Rådsmøde nr. 3446 (landbrug og fiskeri) den 15. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/2-16

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3446 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

EU og internationalt

Den 3. februar 2016

MFVM 025

___________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. februar 2016

____________________________________________________________________

Formandskabets arbejdsprogram for første halvår 2016

- Orientering fra formandsskabet

KOM-dokument foreligger ikke

side 2

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en bæredygtig forvaltning af

de eksterne flåder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008

- Orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM (2015) 636

side 4

Etablering af en EU platform for dyrevelfærd

- Præsentation, orientering og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

side 6

Kommissionens strategi for landbrugsforskning

- Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

side 9

Internationale handelsaftaler og –forhandlinger på landbrugsområdet

- Orientering fra Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

side 11

Rådsmøde nr. 3446 (landbrug og fiskeri) den 15. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/2-16

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 15. februar 2016

Formandskabets arbejdsprogram for 2016

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

I det nederlandske formandskabs arbejdsprogram vil fokus overordnet blandt andet være på en

bæredygtig, og klimasmart udvikling af landbruget, et bæredygtigt fiskeri samt bekæmpelse af madspild.

Formandskabet vil arbejde videre med kontrolpakken samt forslaget om ændring af reglerne for økologisk

produktion. Det forventes også, at formandskabet vil fortsætte arbejdet med forenkling af

landbrugspolitikken og hvordan markedssituationen i landbruget forsat skal håndteres. Af særlige

prioriteter vil formandskabet opprioritere antibiotikaresistens og sætte fokus på sundere fødevarer. På

fiskeriområdet vil fokus være at sikre fremskridt med eksisterende mål om at vedtage de flerårige

forvaltningsplaner blandt andet for Østersøen samt eventuelle nye tekniske regler. Præsentationen af

formandskabets arbejdsprogram forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller finansielle konsekvenser.

Baggrund

Nederlandene har den 1. januar 2016 overtaget formandskabet for Rådet. Nederlandene indgår i trio-

formandskab med Slovakiet (andet halvår 2016) og Malta (første halvår 2017).

Formandskabets arbejdsprogram er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. februar 2016

med henblik på præsentation.

Formål og indhold

Fødevarer, dyr og planter

Formandskabet vil prioritere de fortsatte forhandlinger om kontrolpakken, hvor forslagene om

plantesundhed og offentlig kontrol udestår, mens der er enighed om resten af kontrolpakken bortset fra

forslaget om planteformeringsmateriale, der i 2014 blev afvist af Europa-Parlamentet og senere

tilbagetrukket af Kommissionen. For så vidt angår kontrolforslaget sigter Nederlandene efter en politisk

aftale med Europa- Parlamentet, mens der for forslaget om en ny plantesundhedsforordning alene udestår

Europa-Parlamentets formelle godkendelse af Rådets tekst.

Nederlandene vil prioritere arbejdet med antibiotika resistens. Der er planlagt en ministerkonference herom

i februar 2016. Formandskabet ønsker også at vedtage rådskonklusioner om antibiotikaresistens.

Af andre fokusområder indenfor fødevarer kan nævnes, at formandskabet vil sætte fokus på madspild og

sundere fødevarer, herunder i forhold til salt, mættet fedt og kalorier. Endelig forventes formandskabet, på

basis af Kommissionens konsekvensanalyse om mærkning af fødevarer fra klonede dyr og deres afkom, at

fortsætte drøftelserne om forbud mod markedsføring af fødevarer fra klonede dyr og forslaget om forbud

mod kloning af dyr med henblik på fødevareproduktion.

På rådsmødet i februar 2016 vil formandskabet lægge op til en drøftelse af dyrevelfærd, herunder

etableringen af en EU dyrevelfærdsplatform.

Landbrug

Formandskabet vil fortsat lægge særlig vægt på forenkling af landbrugspolitikken, som også er en af

Kommissionens hovedprioriteter. Derudover vil formandskabet arbejde med gennemførelsen af

landbrugsreformen – herunder grønning af den direkte støtte. Formandskabet forventes også at fokusere på

klima-smart landbrug.

Rådsmøde nr. 3446 (landbrug og fiskeri) den 15. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/2-16

Det russiske importforbud for fødevarer er forsat et væsentligt emne for den europæiske landbrugssektor.

Formandskabet vil også fokusere på at håndtere markedssituationen for landbruget, og yderligere

foranstaltninger for at afhjælpe problemerne i de udsatte sektorer. Formandskabet vil løbende forholde sig

til eventulle forslag om iværksættelse af markedstiltag i de forskellige sektorer. Mere langsigtede løsninger i

form af åbning af nye markeder vil også blive taget op samt udviklingen og effekten af eksisterende

frihandelsaftaler.

Endelig vil det nederlandske formandskab fortsætte arbejdet med forslaget til en ny økologiforordning, og

forventningen er en endelig aftale i løbet af det nederlandske formandskab.

Fiskeri

På fiskeriområdet bliver hovedprioriteten for det nederlandske formandskab det videre arbejde med flerårige

forvaltningsplaner, det videre arbejde med forslagene om dybhavsarter samt nye tekniske regler. Forslaget

forventes at skulle udgøre en overordnet ramme for tekniske regler, hvorefter de mere specifikke tekniske

regler kan fastsættes regionalt.

Formandskabet forventes at søge at opnå generel indstilling på rådsmødet i april (landbrug og fiskeri) på

forslaget om bæredygtig forvaltning af eksterne fiskeriflåde samt forslaget til en dataindsamlingsforordning.

Som startskud til efterårets forhandlinger om fiskerimuligheder for 2017 forventes Kommissionen på

rådsmødet (landbrug og fiskeri) i juni 2016 at præsentere sine retningslinjer for fiskerimuligheder for 2017.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om formandskabsprogrammet.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag.

Konsekvenser

Præsentationen af formandskabets program forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller

finansielle konsekvenser. Regeringen vil tage konkret stilling til de enkelte forslags konsekvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg, § 2-udvalget

(landbrug), § 5-udvalget (fiskeri) og Den Nationale Komité for Landbrugsdyr, hvor der er indkommet

følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer bemærker, at i forhold til fødevareområdet er mange af de nævnte forslag i

programmet i proces, og nogle har været det længe. Landbrug & Fødevarer vil levere input på de konkrete

forslag i den kadence de drøftes i relevante EU-fora. I forhold til landbrugsområdet er Landbrug & Fødevarer

generelt tilfreds med den prioritering, der lægges op til. Det gælder ikke mindst forenklingen af

landbrugspolitikken; markedsadgang og herunder det fortsatte russiske importforbud for fødevarer samt en

ny økologiforordning.

DyreværnsOrganisationernesSamarbejdsOrganisation (DOSO) støtter formandsskabets vilje til at etablere en

EU dyrevelfærdsplatform. DOSO mener, at adskillige af de problemer, som samfundet slås med er

landbrugsrelaterede og skyldes uhensigtsmæssige og dyrefjendtlige produktionsmetoder. En EU-platform

med fokus på dyrevelfærd kan få positiv betydning, der rækker langt ud over velfærd for det enkelte dyr.

DOSO mener endvidere, at hvis klimasmart landbrug skal blive meningsfuldt, skal både forebyggelse og

tilpasning indgå i begrebet. DOSO er af den opfattelse, at landbruget kan påtage sig sin del af ansvaret for

Rådsmøde nr. 3446 (landbrug og fiskeri) den 15. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/2-16

forebyggelse ved at reducere omfanget af husdyrproduktionen og omlægge til produktion, som er

forebyggende og tilpasset klimaændringer.

DOSO støtter det fortsatte arbejde med forenkling af landbrugspolitikken, som sammen med udvikling af nye

markeder, kan medvirke til udvikling af hensigtsmæssige produktionsmetoder og forretningsmodeller, der

støtter folkesundhed og etisk, økonomisk, miljø- og klimamæssigt bæredygtige landbrug.

DOSO mener, at Nederlandenes planer om at vedtage rådskonklusioner om antibiotikaresistens er et positivt

første skridt på vejen til erkendelse af problemet og dets oprindelse. Dyrenes velfærd og menneskers sundhed

kompromitteres af det intensive husdyrholds produktionsmetoder, der fremprovokerer resistente bakterier.

DOSO støtter et permanent forbud mod kloning af dyr til fødevareproduktion. DOSO opfordrer til, at EU

indfører forbud imod import af klonede dyr og produkter fra klonede dyrs afkom samt forbud mod import af

sæd og embryoner fra klonede dyr.

DOSO støtter arbejdet med en ny Økologiforordning. Økologi skal også af hensyn til dyrene have en

fremtrædende placering i den fælles landbrugspolitik. Medlemsstaterne og Kommissionen skal støtte

forordningen finansielt og politisk. Midler til forskning og innovation (EU Horizon 2020) skal øremærkes til

økologi.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at Rådet vil tage præsentationen af formandskabsprogrammet til efterretning.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil tage formandskabets prioriteter til efterretning.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en bæredygtig forvaltning af de

eksterne flåder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008

KOM (2015) 636

Revideret genoptryk af revideret grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2016.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en bæredygtig

forvaltning af de eksterne flåder. Forslaget erstatter forordning 1006/2008 om fiskeritilladelser. Forslaget

fremsættes som led i reformen af den fælles fiskeripolitik og for at bringe forordningen i overensstemmelse

med kontrolforordningen. Forordningen gælder for alt fiskeri, der udøves af EU-fartøjer uden for EU-

farvand og tredjelandes fartøjer i EU-farvand, og fastsætter vilkår for fiskeriet, herunder krav om

fiskeritilladelser og flagstaters og Kommissionens håndhævelse af bestemmelserne. I forslaget øges

kravene til fiskerilicenser, og medlemsstaternes rapportering ændres.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2015) 636 af 10. december 2015 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om en bæredygtig forvaltning af de eksterne flåder og om ophævelse af Rådets forordning

(EF) nr. 1006/2008. Forslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 10. december 2015.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Rådsmøde nr. 3446 (landbrug og fiskeri) den 15. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/2-16

Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. februar 2016 med henblik

orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Forslaget omhandler forvaltningen af fiskeritilladelser til EU’s eksterne flåde, der fisker uden for EU-

farvande, og til tredjelandsfartøjer, der fisker i EU-farvande. Forslaget erstatter forordning (EF) nr.

1006/2008 om fiskeritilladelser. Forslaget fremsættes som led i reformen af den fælles fiskeripolitik og for at

bringe forordningen i overensstemmelse med kontrolforordningen.

Forslaget til forordningen præciserer de generelle regler vedrørende fiskeritilladelser for EU’s eksterne flåde

og tredjelandes flåder i EU-farvand. Specifikke regler i bilaterale aftaler eller regionale

fiskeriforvaltningsorganisationer har forrang.

I forslaget fastslås det grundlæggende princip om, at ethvert fartøj skal have udstedt en tilladelse til fiskeri

uden for EU-farvande af sin flagmedlemsstat og kyststaten, inden fartøjet påbegynder dette fiskeri.

Flagmedlemsstaten skal sikre, at en række vilkår er opfyldt, inden den udsteder tilladelsen. Som noget nyt

inkluderes blandt andet bestemmelser om omflagning og procedure for omfordeling af uudnyttede

fiskerimuligheder. I forslaget skærpes vilkårene for tilladelser generelt, og Kommissionens beføjelser til at

inddrage tilladelse udvides.

Af forslaget fremgår, at en direkte udstedt tilladelse alene kan finde sted, hvis det ikke er i strid med en aftale

om eksklusivitet. I henhold til grundforordningen 1380/2013 skal bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler i

videst mulige omfang omfatte en eksklusivitetsklausul, som sikrer, at EU-fartøjer, når der foreligger en

fiskeripartnerskabsaftale med et tredjeland, alene kan fiske i det pågældende land inden for rammerne af

aftalen og ikke indgå private aftaler om fiskerimuligheder uden for aftalens rammer. I tilfælde af direkte

tilladelser bør flagstaten følge den bedst tilgængelige biologiske rådgivning og en forsigtighedstilgang.

Forslaget indeholder grundlæggende regler for EU-fartøjers deltagelse i fiskeri under en charteraftale. Denne

form for direkte tilladelse har ikke hidtil været reguleret specifikt.

Forslaget omhandler tillige anvendelsen af kontrolforordningen på den eksterne EU-flådes aktiviteter og de

dertil knyttede rapporteringsforpligtelser samt specifikke forpligtelser, der følger af, at aktiviteterne foregår

uden for Unionen.

I forslaget fastsættes der bestemmelser om udstedelse af fiskeritilladelser til tredjelandsfartøjer, der fisker i

EU-farvande. Formålet med disse bestemmelser er at sikre, at alt fiskeri, der foregår i EU-farvandene, er

omfattet af de samme regler, uanset hvilket flag, et fartøj fører. Derved skabes lige vilkår for EU-operatører

og tredjelandsoperatører i EU-farvandene.

Endelig oprettes der et register over fiskeritilladelser, som skal gøre det lettere at overvåge EU’s eksterne

flåde og skaffe oplysninger om dens aktiviteter, idet en del af registret skal være offentligt tilgængeligt. Det

skal være muligt når som helst at indhente oplysninger om, hvilket fartøj der har fået tilladelse til at fiske

efter hvilke bestande og hvor. Dette er en udvidelse af de nuværende krav.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark. Forslaget forventes at have visse

statsfinansielle konsekvenser til opbygning og administration af udvekslingsfaciliteter i det elektroniske

Rådsmøde nr. 3446 (landbrug og fiskeri) den 15. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/2-16

system. De erhvervsøkonomiske konsekvenser forventes at være af begrænset omfang. Forslaget har ingen

konsekvenser for EU’s budget.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri), hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) anfører, at et væsentligt element er, at administrationen

af licenser smidiggøres. Det gælder mulighederne for, at medlemsstater kan udveksle licenser uden

Kommissionens indblanding, og det gælder, at procedurerne vedrørende registrering i tredjelande forenkles

eller automatiseres. DPPO oplever ofte lange behandlingstider i Kommissionen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flere medlemsstater er bekymrede for de statsfinansielle konsekvenser ved øgede omkostninger til

opbygning og administration af oplysninger. Flere medlemsstater er desuden skeptiske over for de øgede

beføjelser, der gives til Kommissionen, og visse kriterier for udstedelse af fiskeritilladelser.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder for et bæredygtigt fiskeri og finder generelt, at EU-fartøjers fiskeri uden for EU-farvande

bør være baseret på de samme principper og standarder, som dem der gælder i EU-farvande i henhold til den

fælles fiskeripolitik. Den fælles fiskeripolitik tager således sigte på at fremme en bæredygtig,

økosystembaseret forsigtighedstilgang til fiskeriforvaltning med vægt på sammenhæng mellem den interne

og eksterne dimension.

Regeringen finder det positivt, at forslaget medfører større transparens for omfordeling af uudnyttede

fiskerimuligheder samt regulering af fiskeri i henhold til direkte aftaler, omflagning og chartring af EU-

fartøjer.

Regeringen finder, at reglerne bør være enkle, kontrollerbare og omkostningseffektive.

Regeringen finder, at der skal være proportionalitet mellem mål og midler i forhold til kriterier for udstedelse

af tilladelser, og at man ved nægtelse af udstedelse af tilladelse ikke må diskriminere EU’s eksterne flåde i

forhold til EU’s interne flåde.

Regeringen finder, at medlemsstaterne bør have indflydelse på politisk begrundede beslutninger om

nægtelse af udstedelse, suspendering eller inddragelse af konkrete fiskeritilladelse og have indflydelse på

ændringer i de oplysninger, der skal foreligge forud for udstedelse af fiskeritilladelser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 22. december 2015. Revideret grundnotat er

oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2016.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Etablering af en EU platform for dyrevelfærd

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Formandskabet har lagt op til en præsentation af det fælles positionspapir om etablering af en EU

platform for dyrevelfærd, orientering ved Kommissionen samt udveksling af synspunkter om oplægget på

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. februar 2016.

Rådsmøde nr. 3446 (landbrug og fiskeri) den 15. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/2-16

Baggrund

I december 2014 underskrev Danmark, Nederlandene og Tyskland en fælles erklæring om dyrevelfærd, som

blandt andet opfordrer Kommissionen til at etablere en EU platform for dyrevelfærd, hvor interessenter og

myndigheder kan mødes og sætte fokus på fælles udfordringer på dyrevelfærdsområdet i EU.

Siden har Sverige sluttet sig til de tre medlemsstater, og de fire medlemsstater har i fælleskab udarbejdet et

positionspapir med opfordring til etablering af en EU platform for dyrevelfærd.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. februar 2016 med henblik på

præsentation, orientering og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Positionspapiret påpeger behovet for, at dyrevelfærdsområdet tildeles større opmærksomhed som et vigtigt

element i EU’s politikker, jf. TEUF artikel 13. Det foreslås, at der etableres en fælles europæisk

dyrevelfærdsplatform med ophæng i Kommissionen, Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed,

(DG SANTE), hvormed platformen vil kunne tjene som et fælles forum for Kommissionen, medlemsstaterne,

NGO’er, forbrugerorganisationer, landbrugs- og veterinærorganisationer m.m., hvor man kan drøfte emner

af betydning for dyrevelfærden i EU.

En EU dyrevelfærdsplatform vil kunne facilitere erfaringsudveksling i medlemsstaterne med betydning for

dyrevelfærd, herunder med hensyn til implementering af lovgivning, kontrol og håndhævelse af regler, og

således være et værdifuldt redskab i bestræbelserne for at skabe en fælles og gennemsigtig regulering af

området.

Ydermere vil en fælles platform kunne bidrage positivt til udviklingen af højere standarder for dyrevelfærd,

baseret på videnskabelige resultater, samtidig med at den tjener følgende formål:



Sikre en koordineret indsats med inddragelse af relevante interessenter, herunder ved at fungere som

koordinerende enhed mellem relevante generaldirektorater i Kommissionen, og tilskynde til initiativer på

tværs af hele EU på lokalt, regionalt, nationalt og unions niveau,



Facilitere erfaringsudveksling og synliggøre de initiativer, der tages for at øge dyrevelfærden af

Kommissionen, medlemsstater og organisationer



Udvikling af partnerskaber på tværs af interessentgrupper,



Identificere nationale lovgivningsinitiativer, inklusiv ”bedste praksis” i medlemsstater,



Udveksling af viden og information om forskning



Engagement fra interessenter til at bidrage til at fremme dyrevelfærd.

I positionspapiret foreslår de fire initiativtagere – Tyskland, Nederlandene, Sverige og Danmark en to-delt

model for organiseringen af platformen, hvor platformen består dels af et større forum, for alle relevante

interessenter, dels en mindre ”høj-niveau” gruppe for medlemsstaterne alene og ledet af Kommissionen.

Det forudses, at en fælles EU-dyrevelfærdsplatform, som har ophæng i Kommissionen, vil kunne medvirke til

at højne dyrevelfærdsstandarder i EU og fremme såvel ny lovgivning som ikke-lovgivningsmæssige initiativer

på området, hvor der eksisterer behov. Dyrevelfærdsplatformen vil samtidig bidrage positivt til udviklingen

henimod målet om øget harmonisering og mere lige konkurrencevilkår.

Europa-Parlamentets udtalelser

Rådsmøde nr. 3446 (landbrug og fiskeri) den 15. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/2-16

Europa-Parlamentet vedtog den 26. november 2015 en resolution om en ny dyrevelfærdsstrategi for 2016-

2020, der blandt andet opfordrer Kommissionen til at prioritere nye initiativer på dyrevelfærdsområdet.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag.

Gældende dansk ret

Dyrevelfærdsområdet er i begrænset omfang reguleret på EU-niveau. I Danmark er området reguleret i

dyreværnsloven, jævnfør LBK nr. 1150 af 12. september 2015, samt en række dyreartsspecifikke love.

Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller

for EU´s budget. Sagen skønnes heller ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Ligeledes

medfører forslaget ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug) og Den Nationale Komité for Landbrugsdyr, og der

er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at der er fokus på dyrevelfærdsområdet i EU. De overordnede

formål med platformen, ser Landbrug & Fødevarer positivt på. Landbrug & Fødevarer ser også gerne, at

platformen har fokus på fremme af markedsdrevet dyrevelfærd, og at det er forskningsbaseret viden, som

bliver omdrejningspunktet for arbejdet i platformen. Det synes dog nødvendigt med en nærmere

konkretisering af, hvorledes formålene understøttes og ønskes opnået.

Landbrug & Fødevarer mener, at det er vigtigt, at der fortsat arbejdes på at sikre implementering af

lovgivningen, kontrol og håndhævelse af regler på tværs i EU. Det er afgørende, at platformen har fokus på at

sikre dette samt harmonisering af eksisterende dyrevelfærdsregler i EU og dermed lige konkurrenceforhold

på tværs af EU og i forhold til det internationale marked. En ensartet implementering og håndhævelse af

nuværende regler skal komme forud for eventuelle forslag til ny regulering og udvikling af højere standarder

for dyrevelfærd. Landbrug & Fødevarer fremfører endvidere, at en platform ikke skal overtage

kommissionens kompetencer og arbejde, herunder konkrete prioriteter i arbejdsprogram. Ifølge Landbrug &

Fødevarer er der således behov for en afklaring af snitfladerne mellem dette initiativ og andet arbejde på

dyrevelfærdsområdet samt øvrige instanser i EU-regi som det kommende referencecenter.

Landbrug & Fødevarer skal understrege vigtigheden af en høj grad af involvering af relevante interessenter,

herunder landbrugsorganisationer. I den påtænkte ’høj-niveau’ gruppe bør producenter og

virksomhedsrepræsentanter også være en del af arbejdet – som minimum som observatører. Derved sikres

løsninger, der kan implementeres og samt større viden- og erfaringsudveksling.

DyreværnsOrganisationernesSamarbejdsOrganisation (DOSO) glæder sig over planerne om at etablere en

EU platform for dyrevelfærd. Ifølge DOSO har EU’s eksisterende regler og forvaltning ikke forhindret grov

behandling af landbrugets dyr, idet andre hensyn end dyrenes velfærd har vægtet højere. DOSO hæfter sig

derfor ved, at Kommissionen ser platformen som et værdifuldt redskab i bestræbelserne på at håndhæve

eksisterende regler for dyrs velfærd og at udvikle og implementere højere standard for dyrevelfærd.

Dyrene i

landbruget er levende og følende væsner, som har krav på beskyttelse og på behandling, der afspejler, at de er

andet og mere end ’redskaber til at konvertere foder til kød og andre salgbare produkter’. Velfærd

for det

enkelte dyr skal måles med udgangspunkt i dyrets artsspecifikke behov. Med Kommissionens og

medlemsstaternes finansielle og politiske støtte kan en EU platform for dyrevelfærd bidrage aktivt til

udvikling af reel beskyttelse af dyr, miljø og mennesker.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådsmøde nr. 3446 (landbrug og fiskeri) den 15. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/2-16

Nederlandene, Tyskland og Sverige er medunderskrivere sammen med Danmark på positionspapiret om

etablering af en EU platform om dyrevelfærd. Man er fra dansk side ikke bekendt med de øvrige

medlemsstaters holdninger til positionspapiret.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder for en øget harmonisering af EU-reglerne på dyrevelfærdsområdet, at sikre lige

konkurrencevilkår mellem medlemsstaterne og samtidig fremme dyrevelfærden i hele EU. Etableringen af en

dyrevelfærdsplatform vil kunne medvirke til at sikre en løbende dialog og udvikling henimod bedre

dyrevelfærd i hele EU.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens strategi for landbrugsforskning

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen forventes på rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 15. februar 2016 at præsentere en strategi

for landbrugsforskning og innovation i landbrugssektoren.

Baggrund

Kommissionen forventes på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. februar 2016 at præsentere en strategi

for landbrugsforskning og innovation.

Sagen er på dagsordenen med henblik på orientering og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Kommissionen har blandt andet med afsæt i en række konferencer samt arrangementer på

verdensudstillingen i 2015 i Milano formuleret en

strategi for europæisk landbrugsforskning og innovation.

Strategien er præsenteret på en konference i Bruxelles den 27. og 28. januar 2016. Formålene er at sikre

fødevareforsyningssikkerhed på langt sigt; fremme miljømæssig bæredygtighed i den landbaserede

primærproduktion; og fremme bæredygtig vækst i landområder . Konkret fokuseres der på følgende

indsatser



Effektiv forvaltning af resourcer



Sundere planter og husdyr



Fremme af økosystem tilgange og service



Fremme af innovation i landdistrikter



Fremme af menneskelig og social kapital.

Hensigten med strategien er i høj grad at adressere globale udfordringer som fødevareforsyningssikkerhed

som følge af stigende befolkningstilvækst – her nævnes blandt andet madspild, fejlernæring og

fødevaresikkerhed. Klimaforandringer og landbrugsproduktionens pres på naturressourcer nævnes også. Det

fremhæves i den sammenhæng, at strategien vil bidrage til opfyldelsen af FNs bæredygtighedsmål på disse

områder.

Det understreges, at strategien med jævne mellemrum skal revideres blandt andet som følge af nye fremsyn

fra Den Stående Komite for Landbrugsforskning (SCAR). Der lægges endvidere vægt på de synergier, der kan

opnås mellem EU’s forskning på den ene side og national forskning samt innovation på den anden side.

Internationalt samarbejde og samarbejde med den private sektor er ligeledes et fremtrædende element.

Rådsmøde nr. 3446 (landbrug og fiskeri) den 15. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/2-16

Strategien omfatter forskning og innovation vedrørende landbaseret primærproduktion og er hermed

afgrænset både horisontalt og vertikalt i forhold til den samlede bioøkonomi, der ellers kendetegner EU’s

strategiske dagsorden. Strategien dækker således kun dele af samfundsudfordring to i EU’s rammeprogram

for forskning og udvikling

(Horizon

2020): Fødevareforsyningssikkerhed, bæredygtigt landbrug og skovbrug,

havforskning, forskning vedrørende indre vandveje og bioøkonomi. Der er i EU’s budget afsat 29 mia. kr. til

forskning på dette område.

Strategien vil formentlig i et vist omfang være retningsskabende i forhold til det arbejdsprogram for

udmøntningen af Horizon 2015, som Kommissionen vil udarbejde for 2018, 2019 og muligvis 2020.

Kommissionen rådgives også af Den Stående Komite for Landbrugsforskning (SCAR), som blev etableret i

1974 og revitaliseret i 2001 med det formål at rådgive Kommissionen om udmøntningen af Horizon 2020 for

så vidt angår landbrug samt forestå koordination med nationalt finansieret landbrugsforskning.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Nærhedsprincippet

Der er ikke tale om stillingtagen til konkrete forslag, hvorfor nærhedsprincippet ikke er relevant.

Konsekvenser

Punktet vurderes hverken at have lovgivningsmæssige, erhvervsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser,

herunder administrative.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer synes at tilblivelsen af strategiudkastet har været en positiv proces, med en stærk

involvering af centrale interessenter, senest med high level konferencen den 27.- 28. januar 2016. Der er et

meget omfattende net af kanaler hvorigennem man kan øve indflydelse på strategien (JPI’er, ETP’er, SCAR

og dets arbejdsgrupper, EIP agriculture m.v.). I forhold til den interne danske proces ønsker Landbrug &

Fødevarer en højere prioritering af indsatsen med at påvirke strategien (og tilsvarende strategier), og en

stærkere fokusering. Det er afgørende for den danske indflydelse, at fagministerierne og Uddannelses- og

forskningsministeriet afsætter de fornødne faglige ressourcer til at deltage i de centrale processer. Det er også

vigtigt, at Danmark afsætter midler til deltagelse i fællesfinansierede instrumenter som for eksempel ERA

net, og at relevante aktører inddrages i prioriteringen af dansk deltagelse i disse, i en transparent proces.

Hvad angår strategiudkastet noterer Landbrug & Fødevarer med tilfredshed, at man tager udgangspunkt i en

system – baseret metode. Strategien er afgrænset til den landbaserede primærproduktion, men med

henvisning til værdikæder og udviklingen i landdistrikterne. Opmærksomheden skal i den forbindelse

henledes på, at især forskningsbehov relateret til fødevareforarbejdningsområdet hidtil er blevet overset i

EU’s forsknings- og innovationsprogrammer – ikke mindst Horizon 2020. Det er nødvendigt, at denne del

løftes i et tættere samarbejde imellem DG Agri og DG Research. Den videnbaserede værdiforøgelse skal

foregå i hele værdikæden, og forskningen skal afspejle dette. Der kan fremdrages eksempler inden for alle

produktområder – et enkelt er inde for fjerkræområdet, hvor forskningsaktiviteterne er sparsomme og

spredte både på europæisk og globalt plan, og forskning som går på langs i værdikæden er nærmest

fraværende for eksempel hvad angår betydningen af fordring, avl, indfangning m.v. på kødkvaliteten både i

relation til direkte konsum og videre forarbejdning.

Landbrug & Fødevarer mener, at det stærke fokus på informations- og kommunikationsteknologi (IKT) som

understøttende teknologi er positiv. Der er i den forbindelse en række barrierer for en øget brug af big data

blandt andet omkring ejerskab som skal løses, inden datadreven udvikling kan blive den helt store game

changer. Landmændenes frie adgang til data er i den forbindelse central. Der kunne ønskes en tilsvarende

fokusering på andre understøttende teknologier, for eksempel nanoteknologi og bioteknologi og en strategisk

Rådsmøde nr. 3446 (landbrug og fiskeri) den 15. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/2-16

tilgang til vigtige forskningsinfrastrukturer, for eksempel ESS, som potentielt kan have stor betydning for

fødevareerhvervet.

Landbrug & Fødevarer fremfører videre at mange udfordringer giver bedst mening at løse i fællesskab. Det

gælder ikke mindst forebyggelse af klimaændringer og klimatilpasning. Landbrug & Fødevarer noterer derfor

med stor tilfredshed, at det er prioriteret højt i Kommissionens udkast til strategi. Det gælder også for

husdyrsundhedsområdet hvor forskningsbehov inden for både forebyggelse og helbredelse langt hen ad vejen

bør løftes i fællesskab.

I forbindelse med udarbejdelsen af det seneste arbejdsprogram for Horizon2020 udarbejdede den danske

referencegruppe for bioøkonomiudfordringen et strategipapir, som på udemærket vis afspejlede de

overordnede udviklingsbehov på fødevareområdet. Referencegruppen går nu i gang med at revidere

strategien, og det foreslås, at også denne ligger til grund for videre danske indspil til kommissionens strategi.

DyreværnsOrganisationernesSamarbejdsOrganisation (DOSO) støtter Kommissionens plan om en strategi

for landbrugsforskning og innovation i landbrugssektoren. DOSO mener, at forskning og innovation inden

for landbrugets primærproduktion blandt andet skal have som mål at sikre bæredygtighed i alle led i

husdyrproduktionen samt velfærd for det enkelte dyr. Ifølge DOSO har eksisterende regler og forvaltning af

regler for landbrugets primærproduktion vist sig utilstrækkelige. Mennesker, dyr, økosystem og klima har

været utilstrækkelig beskyttet. Der er ifølge DOSO brug for en transformation af landbrugets meget intensive

primærproduktion af hensyn til mennesker, dyrevelfærd, miljø, klima, natur, sundhed, lokalsamfund og

arbejdspladser.

DOSO mener, at dyre- og naturbeskyttelse skal integreres i landbrugsforskning og -politik.

Husdyrproduktionens forretningsmodeller kan med fordel gøres til genstand for forskning og innovation. EU

har behov for at udvikle tankesæt og forretningsmodeller der tager udgangspunkt i og støtter etisk,

økonomisk, miljø- og klimamæssigt og (folke)sundhedsmæssigt bæredygtige landbrug. Bioøkonomi indgår i

Kommissionens strategi for landbrugsforskning. DOSO mener, at bioøkonomiens biomasse skal være

bæredygtig i hvert led. DOSO mener endvidere, at der af midlerne til forskning og innovation skal øremærkes

beløb til dyrevelfærd og økologisk landbrugsproduktion.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstaters holdninger kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt tilhænger af en strategisk og systemisk tilgang til forskning og innovation på

landbrugsområdet, men forskning og innovation skal ses i et bredere bioøkonomisk perspektiv end den

landbaserede produktion og en afgrænsning i forhold til den samlede bioøkonomi skal undgås. Der skal

sikres fokus på nye indtjeningsmuligheder.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Den Stående Komité for Landbrugsforskning fjerde fremsyn har været forelagt Folketingets Europaudvalg

den 11. december 2015, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. december 2015.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Internationale handelsaftaler og –forhandlinger på landbrugsområdet

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 29. oktober 2015.

Ændringer er markeret i marginen.

Rådsmøde nr. 3446 (landbrug og fiskeri) den 15. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/2-16

Resumé

Kommissionen forventes på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. februar 2016 at orientere om

status for EU’s regionale og bilaterale handelsaftaler og –forhandlinger samt multilaterale forhandlinger

på landbrugsområdet.

Baggrund

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. februar 2016 vil orientere om

status for EU’s regionale og bilaterale handelsaftaler og –forhandlinger samt multilaterale forhandlinger på

landbrugsområdet.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. februar 2016 med henblik på

orientering og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Igangværende frihandelsforhandlinger

Der er blevet afviklet elleve forhandlingsrunder mellem EU og USA siden lancering af

frihandelsforhandlingerne i marginen af G8-topmødet i Nordirland i juni 2013. Den seneste runde fandt sted

i oktober 2015 i USA, hvor der blandt andet blev drøftet SPS, landbrug samt udvekslet tilbud på toldsatser.

Forhandlingernes mere tekniske fase er nu ved at være overstået, og de mere substantielle politiske

forhandlinger skal i gang med henblik på forhåbentligt at kunne nå til enighed om en aftale i 2016. En vigtig

opgave har hidtil været at sætte rammerne for forhandlingerne og opbygge en god forståelse for de respektive

systemer og lovgivningsprocesser. Der har dog samtidig været forhandlinger om enkelte udkast til kapitler i

en endelig frihandelsaftale, ligesom der også har været udvekslet tilbud på toldsatser.

Forhandlingerne mellem EU og Japan startede i april 2013, og der har foreløbig været gennemført 14

forhandlingsrunder. Seneste runde fandt sted 30.november - 4. december 2015 i Tokyo. Danmark er et af de

få EU-lande, som kontinuerligt opretholder et handelsoverskud over for Japan, og for hvem en ambitiøs

frihandelsaftale har et entydigt positivt økonomisk perspektiv. Navnlig landbrugs- og fødevareerhvervet samt

lægemiddelindustrien har meget stærke interesser i en åbning af det japanske marked. Der har været

udvekslet indledende tekstforslag og tilbud på enkelte områder.

Den 5. oktober 2015 opnåede USA, Japan og 10 andre lande i Stillehavsregionen (Canada, Australien,

Malaysia, Mexico, Peru, Vietnam, Chile, Brunei, Singapore og New Zealand) enighed om handelsaftalen

Trans-Pacific Partnership (TPP). Aftalen dækker ca. 40 % af den samlede globale økonomi og omfatter

et marked med 800 mio. indbyggere. Den er den største af sin art i to årtier og indeholder 30 kapitler

med reduktioner af handelsbarrierer på en række områder, herunder landbrug. For det danske

landbrugserhverv er det særlig åbningerne af det japanske marked for svinekød fra parterne i TPP’en,

der kan få stor betydning. Her gives efter sigende betydelige indrømmelser, hvilket vil give operatører

fra blandt andet USA og Canada fordele i forhold til blandt andet operatører fra EU. Det skal dog

understreges, at det under alle omstændigheder vil tage noget tid, inden den træder i kraft.

For så vidt angår Mercosur (Argentina, Brasilien, Paraguay, Uruguay) har der gennem længere tid været

stilstand i forhold til forhandlingerne, blandt andet vedrørende udveksling af nye og mere omfattende

toldtilbud. Aftalen kan potentielt blive omfattende og dække emner som tjenesteydelser, investeringer,

offentlige indkøb og bæredygtig udvikling. Den vil også sigte mod at sikre en passende beskyttelse af

intellektuelle ejendomsrettigheder og geografiske betegnelser. Spørgsmålet om liberalisering af handelen

med landbrugsvarer har vist sig at være et helt centralt element i forhandlingerne.

EU og Filippinerne besluttede i slutningen af 2015 at igangsætte bilaterale forhandlinger om en

frihandelsaftale. Forhandlingerne vil basere sig på mandatet for forhandlingerne mellem EU og ASEAN, som

også EU’s netop velafsluttede frihandelsforhanldinger med Vietnam tog udgangspunkt i. Ambitionen er en

tilsvarende ambitiøs og omfattende aftale. Kommissionen forventer, at første forhandlingsrunde vil finde

Rådsmøde nr. 3446 (landbrug og fiskeri) den 15. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/2-16

sted i første halvår af 2016. Filippinerne er blandt de største aftagere af landbrugsprodukter fra EU, så en

frihandelsaftale vil potentielt være til fordel for EU’s landbrugssektor.

Færdigforhandlede frihandelsaftaler

Den første frihandelsaftale i den nye generation af EU’s frihandelsaftaler blev indgået med Sydkorea. Aftalen

trådte midlertidigt i kraft i juli 2011 og er desuden EU’s første handelsaftale med et asiatisk land. Aftalen er

den mest ambitiøse, EU nogensinde har forhandlet sig frem til. Den indebærer en afvikling af næsten alle

importafgifter efter en overgangsperiode og skaber væsentlige nye muligheder for blandt andet

markedsadgang for tjenesteydelser og investeringer.

Der blev den 26. september 2014 indgået en politisk aftale om hovedelementerne i en frihandelsaftale

mellem EU og Canada. Den politiske aftale indebærer en omfattende afvikling af toldsatser i såvel EU som

Canada. På EU’s side er der tale om en afvikling af 99,2 % af alle toldlinjer ved aftalens fulde indfasning. Den

tilsvarende toldafvikling på canadisk side omfatter 98,8 % af alle toldlinjer. Den politiske aftale medfører

øget markedsadgang for canadisk okse- og svinekød i EU, mens EU omvendt opnår en bedre markedsadgang

i Canada for blandt andet mejeriprodukter. Relateret til dette accepterer Canada fremadrettet at yde

beskyttelse af et bredt udsnit af EU’s prioriterede geografiske indikationer på fødevareområdet. Der er

efterfølgende opnået enighed mellem EU og Canada om reciprocitet i håndteringen af henholdsvis EU’s

ostekvoter på det canadiske marked og Canadas kødkvoter på det europæiske marked, således at begge

kvoter administreres efter et licensbaseret system. Det forventes, at aftalen vil kunne træde i kraft i 2. halvår

af 2016.

En regional frihandelsaftale mellem EU og ASEAN

-landene blev igangsat i 2007, men mangel på fremskridt

gjorde, at aftalen blev sat på ”stand-by” og afløst af bilaterale forhandlinger med de enkelte ASEAN-lande.

Ambitionen er, at de bilaterale frihandelsaftaler på sigt kan udgøre byggesten til en egentlig EU-ASEAN

frihandelsaftale. EU og Singapore afsluttede i december 2012 de politiske forhandlinger om en

frihandelsaftale, der behandles ved EU-Domstolen pga. uenighed om kompetencefordelingen mellem EU og

medlemsstaterne. Der er desuden iværksat yderligere forhandlinger om et kapitel om

investeringsbeskyttelse. Aftalen er banebrydende for grøn teknologi, idet den forenkler reglerne for handel og

investeringer i grøn teknologi og fremmer grønne udbud. EU og Vietnam afsluttede i december 2015

forhandlingerne om en omfattende frihandels- og investeringsaftale. Aftalen fjerner blandt andet tolden

på stort set alle varer, herunder landbrugsvarer. Samtidig åbnes det vietnamesiske marked for europæiske

serviceudbydere på en række områder. Aftalen skal sikre ens spilleregler for europæiske og vietnamesiske

virksomheder, sikring af intellektuel ejendomsret, fremme og beskyttelse af investeringer samt etablering af

en tvistbilæggelsesmekanisme. Endelig indeholder aftalen bestemmelser, der skal sikre forsvarlige sociale og

miljømæssige standarder. Blandt ASEAN-landene forhandler EU endvidere med Malaysia og Thailand.

I 2013 undertegnede EU en ambitiøs og omfattende frihandelsaftale med Peru og Colombia. Aftalen

medfører først og fremmest en eliminering af langt de fleste toldtariffer, samt forpligtelser vedrørende

reduktion af tekniske barrierer og beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder mv. Aftalen er åben for

deltagelse af andre Andean-lande

. Ecuador har i juli 2014 tilsluttet sig aftalen, mens der fortsat er kontakt

mellem EU og Bolivia med henblik på eventuel boliviansk tilslutning til aftalen.

EU og Ukraine afsluttede i december 2011 forhandlingerne om en frihandelsaftale, der er trådt midlertidigt i

kraft den 1. januar 2016. EU forhandlede i juli 2013 frihandelsaftaler på plads med Moldova, Armenien og

Georgien. Armeniens præsident meldte dog efterfølgende ud, at landet vil tilslutte sig den eurasiske

toldunion (anført af Rusland), hvilket fra EU's side betragtes som uforeneligt med en frihandelsaftale mellem

EU og Armenien. Aftalerne med Moldova og Georgien har været i midlertidig anvendelse siden 1. september

2014.

Brunei, Cambodja, Indonesien, Laos, Malaysia, Myanmar/Burma, Filippinerne, Singapore, Thailand og Vietnam.

Peru, Colombia, Ecuador og Bolivia.

Rådsmøde nr. 3446 (landbrug og fiskeri) den 15. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/2-16

Endvidere forhandles om økonomiske partnerskabsaftaler (EPA’er), som også har et udviklingsmæssigt sigte,

med forskellige grupperinger af AVS-lande (udviklingslande i Afrika, Vestindien og Stillehavet). Her har EU

indgået aftaler med henholdsvis en række vestafrikanske lande, herunder Nigeria, og SADC (South African

Development Community), herunder Sydafrika. Der er endvidere opnået politisk enighed om en aftale med

EAC (East African Community – Burundi, Kenya, Rwanda, Tanzania og Uganda).

WTO-forhandlingerne

WTO’s 10. ministerkonference i Nairobi sluttede den 19. december 2015 med, at alle 164 WTO-medlemmer

vedtog den såkaldte Nairobipakke med tilhørende ministererklæring. Pakkens mest substantielle element er

den aftale, der blev indgået om at nedbringe/udfase forskellige former for støtte til eksport af

landbrugsprodukter. For EU's vedkommende indebærer det, at man fremover ikke kan yde

eksportrestitutioner. Bruges af disse er i forbindelse med den seneste reform af den fælles landbrugspolitik

indskrænket betydeligt og kan kun bruges i krisesituationer. Udover udfasningen af eksportrestitutioner, blev

der lagt begrænsninger på brugen af eksportkreditter, statsejede eksportvirksomheder og udviklingsstøtte i

form af fødevarehjælp. Det sidste går især på den praksis, at landbrugsvarer stilles til rådighed for

myndigheder og organisationer i tredjelande, der så kan videresælge varerne. Denne form for

tilbagevendende tilstrømning af fødevarer kan give vanskeligheder i forhold til at opbygge og udvikle lokale

og regionale landbrugssektorer.

Den kommercielle del af landbrugsaftalen er af mindre betydning, men den mere overordnede politiske

betydning af aftalen er imidlertid af stor betydning. Den har understreget WTO’s legitimitet og relevans.

Samtidig åbner ministererklæringen op for, at WTO kan begynde, at arbejde med nye emner.

Finansieringsmekanisme og tillægsprotokol om fisk og fiskevarer med Norge og Island

Der har været forhandlinger om en ny EØS-finansieringsmekanisme, der kan betegnes som de tre EØS-

EFTA-landes (Island, Norge og Liechtenstein) betaling for at få adgang til det indre marked. Parallelt med,

men i princippet uafhængigt af forhandlingerne om finansieringsmekanismen, har der været forhandlet med

henholdsvis Norge og Island om tillægsprotokoller vedrørende markedsadgang for fisk og fiskevarer. De

gældende protokoller udløb den 30. april 2014. I juli 2015 er der opnået en foreløbig aftale mellem EØS-

EFTA-landene om EØS finansieringsmekanismen for 2014-2021 samt tillægsprotokollerne. Nu skal

aftalerne gennemgås, accepteres af EØS-EFTA landene og EU og senere godkendes på et rådsmøde.

Øget liberalisering af handlen med landbrugsvarer (artikel 19-forhandlinger)

Kommissionen har påbegyndt forhandlinger med Norge om en øget liberalisering af landbrugsområdet

under artikel 19 i EØS-aftalen. Fra dansk side er der blevet arbejdet aktivt på at sikre varetagelse af danske

interesser i forhandlingerne, herunder særligt en tilbagetrækning af den tidligere norske regerings

toldforhøjelser på ost, kød og hortensia. Kommissionens første møde med Norge om artikel 19-

forhandlingerne fandt sted den 3. februar 2015, og der er senest afholdt møde i september 2015.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres, men skal i henhold til TEUF artikel 207, stk. 3 og jf. artikel 218

godkende frihandelsaftaler.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag.

Konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Drøftelsen vil ikke i sig

selv berøre beskyttelsesniveauet. Det vurderes, at åbningen af nye markeder og indgåelsen af nye

handelsaftaler generelt vil have positive erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske effekter.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Rådsmøde nr. 3446 (landbrug og fiskeri) den 15. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/2-16

Landbrug & Fødevarer støtter generelt EU’s offensive handelspolitik, hvor der er fokus på indgåelse af

frihandelsaftaler med strategisk vigtige markeder. Fokus på eksport er – ifølge Landbrug & Fødevarer –

afgørende for at sikre vækst og beskæftigelse i Danmark og i Europa.

Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at den konstruktive dialog med USA inden for rammerne af TTIP-

forhandlingerne fortsættes. Dialogen må ske på grundlag af videnskabelige standarder og en forståelse for de

forskellige reguleringstilgange i henholdsvis EU og USA.

Landbrug & Fødevarer ser fortsat et stort potentiale i en ambitiøs frihandelsaftale mellem EU og Japan.

Potentialet knytter sig ikke mindst til en bedre markedsadgang for svinekød. Det er ifølge Landbrug &

Fødevarer centralt, at EU’s markedsadgang for svinekød ikke bliver ringere end den markedsadgang, USA

måtte forhandle igennem med Japan som del af TPP-forhandlingerne.

Landbrug & Fødevarer ser det desuden som en meget vigtig fællesopgave, at der bliver skabt markedsadgang

til lande i Sydamerika, herunder de lande som EU har indgået frihandelsaftaler med (Chile, Peru, Columbia

og de centralamerikanske lande). Landbrug & Fødevarer finder det stærkt utilfredsstillende, at Brasilien i

realiteten ikke viser nogen form for reel handlingsvilje, når det handler om at få adgang til det brasilianske

marked. Brasilien har en markant eksport til EU af fjerkræ- og oksekød, ca. 450.000 tons fjerkrækød og

150.000 tons oksekød årligt, hvorimod EU ikke har nogen adgang af nævneværdig karakter til Brasilien.

Endelig fremhæver Landbrug & Fødevarer, at enhver fremgang i EU’s forhandlinger med MERCOSUR, bør

betinges af reel fremgang i EU’s adgang til det brasilianske marked.

Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at den konstruktive dialog med USA inden for rammerne af TTIP-

forhandlingerne fortsættes. Dialogen må ske på grundlag af videnskabelige standarder af de forskellige

reguleringstilgange i henholdsvis EU og USA. Herunder påpeges fra dansk fjerkræssektors side, at der i

forhandlingerne bør tages særligt hensyn til EU’s forsigtighedsprincip og følsomme sektorer, hvor EU

allerede har givet væsentlige importindrømmelser i WTO eller som er særligt økonomisk konkurrenceudsatte

på grund af forskellige lovbestemte produktionsmetoder. Landbrug & Fødevarer ser fortsat et stort

potentiale i en ambitiøs frihandelsaftale mellem EU og Japan. Potentialet knytter sig ikke mindst til en bedre

markedsadgang for svinekød og fjerkræ. Det er ifølge Landbrug & Fødevarer centralt, at EU’s markedsadgang

ikke bliver ringere end den markedsadgang, USA måtte forhandle igennem med Japan som del af TPP-

forhandlingerne. Generelt bør enhver frihandelsaftale indgået af EU med tredjelande være omfattet af en

”single pocket”-tilgang i WTO-regi, der sikrer, at EU´s handelsindrømmelser i form af nye eller større

importtarifkvoter indgår med fuld effekt i fremtidige WTO-forhandlinger om yderligere liberalisering af den

globale handel. Ydermere finder Landbrug & Fødevarer det vigtigt at arbejdet med frihandelsforhandlinger i

Sydøstasien, både i forhold til ASEAN-blokken som helhed og de bilaterale bevægelser mod forhandlinger

med Indonesien og Fillippinerne, prioriteres, da der her findes et stort yderligere potentiale for blandt andet

dansk mejerieksport. Slutteligt finder Landbrug & Fødevarer, at den kommende genforhandling af EU-

Mexico frihandelsaftalen er en vigtig mulighed for blandt andet dansk mejerierhverv for at sikre bedre

markedsadgang til højprioritetsmarked.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at den nyligt indgåede TPP-aftale mellem USA, Japan, Canada, Australien,

Malaysia, Mexico, Peru, Vietnam, Brunei, Chile, Singapore og New Zealand lægger pres på EU for at indgå

flere bilaterale handelsaftaler. Særlig vigtig er handelsaftalen med Japan. Det ser ud til, at USA har fået en

rigtig god aftale om markedsadgang til Japan. Det er helt essentielt, at EU som minimum får samme

markedsadgang som USA på kødområdet, da vi ellers står til at miste store markedsandele.

DyreværnsOrganisationernesSamarbejdsOrganisation (DOSO) henstiller til, at dyrevelfærd indføjes som et

kardinalpunkt i samtlige internationale handelsaftaler således, at EU (de enkelte medlemsstater) har frihed

til at fravælge import af animalske produkter, der ikke mindst lever op til EU’s egne regler for dyrevelfærd.

DOSO mener, at internationale handelsaftaler skal modvirke handel med og i særdeleshed transport af

levende dyr til fordel for handel med kroppe og forarbejdede produkter.

Rådsmøde nr. 3446 (landbrug og fiskeri) den 15. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/2-16

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger.

Regeringens generelle holdning

Fra dansk side vil man tage Kommissionens orientering til efterretning, idet omfattende og ambitiøse

frihandelsaftaler generelt er i Danmarks interesse som et vigtigt skridt på vejen til at opnå adgang til en

række store markeder med deraf følgende forøgede eksportmuligheder og vækst i Danmark.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 6. november 2015 forud for rådsmøde (landbrug og

fiskeri) den 16. november 2015, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 29. oktober 2015.

Der blev oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 1. oktober 2015 forud for rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 22.- 23. oktober 2015.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. marts 2015 forud for rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 16. marts 2015, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 26. februar 2015.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. oktober 2014 forud for rådsmøde (landbrug og

fiskeri) den 13.-14. oktober 2014, jf. samlenotat oversendt den 2. oktober 2014.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.