stærkt EU-engagement i Libyen, herunder i form af støtte til
en samlingsregering, i samarbejde med relevante internationale og regionale partnere.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. december 2015 til orientering.
5
 Rådsmøde nr. 3447 (udenrigsanliggender) den 15. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 15/2-16
1595344_0006.png
4. Klimadiplomati
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Der forventes en drøftelse med fokus på EU’s klimadiplomati efter indgåelse af Parisaftalen på COP21. Fokus
ventes at være på EU´s rolle i forhold til at sikre en ambitiøs implementering af Parisaftalen og medtagelse af
klimaforandringer som en strategisk prioritet i EU´s udenrigspolitik. Fra dansk side lægges vægt på at mobilisere
den private sektor i forhold til klimainvesteringer og sikre fokus på denne vinkel i EU´s klimadiplomatiske ar-
bejde. Det er endnu ikke afklaret, om der vedtages Rådskonklusioner.
2. Baggrund
EU's klimadiplomati blev senest drøftet blandt udenrigsministrene på rådsmødet (udenrigsanlig-
gender) den 30. juli 2015 forud for Parisaftalen på COP21 og er et emne, der ligger i krydsfeltet
mellem EU's klima- og energipolitik, udenrigspolitik og sikkerhedspolitik. Parisaftalen COP 21
og EU’s rolle i forhold til at sikre en ambitiøs implementering heraf er et centralt emne i den
sammenhæng.
Parisaftalen indeholder bl.a. langsigtede målsætninger om at holde temperaturstigningerne ”et
godt stykke” under to grader; at de globale udledninger skal toppe så hurtigt som muligt og der-
efter reduceres hurtigt for at opnå en balance i udledninger og optag af drivhusgasser i anden
halvdel af århundredet. Aftalen indeholder også en såkaldt ’ambitionsmekanisme’, der skal bidra-
ge til at øge den globale reduktionsindsats. Med ambitionsmekanismen skal landene hvert femte
år vurdere implementeringen af aftalens langsigtede mål. Aftalen sætter rammerne for det frem-
tidige globale klimasamarbejde, ligesom den sender et signal til investorer og civilsamfund om, at
den globale omstilling til lavemission er undervejs. Det ventes at øge efterspørgslen på løsninger
inden for bl.a. energieffektivitet og vedvarende energi. Parisaftalen er samlet set mere ambitiøs
end forventet og kan ses som en succes for EU.
Aftalen pålægger i sig selv kun i begrænset omfang ilandene nye forpligtelser ifm. finansiering til
ulandes klimaindsatser, men bekræfter i beslutningsteksten løftet fra COP15 om at mobilisere
100 mia. USD fra 2020 i klimafinansiering fra bl.a. offentlige og private kilder. En række store og
vanskelige beslutninger skal forhandles de kommende år. Det gælder bl.a. et nyt kvantitativt mål
for 2025 og opgørelse af klimafinansiering.
Fokus er nu på implementering af Parisaftalen samt at sikre, at klima og overgangen til lavemis-
sionssamfund fortsat står højt på dagsordenen.
Som led i opfølgningen af Det Europæiske Råds anmodning om Rådets og Kommissionens vur-
dering af resultatet af COP21 ventes Kommissionen medio februar 2016 at offentliggøre en eva-
luering af resultatet af COP21 med fokus på betydningen for EU’s klima- og energipolitik samt
køreplanen for næste skridt.
6
 Rådsmøde nr. 3447 (udenrigsanliggender) den 15. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 15/2-16
Som dansk bidrag til klimadiplomati lancerede udenrigsministeren på COP21 et nordisk samar-
bejde om klimafinansiering sammen med repræsentanter fra de nordiske lande og institutionelle
investorer. Målet er at skabe en platform for tæt samarbejde mellem private aktører og de nordi-
ske regeringer om klimafinansiering, hvilket Danmark tidligere har haft succes med. Der er pt.
dialog om samarbejdet og de konkrete instrumenter.
3. Formål og indhold
Drøftelsen ventes med udgangspunkt i non-paper fra den fælles udenrigstjeneste (EEAS), som
ventes cirkuleret inden mødet at omhandle gennemførelsen af Parisaftalen og ventes at være
struktureret om tre temaer 1) Klimaforandringer bør medtages som en strategisk prioritet i EU´s
udenrigspolitiske arbejde, 2) EU´s klimadiplomatiske indsats skal støtte implementering af Paris-
aftalen, herunder sikre ratifikation af aftalen globalt og at EU`s partnere lever op til de indgåede
forpligtelser. 3) EU’s nye globale strategi skal tage højde for sammenhængen mellem naturres-
sourcer, klimaforandringer og stabilitet.
Det er endnu ikke afklaret om der vedtages Rådskonklusioner.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant
7. Konsekvenser
Drøftelsen og rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske, er-
hvervsøkonomiske eller andre konsekvenser. Det kan på nuværende tidspunkt ikke estimeres,
hvilke økonomiske konsekvenser Parisaftalen vil have for Danmark, bl.a. fordi den interne byr-
defordeling i EU ikke er fastlagt. Med Parisaftalen genbekræftes ilandenes kollektive løfte om at
mobilisere 100 mia. USD om året fra 2020 fra offentlige og private kilder til ulandenes klimaind-
sats. Der skal vedtages et nyt kvantitativt finansieringsmål inden 2025 for perioden efter 2025.
Begge mål er imidlertid kollektive og har derfor ikke direkte økonomiske konsekvenser for
Danmark. Paris-aftalens konsekvenser i forhold til at begrænse de globale temperaturstigninger
er det endnu for tidligt at give en præcis vurdering af. Det ligger fast, at de reduktionsmålsætnin-
ger som landene har meldt ind forud for COP21 i Paris ikke i sig selv vil være tilstrækkelige til at
begrænse temperaturstigningerne til 1,5 grad. Bl.a. det forhold, at landene ifølge Paris-aftalen
fremover skal fremlægge successive ambitiøse nationale reduktionsplaner hvert femte år giver
imidlertid forhåbning om, at målet vil kunne nås. Hertil kommer den positive effekt på omfanget
af investeringer i lav-udledningsløsninger, som det klare politiske signal fra Paris-aftalen forven-
tes at medføre.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes bred opbakning til den
fortsatte implementering af EU’s handlingsplan for klimadiplomati.
7
 Rådsmøde nr. 3447 (udenrigsanliggender) den 15. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 15/2-16
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter en plan for EU´s klimadiplomati efter COP21 og det forventede indhold her-
af. Fra dansk side lægges vægt på at mobilisere den private sektor i forhold til klimainvesteringer
og sikre fokus på denne vinkel i EU´s klimadiplomatiske arbejde.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 20. juli 2015.
8
 Rådsmøde nr. 3447 (udenrigsanliggender) den 15. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 15/2-16
1595344_0009.png
5. Rammeaftale mellem den Europæiske Union og Australien
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Den 31. oktober 2011 indledte Kommissionen forhandlinger med Australien om en rammeaftale som erstatning
for den eksisterende partnerskabsaftale fra 2009.
Det er forventningen, at forslag til rådsafgørelse om undertegnelse af rammeaftalen fremsættes med henblik på ved-
tagelse i 1.
kvartal 2016.
Aftalen har til formål yderligere at styrke samarbejdet mellem medlemslandene og Australien. Aftalen bekræfter,
at en gensidig respekt for demokratiske principper, menneskerettigheder og retsstatsprincipper danner grundlag for
begge parters nationale og internationale politikker. Med aftalen bekræfter parterne endvidere en styrkelse af sam-
arbejdet om håndtering af globale udfordringer inden for områder som bl.a. fred og sikkerhed, ikke-spredning,
terrorisme og international kriminalitet, krisestyring, katastrofehjælp, udviklingsbistand, miljøforhold, energi og
naturressourcer.
2. Baggrund
EU og Australien har et langvarigt samarbejde bag sig inden for en lang række områder, som er
blevet udviklet inden for rammerne af en fælles erklæring fra 1997 og en række bilaterale sektor-
aftaler. Den 29. oktober 2008 aftalte EU og Australien en partnerskabsramme for politisk dialog,
som blev ajourført den 8. oktober 2009.
Australien har udtrykt interesse for yderligere udbygning af forholdet mellem EU og Australien i
form af en rammeaftale, der som minimum omfatter de områder, der falder inden for den eksi-
sterende partnerskabsaftale.
Den 31. oktober 2011 indledte Kommissionen forhandlinger med Australien herom. Efter et
godt treårigt forhandlingsforløb ventes at aftalen underskrevet i forbindelse med et rådsmøde i
første kvartal 2016.
3. Formål og indhold
Formålet med rammeaftalen er at udbygge samarbejdet mellem EU og Australien gennem en
juridisk bindende aftale og derigennem bl.a. at styrke dialogen og samarbejdet om fremme af fæl-
les værdier som menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincipper gennem en tættere koor-
dinering i regionale og internationale fora og organisationer.
Med aftalen ønsker parterne at intensivere og styrke samarbejdet om håndtering af globale ud-
fordringer inden for områder som bl.a. fred og sikkerhed, ikke-spredning, terrorisme og interna-
tional kriminalitet, krisestyring, katastrofehjælp, udviklingsbistand, miljøforhold, energi og natur-
ressourcer. Aftalen danner således rammen for en uddybning af det bilaterale samarbejde om
økonomi og handel og retlige anliggender, frihed og sikkerhed (inkl. migration), forskning og
innovation, uddannelse og mellemfolkelige forbindelser og andre områder af fælles interesse.
9
 Rådsmøde nr. 3447 (udenrigsanliggender) den 15. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 15/2-16
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der vil eventuelt skulle indhentes samtykke fra Europa-Parlamentet til indgåelse af aftalen. Dette
afhænger af en endelig vurdering af aftalens karakter.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
På kort sigt forventes aftalen ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller væsentlige kon-
sekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesni-
veauet. Aftalen ventes bl.a. at styrke EU’s og Australiens samarbejde om håndtering af globale
udfordringer inden for områder som bl.a. fred og sikkerhed, ikke-spredning, terrorisme og inter-
national kriminalitet, krisestyring, katastrofehjælp, udviklingsbistand, miljøforhold, energi og na-
turressourcer. Aftalen vil endvidere udgøre rammen for en uddybning af det bilaterale samarbej-
de om bl.a. økonomi og handel.
8. Høring
Aftalen har tidligere været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes enighed blandt EU’s medlemslande om at indgå rammeaftalen med Australien.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark støtter en udbygning af samarbejdet mellem EU og Australien.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 4. oktober
2011.
10