Europaudvalget 2015-16
Det Europæiske Råd 17-18/3-16 Bilag 6
Offentligt
1612605_0001.png
Det Europæiske Råd
Bruxelles, den 18. marts 2016
(OR.en)
SN 38/16
NOTE
Vedr.:
Erklæring fra EU og Tyrkiet
SN 38/16
1
DA
Det Europæiske Råd den 17.-18. marts 2016 - Bilag 6: Erklæring om Tyrkiet fra mødet i Det Europæiske Råd 17-18/3-16
1612605_0002.png
Erklæring fra EU og Tyrkiet
Medlemmerne af Det Europæiske Råd mødtes i dag med deres tyrkiske modpart. Det var det tredje
møde siden november 2015, der var afsat til uddybning af forbindelserne mellem Tyrkiet og EU
samt tackling af migrationskrisen.
Medlemmerne af Det Europæiske Råd udtrykte deres dybeste medfølelse med det tyrkiske folk efter
bombeangrebet i Ankara i søndags. De fordømte på det kraftigste denne grufulde handling og
gentog deres fortsatte støtte til bekæmpelse af terrorisme under enhver form.
Tyrkiet og Den Europæiske Union bekræftede på ny deres tilsagn om at iværksætte deres fælles
handlingsplan, der blev aktiveret den 29. november 2015. Der er allerede sket store fremskridt,
herunder Tyrkiets åbning af sit arbejdsmarked for syrere under midlertidig beskyttelse, indførelse af
nye visumkrav for syrere og andre nationaliteter, en øget sikkerhedsindsats fra den tyrkiske
kystvagts og det tyrkiske politis side og øget informationsudveksling. Den Europæiske Union har
desuden indledt udbetalingen af 3 mia. EUR til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet med henblik på
konkrete projekter, og der er sket fremskridt i arbejdet med visumliberalisering og
tiltrædelsesforhandlingerne, herunder åbning af kapitel 17 i december 2015. Den 7. marts 2016
indvilligede Tyrkiet desuden i at acceptere hurtig tilbagesendelse af alle migranter, der ikke har
behov for international beskyttelse, og som kommer fra Tyrkiet til Grækenland, og at tilbagetage
alle irregulære migranter, der pågribes i tyrkisk farvand. Tyrkiet og EU nåede også til enighed om
fortsat at styrke foranstaltningerne mod menneskesmuglere, og de hilste etableringen af NATO-
aktivitet i Det Ægæiske Hav velkommen.
Samtidig erkender Tyrkiet og EU, at der er behov for en yderligere, hurtig og beslutsom indsats.
For at ødelægge smuglernes forretningsmodel og tilbyde migranterne et alternativ til at sætte deres
liv på spil besluttede EU og Tyrkiet i dag at bringe den irregulære migration fra Tyrkiet til EU til
ophør. For at nå dette mål nåede de til enighed om følgende supplerende indsatsområder:
SN 38/16
2
DA
Det Europæiske Råd den 17.-18. marts 2016 - Bilag 6: Erklæring om Tyrkiet fra mødet i Det Europæiske Råd 17-18/3-16
1612605_0003.png
1) Alle nye irregulære migranter, der kommer fra Tyrkiet til græske øer fra den 20. marts 2016, vil
blive tilbagesendt til Tyrkiet. Dette vil finde sted i fuld overensstemmelse med EU-retten og
folkeretten og således udelukke enhver form for kollektiv udsendelse. Alle migranter vil blive
beskyttet i overensstemmelse med de relevante internationale standarder og under overholdelse af
nonrefoulementprincippet. Det skal være en midlertidig og ekstraordinær foranstaltning, som er
nødvendig for at sætte en stopper for de menneskelige lidelser og genoprette den offentlige orden.
Migranter, der ankommer til de græske øer, vil blive behørigt registreret, og ansøgninger om asyl
vil blive behandlet individuelt af de græske myndigheder i overensstemmelse med direktivet om
asylprocedurer i samarbejde med UNHCR. Migranter, som ikke ansøger om asyl, eller hvis
ansøgning anses for grundløs eller afvises i henhold til dette direktiv, vil blive tilbagesendt til
Tyrkiet. Tyrkiet og Grækenland vil bistået af EU's institutioner og agenturer tage de nødvendige
skridt og aftale eventuelle nødvendige bilaterale ordninger, herunder tilstedeværelsen af tyrkiske
embedsmænd på græske øer og af græske embedsmænd i Tyrkiet fra den 20. marts 2016, med
henblik på at sikre forbindelserne og dermed muliggøre, at disse ordninger fungerer smidigt.
Omkostningerne ved tilbagesendelsesoperationer i forbindelse med irregulære migranter vil blive
dækket af EU. .
2) For hver syrer, som tilbagesendes til Tyrkiet fra de græske øer, vil en anden syrer fra Tyrkiet
blive genbosat i EU under hensyn til FN's sårbarhedskriterier. Der vil blive oprettet en mekanisme
bistået af såvel Kommissionen, EU's agenturer og andre medlemsstater som UNHCR med henblik
på at sikre, at dette princip gennemføres fra og med samme dag, som tilbagesendelserne indledes.
Der gives prioritet til migranter, som ikke tidligere er indrejst eller har forsøgt at indrejse ulovligt i
EU. Fra EU's side vil genbosætning i henhold til denne mekanisme i første omgang ske ved at
opfylde de forpligtelser, som medlemsstaterne indgik i konklusionerne fra repræsentanterne for
medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 20. juli 2015, hvoraf der stadig er 18 000
genbosætningspladser tilbage. Yderligere behov for genbosætning vil blive opfyldt gennem en
tilsvarende frivillig ordning op til en grænse på yderligere 54 000 personer. Medlemmerne af Det
Europæiske Råd glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at foreslå en ændring af
afgørelsen om omfordeling af 22. september 2015 for at give mulighed for, at omfordelingstilsagn,
der gives inden for rammerne af denne ordning, kan modregnes i ikketildelte pladser i henhold til
afgørelsen. Såfremt disse ordninger ikke opfylder målsætningen om at bringe den irregulære
migration til ophør, og antallet af tilbagesendelser nærmer sig ovennævnte antal, vil denne
mekanisme blive taget op til fornyet overvejelse. Hvis antallet af tilbagesendelser overstiger det
antal, der er fastsat ovenfor, kan denne mekanisme bringes til ophør.
SN 38/16
3
DA
Det Europæiske Råd den 17.-18. marts 2016 - Bilag 6: Erklæring om Tyrkiet fra mødet i Det Europæiske Råd 17-18/3-16
1612605_0004.png
3) Tyrkiet vil træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre, at der åbnes nye ruter ad
søvejen eller over land for illegal migration fra Tyrkiet til EU, og vil samarbejde med såvel
tilgrænsende stater som EU med henblik herpå.
4) Så snart de irregulære passager mellem Tyrkiet og EU er bragt til ophør eller i det mindste er
blevet betydeligt og bæredygtigt reduceret, vil en frivillig humanitær indrejseordning blive
aktiveret. EU's medlemsstater vil på frivilligt grundlag bidrage til denne ordning.
5) Fuldførelsen af køreplanen for visumliberalisering vil blive fremskyndet i forhold til alle
deltagende medlemsstater med henblik på at ophæve visumpligten for tyrkiske statsborgere senest
inden udgangen af juni 2016, forudsat at alle benchmarks er opfyldt. Med henblik herpå vil Tyrkiet
tage de nødvendige skridt for at opfylde de resterende krav, der skal gøre det muligt for
Kommissionen efter den påkrævede vurdering af overholdelsen af benchmarkene at fremsætte et
passende forslag inden udgangen af april, på grundlag af hvilket Europa-Parlamentet og Rådet kan
træffe en endelig afgørelse.
6) EU vil i tæt samarbejde med Tyrkiet yderligere fremskynde udbetalingen af de 3 mia. EUR, der
oprindelig var afsat under faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, og sikre finansiering af yderligere
projekter for personer under midlertidig beskyttelse, der identificeres ved hjælp af hurtigt input fra
Tyrkiet inden udgangen af marts. En første liste over konkrete projekter for flygtninge, navnlig på
området sundhed, uddannelse, infrastruktur, fødevarer og andre leveomkostninger, der hurtigt kan
finansieres over faciliteten, vil blive fastlagt i fællesskab i løbet af en uge. Når disse ressourcer
næsten er udnyttet fuldt ud, og forudsat at ovennævnte tilsagn er opfyldt , vil EU mobilisere
yderligere finansiering til faciliteten på yderligere 3 mia. EUR frem til udgangen af 2018.
7) EU og Tyrkiet hilste det igangværende arbejde med opgraderingen af Toldunionen velkommen..
SN 38/16
4
DA
Det Europæiske Råd den 17.-18. marts 2016 - Bilag 6: Erklæring om Tyrkiet fra mødet i Det Europæiske Råd 17-18/3-16
1612605_0005.png
8) EU og Tyrkiet bekræftede på ny deres tilsagn om at tilføre tiltrædelsesprocessen ny fremdrift
som fastsat i deres fælles erklæring af 29. november 2015. De så med tilfredshed på åbningen af
kapitel 17 den 14. december 2015 og besluttede som et næste skridt at åbne kapitel 33 under det
nederlandske formandskab. De hilste det velkommen, at Kommissionen vil fremsætte forslag herom
i april. Det forberedende arbejde med hensyn til åbningen af andre kapitler vil fortsætte i øget
tempo med forbehold af medlemsstaternes holdninger i overensstemmelse med de eksisterende
regler.
9) EU og dets medlemsstater vil samarbejde med Tyrkiet i enhver fælles indsats for at forbedre de
humanitære forhold i Syrien, navnlig i visse områder i nærheden af den tyrkiske grænse, hvilket vil
give lokalbefolkningen og flygtninge mulighed for at leve i områder, der vil være mere sikre.
Alle disse elementer vil blive fremmet parallelt og overvåget samlet hver måned.
EU og Tyrkiet besluttede om nødvendigt at mødes igen i overensstemmelse med den fælles
erklæring af 29. november 2015.
SN 38/16
5
DA